By- og Landskabsstyrelsen

Bilag 5
Andre biologiske effekter i danske marine farvande

Hormonforstyrrelser i havsnegle

Forekomsten af imposex og intersex i havsnegle er blevet anvendt som specifik biomarkør for hormonforstyrrende effekter af tributyltin (TBT) og triphenyltin (TPhT) i det marine miljø. TBT og TPhT er i vid udstrækning blevet anvendt som antifoulings-middel i skibsmalinger på skibe.

TBT kan sammen med TPhT som de eneste kendte miljøgifte i havet forårsage synlige kønsforandringer hos en lang række arter af havsnegle, der ellers er særkønnede (Mathiessen & Gibbs, 1998). På grund af hormonforstyrrelser udvikler hunsnegle irreversible maskuline kønskarakterer, hhv. penis og sædleder, i tillæg til de normale feminine kønskarakterer. Dette fænomen kaldes imposex. I hunner af den almindelige strandsnegl (Littorina littorea) kan TBT inducere en lidt anderledes kønsændring, nemlig intersex, hvor kønsorganerne omdannes, så de ligner hannens. En anden afledt effekt af TBT i den almindelige strandsnegl er en markant reduktion i antallet af penialkirtler på penis hos hannerne (Bauer et al., 1997). Graden af imposex udviklet i hunsnegle fra et område beskrives med en indeks-værdie kaldet VDSI (Vas Deferens Sequence Indeks), der er en gennemsnitsværdi for alle observerede imposexstadier. Tilsvarende beskrives graden af intersex med indekset ISI. I purpursnegl (Nucella lapillus) er den maksimale VDSI-værdi 6, hvorimod den i de andre arter er 4.

I de mest fremskredne stadier medfører imposex og intersex, at hunnerne bliver sterile, hvilket kan føre til, at sneglene uddør lokalt. Den bagvedliggende mekanisme tilskrives TBTs påvirkning af sneglenes hormonbalance, så der sker en ophobning af det hanlige kønshormon testosteron. Især arter tilhørende gruppen af konksnegle (Prosobranchia: Neogastropoda) har vist sig at være særdeles følsomme overfor TBT, hvor koncentrationer på mindre end 1 ng/l kan forårsage disse uønskede effekter i de mest følsomme arter (Mathiessen & Gibbs, 1998).

Imposex eller intersex er hidtil fundet i 10 arter af danske havsnegle (Strand, 2003), men de er ikke alle lige anvendelige som moniteringsorganismer for TBT-forurening. Det afhænger dels af arternes udbredelse og antal, dels af hvor sensitive de er overfor TBT. I det nationale overvågningsprogram NOVANA i Danmark undersøges fem forskellige arter af havsnegle fordelt på både en række kystnære områder og åbne farvande. Dværgkonk (Hinia reticulata) og almindelig strandsnegl anvendes i de kystnære områder, mens almindelig konk (Buccinum undatum) og rødkonk (Neptunea antiqua) anvendes i de åbne farvande. Purpursnegl, der ikke forekommer i de indre danske farvande, anvendes i de kystnære dele af Nordsøen og Skagerrak.

Figur 1. Udbredelsen af imposex i danske farvande (fra Ærtebjerg et al., 2004)

Figur 1. Udbredelsen af imposex i danske farvande (fra Ærtebjerg et al., 2004).

Overvågningen har vist, at imposex og intersex er udbredt forekommende i de fem undersøgte arter af danske havsnegle og hos de mest følsomme arter selv i de åbne farvande af Skagerrak og Nordsøen. Hos rødkonk og purpursnegl viser hovedparten af individerne tegn på imposex. Hos rødkonk er der fundet tegn på sterilitet hos ca. 10 % af hunnerne i de indre farvande, idet æggelederen mellem ovariet og æggehvidekirtlen vurderes at være blokeret (Figur 2). Også mange almindelige strandsnegle indsamlet især inde i havne er sterile (Ærtebjerg et al., 2005, Strand, 2003).

I overvågningen er der blandt andet fundet korrelationer mellem imposex og TBT-akkumulering i snegle og i sediment i de danske farvande (Strand & Jacobsen, 2002; Ærtebjerg, 2002, 2004), mens det i andre undersøgelser har været vanskeligt at etablere sådanne korrelationer (Jensen, 1999).

Figur 2. Steril hun hos rødkonk med penis og sædleder samt en krøllet æggeleder, der blokerer passagen af æg fra ovariet (Foto: Jakob Strand)

Figur 2. Steril hun hos rødkonk med penis og sædleder samt en krøllet æggeleder, der blokerer passagen af æg fra ovariet (Foto: Jakob Strand).

