By- og Landskabsstyrelsen

J. Klageregler (planlovens kapitel 14)

J.1. Hvilke forhold kan påklages

Dette kapitel omhandler klageregler efter planlovens kapitel 14. Det medfører, at reglerne for klager over flere forskellige afgørelsestyper vil blive omtalt og ikke kun regler for klager over kommuneplaner.

J.1.1. Fuld prøvelse

Efter planlovens § 58, stk. 1, er der med visse begrænsninger adgang til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser, der træffes i medfør af planloven, til Naturklagenævnet. Nævnets behandling af klager afhænger af, hvilken type afgørelse, der klages over.

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1-3, kan der klages over

Disse afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der nærmere klages over. Nævnet kan tage stilling til alle spørgsmål (fuld prøvelse) og vil kunne ændre den påklagede afgørelse. Ændringen af afgørelsen kan foretages, hvis nævnet finder, at afgørelsen er i strid med gældende retsregler, og/eller hvis nævnet mener, at afgørelsen er urimelig, uhensigtsmæssig eller utilstrækkelig.

J.1.2. Prøvelse af retlige spørgsmål

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og 5, kan henholdsvis Regionsrådets og kommunalbestyrelsens andre afgørelser efter planloven og miljøministerens afgørelser efter § 11 i, jf. 11 g (VVM-anlæg), indbringes for Naturklagenævnet, men kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Naturklagenævnet har i disse sager ikke mulighed for at tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Grundejer- og beboerforeningers afgørelser efter § 21, stk. 1, kan påklages til kommunalbestyrelsen, jf. § 58 a. Kommunalbestyrelsens afgørelse i disse sager kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Naturklagenævnet, jf. § 58, stk. 1, nr. 4.

I planlovens § 58, stk. 2, er der den begrænsning, at kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplanen eller en lokalplan ikke kan påklages til anden administrativ myndighed for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt planen er i strid med beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan.

Kommuneplanens udformning og vedtagelse hviler bl.a. på bidrag fra den regionale udviklingsplan, ligesom udviklingsplanen udgør grundlaget for regionsrådets eventuelle indsigelser mod forslag til kommuneplan. Når kommuneplanen er vedtaget efter afklaring af eventuelle indsigelser, er det kommuneplanen, som udgør grundlaget for arealdisponering mv. Den enkelte borger, virksomhed eller andre offentlige myndigheder vil således ikke kunne påberåbe sig, at en konkret disposition strider mod den regionale udviklingsplan. Det er alene kommuneplanen, som udgør et administrationsgrundlag for kommunerne, herunder i forbindelse med lokalplanlægning. Udviklingsplanens betydning ligger således alene i relation til processen forud for vedtagelse af kommuneplaner eller af senere ændringer af/tillæg til kommuneplaner.

Hovedreglen er, at kun endelige afgørelser, herunder endeligt vedtagne planer, kan påklages til Naturklagenævnet. Før den endelige vedtagelse af en plan kan imidlertid også proceduren for vedtagelsen af et planforslag efter planlovens § 27, stk. 1, påklages.

Der kan ikke klages til Naturklagenævnet over, om og hvordan en kommune udøver tilsynspligten efter planlovens § 51, jf. NKO nr. 27, 1994.

Retlige spørgsmål er bl.a.

Det er derimod ikke et retligt spørgsmål, om der bør dispenseres fra fx en lokalplan. Naturklagenævnet kan – bortset fra landzoneafgørelser og beslutninger om ekspropriation samt VVM-tilladelser – ikke efterprøve, om kommunalbestyrelsens beslutning er rimelig eller hensigtsmæssig.

Et eksempel er, at der vedtages en lokalplan, som muliggør opførelse af et større byggeri. Naboen finder det urimeligt, at hans udsigtsforhold forringes ved byggeriet. Han finder endvidere planen uheldig ud fra trafikale og miljømæssige synspunkter.

Naturklagenævnet kan kun tage stilling til, om planen er i strid med gældende regler. Nævnet har ikke herudover mulighed for at bedømme, om byggeriet er rimeligt set i forhold til naboen, eller om det er hensigtsmæssigt ud fra de anførte trafikale og miljømæssige synspunkter.

Et andet eksempel er, at der ønskes opsat et sortglaseret tegltag i et område, hvor lokalplanen forbyder reflekterende tagmaterialer. Det afhænger af en fortolkning af planbestemmelsen, om taget er tilladt. Denne fortolkning er et retligt spørgsmål.

