By- og Landskabsstyrelsen

Erhvervsstruktur og udvikling i Østjylland

Nye betingelser for erhvervsudvikling

De vesteuropæiske samfund har gennemgået en omfangsrig transformation i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Slutningen af halvtredserne og tresserne var en periode med betydelig økonomisk vækst efterfulgt af en omfangsrig strukturel krise i halvfjerdserne samt en omstillingsperiode i firserne. Halvfemserne derimod betød i flere lande igen økonomisk vækst herunder Danmark. Denne historie er ikke kun svingninger i de økonomiske vækstrater og arbejdsløshedsprocenterne. Den har medført en transformation og omstilling, som er synlig i erhvervsstrukturen, på arbejdsmarkederne, i organisationen af produktion og forbrug og i virksomhedernes produktions- og markedsstrategier. Det er også en omstilling, som har haft indflydelse på den økonomiske politiks udformning og på by- og regionalpolitikken. Det er således en transformation som ikke kun er synlig i de økonomiske forhold, men også i måden samfundet reguleres og styres på. Dette er en udvikling, som har haft mange forskellige konkrete udtryk og som har sat sig tydelige spor i det danske økonomiske landskab.

Vidensøkonomi som grundlag

En central udvikling i denne proces er fremkomsten af en vidensbaseret økonomi, hvorfor viden og ikke mindst vidensproduktion er blevet en bærende kraft i samfundsudviklingen (David & Foray, 2002; Amin & Cohendet, 2004). Vidensøkonomien er synlig mange steder i storbyerne, men dens højteknologiske og vidensintensive spydspidser har en tendens til koncentration på bestemte lokaliteter i nærheden af højt kvalificeret arbejdskraft eller på lokaliteter med stor tilgængelighed til bl.a. andet vidensinstitutioner. Det gælder f.eks. bioteknologi, avanceret erhvervsservice som f.eks. rådgivende ingeniører, reklame eller IT, og senest har disse erhverv fået følgeskab af de kreative og kulturelle erhverv, som har oplevet en opblomstring og koncentration i storbyerne (Winther, 2007). Det er en spændende udvikling, hvor man i disse år bl.a. diskuterer bymiljøets betydning for erhvervsudviklingen især i forbindelse med videns-, kultur-, og oplevelsesøkonomiernes erhverv. Bl.a. har den kreative klasse fået betydelig opmærksomhed som en særlig vigtig del af arbejdsmarkedet og som afgørende faktor for lokalisering af globale konkurrencedygtige erhverv (Florida, 2002). Derfor bliver tiltrækningen af denne klasse tillagt stor politisk betydning.

Ved siden af dette er sket en afindustrialisering i mange af industribyerne samtidig med en betydelig omstrukturering af den tilbageblevne industri. Denne udvikling har været sammenfaldende med væksten i en lang række forskellige serviceerhverv pga. outsourcing, der har haft afgørende indflydelse på storbyernes økonomi. Transformationen har medført en bevægelse mod en service-økonomi. En væsentlig proces i denne transformation har f.eks. været de seneste årtiers vækst i erhvervsservice. Erhvervsservice er en bred samlebetegnelse, som dækker over en lang række forskellige erhverv og virksomheder, hvis forretningsområde er rettet mod andre virksomheder. Erhvervsservice har fået stigende betydning for lokal og national økonomisk udvikling. Denne stigende betydning er først og fremmest sket gennem skabelse af arbejdspladser og indkomst, men virksomhederne inden for erhvervsservice er også i sig selv en kilde til innovation og teknologisk udvikling, og derigennem kan de være med til at forbedre deres egen konkurrenceevne og konkurrenceevnen hos deres kunder.

Globalisering og nye netværk
Ved siden af fremkomsten af en vidensøkonomi og en transformation af erhvervslivet er der sket en yderligere internationalisering og deregulering af markedsøkonomien, som også har bidraget til en øget opsplitning af produktionen i mere vertikalt disintegrerede produktionssystemer. Dette er resultatet af en øget konkurrence, der tvinger virksomhederne til at være mere effektive i alle produktionskædens led. Det har betydet, at virksomhederne er blevet mere afhængige af service og varer leveret af andre virksomheder. Hertil kommer den mere almene teknologiske udvikling, hvor især informations- og kommunikationsteknologi har betydet nye geografiske lokaliseringsmønstre og organisationsformer. Det betyder, at den økonomiske udvikling i byregionerne påvirkes af begivenheder, som kan finde sted på den anden side af jorden eller i de nærliggende byer og regioner. Det er dog vigtigt at pege på dobbeltheden i denne økonomiske globaliseringsproces. En forståelse af storbyregionernes økonomiske udvikling må have udgangspunkt i en kontekst af de sociale relationer, som danner de økonomiske netværk, som på den ene side strækker sig ud over byen og på den anden side er resultatet af interaktionen i byen.

Bylandskabets fremkomst
Hertil kommer, at der har udviklet sig storbyregioner eller storbylandskaber. Den historiske by og den morfologiske kompakte velafgrænsede by er under opløsning.

Bylandskabet repræsenterer dermed en ny forståelse af byudviklingen i Danmark (Andersen et al., 2005) – se også figur 1. Byerne i bylandskabet kan ikke længere kun opfattes som selvstændige territorielle enklaver, som er i konkurrence med andre selvstændige byer. Knyttet til den traditionelle opfattelse af byen som en velafgrænset størrelse er den almene opfattelse, at byer kan forstås som territoriale enheder. De opfattes som lokale forbrugssystemer eller et afgrænset arbejdsmarked. Denne forståelse betyder også, at man politisk har magt over dette geografiske område og på den måde kan styre udviklingen.

Figur 1  Bylandskabet

Figur 1 Bylandskabet

Denne forståelse af byen bliver ifølge Amin (2004) i dag udfordret af det, som vi betegner som globalisering, hvor beslutninger truffet andre steder i verden har indflydelse på vores dagligdag. Det sker gennem netværk og strømme af idéer, information, penge, mennesker og varer; gennem det Amin betegner som translokale organisatoriske netværk bl.a. multinationale selskaber og globale finansinstitutioner eller mere traditionelle produktionskæder. Det vil sige, at fjerne relationer og forbindelser også har indflydelse på de enkelte steders udvikling og aktørers handlen, og derfor i høj grad må medtages i analysen af byudviklingen og ikke mindst planlægningen.

Erhvervsudviklingen i byregion Østjylland er indrammet i disse tre centrale processer, som i øjeblikket forandrer den regionale økonomi. For det første er der en transformation mod en vidensøkonomi, for det andet skaber globaliseringen nye rammer og for det tredje opstår der nye sammenhænge i byregionerne. I følgende afsnit omkring erhvervsstrukturen fremhæves, hvordan disse forandringsprocesser er forankret og manifesteret i regionen.

Beskæftigelsesvækst og erhvervsstruktur

Byregion Østjylland er tilsammen med hovedstadsregionen to vigtige økonomiske områder i Danmark. Til sammen udgør København og Østjylland mere en 55% af den samlede beskæftigelse, og deres andel er vokset gennem perioden, som følge af en høj vækst, hvilket vil fremgå af nedenstående. Østjylland udfylder således i sig selv med sine ca. 23% af de beskæftigede en betydningsfuld position i forhold til resten af landet.

Der er flere tegn på, at det går godt i Østjylland. Der har været en betydelig vækst i beskæftigelse i perioden 1993-2006, hvilket fremgår af figur 2. Væksten i hovedstadsregionen og Østjylland var næsten ens og lå begge over landsgennemsnittet, mens resten af Danmark, som også inkluderer Ålborg og Odense, oplevede en langt lavere vækst. Figur 2 viser, at der var klare forskelle mellem beskæftigelsesvækstens udvikling i København og Østjylland. Østjylland startede med en kraftig vækst over landsgennemsnittet, men siden har væksten været aftagende og fra 1996-2002 endda lige under landsgennemsnittet. Til gengæld oplevede regionen, som eneste område en vækst fra 2002-2006, hvilket især skyldtes en vækst sidste i perioden efter krisen omkring 2003-2004.

Udviklingen i hovedstadsregionen (byregion København) havde en anden bane. Efter en langsom start var der en kraftig vækst i beskæftigelsen sidst i 1990’erne langt over landsgennemsnittet, men derimod oplevede København et fald i perioden 2002-2006 – i næste afsnit er en gennemgang af væksten i de østjyske kommuner, som viser at også internt i regionen er der forskelle i vækstmønstrene, hvad der også er kendt fra hovedstadsregionen (Hansen & Winther, 2008).

Figur 2  Beskæftigelsesvækst i Østjylland 1993-2006

Figur 2 Beskæftigelsesvækst i Østjylland 1993-2006

Kommune Årlig gennemsnitlig vækstrate
1993-2006 1993-1996 1996-2002 2002-2006 2002-2004 2004-2006
% % % % % %
Billund 1,12 1,64 0,25 -1,20 -1,97 -0,42
Favrskov 1,24 1,97 0,47 1,84 0,47 3,23
Fredericia 0,58 1,95 0,20 0,13 -0,11 0,37
Haderslev -0,44 0,51 -0,31 -1,35 -2,67 -0,02
Hedensted 1,03 1,45 0,78 1,10 -0,17 2,38
Horsens 0,94 1,08 0,97 0,8 -0,93 2,56
Kolding 1,37 2,16 0,95 1,43 0,04 2,83
Middelfart 0,49 1,1 0,48 0,06 -1,89 2,05
Norddjurs -0,46 -0,97 0,38 -1,34 -2,88 0,23
Odder -0,18 1,04 -0,18 -1,09 -1,82 -0,36
Randers 0,31 1,03 -0,23 0,57 -0,07 1,21
Silkeborg 0,71 0,64 0,89 0,50 -0,68 1,69
Skanderborg 1,73 2,21 1,71 1,41 0,31 2,51
Syddjurs 0,07 0,90 -0,05 -0,38 -1,98 1,24
Vejen 0,12 1,23 0,07 -0,61 -2,18 0,99
Vejle 0,67 1,04 1,0 -0,09 -0,84 0,67
Århus 0,98 1,01 1,32 0,45 -0,27 1,18
Østjylland 0,72 1,15 0,76 0,33 -0,70 1,38

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Tabel 1 Årlig gennemsnitlig vækstrate i beskæftigelsen efter arbejdssted 1993-2006

Figur 3  Vækst i beskæftigelsen 1993-2006 i den østjyske byregion

Figur 3 Vækst i beskæftigelsen 1993-2006 i den østjyske byregion

Væksten i Østjylland har altså haft et andet mønster end væksten i byregion København. Den var kraftigst i starten af perioden og herefter aftagende, men som tabel 1 viser, kom Østjylland stærkt igen sidst i perioden efter krisen omkring 2003-2004. Med hensyn til beskæftigelsesvæksten er der flere forhold, som gør sig gældende i Østjylland.