Effektundersøgelser på muslinger

Lysosomer findes inde i cellerne og indeholder en række enzymer involveret i et bredt spektrum af væsentlige cellestyrende funktioner, så som proteinkatabolisme, immunrespons, reproduktion, programmeret celledød og regenerering af beskadiget væv. Skader på lysosomer har betydning for muslingernes sundhedstilstand og fysiologiske fitness,, hvilket kan resultere i celledød (Lowe & Pipe, 1994). Undersøgelser har korreleret den lysosomale stabilitet med bl.a. genotoksicitet, oxidativt stress, scope for growth og reproduktionssucces (Moore et al., 2004). Miljøfarlige stoffer kan påvirke lysosomernes membran på forskellige måder. Metaller kan for eksempel forstyrre membranens holdbarhed ved direkte interaktion, hvorimod nedbrydning af organiske miljøgifte inde i lysosomet påvirker membranens stabilitet ved forandringer af lipidsammensætning eller dannelse af frie radikaler. Uanset på hvilken måde påvirkningen sker, så medfører en reduceret stabilitet, at lysosomet nemmere går i stykker med hurtig celledød som resultat.

Undersøgelser af lysosomal stabilitet har været en del af NOVANA siden 2004 (Figur 3), og der findes data fra 14 områder i 2004 og 2005.

Figur 3. Lysosomal stabilitet i blåmuslinger (Ærtebjerg et al., 2005)

Figur 3. Lysosomal stabilitet i blåmuslinger (Ærtebjerg et al., 2005).

Kønsmodning og kønsratio blandt muslinger kan være relevante parametre, der vil kunne bidrage til at opnå en viden om forekomst af effekter på reproduktion og rekruttering hos muslinger i et område. Blandt andet har canadiske undersøgelser vist, at forskellige muslinger, herunder blåmusling (Mytilus edulis) og sandmusling (Mya arenaria) indsamlet i kystnære områder med udledninger fra by, industri og havne har en overrepræsentation af hanner (op til 75 % hanner) (Gagné et al., 2003; Hellou et al., 2003). Dette tyder på effekter af androgene stoffer, eventuelt tributyltin (TBT), idet der normalt er en ligelig kønsratio – dog med en svag overvægt af hanner (Seed, 1969). Derimod er der fundet en overrepræsentation af hunner hos ferskvandsmuslinger (op til 70 % hunner) i områder med udledning af byspildevand, hvilket vurderes at være et tegn på påvirkninger af østrogene stoffer (Blaise et al. 2003). Hormonforstyrrende stoffer kan også medføre en forsinket gametogenese, dvs. kønsmodning (Gagné et al., 2003; Hellou et al., 2003), der igen kan resultere i en forsinket udvikling og settling af muslingelarver i et område. Kønsmodenhed kan for eksempel vurderes ved at udregne det gonade-somatiske indeks.

Kønsmodning og kønsratio er begge uspecifikke effektparametre, dvs. at effekten ikke kan henføres til et enkelt stof, men kan være et udtryk for den totale eksponering.

Figur 4. Kønsratio og –udvikling hos sand- og blåmuslinger fra Odense Fjord (n= 60-80 pr. station). * = signifikant (p < 0,05) (Ærtebjerg et al., 2005)

Figur 4. Kønsratio og –udvikling hos sand- og blåmuslinger fra Odense Fjord (n= 60-80 pr. station). * = signifikant (p < 0,05) (Ærtebjerg et al., 2005).

Undersøgelser af kønsmodning og kønsratio af muslinger indgår ikke i NOVANA, men der er lavet et pilotstudium i 2004 fra Odense Fjord på blåmuslinger og sandmuslinger. Data viste tegn på forsinket kønsmodning og signifikant forskudt kønsratio ved Seden Strand i Odense Fjord (Figur 4).

Effekter på muslinger (lysosomal stabilitet) er ikke den mest følsomme effektparameter, men den kan kobles til analyser af miljøfarlige stoffer fra NOVANA-overvågningen.

Faunasammensætning

Undersøgelser af bundfaunaens sammensætning kan være en følsom metode til belysning af forureninger, men det kan være vanskeligt at koble samfundenes respons til enkelte forurenende stoffer, fordi også andre påvirkninger så som iltsvind og andre parametre såsom sedimentkarakteristika er vigtige (Møhlenberg & Gustavson, 2005 og referencer heri). Baseret på DHI’s erfaringer med danske og amerikanske datasæt har artsantallet og andre ikke-proportionale diversitetsmål vist sig mere følsomme end almindelige indeks som Shannon-Wiener, antagelig fordi følsomme arter elimineres fra et område med forurenet sediment.