Hvis taget ikke falder ind under det tilladte efter lokalplanen, er det et retligt spørgsmål, om kommunen kan dispensere fra planen. Der kan ikke dispenseres, hvis det ansøgte er i strid med planens centrale bestemmelser, fx om hvad et område må anvendes til. Der kan derimod normalt dispenseres fra bebyggelsesregulerende bestemmelser, fx om tagmaterialer. Spørgsmålet om, hvorvidt der bør gives dispensation, kan ikke efterprøves af Naturklagenævnet. Nævnet kan således ikke tage stilling til, om taget er pænt, eller om nabogener i form af lysreflektioner og nedsat ejendomsværdi er rimelige.

J.2. Hvem kan klage

Efter planlovens § 59 er de klageberettigede:

Miljøministerens beføjelse til at klage er delegeret til henholdsvis Miljøcenter Odense, Roskilde og Århus (jf. delegationsbekendtgørelse)

Til afgrænsningen af, hvem der har en retlig interesse i sagens udfald, fremgår det af hidtidig praksis, at den krævede ”retlige interesse” afhænger af, i hvilken anledning der klages, og der kan således sondres mellem landzonesager, som traditionelt er enkeltsager med en konkret adressat, og plansager, som berører en bredere kreds af borgere. Mens dokumentationen for indholdet af den retlige interesse i landzonesager knyttes til individuelle forudsætninger (gener, økonomiske interesser), er den i plansager i højere grad knyttet til andre kriterier som fx geografisk afstand, se fx NKO 205/2000, og konkret interesse i en generel regulering, se fx KFE 1998.201.

Folketingets Ombudsmand har udtalt, at partsbegrebet ikke er fraveget i planlovens bestemmelser, og at spørgsmål om partsstatus må afgøres ud fra en konkret vurdering af, om den pågældende har en væsentlig og individuel interesse i sagens afgørelse, se FOU 221 1995 (j. nr. 1994-763-120).

For så vidt angår offentlige organers og myndigheders retlige interesse som klageberettigede, viser praksis, at indgreb i væsentlige kulturmiljøinteresser kan medføre, at Kulturmiljørådet og museerne i området anses for klageberettigede, se MAD 2004.413.

Et mindretal i en kommunalbestyrelse kan ikke påklage flertallets afgørelse, se KFE 1990.215.

Det er Naturklagenævnet, der afgør spørgsmål om klageberettigelse. Kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at videresende enhver modtaget klage til Naturklagenævnet, men kan, når den sender klagen videre, udtale sig om sin vurdering af spørgsmålet.

J.3. Naturklagenævnet som klagemyndighed

I forhold til behandlingen af klager over afgørelser, truffet i medfør af planloven, er det Naturklagenævnet, der er klagemyndighed. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke påklages til hverken miljøministeren eller anden administrativ myndighed, jf. § 58, stk. 4. Efter Naturklagenævnets modtagelse af en klage fremsendes der en opkrævning på gebyr. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen.

Der skal ikke betales gebyr ved klager over en ekspropriationsbeslutning efter planlovens § 47 (Bekendtgørelse nr. 950 af 16/09/2004 om gebyr for indbringelse af klager for Naturklagenævnet)

J.4. Klagefrist

Planlovens § 60, stk. 1, fastsætter en frist på 4 uger for klager over afgørelser efter loven. Fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt. Som afgørelser anses også endeligt vedtagne planer.

Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Det får betydning i de tilfælde, hvor en afgørelse skal offentliggøres, men hvor der samtidig sker en særskilt orientering af en klageberettiget. I det tilfælde vil det være tidspunktet for offentliggørelsen (annoncen), der regnes for starten på klagefristen, og ikke den særskilte meddelelse om afgørelsen til en klageberettiget.

For så vidt angår endeligt vedtagne planer, er en klagevejledning betingelsen for, at klagefristen efter § 60 løber fra datoen for bekendtgørelsen (annoncen), se i øvrigt J.9. om klagevejledning.

En afgørelse anses almindeligvis for at være meddelt (modtaget af) den pågældende dagen efter, at myndigheden har sendt afgørelsen med almindelig post. Hvis denne dag er en lørdag eller en helligdag, anses afgørelsen for modtaget den følgende hverdag. Hvis afgørelsens sendes pr. e-mail, anses den for modtaget samme dag, hvis den er sendt inden for almindelig kontortid (8-16).