Årlig gennemsnitlig vækstrate

For det første er der en betydelig regional variation i væksten. Haderslev, Odder og Norddjurs kommuner oplevede alle et samlet fald i beskæftigelsen fra 1993-2006, mens de resterende kommuner havde en positiv beskæftigelsesudvikling, dog med relativt lav vækst i Billund, Vejen og Syddjurs og markant vækst i Kolding og Skanderborg og over gennemsnitlig vækst i Horsens, Hedensted og Århus.

For det andet med undtagelse af Norddjurs er det især sidst i perioden, at flere kommuner blev ramt af en reduktion i beskæftigelsen, hvor især krisen omkring 2003 ramte hårdt i enkelte kommuner – kun Kolding, Skanderborg og Favrskov havde en vækst i beskæftigelsen mellem 2002-2004. Hertil kommer, at ikke alle kommuner oplevede en vækst til sidst i perioden. Haderslev, Billund og Odder oplevede endda mindre fald i beskæftigelsen. Væksten i beskæftigelsen har således været kraftigst i og især omkring de centrale dele af den østjyske byregion, dvs. i de centrale dele af trekantområdet og i og især omkring Århus, hvilket ses på figur 3.

Væksten har naturligvis haft indflydelse på de enkelte kommuners andel af den samlede beskæftigelse. Tabel 2 viser, at Århus er den dominerende kommune med godt 28% af den samlede beskæftigelse i Østjylland efterfulgt af Vejle, Kolding, Randers, Silkeborg og Horsens, som alle har mellem 6-9% af den samlede beskæftigelse. Af de resterende kommuner er Odder den mindste, mens Fredericia er den største med omkring 4,5% af den samlede beskæftigelse. Dette er et mønster, som væksten gennem de sidste godt 15 år ikke har forandret nævneværdigt, men tværtimod forstærket. Udviklingen i den Østjyske byregion kan derfor sagtens rumme flere udviklingsprocesser, som forsvinder i den aggregerede region, og således dækker de aggregerede data ofte over en markant intern arbejdsdeling og udvikling.

Tabel 3 viser den overordnede erhvervsudvikling i Danmark, de to byregioner og resten af Danmark2 . Flere centrale udviklingstræk kan drages frem. For det første er der en række sektorer, som stort set har samme betydning i de to byregioner og resten af Danmark. Det gælder handel og den offentlige sektor. For det andet er der i sammenligning med især hovedstadsregionen en række markante forskelle i erhvervsprofilen i 2006, hvor Østjyllands erhvervsprofil ligner Danmark som helhed, skiller regionen sig ud i forhold til hovedstadsregionen på en række centrale områder. Først og fremmest betyder industrien klart mere i Østjylland end i hovedstadsregionen; faktisk udgør den næsten dobbelt så meget af den regionale beskæftigelse i Østjylland som i hovedstadsregionen. Dette giver sig også udtryk i væksten fra 1993-2006, hvor Østjylland havde den laveste reduktion i industribeskæftigelsen – dog med markante forskelle internt i Østjylland, som det vil fremgå nedenfor. Til sidst har en række centrale serviceerhverv ikke helt samme tyngde i Østjylland som i hovedstadsregionen. Det gælder de mere traditionelle serviceerhverv, som transport og især bank og forsikring mv., hvor førstnævnte har været i vækst, mens sidstnævnte kun oplevede en meget lav vækst. Det gælder også væksterhvervene inden for erhvervsservice, som IT-service, forskning og udvikling og anden forretningsservice, hvor København stadig fremstår som det nationale center, mens Østjylland har større tyngde end resten af Danmark. Væksten i disse erhverv har dog været markant i Østjylland som i resten af landet.

I bilag B er en mere detaljeret oversigt over Østjyllands specialisering i forhold til København og resten af Danmark baseret på en beregning af lokaliseringskvotienten i 2006. Bilaget giver et lidt mere varieret profil, men hovedtendensen er den samme. Østjylland fremstår som en eksportorienteret, international region, der også virker som et stærkt regionalt vækstcenter med vægt på traditionelle serviceydelser og enkelte spydspidser inden for erhvervsservice og højteknologisk industri.

Arbejdskraftens kvalifikationer

Som det fremgik ovenfor har erhvervsudviklingen i Danmark de sidste 10-15 år bestået af en yderligere beskæftigelsesnedgang i landbrug mv. og industri samt en stagnation og svag tilbagegang nationalt i en række mere traditionelle service-erhverv, som transport og bank og forsikring mv., mens en række erhvervsserviceerhverv, både vidensintensive og aktiviteter som rengøring og vagtfunktioner sammen med handel, underholdning og kulturøkonomien har været drivkraften i den nationale beskæftigelsesvækst.

Kommune Vækst 1993-2006 Andel
2006
% %
Billund 1,56 2,80
Favrskov 17,32 2,73
Fredericia 7,85 4,52
Haderslev -5,63 4,05
Hedensted 14,29 3,27
Horsens 12,96 6,61
Kolding 19,39 8,19
Middelfart 6,58 2,79
Norddjurs -5,83 2,42
Odder -2,35 1,28
Randers 4,04 7,35
Silkeborg 9,63 6,74
Skanderborg 24,99 3,80
Syddjurs 0,88 2,54
Vejen 1,63 3,28
Vejle 9,13 8,90
Århus 13,54 28,73
Østjylland samlet 9,77 100

Tabel 2 Samlet vækst og andel af Østjyllands beskæftigede 1993-2006

Sideløbende med denne transformation mod en service- og vidensøkonomi med aspekter af kultur- og oplevelsesøkonomi er der sket en betydelig opgradering af arbejdskraftens formelle uddannelsesmæssige kvalifikationer, hvilket er med til at understrege en generel transformation af samfundet mod mere vidensintensitet i økonomien.

Tabel 4 viser en klar uddannelsesmæssig opgradering af de beskæftigede i Danmark siden 1993, hvor andelen af beskæftigede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er faldet fra 36% til godt 25% i 2006. Resten af uddannelseskategorierne øgede deres andel i perioden. De beskæftigede med gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse kun ganske lidt, mens kort og mellemlang videregående uddannelse og universitetsuddannede har øget deres andel betydeligt. Dette afspejles i vækstraterne, hvor der især har været en vækst i universitetsuddannede – bacheloruddannelsen opstod i perioden ligesom forskeruddannelsen, således en markant vækst her, men stadig relativ lidt absolut betydning i sammenligning med lang videregående uddannelse. I resten af rapporten er bachelor, lang videregående og forskeruddannelse slået sammen til en kategori for at sikre et bedre overblik.

Opgraderingen af de beskæftigedes uddannelsesmæssige niveau går igen i de to byregioner og resten af Danmark. En reduktion i andelen af grundskole og en vækst i de øvrige kategorier, men her hører ligheden også op. Grundskoleandelen er højest i resten af Danmark efterfulgt af Østjylland, mens København har den laveste andel både i 1993 og 2006. Forskellene i gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse og kort- og mellemlang uddannelse er mindre, dog er andelen af gymnasial og erhvervsfaglig udannelse faldet i byregion København, mens den er steget i Østjylland og resten af Danmark. Den markante forskel er i universitetsuddannede, hvor andelen i alle tre kategorier er større i København end i Østjylland – den udgør næsten dobbelt så mange i København som i Østjylland.

Brancher/sektorer Udviklingen i erhvervsstrukturen 1993-2006
Andel i 2006 Væksten fra 1993-2006
Byregion Østjylland Byregion København Resten af
Danmark
Danmark Byregion Østjylland Byregion København Resten af
Danmark
Danmark
% % % % % % % %
Landbrug mv. 3,3 0,7 5,6 3,3 -36,5 -21,4 -36,0 -35,2
Industri 16,8 9,1 17,5 14,3 -15,7 -25,5 -17,5 -19,0
Forsyning 0,5 0,5 0,6 0,5 -16,0 -13,4 -25,4 -19,7
Bygge- og anlægsvirksomhed 6,6 5,7 7,3 6,6 33,6 24,3 29,8 28,8
Handel 16,4 15,4 15,0 15,5 19,0 4,3 12,3 10,7
Hotel- og restaurationsvirksomhed 2,9 3,3 3,1 3,1 32,1 39,3 13,0 25,8
Transport 4,3 4,9 3,6 4,2 10,0 -3,0 -6,9 -1,8
Post og telekommunikation 2,2 2,3 1,3 1,9 7,4 2,7 -20,2 -4,1
Bank mv. 3,6 6,3 3,4 4,5 1,6 0,1 -2,4 -0,4
IT-servicevirksomhed 1,3 2,8 0,7 1,6 128,9 138,8 163,5 140,8
Forskning og udvikling 0,2 0,9 0,1 0,4 109,9 60,4 27,8 59,6
Anden forretningsservice 7,9 10,4 6,1 8,0 79,9 64,7 68,9 69,1
Offentlig sektor 30,2 31,6 32,2 31,6 12,1 7,8 8,4 9,0
Forlystelser, kultur og sport 1,6 3,0 1,6 2,1 33,3 35,9 42,1 37,3
Andet 2,2 3,0 2,1 2,4 22,0 12,3 4,3 11,0
Total 100 100 100 100 9,8 9,5 2,0 6,3

Tabel 3 Andel og vækst i beskæftigelsen fordelt på hovederhverv 1993-2006

Miljøministeriet – By- og Landskabsstyrelsen

I denne kategori minder Østjylland mere om resten af Danmark end København. Dette er ikke kun et resultat af erhvervsstrukturen, selv indenfor samme erhverv er andelen langt højere i København end i Østjylland. I Østjylland er der dog markant interne forskelle – se nedenfor.

I denne rapport anvendes andelen af de beskæftigede med en universitetsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, som en indikator på vidensintensitet og anvendelse af viden i økonomien. Det er således en indikation på vidensniveau i erhvervene og kommunerne, men også det innovationspotentiale, som er til stede i regionen. Ikke at dette potentiale kan reduceres til et spørgsmål om andel af universitetsuddannede, men universitetsuddannede har vist sig, at være en god indikator på den regionale talentmasse (Hansen & Winther, 2008). Hertil kommer, at den moderne vidensøkonomi i dag er mere kompleks og ofte kræver håndtering af så store mængder information, produktion, distribution og brug af viden, at det inden for mange områder af økonomien er nødvendigt med flere formelle kompetencer.