I den praktiske anvendelse har det vist sig, at der stilles store krav til datamaterialet, hvis der skal påvises effekter af forureninger. Specifikke krav til datamaterialet omfatter:

Hvis datamaterialet ikke opfylder disse krav, vil chancerne for at kunne etablere sammenhæng mellem kemiske forureninger og faunakvalitet være begrænsede.

Dataunderlaget er stort for denne parameter, idet bundfanua igennem en årrække har været anvendt til moniteringen for eutrofiering i indre og ydre danske farvande. Påvisning af effekter af miljøfremmede stoffer og metaller har ikke været målet med denne monitering. Moniteringsdata for metaller og miljøfremmede stoffer i sediment foreligger for mange stationer i danske havområder.

Sammensætningen af bundfaunaen kan være en følsom metode til belysning af forureninger, men det kan være vanskeligt at koble samfundenes respons til enkelte miljøfremmede stoffer/metaller, fordi også andre påvirkninger (så som iltsvind) og forhold (f.eks. sedimentkarakteristika) er vigtige. I det omfang at dataunderlaget opfylder ovennævnte datakrav, vil det være muligt at etablere en sammenhæng mellem kemiske forureninger og faunakvalitet.

Tvekønnethed i fisk

Feminisering af hanfisk i spildevandsbelastede ferskvandsområder er i løbet af de seneste 15 år konstateret i en række lande (Christiansen et al., 2002; Jobling & Tyler,  2003). Feminiseringen af hanfisk kan ytre sig ved forhøjede koncentrationer af blommeproteiner (vitellogenin) i blodet hos hanfisk, ved forekomst af æg eller forstadier til æg i testiklerne (intersex), ved ændringer i sekundære kønskarakterer eller eventuelt ved forskydninger af kønsratioen i populationerne (Jobling og Tyler, 2003).

Der er i kystnære, marine områder foretaget færre undersøgelser end i ferskvandsøkosystemer, men man ved, at marine arter kan være lige så følsomme (Madsen et al., 2003; Madsen et al., 2002; Madsen et al., 2006; Matthiessen et al., 2002) for østrogene effekter som ferskvandsarter, og i nogle af de feltstudier, der er foretaget, er der fundet forstyrrelser i hanfiskenes kønsudvikling (Matthiessen, 2003). Hos hanskrubber Platichthys flesus indsamlet i engelske estuarier og kystnære områder er der konstateret såvel forhøjede vitellogeninkoncentrationer som intersex (Allen et al., 1999a; Allen et al., 1999b; Kirby et al., 2004; Lye et al., 1997; Matthiessen et al., 2002), ligesom udviklingen af de sekundære kønskarakterer hos sandkutlinger Potamoschistus spp. er påvirkede (Kirby et al. 2003; Matthiessen et al. 2002). Forhøjede vitellogeninkoncentrationer blev også fundet hos hanner af Pleuronectes yokohamae indfanget i Tokyo-bugten (Hashimoto et al., 2000), mens der i en hollandsk undersøgelse Vethaak et al., 2005; Vethaak et al., 2002) ikke fandtes tegn på feminisering af hanskrubber i den hollandske del af Vadehavet. Stentiford & Feist (2005) fandt intersex i 2 ud af 50 isinger (Limanda limanda) indfanget på Dogger Banke i den åbne Nordsø.

Der er ikke i Danmark udført sammenhængende, systematiske undersøgelser af udbredelsen af feminisering af hanfisk, og vor viden om fænomenet i de danske vandområder er derfor noget sporadisk. I danske ferskvandsområder er der konstateret effekter hos skalle Rutilis rutilis (Bjerregaard et al., 2006a) og bækørred Salmo trutta (Bjerregaard et al., 2006b) mens der ikke findes publiceret information om andre marine arter end ålekvabben.

Der er dog ved Biologisk Institut, SDU, bestemt vitellogeninkoncentrationer hos hanskrubber P. flesus, der i perioden 1999 til 2004 i forskellige sammenhænge er indsamlet fra forskellige danske lokaliteter (Tabel 4).

Det er ved tolkningen af disse resultater vigtigt at være opmærksom på, at der er forskelle i såvel indsamlingstidspunkt som alder (og vægt) på de undersøgte skrubbehanner.

Hos de fleste hanfisk, der ikke er påvirkede af østrogene stoffer, vil vitellogeninkoncentrationen typisk ligge under 100 til 200 ng ml-1, mens koncentrationen hos nogle individer kan ligge højere. Det er derfor ikke muligt at angive en absolut værdi, der med sikkerhed viser, at en bestemt hanfisk har været udsat for østrogen påvirkning.

Blandt de undersøgte danske lokaliteter er det imidlertid påfaldende, at der ved begge indsamlinger i Vejle Fjord fandtes godt og vel ¼ af hanfiskene, der havde vitellogeninkoncentrationer over 1000 ng ml-1. I de engelske og japanske undersøgelser ville en sådan fordeling af værdierne blive tolket som en østrogen påvirkning af området (Hashimoto et al. 2000;Matthiessen 2003).

Tvekønnethed er relevant i forhold til forurening med hormonforstyrrende stoffer, men dataunderlaget fra Danmark er lille. Dog falder studierne fra Vejle Fjord sammen med NOVANA-områder for biologisk monitering.

Tabel 1. Data for hanskrubber Platichthys flesus indsamlet ved forskellige danske lokaliteter 1999-2002. Fiskenes vægt er angivet som gennemsnit±SEM.  Procentdelen af hanfiskene med koncentrationer af vitellogenin i plasma i intervallerne mindre end 100, 100 til 1000 og over 1000 ng ml-1 er angivet.

Klik her for at se tabellen.

Finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk

Fisk kan blive ramt af en lang række sygdomme, som er forårsaget af virus, bakterier eller parasitter. Udbrud af sygdomme afhænger primært af risikoen for infektion, men også af fiskens modstandsdygtighed, begge forhold, som påvirkes af miljøforholdene (Mùller & Anders, 1986). Fiskesygdomme er i flere sammenhænge foreslået som indikator for ”sundhedstilstanden” af blandt andet Østersøen (Lang, 2002). Sygdomme kan tilføres via vandrende fisk, spildevandsudløb, fugle, fiskeopdræt og med havstrømme. Fra opdrætsfisk vides, at en del sygdomme oftest forekommer i forbindelse med stress for eksempel ved dårlige iltforhold, ændringer i saltholdighed, høje temperaturer og store tætheder af fisk.

I 2004 fandt fiskerne i Vejle Fjord skrubber, ising og pighvar med finneråd i deres garn, et mønster som fortsatte i 2005. Dårlige iltforhold eller ændringer i saltholdighed har ikke kunnet forklare forekomsten af finneråd i 2004 og 2005 (Vejle Amt, pers. kom). Krabbebid menes ikke at være årsagen til finneråd i Vejle Fjord.

Finneråd ses som forskellig grader af vævsødelæggelser i finner og i huden. I havbrug og dambrug opstår finneråd oftest i forbindelse med skader som følge af dårlig håndtering, aggression og angreb af parasitter (DFU, 2002). Det er tilsyneladende ikke en specifik bakterietype, som er årsag til denne lidelse. I de fleste tilfælde af finneråd er der blevet isoleret bakterier tilhørende grupperne Aeromonas, Pseudomonas, Vibrio og Flexibacter, bakterier som naturligt optræder i slim og tarmen hos fisk, og derfor menes angrebene at være forbundet med dårlig hygiejniske forhold i havbrug/dambrug eller stressende forhold for fiskene (DFU, 2002).

Der kan være mange forskellige årsager til udbrud af sygdomme hos fisk. Finneråd er mest sandsynligt forårsaget af stress pga. dårlige kemiske/fysiske forhold, men miljøfremmede stoffer og mikroorganismer menes også at kunne spille ind.

I forhold til miljøovervågning er sygdomsudbrud hos fisk kun undersøgt få steder og kun enkelte gange blandt andet i Lillebælt tilbage i 1980erne ved Superfos. Vejle Amt vil i 2006 iværksætte en undersøgelse, hvor udbredelsen og forekomsten af finneråd i Vejle Fjord søges kortlagt. I forhold til indre danske havområder foreligger der kun meget få data for forekomst af sygdomme hos naturlige populationer af fisk.

Mange forskellige faktorer kan forårsage/udløse sygdomme hos fisk. Finneråd menes primært at være forårsaget af stress på grund af for eksempel dårlige vækstbetingelser. Miljøfremmede stoffer og mikroorganismer menes også at kunne spille ind. Det nyere datagrundlag for indre danske havområder er lille og utilstrækkeligt.

Effekter på rekruttering af ålegræs

Udbredelsen af ålegræs er reduceret i forhold til situationen for 100 år siden og dybdegrænsen er halveret mange steder (Rask et al., 2000). I 1930’erne forsvandt størstedelen af de danske ålegræsbestande som følge af ’ålegræssygen’ – en verdensomspændende sygdom hos ålegræsset. Bestandene vendte tilbage men har ikke nået tidligere tiders udbredelse (Bostrùm et al., 2003). Gennem de seneste årtier har især eutrofiering begrænset ålegræssets udbredelse. Eutrofiering medfører bl.a. mere plankteplankton samt påvækst af mindre alger direkte på ålegræs selv (epifytter), hvilket i begge tilfælde skygger for ålegræsset (Rask et al., 2000; Sand-Jensen et al, 1997; Sand-Jensen, 1977). Det antages at et fald i tilførslen af næringssalte vil føre til forbedrede lysforhold, mindske forekomsten af eutrofieringsbetingede alger samt mindske hyppigheden af iltsvindshændelser, og at vegetationen derved vil få større dybdeudbredelse og større dækningsgrad på dybt vand.

Sammenfattende viste de seneste analyser af overvågningsdata, at ålegræssets dybdegrænse og dækningsgrad i inderfjordene blev reduceret gennem perioden 1989-2004. Bestandene i den ydre del af fjordene og langs de åbne kyster havde derimod ikke ændret sig signifikant, bortset fra at dækningsgraden var reduceret på lavt vand. Udviklingen i ålegræssets udbredelse afspejler dermed ikke fuldt ud udviklingen i sigtdybden (Ærtebjerg et al.,  2005). Der er også mange eksempler på, at dybdegrænsen i de enkelte fjord-/kystområder ikke er signifikant positivt korreleret med sigtdybden. Ny forskning peger også på, at iltsvind skader ålegræsset (Holmer & Bondgaard, 2001, Greve et al., 2003), samt at skrab efter muslinger også kan medvirke til at reducere ålegræssets dybdegrænse (Dyekjær & Hoffmann 1999). En anden faktor, som begrænser ålegræssets udbredelse, kan være miljøfarlige stoffer, men ind til videre er der kun få studier af denne eventuelle sammenhæng. Det er tidligere foreslået, at havgræsser kan beskadiges eller stresses af tilstedeværelsen af herbicider i de kystnære farvande (Lytle & Lytle, 2001; Bester, 2000), samt at antifoulingstoffer som TBT, Diuron og Irgarol påvirker havgræssers tilvækst (Jensen 2004; Chesworth 2004; Scarlett 1999).

I et studium gennemført på DMU i samarbejde med Århus og Fyns amter blev effekter af TBT og en blanding af PAH’er tilsat sedimentet undersøgt på ålegræs i laboratoriet (Rasmussen et al., 2005). Forsøgene viste at både TBT og PAH’er påvirker ålegræs negativt, målt som overlevelse og nedsat biomasse. Yderligere har et studium ved DMU påvist, at herbicider fra landbrug nedsætter tilvæksten af ålegræs i korttidsforsøg. Et af de tre mest brugte herbicider (glyphosat) reducerede tilvæksten med 40 % ved koncentrationer svarende til eksisterende koncentrationer i vandløb. Mest bemærkelsesværdigt var det, at blandinger af de tre udvalgte herbicider reducerede tilvæksten med ca. 50 % i koncentrationer 100 gange lavere end hvad der er målt i vandløb (Nielsen, 2006a,b).

Udover ålegræs kan marine makroalgesamfund også påvirkes af belastning fra miljøfarlige stoffer. Et pilotstudium i felten har påvist at forandringer i marine makroalgesamfund er korreleret med øget belastning af miljøfarlige stoffer (Dahl og Dahllùf, 2003), og endvidere kan såvel grøn-, rød-, og brunalger påvirkes af antibegroningsmidlerne TBT og zinkpyrithion (Andersen, 2005).

Udbredelsen og dybdegrænsen af ålegræs er undersøgt i NOVA og NOVANA i danske fjorde og kystvande og derudover er der undersøgelser af enkelte områder.

Relevansen for effekter på ålegræs i forhold til miljøfarlige stoffer må betragtes som mindre i dette litteraturstudium, da der ikke kan kobles data for miljøfarlige stoffer til de undersøgelser, som er lavet.

Referencer

Allen,Y., A.P.Scott, P.Matthiessen, S.Haworth, J.E.Thain, and S.Feist, 1999b. Survey of estrogenic activity in United Kingdom estuarine and coastal waters and its effects on gonadal development of the flounder Platichthys flesus. Environmental Toxicology and Chemistry 18: 1791-1800.

Allen,Y., P.Matthiessen, A.P.Scott, S.Haworth, S.Feist, and J.E.Thain, 1999a. The extent of oestrogenic contamination in the UK estuarine and marine environments - further surveys of flounder. Science of the Total Environment 233: 5-20.

Andersen SH, 2005. Effects of the Antifouling compounds tributyltin and zinc pyrithione on marine macroalge. Master thesis, Copenhagen university, Denmark.