I nogle tilfælde er der hverken krav om offentliggørelse eller meddelelse til en klageberettiget. Det er, når der fx ikke kræves lokalplan efter planlovens § 13, stk. 2, eller landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, jf. § 36, stk. 1 og § 37. Der gælder ikke nogen pligt for kommunalbestyrelsen til konkret at orientere klageberettigede om sådanne afgørelser. Derfor regnes klagefristen i sådanne tilfælde fra det tidspunkt, hvor den klageberettigede bliver bekendt med afgørelsen, eller dog burde have indset, at en sådan afgørelse var truffet.

Klagen anses for rettidig, når den er modtaget af klagemyndigheden hhv. den myndighed, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen/afgørelsen er offentliggjort. Den sidste klagedag slutter ved kontortids ophør. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, bliver den førstkommende hverdag til sidste rettidige klagedag.

J.5. Hvem sender man klagen til?

J.5.1. Klage efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1

Klager over kommunalbestyrelsers landzoneafgørelser efter § 35, stk. 1, sendes til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, nkn@nkn.dk, ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, jf. § 60, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Når sagen sendes til Naturklagenævnet, må ejendommens matrikelbetegnelse være oplyst, og der bør – foruden alle sagens akter – vedlægges relevant plan- og kortmateriale samt redegøres for det ansøgtes forhold til kommune- og eventuel lokalplanlægning. Endvidere bør kommunalbestyrelsen tage stilling til eventuelle nye argumenter eller oplysninger fra klageren og kan i øvrigt fremsætte bemærkninger til klagen.

Kommunalbestyrelsen skal sende klageren en kopi af brevet til Naturklagenævnet.

J.5.2. Klage efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 2-5

sendes direkte til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, nkn@nkn.dk, jf. § 60, stk. 2, 3. pkt.

J.5.3. Klage efter planlovens § 58 a

Klage over grundejer- og beboerforeningers afgørelser efter § 21, stk. 1 – dispensation fra lokalplaner og byplanvedtægter mv. – indgives til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan fsv. angår retlige spørgsmål påklages til NKN. Klagen sendes direkte til Naturklagenævnet.

J.6. Klagens indhold og udformning

Der kan ikke stilles krav om, at klagen skal begrundes, se FOU 1999.293, hvor Folketingets Ombudsmand kritiserede Naturklagenævnet for at have henlagt en sag med den begrundelse, at klageren ikke havde identificeret de retlige spørgsmål, som Nævnet skulle tage stilling til efter planlovens dagældende § 58, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af planlovens § 60, at en klage skal være skriftlig. Kravet om skriftlighed er indført med planloven, se NKO 133,1997. Klager modtaget som telegrammer, pr. telefax eller e-mail anses som skriftligt indgivet. Naturklagenævnets e-mail-adresse: nkn@nkn.dk

J.7. Opsættende virkning

Spørgsmålet om opsættende virkning drejer sig om, at afgørelsens retsvirkning udsættes, indtil klagemyndigheden har taget stilling til den påklagede afgørelse. Begrundelsen for at tillægge en klage over afgørelsen denne virkning afhænger af, hvad afgørelsen går ud på, og hvem der klager. Der er fx hensynet til det fysiske/retlige grundlag, som ankeinstansen skal vurdere afgørelsens rigtighed på baggrund af. Der kan også være et hensyn til muligheden for fysisk lovliggørelse, såfremt klageren får medhold. Nedenfor vil der i beskedent omfang blive nævnt yderligere konkrete hensyn.

J.7.1. Klage efter § 58, stk. 1, nr. 1, over en landzoneafgørelse

Er der tale om en egentlig tilladelse efter § 35, stk. 1, må denne tilladelse ikke udnyttes før klagefristens udløb, jf. § 60, stk. 4, 1. pkt. Med egentlig tilladelse sigtes der alene til afgørelser om udstykning, opførelse af ny bebyggelse eller ændret anvendelse.

En rettidig klage over en landzoneafgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet konkret bestemmer andet, jf. planlovens § 60, stk. 4, 2. pkt. Det antages, at den opsættende virkning ikke alene omfatter egentlige tilladelser efter § 35, stk. 1, men også såkaldte ’negative’ afgørelser, dvs. afgørelser, som konstaterer, at det ikke er nødvendigt med en tilladelse efter § 35, stk. 1, fordi arbejdet er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 36, stk. 1, eller § 37.