I dag er der godt 43.000 beskæftigede i Østjylland med en universitetsuddannelse, hvilket er godt 7% af den samlede beskæftigelse og en stigning på næsten 100% siden 1993. Tabel 5 viser også, at der har været en markant forskel på væksten, men også de universitetsuddannedes andel af kommunernes beskæftigelse. Alle kommuner har oplevet en vækst i perioden, og det er en vækst som har fundet sted i hele perioden både i 1990erne og det nye årtusinde – bilag C. Væksten i universitetsuddannede har således ikke helt været påvirket af den generelle vækst, hvilket peger på at der er tale om en transformation af hele økonomien og ikke kun en konjunkturbestemt udvikling. En række kommuner ligger over det østjyske vækstgennemsnit, hvilket især er de nordlige kommuner (Skanderborg, Århus, Favrskov og Silkeborg) med Kolding som markant undtagelse. Kolding har oplevet den mest markante vækst i hele regionen. De kommuner, som har oplevet den laveste vækstrate, er Billund, Vejen, Odder og Norddjurs, mens resten af kommuner har haft en stærkere vækst. Det er ikke kun væksten som er interessant, men også den andel de universitetsuddannede udgør. Her er det ikke overraskende især Århus, som skiller sig ud med en høj andel (som er på niveau med den københavnske byregion, men stadig et langt stykke fra de centrale bykommuner i hovedstadsregionen). I den anden ende er det især Vejen og Hedensted samt til dels Middelfart, som har en lav andel. De øvrige kommuner ligger med en andel på 4-5%, hvilket minder om gennemsnittet fra resten af landet uden for Østjylland og København. Århus har således en klar overrepræsentation af universitetsuddannede – mere end halvdelen er lokaliseret i Århus, hvilket bl.a. er forårsaget af, at Århus har en anden erhvervsstruktur, men selv inden for enkelte erhverv gentager dette mønster sig – se neden for.

  Byregion København Byregion Østjylland Danmark uden for byregionerne Danmark
% % % %
Andel 1993
Grundskole 29,4 36,9 41,0 36,0
Erhvervsfaglig 46,5 44,1 42,5 44,3
Kort og mellemlang uddannelse 16,5 14,7 13,4 14,8
Bachelor 0,8 0,5 0,3 0,5
Lang videregående uddannelse 6,6 3,6 2,7 4,3
Forsker 0,2 0,1 0,0 0,1
Total 100 100 100 100
Andel 2006
Grundskole 21,3 25,9 29,1 25,6
Gymnasial og erhvervsfaglig 44,7 47,1 47,7 46,5
Kort og mellemlang 20,2 19,7 18,1 19,2
Bachelor 2,6 1,5 0,8 1,6
Lang videregående uddannelse 10,6 5,5 4,1 6,7
Forsker 0,8 0,3 0,2 0,4
Total 100100100100
Vækst 1993 – 2006
Grundskole -20 -22 -27 -24
Erhvervsfaglig 5 18 16 12
Kort og mellemlang 34 48 39 39
Bachelor 266 209 184 233
Lang videregående uddannelse 75 69 53 68
Forsker 272 365 365 299
Total 101137

Tabel 4 Beskæftigede fordelt efter uddannelse, 1993-2006

Erhvervsudviklingen i Østjylland

Som vist har de sidste femten år budt på en markant omvæltning i og transformation af dansk erhvervsliv, og som beskrevet har denne transformation givet sig udtryk i at erhvervsstrukturen har ændret sig markant væk fra et industrisamfund mod et service- og vidensamfund. Dette er en historisk proces, som for alvor tog fart i efterkrigstiden, siden gennem opbyggelsen af velfærdsstaten og senest har en lang række erhverv inden for forretningsservice, vidensservice, oplevelsesøkonomi, kulturøkonomi mv. set dagens lys. Dette er en udvikling, som også har fundet sted i Østjylland, men som endnu ikke er tilendebragt. Det er tydeligt, at de primære erhverv har mistet deres volumenmæssige betydning. Beskæftigelsesmæssigt har landbruget stadig betydning i enkelte kommuner i den østjyske byregion, Ligeledes mister industrien i dag sin betydning som beskæftigelsesmotor, men den har bibeholdt en central position i økonomien gennem sine økonomiske koblinger, dog er det hovedsageligt i en lang række serviceerhverv, at væksten har fundet sted. Vi har valgt en række erhverv, som har en central betydning for udviklingen i Østjylland ud til nærmere analyse. Vi har valgt erhverv, som har en central position i den Østjyske økonomi og erhverv som udviser forskellig lokaliseringsdynamik. Først ser vi på industrien og enkelte udvalgte industrierhverv. Herefter ser vi på forretningsservice og til sidst kort på IT-service. Disse erhverv giver tilsammen en bedre forståelse af mangfoldigheden mht. lokalisering, erhvervsudvikling og opgradering af arbejdskraftens formelle kvalifikationer.

Kommune       Andel af alle erhverv
Vækst Andel 2006 LQ 2006 1993 2006
% %   % %
Billund 39,27 1,68 0,60 3,13 4,29
Favrskov 96,69 1,65 0,60 2,58 4,33
Fredericia 85,53 2,99 0,66 2,76 4,74
Haderslev 54,02 2,57 0,63 2,78 4,54
Hedensted 90,53 1,25 0,38 1,65 2,75
Horsens 77,27 4,19 0,63 2,90 4,55
Kolding 136,39 6,01 0,73 2,66 5,27
Middelfart 57,64 1,48 0,53 2,56 3,79
Norddjurs 41,43 1,37 0,57 2,70 4,06
Odder 40,59 0,78 0,61 3,02 4,35
Randers 78,93 5,17 0,70 2,94 5,05
Silkeborg 98,41 5,19 0,77 3,05 5,53
Skanderborg 104,78 2,67 0,70 3,08 5,04
Syddjurs 67,93 1,63 0,64 2,77 4,61
Vejen 37,15 1,35 0,41 2,20 2,97
Vejle 65,54 6,32 0,71 3,36 5,09
Århus 104,99 53,70 1,87 7,43 13,41
Østjylland samlet 91,84 100 1 4,11 7,17

Tabel 5 Andel og vækst i beskæftigelsen med universitetsuddannelse 1993-2006

Industrien i Østjylland
Industrien er stadig vigtig i Østjylland – det er også blevet stadfæstet i en række rapporter (Inside Consulting (2007), Inside Consulting (2006), Nielsen, B. (2007), Erhvervsfremme Styrelsen (2001)). I 2006 var der godt 100.000 industribeskæftigede i byregionen. Ofte bliver service og industri opstillet som hinandens modsætninger, men industrien er også komplementær, og især gennem outsourcing og outplacement har industrien stadig en relativ betydningsfuld position i den danske økonomi og diverse både nationale og globale produktionsnetværk. Hertil kommer stigende produktivitet og høj multiplikatoreffekt. Disse positive effekter af industrien skjuler dog ikke det faktum, at industrien som beskæftigelsesmotor har mistet sin position i dansk økonomi. Dette gælder også i Østjylland. I 2006 beskæftigede industrierhvervene knap 17% af de beskæftigede, mens det var knap 22% i 1993. Det svarer til en reduktion på godt 16 % i vækstperioden.

Tabel 6 viser, at der er meget store geografiske forskelle internt i regionen. Industrien har mistet sin betydning i Århus, hvor industrien udgjorde knap 10% af den samlede beskæftigelse i 2006, mens industrien udgjorde godt 32% af beskæftigelsen i Billund. En lang række kommuner har ligeledes en betydelig beskæftigelse i industrien og med fire undtagelser lige under det østjyske gennemsnit i 2006 (Syddjurs, Odder, Vejle og Middelfart), har de øvrige en andel i 2006 over gennemsnittet for Østjylland, især Vejen, Horsens og Hedensted, men også Kolding og Skanderborg er godt med, med over 20%. På trods af sin mindre lokaløkonomiske betydning har Århus stadig den største andel af regionens samlede industribeskæftigelse (godt 16%), men der er også en betydelig tyngde i Horsens, Kolding og Vejle (og samlet set hele Trekantområdet) samt Randers og til dels Silkeborg.

Kommune Industrivækst 1993-2006 Andel af industri 2006 Samlede andel 2006 LQ 06 Industri andel
1993 2006
% % %   % %
Billund -16 5,4 2,8 1,92 38,6 32,1
Favrskov -6 2,9 2,7 1,06 22,2 17,7
Fredericia -21 4,6 4,5 1,02 23,4 17,1
Haderslev -26 4,1 4,1 1,02 21,6 17,0
Hedensted -1 5,3 3,3 1,62 31,4 27,1
Horsens -6 9,5 6,6 1,44 29,0 24,1
Kolding -9 9,8 8,2 1,19 26,2 20,0
Middelfart -34 2,8 2,8 0,99 26,9 16,6
Norddjurs -29 2,6 2,4 1,07 23,5 17,8
Odder -33 1,1 1,3 0,85 20,6 14,2
Randers -22 8,1 7,3 1,10 24,6 18,4
Silkeborg -17 7,5 6,7 1,12 24,7 18,8
Skanderborg 22 4,7 3,8 1,24 21,1 20,7
Syddjurs -24 2,3 2,5 0,90 19,9 15,1
Vejen -4 4,4 3,3 1,35 23,9 22,5
Vejle -14 8,6 8,9 0,96 20,5 16,1
Århus -23 16,5 28,7 0,57 14,1 9,6
Østjylland samlet -16 100 100 1,00 21,8 16,8

Tabel 6 Andel og væksten af beskæftigelsen i industrien 1993-2006

Figur 4  Industriens andel af den samlede kommunale beskæftigelse 2006 (%)

Figur 4 Industriens andel af den samlede kommunale beskæftigelse 2006 (%)

En række kommuner er i særdeleshed specialiseret i inden for industri, således er erhvervet i høj grad overrepræsenteret i Billund, Vejen, Horsens, Hedensted, Skanderborg og til dels Kolding samt mindre i Randers og Silkeborg. Der er således ikke en ren nord-syd-deling af regionen mht. industribeskæftigelsen - se figur 4 for en illustration af den geografiske fordeling.