Bauer B, Fioroni P, Schulte-Oehlmann U, Oehlmann J, Kalbfus W. 1997. The use of Littorina littorea for tributyltin (TBT) effect monitoring - Results from the German TBT survey 1994/1995 and laboratory experiments. Environmental Pollution 96(3):299-309.

Bester K, 2000. Effects of pesticides on seagrass beds. Helgol Mar Res 54 95-98.

Bjerregaard,L.B., A.H.Masden, B.Korsgaard, and P.Bjerregaard, 2006b. Gonad histology and vitellogenin concentrations in brown trout (Salmo trutta) from Danish streams impacted by sewage effluent. Ecotoxicology In press.

Bjerregaard,L.B., B.Korsgaard, and P.Bjerregaard, 2006a. Intersex in wild roach (Rutilis rutilis) from Danish sewage effluent-receiving streams. Ecotoxicology and Environmental Safety In press.

Blaise, C., Gagne, F., Salazar, M., Salazar, S., Trottier, S., Hansen, P.D. 2003: Experimentally-induced feminisation of freshwater mussels after long-term exposure to a municipal effluent. – Fresenius Environmental Bulletin 12 (8): 865-870

Bostrùm C, Baden SP, Krause-Jensen D. 2003 The seagrasses of Scandinavia and the Baltic Sea. In Green EP, Short FT (Eds) World atlas of seagrasses. California University Press. 310 pp.

Chesworth J C, Donkin M E and Brown M T, 2004. The interactive effects of antifouling herbicides Irgarol 1051 and Diuron on the seafrass Zostera marina (L.). Aquatic Toxicology 66 293-305.

Christiansen, L. B., Winther-Nielsen, M., and Helweg, C. Feminisation of fish. Environmental Project no. 729, 1-184. 2002. Copenhagen, Danish Environmental Protection Agency.

Dahl K, Dahllùf I, 2003. Screening for effekter af miljøfarlige stoffer på algesamfund omkring havneanlæg. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 463: 37 s

DFU 2002. DFU rapport 2002. Jowsianne G Støttrup. Torskeopdræt – Forskningresultater og kundskab om torskeopdræt.

Dyekjær, S. & Hoffmann, E. 1999: Muslingefiskeriet i Limfjorden. - I: Havmiljøet ved årtusindeskiftet.

Gagne, F., Blaise, C., Pellerin, J., Pelletier, E., Douville, M., Gauthier-Clerc, S., Viglino, L. 2003: Sex alteration in soft-shell clams (Mya arenaria) in an intertidal zone of the Saint Lawrence River (Quebec, Canada). – Comparative Biochemistry and Physiology C-Toxicology & Pharmacology 134 (2): 189-198.

Greve TM, Borum J, Pedersen O. 2003. Meristematic oxygen variability in eelgrass (Zostera marina). Limnology and Oceanography 48 (1): 210-216.

Hashimoto,S., H.Bessho, A.Hara, M.Nakamura, T.Iguchi, and K.Fujita, 2000. Elevated serum vitellogenin levels and gonadal abnormalities in wild male flounder (Pleuronectes yokohamae) from Tokyo Bay, Japan. Marine Environmental Research 49: 37-53.

Hellou, J., Yeats, P., Steller, S., Gagne, F. 2003: Chemical contaminants and biological indicators of mussel health during gametogenesis. – Environmental Toxicology and Chemistry 22 (9): 2080-2087.

Holmer, M., Bondgaard, E.J. 2001. Photosynthetic and growth response of eelgrass to low oxygen and high sulfide concentrations during hypoxic events. Aquatic Botany 70 (1): 29-38.

Jensen CA (2000). Tributyltin (TBT) og misdannelser af marine snegle i Århus Amt 1998-1999. Report from Aarhus amt, Denmark. http://www.aaa.dk (in Danish).

Jensen H F, Holmer M and Dahllùf I, 2004. Effects of tributyltin (TBT) on the seagrass Ruppia maritime. Marine Pollution Bulletin 49: 564-573

Jobling,S. and C.R.Tyler, 2003. Endocrine disruption in wild freshwater fish. Pure and Applied Chemistry 75: 2219-2234.

Kirby,M.F., J.Bignell, E.Brown, J.A.Craft, I.Davies, R.A.Dyer, S.W.Feist, G.Jones, P.Matthiessen, C.Megginson, F.E.Robertson, and C.Robinson, 2003. The presence of morphologically intermediate papilla syndrome in United Kingdom populations of sand goby (Pomatoschistus spp): Endocrine disruption? Environmental Toxicology and Chemistry 22: 239-251.

Kirby,M.F., Y.T.Allen, R.A.Dyer, S.W.Feist, I.Katsiadaki, P.Matthiessen, A.P.Scott, A.Smith, G.D.Stentiford, J.E.Thain, K.V.Thomas, L.Tolhurst, and M.J.Waldock, 2004. Surveys of plasma vitellogenin and intersex in male flounder (Platichthys flesus) as measures of endocrine disruption by estrogenic contamination in United Kingdom estuaries: Temporal trends, 1996 to 2001.

Lang T. 2002. Fish diesease surveys in environmental monitering: the role of ICES. ICES Marine Science Symposia 215:202-212.

Lowe, D.M. & Pipe, R.K. 1994: Contaminant-induced lysosomal membrane damage in marine mussel digestive cells: an in vitro study. – Aquatic Toxicology 30: 357-365.

Lye,C.M., C.L.J.Frid, M.E.Gill, and D.McCormick, 1997. Abnormalities in the reproductive health of flounder Platichthys flesus exposed to effluent from a sewage treatment works. Marine Pollution Bulletin 34: 34-41.

Lytle J S and Lytle T F, 2001. Use of plants for toxicity assessment of estuarine ecosystems. Environmental Toxicology and Chemistry, Vol. 20, No. 1, pp 68-83.

Madsen,L.L., B.Korsgaard, and P.Bjerregaard, 2002. 4-tert-octylphenol and 17 beta-estradiol applied by feeding to flounder Platichthys flesus: induction of vitellogenin and accumulation in tissues. Marine Environmental Research 54: 729-733.

Madsen,L.L., B.Korsgaard, and P.Bjerregaard, 2003. Estrogenic effects in flounder Platichthys flesus orally exposed to 4-tert-octylphenol. Aquatic Toxicology 64: 393-405.

Madsen,L.L., B.Korsgaard, and P.Bjerregaard, 2006. Oral single pulse exposure of flounder Platichthys flesus to 4-tert-octylphenol: Relations between tissue levels and estrogenic effects. Marine Environmental Research In press.

Matthiessen, P. & Gibbs, P. E. 1998 Critical appraisal of the evidence for Tributyltin – mediated endocrine disruption in Mollusks. Environmental Toxicology and Chemistry. 17(1): 37 – 43.

Matthiessen,P., 2003. Endocrine disruption in marine fish. Pure and Applied Chemistry 75: 2249-2261.

Matthiessen,P., Y.Allen, S.Bamber, J.Craft, M.Hurst, T.Hutchinson, S.Feist, I.Katsiadaki, M.Kirby, C.Robinson, S.Scott, J.Thain, and K.Thomas, 2002. The impact of oestrogenic and androgenic contamination on marine organisms in the United Kingdom - summary of the EDMAR programme. Marine Environmental Research 54: 645-649.

Møhlenberg F & K Gustavson. 2005. Effekter af forurenet sediment på bundfauna; Arbejdsrapport fra  Miljøstyrelsen, no. 29

Moore, M.N. & Lowe D. 2004: Biological effects of contaminants: Measurement of lysosomal membrane stability. – ICES Techniques Environmental Sciences No. 36. http://www.ices.dk/pubs/times/times36/TIMES36.pdf

Moore, M.N. & Lowe D. 2004: Biological effects of contaminants: Measurement of lysosomal membrane stability. – ICES Techniques in Marine Environmental Sciences No. 36.http://www.ices.dk/pubs/times/times36/TIMES36.pdf

Nielsen LW, 2006a, Direkte og indirekte effekter af herbiciderne glyphosate, bentazon og MCPA på ålegræs (Zostera marina)

Nielsen LW. 2006b. Herbiciders synergieffekter på ålegræs. - Vand & Jord 13(2): 48-50.

Rask N, Bondgaard E J, Rasmussen M B og Laursen J S, 2000. Ålegræs – udbredelse før og nu. Vand & jord, årgang 7, nr. 2, 51-54.

Rasmussen MB, Dahllùf I , Ravn HW, Jensen HF.2005 Effekter af TBT og PAH på vækst af ålegræs og havgræs, Arbejdsrapport  til Århus og Fyns amter.

Sand-Jensen K, 1977. Effect of Epiphytes on Eelgrass Photosynthesis. Aquatic Botany, No. 3, 55-63.

Sand-Jensen K, Pedersen M F og Krause-Jensen D. 1997. Ålegræssets udbredelse. Vand & jord, årgang 4, nr. 5, 210-213.

Scarlett A, Donkin P, Fileman T W, Evans S V and Donkin M E. 1999. Risk posed by the antifouling agent Irgarol 1051 to the seagrass, Zostera marina. Aquatic toxicology, 45, pp. 159-170.

Seed, R. 1969: The ecology of Mytilus edulis on exposed rocky shores. I. Breeding and settlement. – Oecologia 3: 277-316.

Stentiford GD, Feist SW, 2005: First reported cases of intersex (ovotestis) in the flatfish species dab Limanda limanda: Dogger Bank, North Sea. Marine Ecology Progress Series 301: 307-310

Strand, J. & Dahllùf, I. 2005: Teknisk anvisning for marin overvågning. 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger. NOVANA. ver. 12-12-05. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter : 15 s. (elektronisk).

Strand, J. & Dahllùf, I. 2005: Teknisk anvisning for marin overvågning. 6.3 Biologisk effektmonitering - fisk. NOVANA. ver. 12-12-05. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU's Marine Fagdatacenter : 24 s. (elektronisk).

Strand, J. & Jacobsen, J.A. 2002: Imposex in Two Sublittoral Neogastropods from the Kattegat and Skagerrak: the Common Whelk Buccinum undatum and the Red Whelk Neptunea antiqua. - Marine Ecology Progress Series 244: 171-177

Strand, J. 2002: Effektmonitering af TBT. I: Ærtebjerg, G., Andersen, J., Carstensen, J., Christiansen, T., Dahl, K., Dahllùf, I., Fossing, H., Greve, T.M., Hansen, J.L.S., Henriksen, P., Josefson, A., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M., Markager, S., Nielsen, T.G., Pedersen, B., Petersen, J.K., Risgaard-Petersen, N., Rysgaard, S., Strand, J., Ovesen, N.B., Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A.: Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling. NOVA-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 419: 28.

Strand, J. 2003: Coupling marine monitoring and risk assessment by integrating exposure, bioaccumulation and effect studies . A case study using the contamination of organotin compounds in the Danish marine environment. PhD thesis. Roskilde University. 92 pp + papers. Available at: http://hdl.handle.net/1800/571

Vethaak,A.D., J.Lahr, R.V.Kuiper, G.C.M.Grinwis, T.R.Rankouhi, J.P.Giesy, and A.Gerritsen, 2002. Estrogenic effects in fish in The Netherlands: some preliminary results. Toxicology 181: 147-150.

Vethaak,A.D., J.Lahr, S.M.Schrap, A.C.Belfroid, G.B.J.Rijs, A.Gerritsen, J.de Boer, A.S.Bulder, G.C.M.Grinwis, R.V.Kuiper, J.Legler, T.A.J.Murk, W.Peijnenburg, H.J.M.Verhaar, and P.de Voogt, 2005. An integrated assessment of estrogenic contamination and biological effects in the aquatic environment of The Netherlands. Chemosphere 59: 511-524.

Ærtebjerg, G. (red.), Andersen, J.H. (red.), Bendtsen, J., Carstensen, J., Christiansen, T., Dahl, K., Dahllùf, I., Ellermann, T., Fossing, H., Greve, T.M., Gustafsson, K., Hansen, J.L.S., Henriksen, P., Josefson, A.B., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M., Markager, S.S., Nielsen, T.G., Ovesen, N.B., Petersen, J.K., Riemann, B., Risgaard-Petersen, N., Ambelas Skjøth, C., Stedmon, C.A., Strand, J., Nielsen, S.P., Jensen, J.B. & Madsen, H.B. (2004): Marine områder 2003 - Miljøtilstand og udvikling. NOVA-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 513: 97 s. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer
/3_fagrapporter/rapporter/FR513.pdf

Ærtebjerg, G., Andersen, J., Carstensen, J., Christiansen, T., Dahl, K., Dahllùf, I., Fossing, H., Greve, T.M., Hansen, J.L.S., Henriksen, P., Josefson, A.B., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M., Markager, S., Nielsen, T.G., Pedersen, B., Petersen, J.K., Risgaard-Petersen, N., Rysgaard, S., Strand, J., Ovesen, N.B., Ellermann, T., Hertel, O. & Ambelas Skjøth, C. (2002): Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling. NOVA-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 419: 94 s. (elektronisk). http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer
/3_fagrapporter/rapporter/FR419.pdf

Ærtebjerg, G., Bendtsen, J., Carstensen, J., Christiansen, T., Dahl, K., Dahllùf, I., Ellermann, T., Gustafsson, K., Hansen, J.L.S., Henriksen, P., Josefson, A.B., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M., Markager, S.S., Ovesen, N.B., Ambelas Skjøth, C., Strand, J., Sùderkvist, J., Mouritsen, L.T., Bråten, S., Hoffmann, E. & Richardson, K. 2005: Marine områder 2004 - Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 551: 94 s. (elektronisk). Findes på: http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagra ... orter/FR551.pdf