By- og Landskabsstyrelsen

Data og metodiske overvejelser

I rapporten anvendes en definition af Østjylland, som dækker 17 kommuner, 16 i Østjylland samt Middelfart Kommune, der regnes med på grund af dens tilknytning til Trekantområdet. Som Henrik Dahl netop har skrevet findes der ingen metabearbejdning af den østjyske byregion, som han betegner hundredekilometerbyen (Dahl, 2008). Det vil sige, at kendskabet til denne specifikke geografiske opdeling som en sammenhængende byregion ikke er stort. Denne rapport vil kaste lys på nogle af de betydningsfulde erhvervs- og befolkningsmæssige processer, der præger Østjylland i dag, men det er naturligvis ikke muligt i rammen af projektet at komme hele vejen rundt om disse temaer.

I de forskellige dataanalyser sammenlignes resultater fra Østjylland med både Danmark og hovedstadsregionen. Årsagen til at sammenligne med hovedstadsregionen er at få en indikation af, hvordan Østjylland placerer sig i forhold til landets største byregion. I beregningerne anvendes data fra det tidligere geografiske område HUR, da det i højere grad end Region Hovedstaden er udtryk for en sammenhængende byregion, selvom flere i dag argumenterer, at den funktionelle byregion rækker længere ud på Sjælland. Området er som Østjylland præget af intern geografisk arbejdsdeling og diversitet, dog struktureret omkring et primært center.

På grund af projektets korte tidsfrist er analyserne baseret på en eksisterende database, som dækker perioden 1993-2006. Årstalsinddelingerne for dataanalyserne skal afspejle forskellige væsentlige perioder i Danmark. 1993 er valgt som startår, da det var fra dette år væksten begyndte i Danmark. Årene umiddelbart efter årtusindeskiftet er valgt, da det var perioden, hvor IT-boblen for alvor brast og tallene for i dag baseres på 2006, 2007 og enkelte gange 2008 alt efter data-tilgængeligheden. Visse steder er året 1996 også benyttet i analyserne for at opdele væksten i 1990’erne i to perioder, en startfase og ekspansionsfase.

De anvendte data kommer fra Danmarks Statistik. I forhold til erhvervsanalysen baseres disse på RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik), visende beskæftigelse efter arbejdssted fordelt på erhverv og gamle kommuner opdelt efter formel uddannelse (højeste fuldførte uddannelse). Dette giver gode muligheder for en analyse af erhvervsudvikling og lokalisering, men da databasen kun indeholder beskæftigede kan der ikke konkluderes på værditilvækst og produktivitet, som også er væsentlige faktorer i en analyse af erhvervsudviklingen. Befolkningsanalysen trækker på statistikbanken (Danmarks Statistik)1i de forskellige beregninger. Der er valgt at afbilde dataresultater i form af de nye kommuneinddelinger, men for at sikre muligheden for at følge udviklingen i hele vækstperioden har det været nødvendigt at foretage beregninger baseret på de tidligere kommuneinddelinger, da de tilgængelige data ikke er lavet for de nye kommuner. Bilag A viser den konverteringsnøgle, som er anvendt mellem de nye og gamle kommuner gennem rapportens databehandling. Den faglige vurdering er, at dette ikke har indflydelse på de endelige konklusioner, kun på præcisionen i detaljen.


Fodnoter

1 BEV,FLY,HFU OG KRHFU