Kun en kommune har oplevet en positiv beskæftigelsesudvikling i perioden 1993-2006; det er Skanderborg, hvor beskæftigelsen voksede med 22%, hvilket ikke har fundet sted særligt mange steder i resten af Danmark. Flere kommuner har dog oplevet en beskeden reduktion i beskæftigelsen, således oplevede Vejen, Horsens, Hedensted og Favrskov en reduktion betydeligt under det østjyske gennemsnit, mens der har været en kraftig reduktion i beskæftigelsen i f.eks. Middelfart og Odder, hvor beskæftigelsen er blevet reduceret med over 30%. Ligeledes har Haderslev og Norddjurs været hårdt ramt, men også de øvrige kommuner oplevede et betydeligt fald i beskæftigelsen op mod 25%.

Dette uensartede regionale mønster peger på at flere forskellige erhvervsøkonomiske processer er i spil. Ovenstående tegner både et billede af en afindustrialiseringsproces især i Århus, en øget konkurrencedygtig industri flere steder i regionen, men også en omstruktureringsproces, hvor mineralolieindustri mv., jern- og metalvareindustri, fremstilling af kontormaskiner og it-udstyr, fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater og fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv. alle oplevede en vækst i beskæftigelsen i den østjyske by-region i perioden 1993-2006. Dette peger på, at det ikke kun er de mere videns-intensive eller højteknologiske industrierhverv, som er i vækst, men også mere håndværksbaserede erhverv. Igen dækker den udvikling over betydelige forskelle i regionen.

Kommune 1993 2006
Grundskole Mellemniveau Universitet Grundskole Mellemniveau Universitet
% % % % % %
Billund 46,6 51,1 2,3 32,5 61,6 5,9
Favrskov 47,3 51,4 1,3 34,1 63,0 2,9
Fredericia 42,1 56,8 1,1 29,2 68,3 2,6
Haderslev 46,7 52,3 0,9 36,8 61,7 1,6
Hedensted 48,8 50,3 0,8 35,8 62,0 2,2
Horsens 45,1 53,9 1,1 35,3 62,3 2,3
Kolding 45,2 54,0 0,8 32,9 64,3 2,8
Middelfart 48,5 50,6 0,9 38,7 59,4 1,9
Norddjurs 42,8 55,7 1,5 31,4 65,7 2,9
Odder 41,9 57,2 0,9 25,3 72,0 2,7
Randers 42,9 55,6 1,4 30,2 66,3 3,5
Silkeborg 43,3 55,6 1,0 37,4 60,1 2,5
Skanderborg 42,1 56,2 1,7 29,7 67,0 3,3
Syddjurs 47,2 51,3 1,5 33,9 62,7 3,3
Vejen 47,0 52,3 0,7 35,3 63,0 1,6
Vejle 47,0 51,6 1,4 35,3 61,8 2,9
Århus 32,2 63,6 4,1 21,3 69,4 9,4
Østjylland samlet 42,9 55,3 1,7 31,7 64,4 3,9

Tabel 7 Arbejdskraftens kvalifikationer indenfor industrisektoren 1993-2006

En anden måde at anskue transformationen, afindustrialiseringen og restruktureringen er at se på arbejdskraftens formelle kvalifikationer, som en indikator på vidensniveauet i den tilbageblevne industri. Tabel 7 viser en betydelig opgradering af den tilbageblevne beskæftigelse. Således er beskæftigede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse faldet betydeligt i hele regionen, mens både mellemniveauet og universitetsuddannede er steget markant. Der er dog stadig store geografiske forskelle i regionen. F.eks. udgjorde grundskole næsten 39% i Middelfarts industris beskæftigede, mens denne gruppe i Århus kun udgjorde godt 21%. Andelen af universitetsuddannede er mere end fordoblet i de fleste kommuner, men niveauet i industrien ligger stadig under resten af erhvervslivet, så det er i høj grad mellemniveauet, som er styrket i industrien – en nærmere undersøgelse kunne afdække de mere specifikke behov.

Vi har valgt at se nærmere på nogle udvalgte industrierhverv for at illustrere specialiseringen og forskelligheden i industrien i Østjylland. Vi har valgt fødevareindustrien, som har stor betydning i regionen, jern- og metalvareindustri, som er et af væksterhvervene i Østjylland og endelig et kort indblik i Fremstilling af medicinsk udstyr mv., der repræsenterer et mere vidensintensivt industrierhverv.

Fødevareindustri mv.

Fødevareindustrien er et vigtigt erhverv i Østjylland med næste 19.000 beskæftigede i 2006. Det har været en reduktion siden 1993 på godt 14%, men i flere kommuner voksede beskæftigelsen, især i Haderslev, Fredericia, Hedensted og Randers, mens også Billund og Skanderborg oplevede en vækst, se tabel 8.Til gengæld oplevede fødevareindustrien en betydelig tilbagegang i en lang række andre kommuner. Især i Odder, Norddjurs og Syddjurs, men også Kolding, Århus, Favrskov og Silkeborg oplevede en markant reduktion, mens tilbagegangen var mere beskeden i Middelfart, Vejen, Horsens og Vejle. Det peger på at erhvervet ikke blot har rationaliseret og omstruktureret teknologisk, men også omstruktureret og koncentreret sig geografisk. De kommuner, som har en specialisering i fødevareindustrien, er Haderslev, Billund, Vejen, Fredericia, Horsens, Vejle og til dels Hedensted og Randers. Dette er således kommuner, hvor erhvervet har en relativ stor lokal betydning. Vejle har dog stadig en stor andel af den østjyske fødevareindustri sammen med Horsens og Fredericia. Lokaliseringskvotienterne viser en specialisering af fødevareindustrien i de sydlige kommuner, mens kun Randers har omkring gennemsnitlig repræsentation af fødevareindustrien blandt de nordlige kommuner. Den beskæftigelsesmæssige tyngde er derfor også at finde i de sydlige kommuner, ikke mindst Vejle og Fredericia skiller sig ud, men hvor erhvervet reducerede beskæftigelsen i Vejle, var der vækst i Fredericia.

Kommune   2006
Vækst 1993-2006 Andel LQ Andel
% %   %
Billund 1,31 4,14 1,48 4,58
Favrskov -26,07 1,29 0,47 1,46
Fredericia 18,28 9,40 2,08 6,45
Haderslev 15,41 6,52 1,61 4,99
Hedensted 13,23 3,52 1,08 3,33
Horsens -7,94 10,34 1,56 4,84
Kolding -31,98 7,50 0,92 2,84
Middelfart -9,23 1,58 0,56 1,75
Norddjurs -50,07 1,90 0,78 2,43
Odder -59,50 0,26 0,20 0,63
Randers 12,99 7,48 1,02 3,16
Silkeborg -41,64 2,59 0,38 1,19
Skanderborg 6,56 2,78 0,73 2,27
Syddjurs -61,38 1,11 0,44 1,35
Vejen -13,17 4,40 1,34 4,16
Vejle -17,72 16,28 1,83 5,67
Århus -21,16 18,91 0,66 2,04
Østjylland samlet -14,06 100 1 3,10

Tabel 8 Andel og væksten af beskæftigelsen i fødevareindustrien 1993-2006

Det er et erhverv, som også har oplevet en betydelig opgradering af arbejdskraftens uddannelsesmæssige kvalifikationer, hvilket fremgår af tabel 9. Der har i Østjylland været en stigning på over 100% af universitetsuddannede i perioden 1993-2006 og andelen udgør i dag lidt mere end 5% mod kun godt 2% i 1993. Det er dog først og fremmest Randers og Århus, som er specialiseret mht. universitetsuddannede, og her er andelen betydelig, mens andelen er endog meget lav andre steder i regionen bl.a. i Billund og Odder, men hvor f.eks. Hedensted ligger omkring gennemsnittet, ligger Vejle og Fredericia betydeligt under. Dette viser igen en differentiering af erhvervsudviklingen ikke kun mht. beskæftigelse, men også mht. arbejdskraftens kvalifikationer. En geografisk differentiering som ofte er modsatrettet i regionen.

Kommune Vækst 1993-2006 Andel 2006 LQ 2006 Andel af erhvervets samlede beskæftigelse
1993 2006
  % %   % %
Billund 500,00 0,63 0,15 0,13 0,77
Favrskov 200,00 0,32 0,25 0,31 1,24
Fredericia 133,33 4,44 0,47 1,21 2,39
Haderslev 325,00 1,80 0,28 0,38 1,39
Hedensted 126,67 3,59 1,02 2,58 5,16
Horsens 164,71 4,76 0,46 0,81 2,33
Kolding 215,38 4,33 0,58 0,63 2,92
Middelfart 150,00 0,53 0,34 0,62 1,69
Norddjurs 0,00 1,06 0,56 1,41 2,82
Odder 100,00 0,00 0,00 0,83 0,00
Randers 445,45 12,68 1,70 1,78 8,57
Silkeborg 50,00 0,32 0,12 0,24 0,62
Skanderborg 700,00 1,69 0,61 0,41 3,08
Syddjurs 0,00 0,21 0,19 0,37 0,97
Vejen 10,00 1,16 0,26 1,05 1,33
Vejle 66,67 12,68 0,78 1,94 3,94
Århus 75,09 49,79 2,63 5,99 13,31
Østjylland samlet 105,21 100 1 2,12 5,05

Tabel 9 Andel og vækst i beskæftigelsen med universitetsuddannelse inden for fødevareindustrien 1993-2006

Kommune   2006
Vækst 1993-2006 Andel LQ Andel
% %   %
Billund -3,02 3,76 1,34 2,47
Favrskov 1,57 2,32 0,85 1,56
Fredericia -1,21 5,13 1,13 2,09
Haderslev 95,98 7,46 1,84 3,39
Hedensted 23,55 8,63 2,64 4,86
Horsens 31,64 9,54 1,44 2,66
Kolding 6,09 7,99 0,98 1,80
Middelfart -48,49 5,05 1,81 3,33
Norddjurs 25,00 3,51 1,45 2,67
Odder -19,78 1,93 1,51 2,78
Randers -8,23 10,23 1,39 2,56
Silkeborg 9,43 5,01 0,74 1,37
Skanderborg 81,85 5,14 1,35 2,49
Syddjurs 12,78 3,17 1,25 2,30
Vejen 23,31 3,28 1,00 1,84
Vejle 11,79 8,70 0,98 1,80
Århus -12,92 9,16 0,32 0,59
Østjylland samlet 6,09 100 1 1,84

Tabel 10 Andel og væksten af beskæftigelsen i jern- og metalvarer 1993-2006

Jern- og metalvareindustrien
Jern- og metalvareindustrien er i højere grad end fødevareindustrien spredt geografisk i Østjylland, dog er den svagt repræsenteret i Århus, Silkeborg og Favrskov, mens Middelfart, Haderslev og især Hedensted er specialiseret i jern- og metalvareindustrien, men også Horsens, Odder og Norddjurs har en betydelig specialisering, mens Vejen, Kolding og Vejle har en andel omkring gennemsnittet. Samlet er beskæftigelsen steget med omkring 6%, men det dækker over alt fra en betydelig reduktion i Middelfart til en vækst i Skanderborg på over 80%, se tabel 10. Ud over Middelfart oplevede Billund og Fredericia en mindre nedgang, mens Randers og Århus havde større beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Væksten var til gengæld betydelig i de fleste øvrige kommuner i regionen.