J.7.2. Klage efter § 58, stk. 1, nr. 2, over en ekspropriationsbeslutning

En rettidig klage over ekspropriationsbeslutninger efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 2, har efter § 60, stk. 4, opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre Naturklagenævnet konkret bestemmer andet.

J.7.3. Klage efter § 58, stk. 1, nr. 3-5, over andre forhold og VVM-tilladelser

En rettidig klage i henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, har ikke umiddelbart opsættende virkning, men Naturklagenævnet kan tillægge en klage over et påbud, en tilladelse, godkendelse eller dispensation meddelt af kommunalbestyrelsen eller miljøministeren, opsættende virkning. Hvis et bygge- eller anlægsarbejde er iværksat, kan Naturklagenævnet desuden påbyde dette standset, jf. lovens § 60, stk. 3. Den bestemmelse er kun blevet benyttet, når der var rimelig grund til at tro, at den påklagede afgørelse led af betydelige mangler, og at afgørelsen af sagen ville blive påvirket af, om det påklagede arbejde fik mulighed for at fortsætte.

Denne adgang for Naturklagenævnet til at meddele opsættende virkning gælder ikke klager over fx proceduren for endelig vedtagelse af et planforslag.

J.8. Søgsmål

Afgørelser efter planloven kan indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63 om domstolskontrollen med forvaltningen. Det betyder, at kommunalbestyrelsers, miljøministerens og Naturklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene. Det er som hovedregel ikke nogen betingelse, at den administrative rekurs er udtømt.

Ønsker man at indbringe en afgørelse truffet af Naturklagenævnet for domstolene, er man forpligtet til at rette sig efter Naturklagenævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.

Efter planlovens § 62, stk. 1, skal sagen være anlagt inden 6 måneder. Fristen regnes fra afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

Planloven indeholder nogle undtagelser fra hovedreglen om, at retssag kan anlægges, før den administrative rekurs er udtømt:

J.9. Klagevejledning

En klagevejledning er et vigtigt led i sagsbehandlingen – både for den potentielle klager og for myndighederne. Virkningen af en manglende, utilstrækkelig eller fejlbehæftet klagevejledning er, at tidspunktet for klagefristens begyndelse udsættes. I de tilfælde, hvor klagevejledningen lider af alvorlige fejl, anses modtageren for at have handlet i tillid til afgørelsen, hvad der afskærer muligheden for senere at kræve fysisk lovliggørelse, se således MAD 1997.502 NKN.

J.9.1. Klagevejledningens indhold

Efter planlovens § 35, stk. 7, skal en afgørelse efter § 35, stk. 1, indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60 (klageberettigelse, klagefrist og hvem klagen skal sendes til, samt om klage har opsættende virkning), og efter planlovens § 35, stk. 9, skal offentliggørelse af en tilladelse efter stk. 1 indeholde oplysning om samme bestemmelser.

Kravet om oplysning om klagereglerne i en landzoneafgørelse er opfyldt, når indholdet af bestemmelserne er skrevet ind i selve afgørelsen eller sendt med som bilag til afgørelsen i form af en klagevejledning.

Ud over de nævnte bestemmelser i § 35, stk. 7 og 9, indeholder planloven ikke særlige bestemmelser om klagevejledning. Det vil sige, at de almindelige regler om klagevejledning gælder, jf. forvaltningslovens § 25. Efter denne bestemmelse skal afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, være ledsaget af en vejledning om klageadgang, hvis afgørelsen ikke fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Klagevejledningen skal indeholde følgende oplysninger:

I sager, hvor der kun kan klages over retlige spørgsmål, jf. § 58, stk. 1, nr. 4 og 5, skal dette også oplyses i klagevejledningen.

Klagevejledningen skal endvidere oplyse om søgsmålsfristen i planlovens § 62, stk. 1, jf. forvaltningslovens § 26.

J.9.2. Hvornår skal der udarbejdes klagevejledning?

Der skal gives klagevejledning ved alle slags afgørelser, fx tilladelser, dispensationer, påbud og forbud.