Kommune Vækst 1993-2006     Andel af erhverv
Andel 2006 LQ 2006 1993 2006
%   % %
Billund 36,36 11,03 2,93 2,55 3,59
Favrskov 400,00 3,68 1,58 0,39 1,94
Fredericia -25,00 2,21 0,43 0,69 0,53
Haderslev 600,00 5,15 0,69 0,24 0,84
Hedensted * 9,56 1,11 0,00 1,35
Horsens 600,00 5,15 0,54 0,12 0,66
Kolding 40,00 5,15 0,64 0,60 0,79
Middelfart 16,67 5,15 1,02 0,55 1,25
Norddjurs -50,00 0,74 0,21 0,64 0,26
Odder 66,67 3,68 1,90 1,12 2,33
Randers 116,67 9,56 0,93 0,48 1,14
Silkeborg 150,00 3,68 0,73 0,39 0,90
Skanderborg 700,00 5,88 1,15 0,32 1,40
Syddjurs 50,00 4,41 1,39 1,28 1,70
Vejen 50,00 2,21 0,67 0,68 0,82
Vejle 100,00 5,88 0,68 0,46 0,83
Århus 109,09 16,91 1,85 0,94 2,26
Østjylland samlet 112,50 100 1 0,61 1,22

* Hedensted havde en stigning fra 0 til 13 beskæftigede med en universitetsuddannelse

Tabel 11 Andel og vækst i beskæftigelsen med universitetsuddannelse inden for jern- og metalvarer 1993-2006

Erhvervet havde en relativ lav andel af universitetsuddannede i forhold til industrien generelt, og på trods af høje vækstrater oplevede erhvervet ikke samme grad af opgradering, da der er tale om relativt få beskæftigede med en universitetsuddannelse, se tabel 11. Det er således ikke i alle erhverv, at den generelle tendens til formel opgradering er slået igennem.

Der er igen dog markante geografiske forskelle, hvor især Billund, Odder og Århus har en større andel med universitetsuddannelse, men også i disse tilfælde ligger erhvervet under de kommunale gennemsnit for industrien, men det peger dog på en mulig geografisk differentiering i erhvervet.

Fremstilling af medicinsk udstyr mv.

Beskæftigelsesmæssigt er det et lille erhverv, som modsat de andre viser en koncentration og vækst i Århus, der ellers har været præget af afindustrialisering og opgradering af den tilbageværende industri. Det er således en anden lokaliseringsdynamik end de fleste andre industrierhverv i Østjylland, dog har det også andre styrkepositioner f.eks. i Skanderborg, Syddjurs og Hedensted, mens det næsten er usynligt andre steder i regionen.

Dette peger på, at der er flere forskellige processer, som præger industrien og dens lokaliseringsdynamik i Østjylland.

Kommune   2006
Vækst 1993-2006 Andel LQ Andel
% %   %
Billund -100,00 0,00 0,00 0,00
Favrskov 331,03 8,97 3,28 1,51
Fredericia -12,50 0,75 0,17 0,08
Haderslev 106,67 1,11 0,27 0,13
Hedensted 336,67 4,70 1,44 0,66
Horsens -29,05 5,34 0,81 0,37
Kolding -58,75 1,18 0,14 0,07
Middelfart 69,23 1,58 0,56 0,26
Norddjurs 200,00 0,11 0,04 0,02
Odder -50,00 0,04 0,03 0,01
Randers -45,95 2,15 0,29 0,14
Silkeborg 1,19 3,05 0,45 0,21
Skanderborg 567,24 13,88 3,65 1,69
Syddjurs 88,52 4,12 1,62 0,75
Vejen -56,25 0,25 0,08 0,04
Vejle -1,75 2,01 0,23 0,10
Århus 56,53 50,75 1,77 0,82
Østjylland samlet 59,68 100 1 0,46

Tabel 12 Andel og væksten af beskæftigelsen i fremstilling af medicinsk udstyr 1993-2006

Anden forretningsservice
Anden forretningsservice har været et erhverv i markant vækst gennem de sidste tiår. Det er en blandingskategori, hvor alt fra advokatbistand, arkitekter, og reklamebureauer til rengøring og vagtselskaber findes. Det vil sige, det består af en række erhverv, som gennem de senere år er vokset bl.a. som følge af out-placement og outsourcing af centrale opgaver i mange virksomheder. Dette er ligeledes sket i et voksende marked for mange af disse aktiviteter. Flere af erhvervene har fået en central placering i forskellige netværk, nogle er nøgleerhverv i vidensøkonomien, som producenter, distributører og brugere af viden og information. Andre erhverv har på den anden side en mere traditionel servicerolle f.eks. industrirengøring eller diverse vagtservice. Lokaliseringsdynamikken i dette erhverv kan ligeledes være meget forskellig mellem de enkelte undererhverv. De mere traditionelle erhverv som f.eks. rengøring mv. arbejder ofte hos kunden, hvilket betyder, at mange arbejdspladser er lokaliseret, der hvor anden økonomisk aktivitet finder sted. De mere vidensintensive erhverv derimod har ofte et andet lokaliseringsmønster, hvor det er adgang til arbejdskraft, kunder og et attraktivt bymiljø, som har betydning. Det gælder f.eks. arkitekterne – se nedenfor – som ofte er at finde i de helt centrale bydele i større byer, hvilket også er tilfældet med førende reklamebureauer og andre vidensintensive serviceerhverv.

Tabel 13 viser udvikling og lokalisering af anden forretningsservice i Østjylland. Flere ting gør sig gældende. For det første har der været en markant vækst i erhvervet siden 1993. Næsten 80% i Østjylland som helhed. Det svarer til i dag godt 47.000 beskæftigede i byregionen og omkring 8 procent af den samlede beskæftigelse i 2006. Erhvervet har sin tyngde i Århus, hvor næsten 40% af de beskæftigede er lokaliseret, og sammen med Fredericia er Århus i høj grad specialiseret inden for anden forretningsservice, mens Kolding og Vejle og til dels Silkeborg har en andel, som svarer til kommunernes andel af den samlede beskæftigelse. I de øvrige kommuner er erhvervet til gengæld underrepræsenteret.

Kommune   2006
Vækst 1993-2006 Andel LQ Andel
% %   %
Billund 59,23 1,47 0,52 4,13
Favrskov 112,85 2,05 0,75 5,92
Fredericia 86,88 5,06 1,12 8,82
Haderslev 45,88 3,16 0,78 6,15
Hedensted 120,99 2,26 0,69 5,43
Horsens 81,19 5,59 0,84 6,66
Kolding 120,31 8,28 1,01 7,96
Middelfart 137,90 2,05 0,73 5,77
Norddjurs 70,75 1,52 0,63 4,95
Odder 6,73 0,93 0,73 5,71
Randers 62,86 5,55 0,76 5,95
Silkeborg 123,28 6,61 0,98 7,73
Skanderborg 82,79 2,92 0,77 6,06
Syddjurs 52,05 1,79 0,71 5,56
Vejen 49,94 2,45 0,75 5,89
Vejle 80,82 8,86 1,00 7,84
Århus 71,84 39,46 1,37 10,82
Østjylland samlet 79,90 100 1 7,88

Tabel 13 Andel og væksten af beskæftigelsen i anden forretningsservice 1993-2006

Figur 5  Anden forretningsservice. Andel af den samlede beskæftigelse 2006 (%)

Figur 5 Anden forretningsservice.
Andel af den samlede beskæftigelse 2006 (%)

Det kunne pege på, at virksomhederne i disse kommuner enten ikke anvender erhvervsservice i samme omfang som andre eller de i højere grad anvender anden forretningsservice ude fra f.eks. fra Århus.

For det andet er der endog store markante forskelle i væksten i erhvervet, som dog er betydelig i de fleste kommuner. Middelfart topper mht. vækst med næsten 138%, erhvervet har dog stadig ikke den helt store lokale betydning i sammenligning med de øvrige kommuner, og væksten ser ud til at være et udtryk for et catch-up forløb mere end et udtryk for en øget specialisering. I Horsens, Hedensted, Favrskov og Kolding har der ligeledes været en markant vækst. En række kommuner ligger omkring gennemsnittet, mens væksten har været mere beskeden (relativt set) i f.eks. Billund, Vejen og Syddjurs. Dette peger i retning af at anden forretningsservice har en lokaliseringstendens i og omkring de steder i den Østjyske byregion, hvor de større byer er lokaliseret og dermed tyngden af den øvrige økonomiske aktivitet. Dette er ikke ukendt og et næsten identisk billede kan ses i København (Winther, 2007).

For at få en indikation af typen af anden forretningsservice viser tabel 14 udviklingen i beskæftigede med en universitetsuddannelse, som er en simpel indikator på erhvervets vidensniveau og kompleksitet, og dermed kan være med til at pege på en anden dimension af specialiseringen i erhvervet og derved på en anden type arbejdsdeling.

Det fremgår af tabel 14, at der har været en iøjnefaldende vækst i beskæftigede med en universitetsuddannelse, også større end den generelle vækst i erhvervet. Således udgjorde de universitetsuddannede omkring 11,6% i 1993, mens de i 2006 udgjorde 14,6%. En klar opgradering og på et niveau over gennemsnittet. Tabel 14 viser store forskelle i regionen af denne andel, hvor Århus ligger et niveau over den næste gruppe af kommuner med mere end 21% universitetsuddannede. Kolding, Odder, Syddjurs, Skanderborg, Randers, Favrskov og Silkeborg har alle mere end 10%. I de øvrige kommuner, især i Middelfart og Hedensted, betyder de universitetsuddannede mindre for erhvervets udvikling. Hertil kommer, at de højeste vækstrater ligeledes er at finde i de kommuner, hvor de universitetsuddannede har mest tyngde.

Kommune       Andel af erhverv
Vækst Andel 2006 LQ 2006 1993 2006
% %   % %
Billund 4,88 0,62 0,42 9,34 6,15
Favrskov 151,16 1,56 0,73 9,37 11,05
Fredericia 79,10 3,47 0,69 10,40 9,97
Haderslev 45,88 1,79 0,57 8,24 8,24
Hedensted 96,30 0,77 0,34 5,56 4,93
Horsens 89,26 3,31 0,59 8,25 8,62
Kolding 191,12 7,11 0,86 9,46 12,50
Middelfart 45,45 0,69 0,34 8,07 4,93
Norddjurs 15,22 0,77 0,5 10,85 7,32
Odder 112,50 0,74 0,79 8,86 11,56
Randers 138,13 4,78 0,86 8,57 12,54
Silkeborg 142,48 5,36 0,81 10,86 11,79
Skanderborg 155,84 2,85 0,97 10,12 14,16
Syddjurs 101,89 1,55 0,86 9,45 12,54
Vejen 45,21 1,53 0,63 9,40 9,10
Vejle 59,09 5,05 0,57 9,44 8,30
Århus 146,38 58,07 1,47 14,94 21,42
Østjylland samlet 125,54 100 1 11,61 14,55

Tabel 14 Andel og vækst i beskæftigelsen med universitetsuddannelse indenfor anden forretningsservice 1993-2006

Figur 6  Universitetsuddannedes andel af den samlede kommunale beskæftigelse i anden forretningsservice 2006 (%)

Figur 6 Universitetsuddannedes andel af den samlede kommunale beskæftigelse i anden forretningsservice 2006 (%)

Det er dog stadig kun Århus, som har en klar overrepræsentation af universitetsuddannede set i forhold til erhvervet generelt – hvor Århus i forvejen havde en stærk specialisering. Således var næsten 60% af de universitetsuddannede beskæftigede i Århus i 2006, mens knap 40 procent af alle beskæftigede i erhvervet arbejdede i Århus. Kun Skanderborg er tæt på, men dog med en LQ lige under 1. Hvis de universitetsuddannede er en indikator på vidensintensiteten i anden forretningsservice, og flere studier peger i den retning, tyder det på, at de mere videns-intensive undererhverv er lokaliseret i Århus og de nordlige kommuner – med Kolding som undtagelse. I Kolding fandt der en betydelig opgradering sted. Dette bliver bekræftet af tabel 15, som viser udviklingen og andelen af beskæftigede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Tabel 15 er næsten spejlvendt i forhold til tabel 14.

Således peger tabel 14 og 15 samlet på to vidt forskellige lokaliseringsmønstre i den østjyske byregion, når arbejdskraftens formelle uddannelsesmæssige kvalifikationer analyseres. Det vil kræve en mere detaljeret analyse af de enkelte undererhverv at gå nærmere ind i denne dynamik, men en hypotese kunne være, at de mere vidensintensive forretningsserviceerhverv har tendens til koncentration i den nordlige del af regionen, mens den mere traditionelle erhvervsservice er koncentreret i den sydlige del af regionen.

Kommune       Andel af erhverv
Vækst Andel 2006 LQ 2006 1993 2006
% %   % %
Billund 138,52 2,59 1,77 27,79 41,63
Favrskov 81,08 2,39 1,16 32,24 27,43
Fredericia 69,63 6,47 1,28 33,23 30,16
Haderslev 52,20 4,94 1,56 35,31 36,84
Hedensted 90,95 3,39 1,15 40,95 35,38
Horsens 64,74 6,87 1,23 31,90 29,01
Kolding 75,24 9,59 1,16 34,36 27,33
Middelfart 130,26 3,12 1,53 37,16 35,97
Norddjurs 32,64 1,70 1,12 33,96 26,38
Odder 29,89 1,01 1,09 32,10 25,62
Randers 26,22 6,01 1,08 32,94 25,53
Silkeborg 78,89 6,04 0,91 26,90 21,55
Skanderborg 11,65 2,48 0,85 32,72 19,99
Syddjurs 3,77 1,96 1,09 27,79 25,79
Vejen 42,46 3,20 1,31 32,43 30,82
Vejle 92,02 12,01 1,36 30,12 31,98
Århus 33,45 26,24 0,66 20,19 15,68
Østjylland samlet 54,56 100,00 1,00 27,45 23,58

Tabel 15 Andel og vækst i beskæftigelsen med grundskole indenfor anden forretningsservice 1993-2006

Kommune       Andel af erhverv
Vækst Andel 2006 LQ 2006 2006
% %   %
Billund 700,00 0,20 0,07 0,09
Favrskov 160,00 0,81 0,30 0,39
Fredericia -75,00 0,99 0,22 0,29
Haderslev 1.533,33 1,22 0,30 0,40
Hedensted 26,44 1,37 0,42 0,56
Horsens 128,07 1,62 0,25 0,33
Kolding 375,00 5,45 0,67 0,88
Middelfart 57,69 0,51 0,18 0,24
Norddjurs 35,71 0,24 0,10 0,13
Odder -34,78 0,56 0,44 0,58
Randers 220,00 3,00 0,41 0,54
Silkeborg 60,99 4,48 0,67 0,88
Skanderborg 361,97 4,09 1,08 1,43
Syddjurs 117,39 0,62 0,25 0,33
Vejen -33,33 0,52 0,16 0,21
Vejle 45,55 8,77 0,99 1,31
Århus 181,05 65,53 2,28 3,03
Østjylland samlet 128,91 100 1 1,33

Tabel 16 Andel og vækst i beskæftigelsen indenfor IT-service 1993-2006

IT-service
Denne gennemgang af forskellige erhverv slutter med en kort analyse af IT-service, som har været en højvæksterhverv og her repræsenterer et nyt videnserhverv. Det er et af de erhverv, som er mest geografisk koncentrerede i Danmark (Smidt-Jensen, Skytt & Winther, 2008). Det er hovedsagligt at finde i København, Århus og til dels Ålborg, ellers er det næsten usynligt i de fleste kommuner. Erhvervet har endvidere en central placering i vidensinfrastrukturen og er tillige knyttet til forskning og udvikling i andre brancher. De to tabeller, tabel 16 og 17, bekræfter dette. Mere end 65% af de beskæftigede er lokaliseret i Århus og kun Skanderborg har ud over Århus en specialisering, mens Vejle har en mængde arbejdspladser, som svarer til kommunens størrelse. I de øvrige kommuner er erhvervet næsten uden betydning

Kommune       Andel af erhverv
Vækst Andel 2006 LQ 2006 1993 2006
% %   % %
Billund na 0,05 0,25 0,00 6,25
Favrskov 183,33 0,85 1,05 24,00 26,15
Fredericia -25,00 0,45 0,46 3,80 11,39
Haderslev na 0,20 0,16 0,0 4,08
Hedensted 150,00 0,50 0,36 4,60 9,09
Horsens na 0,80 0,49 0,00 12,31
Kolding 1.340,00 3,6 0,66 5,43 16,48
Middelfart 50,00 0,15 0,29 7,69 7,32
Norddjurs 100,00 0,10 0,42 7,14 10,53
Odder -40,00 0,30 0,53 14,49 13,33
Randers 350,00 0,90 0,30 5,33 7,50
Silkeborg 105,88 1,75 0,39 7,62 9,75
Skanderborg 440,00 4,05 0,99 21,13 24,70
Syddjurs 60,00 0,40 0,64 21,74 16,00
Vejen -62,50 0,30 0,57 25,40 14,29
Vejle 196,15 3,85 0,44 5,38 10,95
Århus 363,74 81,77 1,25 18,90 31,18
Østjylland samlet 320,59 100 1 13,60 24,99

Tabel 17 Andel og vækst i beskæftigelsen med universitetsuddannelse indenfor IT-service 1993-2006

Næsten en tredjedel af de beskæftigede i IT service i Århus er universitetsuddannede, kommunen hvor mere end 80% af de universitetsuddannede var beskæftiget i 2006. Dette er en klar arbejdsdeling, der er med til at understege hypotesen om mere vidensintensive serviceerhverv i og omkring Århus.

Drivkræfterne bag væksten

For at få en overblik over beskæftigelsesvæksten i Østjylland er en simpel Pearson korrelation mellem centrale variable udført – se tabel 18. Tabellen indeholder seks variable: den samlede beskæftigelsesvækst i perioden 1993-2006, væksten i universitetsuddannede i samme periode, den samlede offentlige vækst i perioden3, den samlede private vækst, væksten i offentligt beskæftigede universitetsuddannede og endelig væksten i privatansatte universitetsuddannede.

Kun en variabel har ikke en signifikant Pearson korrelation til den samlede beskæftigelsesvækst: det er væksten i offentligt beskæftigede universitetsuddannede. Resten giver et overblik over vækstens dynamik i Østjylland. For det første er der en høj korrelationskoefficient mellem den samlede beskæftigelsesvækst og væksten i den private sektor, men også den offentlige vækst har en klar korrelation. For det andet er der en statistisk signifikant korrelation mellem beskæftigelsesvæksten og væksten i universitetsuddannede, men det kun er væksten i de privatansatte universitetsuddannede, som har en statistisk signifikant korrelationskoefficient. Denne rapport vil ikke gå nærmere ind i disse sammenhænge, men de giver et grundlag for videre analyser. Denne simple analyse kan være med til at besvare spørgsmålet: hvorfor det går godt i Østjylland i form af beskæftigelsesvækst? Det gør det især pga. væksten i den private sektor, men det er vigtigt at huske, at det offentlige også bidrager signifikant, men der er kun en væsentlig sammenhæng mellem beskæftigelsesvæksten og væksten i de privatansatte universitetsuddannede. Årsagerne til disse sammenhænge kan ikke klarlægges i denne rapport, men noget tyder på at betingelserne for den private sektor er omdrejningspunktet og at opgraderingen af arbejdsstyrkens kvalifikationer i denne sammenhæng er central.

  1993-2006
Total beskæftigelses vækst Universitets-
uddannede vækst
Total offentlig vækst Total privat vækst Total offentlig universitets-
uddannede
vækst
Total privat universitets-
uddannede vækst
Total beskæftigelses vækst 1993-2006
Pearson Correlation 1 ,469(**) ,618(**) ,953(**) ,176 ,471(**)
Sig. (2-tailed)   ,000 ,000 ,000 ,203 ,000
N 54 54 54 54 54 54
Universitetsuddannede vækst 1993-2006
Pearson Correlation ,469(**) 1 ,264 ,458(**) ,640(**) ,912(**)
Sig. (2-tailed) ,000   ,054 ,001 ,000 ,000
N 54 54 54 54 54 54
Total offentlig vækst 1993-2006
Pearson Correlation ,618(**) ,264 1 ,369(**) ,292(*) ,133
Sig. (2-tailed) ,000 ,054   ,006 ,032 ,337
N 54 54 54 54 54 54
Total privat vækst 1993-2006
Pearson Correlation ,953(**) ,458(**) ,369(**) 1 ,093 ,510(**)
Sig. (2-tailed) ,000 ,001 ,006   ,502 ,000
N 54 54 54 54 54 54
Total offentlig universitetsuddannede vækst 1993-2006
Pearson Correlation ,176 ,640 ,292(*) ,093 1 ,303(*)
Sig. (2-tailed) ,203 ,000 ,032 ,502   ,026
N 54 54 54 54 54 54
Total privat universitetsuddannede vækst 1993-2006
Pearson Correlation ,471(**) ,912(**) ,133 ,510(**) ,303(*) 1
Sig. (2-tailed) ,000 ,000 ,337 ,000 ,026  
N 54 54 54 54 54 54
(*) Signifikant på 5-% niveau
(**) Signifikant på 1-% niveau

Tabel 18 Korrelationer mellem væksten i udvalgte beskæftigelsesgrupper

Erhvervsrelationer

Det har ikke været inden for den ressourcemæssige ramme af denne analyse empirisk at kortlægge erhvervsrelationerne i Østjylland direkte bl.a. pga. manglende tilgængeligt statistisk materiale, men som analysen af anden forretningsservice viste, var der en betydelig specialisering mellem kommunerne i Østjylland, bl.a. havde Århus en styrkeposition især inden for de mere vidensintensive erhvervsserviceerhverv, mens en lang række kommuner ikke havde en andel, som svarede til deres andel af den samlede beskæftigelse, altså en underrepræsentation. I tabellen i bilag B er det endvidere evident at Østjylland som region er underrepræsenteret i forhold til København i forbindelse med anden forretningsservice, men også en række andre erhvervsserviceerhverv. Dette kan være en indikation på, at der er en række erhvervsrelationer mellem virksomhederne i Østjylland, f.eks. hvad angår IT, men også at regionen trækker på serviceydelser ude fra. Det vil dog kræve en nærmere undersøgelse for at kortlægge de faktiske relationer og omfanget af disse og f.eks. Århus position i forhold til f.eks. industrivirksomheder i Trekantsområdet, men det statistiske materiale peger i retning af, at disse relationer er der i et vist omfang, men betydning og karakteren af relationerne kan vi ikke sige noget konkret om.

Trods et relativt blandet erhvervsstrukturelt mønster i Østjylland som fremhævet tidligere, så kan der dog også identificeres en opdeling af den nordlige og sydlige del af regionen. Der forefindes flere produktionsorienterede erhverv i de sydlige dele af regionen i forhold til mere erhvervsservice og vidensintensiv erhvervsservice især i, men også omkring Århus; Vejle skiller sig ud ved at være et mindre erhvervsservicecenter i syd.

En anden måde at understrege erhvervsrelationerne i regionen er at pege på en række velkendte cases, som viser forskellige typer af sammenhænge. I denne del af rapporten belyses velkendte og udvalgte cases i Østjylland, der hver især er eksempler på de eksisterende erhvervsrelationer og deres brug af forskellige typer af viden i den lokale og regionale kontekst; Katrinebjerg og arkitektklyngen i Århus samt stålklyngen i Trekantområdet. Cases der alle trækker tråde ud i de omliggende kommuner.

Der er ingen tvivl om, at de hver især i kraft af deres specialiseringer bidrager til Østjyllands og Danmarks økonomiske vækst i øjeblikket og således er en vigtig del af områdets økonomiske styrke, men måden, hvorpå de indgår i det regionale produktionssystem, er forskellige. Kravene til det omkringliggende samfund og støttende institutioner er dermed også forskellige og separate analyser af de forskellige typer af vidensprocesser vil belyse disse differentierede forhold.

Innovationer og videreudvikling af processer og produkter kan for eksempel opstå via de videns- og læringsprocesser, som foregår i samarbejdsrelationer mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Med denne meget forsknings- og vidensbaserede tilgang til innovation – opstået i et samspil mellem de forskellige offentlige og private aktører – er fundamentet ofte forholdsvise radikale ændringer og anvendelser af nye teknologier eller funktioner. Katrinebjerg er et eksempel på denne type vidensmiljø og til dels også arkitektklyngen, der karakteriseres af vidensrelationer og –udveksling på tværs af de offentlige og private sektorer (Kieler, N., 2006).

Viden kan dog også skabes på andre måder. En mere praktisk form for vidensanvendelse internt i den enkelte virksomhed findes ofte, hvor den daglige rutine og brug af eksisterende viden udmønter sig i en kontinuerlig tilpasning og forbedring af produktionsprocesser eller produkter. Denne kombination af eksisterende viden beskriver i høj grad de processer, der finder sted i industriklyngerne – som ved stålindustrien i Trekantområdet. I tilfælde af omstrukturering af produktionen, der kræver mere vidensintensive input, vil det være en fordel også at inkorporere universitetsmæssige samarbejdsrelationer.

De analyserede cases giver altså et indblik i de forskellige former for erhvervsog vidensmæssige relationer der eksisterer i Østjylland og casene peger på vigtige relationer fortrinsvis i en lokal sammenhæng. De tre cases viser også den forskellighed, som der er i disse relationers lokalisering fra arkitekturerhvervet
i Århus midtby, til stålklyngen som i højere grad er geografisk spredt i regionen dog med sin absolutte tyngde i Trekantområdet.

Dette er et område, hvor den funktionelle region inden for erhverv kan vise nye sammenhænge i hele regionen, men det vil kræve en større undersøgelse af de faktiske relationer. Vi anbefaler at man gennem en spørgeskemaundersøgelse af virksomhedernes samarbejdsrelationer afdækker disse relationer. Et fokus kunne f.eks. være på virksomhedernes brug af erhvervsservice, både den videns-intensive fra juridisk rådgivning til reklame, og rengøring, vagtydelser og marketing, da det kan pege på nogle af de centrale relationer i produktionsnetværkene. Et andet fokus kunne være på vidensrelationerne i regionen. Her er lavet en række mere lokale studier f.eks. omkring stålklyngen eller omkring enkelte kommuner, men der mangler et samlet overblik over f.eks. de lokale institutioners betydning for det regionale innovationspotentiale.

Lokalisering

Et centralt spørgsmål, som denne analyse ikke kan give noget empirisk svar på, er erhvervenes lokalisering i forhold til bycentre, station og motorveje, men fra litteraturen og andre undersøgelser er det muligt at opstille generelle tendenser i forbindelse med betydning af centrale lokaliseringsfaktorer inkl. bycentre og infrastrukturs betydning. Lokaliseringen af erhverv er i dag i høj grad bygget op omkring virksomhedernes relationer og ikke mindst deres nøglerelationer, som varierer fra erhverv til erhverv. I nogle erhverv er transportomkostninger og tilgængelighed til vejnettet af afgørende betydning f.eks. inden for fødevareindustrien, mens vi så, hvordan arkitekterne koncentreredes i Århus midtby, hvor bypulsen og nærheden til kunder, arbejdskraft og konkurrenter er mere afgørende.

Et lokaliseringsvalg bliver truffet ud fra den viden om omverdenen, som er til rådighed. En tilgang er at åbne op for andre aspekter, som kan være grundlaget for lokalisering herunder sociale og kulturelle aspekter. Især for små og mellemstore virksomheder er lokaliseringsprocessen bedst beskrevet som evolutionær. Nye virksomheder opstår, overlever og dør ofte på bestemte lokaliteter, nogle fordi ejeren har bopæl i området. Andre virksomheder træffer reelle lokaliseringsvalg. Et eksempel er store virksomheder, som aktivt bestemmer at lokalisere sig på en bestemt lokalitet f.eks. på baggrund af et ønske om at være tæt på markedet, i nærheden af kvalificeret arbejdskraft eller fordi der er nærhed til samarbejdspartnere. Derved får lokalitetens rammebetingelser stor indflydelse på virksomhedernes lokalisering, som igen virker tilbage på rammebetingelserne. Det kan således være svært at adskille lokalisering af økonomisk aktivitet fra byernes økonomiske udvikling og de fordele og ulemper, som er forbundet med at være lokaliseret i byen.

Virksomhedens lokaliseringspræferencer er derfor et udtryk for virksomhedernes forståelse af det geografiske rum og sted og disse rums og steders betydning for virksomhedens fremtidige overlevelse på markedet. Det er ligeledes med til at pege på, hvilke relationer som virksomhederne tillægger værdi og giver derved en indsigt i virksomhedernes væsentlige relationer.

En undersøgelse i København spurgte virksomhederne om deres lokaliseringspræferencer (Winther & Hansen, 2006). Det gav en idé om, hvordan virksomhederne opfatter deres lokalisering og det geografiske rum, som de indgår i: især hvilke betingelser de opfatter som vigtige. Præferencerne blev inddelt i fem kategorier: Lokalitet, infrastruktur, arbejdsmarked, marked/miljø og sociale og kulturelle faktorer.

Arkitektklyngen i Århus
Arkitektskolen i Århus illustrerer, hvordan en offentlig institution er med til at skabe stærke relationer og udviklingspotentialer i og omkring det lokale erhvervsliv og den udgør en vigtig del af det lokale arbejdsmarked og konkurrencedygtighed udadtil.

Der findes en stor udveksling af viden og arbejdskraft imellem skolen selv og arkitektfirmaerne, men også mellem de tidligere elever, som i høj grad finder sammen i uformelle vidensnetværk, danner en unik situation med en stærk lokal sammenhængskraft (Hougaard, 2007). Arkitektskolen er derfor et klart eksempel på, hvilken påvirkning en offentlig vidensinstitution har på den lokale erhvervssituation. Foruden efteruddannelser udbudt af arkitektskolen, er relationerne mellem de tidligere studerende ved skolen primært af uformel karakter, da der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer en decideret formaliseret samarbejdsstruktur. Skolen agerer dog stadig som et ”anker”, der supplerer den nødvendige arbejdskraft og ny viden til området, hvoraf mange af dem har en indbyrdes relation til hinanden på grund af samme faglige baggrund.

Der er dog også stigende tendens til, at virksomhederne får internationale vidensinput via oparbejdede relationer til eksempelvis europæiske aktører og eksperter på området. Viden opsamlet i andre lande i forbindelse med internationale opgaver anvendes derfor også i stigende grad i projekter foretaget til danske kunder.

Foruden de generelle bevægelser i økonomien for eksempel den aktuelle afmatning på boligmarkedet, som påvirker beskæftigelsen i denne branche, så bør vigtigheden af Arkitektskolens tilstedeværelse i Århus for det lokale arbejdsmarked ikke undervurderes. Undersøgelser viser, at folk ofte bosætter sig i det område, hvori de er uddannet, hvilket peger på nogle potentielle problemer ved en negligering af denne uddannelsesinstitution. Det kan ikke ignoreres, at København også fremover vil være et attraktivt sted med mange jobmæssige muligheder for den kvalificerede arbejdskraft i Østjylland og Århus og risikoen for brain-drain er reel, hvis ikke det succesfulde arkitektmiljø bevares, og fokus på en fremtidig bibeholdelse af disse klynge-kompetencer er dermed væsentlig.

Katrinebjerg
I 1999 tog aktører fra erhvervslivet, kommune, amt og forskning initiativet til at omdanne det gamle industriområde Katrinebjerg til en moderne og innovationsfokuseret IT-by, husende forskere, iværksættere og virksomheder, hvor omdrejningspunktet er pervasive computing (Mandag Morgen (2004), Midtjyllands IT-råd (2006)). Stedet repræsenterer et eksempel på et veludviklet og visionært videnssamarbejde mellem IT-byen og erhvervslivet, som ikke kun har lokal betydning, men også regional, da mange andre virksomheder fra resten af Østjylland indgår i en eller anden form for samarbejde med Katrinebjerg.

Udover at mange IT-relaterede uddannelsesinstitutioner er placeret her er der søgt skabt et innovativt miljø, hvor både det private og offentlige kan samarbejde på kryds og tværs i vidensstærke omgivelser, i håbet om et spin-off i forhold til eksempelvis erhvervslivet. Et eksempel er Alexandra Instituttet, der formidler samarbejder mellem private virksomheder og forskning bland andet lykkedes indenfor objektorienteret teknologi, hypermedier og it-støttede arbejdsformer.

Både den politiske og erhvervsmæssige interesse for et sådan projekt er vigtig for Katrinebjergs funktion og nytte, som området kan drage af dens eksistens. Den lokale opbakning ser dog ud til at være til stede i en uformel tilkendegivelse og støtte gennem aktørers pionerånd og i den nærmeste fremtid er det også lykkedes at tiltrække Århus ingeniørhøjskoles IT-uddannelser ud på Katrinebjerg (Mandag Morgen, 2004).

De eksisterende relationer mellem de forskellige aktører er derfor med til at skabe et innovationsmiljø, som kan styrke områdets konkurrenceevne i fremtiden – både nationalt og internationalt. Den skabte viden i denne kontekst skiller sig dog ud fra mange af de mere produktionsprægede industrier i den sydlige del af Østjylland og der kan i øjeblikket ikke umiddelbart identificeres en direkte vidensmæssig forbindelse, udveksling eller spin-off mellem aktiviteterne i Katrinebjerg og den produktionsorienterede sektor i for eksempel Trekantområdet. Men som belyst i eksemplet med stålklynen tyder det på, at virksomhederne i den sydlige del af regionen i stigende grad får brug for en mere bredt funderet vidensbase i deres produktion i fremtiden, så dette forholdsvist funktionsopdelte arbejdsmarked har mulighed for at blive mere integreret.

Stålklyngen i Trekantområdet
Et felt, hvorpå Trekantområdet er specialiseret både internt i Østjylland og resten af Danmark er i forhold til stålindustrien, som i dette tilfælde hovedsageligt er forbundet til fødevareindustrien (produktion af mejeriudstyr og relaterede processer). Klyngen består af ca. 170 virksomheder der strækker sig over hele produktionskæden og beskæftiger et stort antal medarbejdere (forventet ca. 5.500), hvilket således udgør en vigtig del af det lokale arbejdsmarked (Erhvervsfremmestyrelsen, 2001).

Klyngens hidtidige succes og styrke skal i høj grad findes i den vidensdeling og følgende innovation der foregår blandt de forskellige virksomheder. Lange traditioner for et stærkt tillidsbaseret samarbejde på tværs af produktionskæder og leverandører har skabt en stor lokal sammenhæng med en fælles organisatorisk ramme og forståelse for produktionsmåder og anvendelse af viden. I 2001 viste en undersøgelse at hele 58 % af virksomhederne havde uformelle relationer til andre virksomheder i klyngen (Erhvervsfremmestyrelsen, 2001). Den relativt stærke lokale tilknytning ses også i, at en tredjedel af underleverandørerne i området ifølge Christensen og Munksgaard (2002) har deres vigtigste kunder indenfor selve klyngen.

Foruden en tendens til mere internationale forbindelser og vidensinput (tre af de store stålvirksomheder, GEA, APV, og Alfa Laval LKM ejes allerede af internationale selskaber) er andre strukturelle ændringsprocesser undervejs i stålklyngen. I takt med den generelle omstrukturering af industrisektoren og opkvalificering af arbejdskraft kræver nye teknikker og procesområder – så som fokus på bl.a. selve forædlingsprocessen, procesteknologi og design1 med mere videnstunge input end tidligere. De nye processer er ikke så lokalt funderet som den mere direkte håndværksmæssige produktion og andre typer af samarbejdsrelationer til vidensinstitutioner, forskning, ingeniørog andre stålvirksomheder er nødvendige, da de kan bidrage med det nødvendige vidensinput og risikospredning, samtidig med, at de kræver en tilkobling til et større geografisk område. En sandsynlig konsekvens af den industrielle omstrukturering og en overvejende fordel vil være en større erhvervs- og relationsmæssig sammenhæng mellem stålklyngen og andre dele af Østjylland end tilfældet er nu med den store lokale interaktion og forankring. Succesen i fremtiden vil ikke kun afhænge af et meget snævert lokalt områdes kompetencer, men af en sammenkobling af både den lokale, regionale og internationale viden.
1 Eksempelvis forberedende områder som produktudvikling, design, projektering, produktsamordning, dokumentation, samtidig med produktionsfølgende funktioner som markedsføring, projektsalg og eftersalgsservice (Mahler og Nordestgaard 2003).

Det viste sig, at der var tydelige forskelle på virksomhedernes præferencer alt efter, hvor i regionen de var lokaliseret og hvilket erhverv, som de var tilknyttet. F.eks. opfattedes muligheden for fysisk udvidelse som vigtig i forstæderne af den københavnske byregion, mens jordpriser og tilgængelig jord er vigtigere i den mere tæt bebyggede by. Dette er ikke overraskende, men viser de grundlæggende forskellige betingelser for udvikling i storbylandskabet. Med hensyn til tilgængeligheden vægtedes vejnettet som en væsentlig lokaliseringspræference i den ydre mere åbne by, mens lufthavnen og den offentlige transport er vigtig for virksomhederne i den bebyggede by. For det tredje viste spørgsmålene omkring arbejdskraft noget interessant. Arbejdskraft ser ikke ud til at være af betydning i de ydre dele af regionen. Virksomhederne opfattede ikke tilgængelighed til kvalificeret arbejdskraft eller nærhed til vidensinstitutioner som vigtige, mens dette var tilfældet i den bebyggede by især i de centrale indre zoner. For det fjerde var det lokale marked en vigtig lokaliseringspræference for virksomhederne i undersøgelsen. Igen er der forskelle mellem de ydre dele af regionen og den bebyggede by. I de ydre dele er det markedspotentiale og nærhed til kunder, som opfattes som vigtigt, mens nærhed til leverandører og partnere kun er vigtigt i den bebyggede del af byen. Dette understreger, at virksomhederne i den ydre by generelt var mere lokalmarkedsorienteret.

For det femte er de bløde lokaliseringspræferencer af større vigtighed i de ydre dele end i den bebyggede del af byen. Personlige forhold, attraktive boliger, velfærd og kulturelle faciliteter og naturen er enten vigtige eller meget vigtige for virksomhederne eller rettere de personer, som repræsenterede virksomhederne. Dette er interessant og peger på det faktum, at ikke kun et økonomisk rationale ligger til grund for en lokalisering i de ydre dele af byen. En tilsvarende undersøgelse af erhvervene viste ligeledes markante forskelle i den vigtighed de tillagde forskellige præferencer, hvilket ofte understregede, hvilke relationer, de anså som vigtige. Et eksempel fra IT-service var, at B2B-virksomhederne i høj grad lokaliserede sig tæt på det overordnede vejnet i omegnen af København og tillagde trafikal tilgængelighed stor betydning, da de gennem vejnettet havde lettere adgang til deres kunder (ofte arbejdede de på andre virksomheder), mens B2C-virksomhederne i højere grad tillagde synlighed i de centrale dele af København vægt og derfor var lokaliseret i indre by.

Østjylland har i denne forbindelse også tilsvarende muligheder for at tilgodese forskellige dele og typer af erhvervslivet i deres lokaliseringsvalg. Således vil den geografiske variation i de bymæssige funktioner – f.eks. transportknudepunkter, videnstungt netværksmiljø i og omkring Århus – kunne bidrage til en bred erhvervsstruktur. Regionens styrke er derfor mangfoldigheden i lokaliseringsmulighederne, og kombinationen af forskellige lokaliteter kan ses som en del af styrken, da en sameksistens mellem forskellige erhverv og derved muligheden for innovationspotentiale på tværs af sektorer kan foregå.


Fodnoter

2 Opdelingen af erhverv er lavet ved at aggregere de tocifrede NACE-koder, dog er enkelte centrale erhverv som
f.eks. IT-service og forlystelser, kultur og sport, der her repræsenterer eksempler på videns- og kultur/oplevelsesøkonomi bibeholdt.

3 Defineret ved væksten i NACE 75, 80 og 85