Der skal også gives klagevejledning ved offentliggørelse af endeligt vedtagne planer, jf. § 30. De oplysninger, en klagevejledning skal indeholde, må fremgå af den offentlige bekendtgørelse (annoncen) om planens vedtagelse. Klagevejledningen er en betingelse for, at klagefristen efter § 60 løber fra datoen for bekendtgørelsen (annoncen), se NKO 73/1995.

Ligeledes skal der gives klagevejledning, når der efter § 20, stk. 3, sker underretning om en meddelt dispensation til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger til ansøgningen.

Pligt til at give klagevejledning ved meddelelse af afgørelser gælder også for foreningers afgørelse efter § 21, stk. 1. Kommunalbestyrelsen bør indskærpe dette over for foreningen, hvis en grundejer- eller beboerforening bemyndiges til at udøve beføjelserne efter § 21, stk. 1. Opmærksomheden henledes endvidere på, at klage over foreningers afgørelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen.

J.10. Eksempler på klagevejledning:

J.10.1. Afgørelser i plansager – fx § 12-forbud

”Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at De fx kan klage, hvis De ikke mener, at kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. De kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter Deres opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.

Klage skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller e-mail: nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger, efter at de har modtaget denne afgørelse.

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende Dem en opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.

Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvis medhold i Deres klage.

Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, efter at De har modtaget afgørelsen.”

J.10.2. Offentliggørelse af planforslag uden miljøvurdering

”Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planforslagets lovlige tilvejebringelse og om offentliggørelsen af forslaget.

Desuden kan kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 16 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, om at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget, påklages til Naturklagenævnet, jf. miljøvurderingslovens § 16.

Klagen skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 4, 1360 København K, eller på e-mail til nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.

For oplysning om gebyr i forbindelse med klager, se Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk

Hvis De vil indbringe spørgsmål, om planforslaget er lovligt tilvejebragt eller offentliggjort eller spørgsmål om byrådets afgørelse vedrørende miljøvurdering, for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse”.

J.10.3. Offentliggørelse af planer uden miljøvurdering

”Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Det er et retligt spørgsmål, om der skulle have været udarbejdet en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed.

Klage skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller e-mail: nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.

For oplysning om gebyr i forbindelse med klager, se Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk

Hvis De vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse”.

J.10.4. Offentliggørelse af planer med miljøvurdering

”Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed.

Desuden kan kommunalbestyrelsen miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer påklages til Naturklagenævnet, jf. miljøvurderingslovens § 16

Klage skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller e-mail: nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse.

For oplysning om gebyr i forbindelse med klager, se Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk

Hvis De vil indbringe spørgsmål om planens eller miljøvurderingens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse”.

J.10.5. Ekspropriationssager

”De kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 2.

Klage skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller e-mail: nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger, efter at De har modtaget afgørelsen.

Hvis De vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, efter at De har modtaget afgørelsen”.

J.10.6. Landzonesag (afslag)

”De kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 60, stk. 2.

Klage skal være skriftlig og sendes til (kommunens adresse). Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4 uger efter, at De har modtaget afgørelsen.

(Kommunen) vil videresende klagen til Naturklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægge sagens akter. De vil modtage kopi af kommunens brev til Naturklagenævnet.

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende Dem en opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.

Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvis medhold i Deres klage.

Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, efter at De har modtaget afgørelsen.”

J.10.7. Landzonesag (tilladelse på vilkår)

”De kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 60, stk. 2.

Klage skal være skriftlig og indsendes til (kommunens adresse). Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4 uger efter, at De har modtaget afgørelsen/tilladelsen er offentliggjort. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

(Kommunen) vil videresende klagen til Naturklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægge sagens akter. De vil modtage kopi af kommunens brev til Naturklagenævnet.

Rettidig klage har den virkning, at tilladelsen ikke må udnyttes, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende Dem en opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.

Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvis medhold i Deres klage.

Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolen, skal dette ske inden 6 måneder, efter at De har modtaget afgørelsen.”

J.10.8. Offentliggørelse af landzonetilladelse (§ 35, stk. 8)

”Enhver med retlig interesse i sagens udfald samt nogle landsdækkende organisationer mv. kan inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse klage over afgørelsen. En klage skal være skriftlig og indgives til (kommunens adresse). Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse. Kommunen sender klagen videre til Naturklagenævnet. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Rettidig klage har den virkning, at tilladelsen ikke må udnyttes, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

For oplysning om gebyr i forbindelse med klager og om organisationers klageret, se Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.

Ønskes sagen indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse.