By- og Landskabsstyrelsen

16 Spørgeskema anvendt til erfaringsindsamlingen

Spørgeskema

I forbindelse med gennemførelsen af projektet ”Grødeskæring i vandløb – erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter” – iværksat af Skov- og Naturstyrelsen - er det besluttet at spørge en række udvalgte personer om deres erfaringer med og viden om grødeskæring i vandløb. Målet hermed er at indsamle viden og erfaringer, der kan danne grundlag for at formulere anbefalinger til en fremtidig grødeskæring, der i højere grad end hidtil sigter mod at bringe vandløbene i overensstemmelse med de opstillede miljømål.

Grødeskæring sker alene for at skabe en bedre vandføringsevne i vandløbene, og den tjener derfor kun ét formål, nemlig at tilgodese afvandingsinteresserne efter de bestemmelser og retningslinier, der er indeholdt i vandløbsloven og vandløbsregulativerne. Den lovsikrede hensyntagen til afvandingsinteresserne udgør således et fikspunkt, som grødeskæringen må indrette sig efter, når den forsøges gjort så miljøvenlig som mulig. Eller sagt på en anden måde, så giver vandløbsloven brugerne af vandløbene krav på at få forbedret vandløbenes naturgivne vandføringsevne inden for bestemte rammer, der er fastlagt i regulativerne. Udfordringen for den miljøvenlige grødeskæring består derfor i bedst muligt at udnytte det råderum, der eksisterer ved siden af hensynet til afvandingsinteresserne, det vil sige at gøre grødeskæringen så miljøvenlig som mulig.

Der er i løbet af årene siden vandløbslovens ikrafttræden høstet mange erfaringer med at foretage miljøvenlig grødeskæring, men disse erfaringer er kun i begrænset omfang blevet indsamlet, vurderet, bearbejdet og formidlet som anbefalinger, der kan tjene til at gøre grødeskæringen mest muligt miljøvenlig.

Omstående spørgeskema er udarbejdet for at sikre systematikken i indsamlingen af viden og erfaringer blandt de adspurgte personer. Spørgsmålene er valgt således, at de i videst muligt omfang afspejler de emner, som det på forhånd vurderes vigtigt at få belyst. Der kan imidlertid eksistere viden og erfaringer, som ikke er omfattet af spørgsmålene. I så fald vil det alligevel være af stor værdi at få kendskab til denne viden og disse erfaringer. På tilsvarende vis kan der også eksistere problemstillinger, som ikke er omfattet af spørgsmålene, men som det ikke desto mindre vil være af stor værdi at få kendskab til.

Alle spørgsmålene opererer med tre typer af vandløb – små vandløb (<2 m bredde), mellemstore vandløb (2-10 m bredde) og store vandløb (>10 m bredde). Denne opdeling er valgt for at skabe overensstemmelse med den størrelsesopdeling, der er foretaget i forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet, og som derfor vil blive anvendt i den fremtidige overvågning af vandløbenes miljøtilstand.

--------------------------

I hvilke typer af vandløb har du/I erfaringer med at foretage grødeskæring?

Det er overordnet af interesse at vide, i hvilke typer af vandløb du/I har erfaring med at skære grøde for på den baggrund at kunne tilvejebringe et dækkende og ensartet billede af viden og erfaringer fra alle tre typer af vandløb.

Erfaring med
grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvad forstår du/I ved begrebet ”miljøvenlig grødeskæring”?

Miljøvenlig grødeskæring forbindes almindeligvis med strømrendeskæring, men begrebet dækker erfaringsmæssigt langt bredere, og det er derfor af interesse at få afdækket, hvordan begrebet miljøvenlig grødeskæring opfattes og er udmøntet i den løbende vandløbsvedligeholdelse.

Miljøvenlig grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Strømrendeskæring i én strømrende      
Strømrendeskæring i flere strømrender      
Efterlade spredt grøde på bunden      
Efterlade spredt grøde langs
 bredderne
     
Andet      
Bemærkninger      

Hvordan praktiserer du/I generel strømrendeskæring (skæring i én strømrende)?

Generel strømrendeskæring består i at bortskære en bestemt del af grøden i én strømrende, med det formål at skabe en gennemgående rende, der er optimeret i forhold til vandføringsevnen, og, som i kraft af at der efterlades grøde omkring strømrenden, har miljømæssige fordele i forhold til at fjerne al grøden. I forhold til vandløbenes langsigtede formudvikling er det af interesse at vide, i hvilket omfang forløbet af denne strømrende ligger fast fra gang til gang og fra år til år.

Praktisering af
generel
strømrendeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Fast strømrende fra gang til gang og fra år til år      
Ingen fast
strømrende
     
Bemærkninger      

I hvilken grad praktiserer du/I speciel strømrendeskæring (skæring i flere strømrender)?

Speciel strømrendeskæring består i at splitte den regulativmæssigt fastsatte strømrende op i flere mindre strømrender, der har samme gennemstrømningsareal/vandføringsevne, men som i højere grad end én strømrende giver mulighed for at tage hensyn til de naturlige grøde- og strømningsmønstre. Fremtidens miljøkrav peger i retning af et behov for at nuancere den generelle strømrendeskæring, og det er derfor at stor interesse at få afdækket viden om og erfaringer med praktisering af speciel strømrendeskæring.

Praktisering af
speciel
strømrendeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvordan afskæres grøden?

Det er udbredt praksis at foretage afskæring af grøden et stykke over bunden, enten på grund af redskabernes udformning eller på grund af hensynet til redskaberne. Den fremgangsmåde betyder imidlertid, at der efterlades grøde på de skårne bundflader, hvorfor der efter grødeskæring sker genvækst i strømrenden(-erne), samtidig med at der kan være uønskede effekter på grøden i form af ændret artssammensætning og øget tæthed. Det er derfor af interesse at få afklaret, hvordan selve skæringen af grøden foretages, uanset om der skæres i strømrende(-er) eller ej.

Afskæring
af grøden
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Grøden afskæres i kort afstand over bunden      
Grøden fjernes helt fra bunden      
Bemærkninger      

Hvilke redskaber anvender du/I til at foretage miljøvenlig grødeskæring?

De til rådighed værende redskaber er i udstrakt grad bestemmende for, hvordan grøden skæres, og dermed for graden af grødeskæringens miljøvenlighed. Det er derfor af stor interesse at vide, hvilke typer af redskaber der anvendes i de tre typer af vandløb, og hvordan erfaringerne med brugen er.

Anvendte redskaber Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Le      
Andet
håndredskab
     
Båd      
Mejekurv      
Andet      
Bemærkninger      

Hvilke forhold virker ind på valget af redskaber?

Valget af redskaber er erfaringsmæssigt bestemt af en lang række forhold, af hvilke ikke alle er relateret til hensynet til vandløbsmiljøet. Det er derfor af interesse at få afdækket, hvilke faktorer, der er bestemmende for valget af redskaber.

Begrundelse for valg af redskaber Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Hensynet til
vandløbsmiljøet
     
Hensynet til
arbejdsmiljøet
     
Grødetypen      
Bundens
beskaffenhed
     
Vandløbets størrelse      
Vanddybden      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet, at de til rådighed værende redskaber ikke var egnede til eller optimale i forhold til at udføre miljøvenlig grødeskæring?

Grødeskæringen udføres ikke altid med de redskaber, der er bedst egnede til miljøvenlig grødeskæring. Det er af interesse at få afdækket, i hvilken grad grødeskæringen udføres med redskaber, der ikke er egnede eller optimale i forhold til at udføre miljøvenlig grødeskæring.

Redskabernes
 egnethed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Manglende      
Lille      
God      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet at bruge andre redskaber end de i regulativet/instruksen foreskrevne?

Som led i bestræbelserne på at gøre grødeskæringen så miljøvenlig som muligt er der ofte foreskrevet brug af bestemte redskaber i de enkelte typer af vandløb, men det sker, at det foreskrevne redskab erstattes af et andet.

Grad af afvigende
redskabsvalg
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ringe      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvilke forhold har du/I oplevet som begrundelse for at anvende andre redskaber end de foreskrevne?

Der kan være tvingende grunde, eksempelvis arbejdsmiljø/sikkerhed, til at fravige brugen af et bestemt redskab, men fravigelse kan også være begrundet i andre forhold.

Årsag til afvigende redskabsvalg Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Arbejdsmiljø      
For stor vanddybde      
Blød bund      
Tidspres      
Økonomi      
Andet      
Bemærkninger      

Hvordan vurderer du de anvendte redskabers egnethed (miljøvenlighed) i de tre typer af vandløb?

De enkelte redskaber tillægges ofte en bestemt grad af ”miljøvenlighed”, hvilket i mange regulativer er bestemmende for valget af redskaber. Intentionen om at gøre grødeskæringen så miljøvenlig som mulig harmonerer imidlertid ikke altid med de praktiske muligheder for at anvende de enkelte redskaber i de tre typer af vandløb.

Redskabernes
Egnethed /miljøvenlighed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Le      
Andet
håndredskab
     
Båd      
Mejekurv      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad foretager du/I vinterklargøring af vandløbene som forberedelse af disse til øget vandføring i vinterhalvåret?

Det er udbredt praksis at forberede vandløbene til vinterhalvårets store vandføringer ved at gennemføre en mere omfattende grødeskæring i løbet af efteråret. Denne form for ”vinterklargøring” kan være velbegrundet ud fra et afstrømningsmæssigt synspunkt, men er det almindeligvis ikke ud fra et miljømæssigt synspunkt, og vinterklargøring er ofte forbundet med miljømæssigt kritiske ekstremer, eksempelvis i form lav vandstand i kombination med mangel på skjul for fisk.

Omfang af
vinterklargøring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Høj      
Bemærkninger      

Hvad indebærer vinterklargøring i din/Jeres terminologi?

Vinterklargøringen udmøntes forskelligt, varierende fra ingen særlig omfattende grødeskæring til en grødeskæring, der omfatter bortskæring af hovedparten af grøden på bunden tillige med bortklipning af kantvegetationen og brinkvegetationen.

Type af
vinterklargøring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Bortskæring af
grøde på
vandløbsbunden
     
+ kantklipning      
+ brinkklipning      
Ingen særlig
grødeskæring
     
Bemærkninger      

I hvilken grad er terminerne for grødeskæring tilpasset de faktiske afvandingsbehov?

Ved granskning af regulativernes grødeskæringsterminer kan man ofte konstatere, at disse ligger uhensigtsmæssigt i forhold til både grødens udvikling, vandstandens udvikling og de omgivende arealers afvandingsbehov. Det er derfor af interesse at få afdækket, i hvilket omfang terminerne for grødeskæring vurderes at være i overensstemmelse med de faktiske behov for grødeskæring.

Overensstemmelse mellem terminer og afvandingsbehov Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad anvendes der supplerende, behovsbestemt grødeskæring?

I nogle vandløb er det praksis at gennemføre supplerende grødeskæringer, dersom der vurderes at være behov for det, eksempelvis som følge af ekstraordinær stor grødemængde eller ekstraordinære nedbørshændelser. Sådanne ekstraordinære skæringer gennemføres alene for at løse uforudseelige afvandingsmæssige problemer, hvorfor de kan have store miljømæssige omkostninger. Det er derfor at stor interesse at få afdækket, i hvilket omfang supplerende, behovsbestemt grødeskæring praktiseres.

Supplerende,
behovsbestemt
grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad indgår kendskabet til grødearternes biologi i fastlæggelsen af terminerne for grødeskæring?

Det har gennem årene vist sig, at der kan være fordele forbundet med at gennemføre grødeskæringen på bestemte tidspunkter i forhold til grødearternes biologi og vækstcyklus.

Betydning af
grødearternes
biologi for fastlæggelse af terminer for
grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad svarer grødeskæringen til det faktiske behov for forbedring af vandføringsevnen?

Ligesom terminerne kan være uhensigtsmæssige i forhold til de faktiske afvandingsbehov, kan også grødeskæringen i sig selv være ude af trit med de faktiske behov, det vil sige at der opleves situationer, hvor der i henhold til regulativforskriften skal bortskæres mere grøde end der reelt er behov for, for at sikre regulativmæssig afvandingstilstand. Det er af meget stor interesse at få afdækket i hvilket omfang der vurderes at blive skåret mere grøde end nødvendigt.

Overensstemmelse
mellem afvandingsbehov og grødeskæringens
omfang
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilket omfang har du/I oplevet tilfælde, hvor grødeskæringen kunne bringes til ophør uden negative afvandingsmæssige konsekvenser?

Personer med et årelangt kendskab til vandløbene oplever ofte, at nogle vandløb eller strækninger grødeskæres år efter år, uagtet at der ikke er noget reelt behov herfor. I nogle tilfælde har en sådan viden ført til, at grødeskæringen er blevet ekstensiveret eller bragt helt til ophør. I erkendelse af, at grødeskæring i almindelighed ikke er til gavn for vandløbsmiljøet, er det af meget stor interesse at få afdækket, i hvilken grad der vurderes at være grundlag for at bringe grødeskæringen til ophør.

Mulighed for ophør af grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilket omfang har du/I rent faktisk bragt grødeskæringen til ophør som led i bestræbelserne på at opfylde målsætningen?

I forlængelse af ovenstående er det endvidere af stor interesse at få afdækket i hvilket omfang fravær af grødeskæringsbehov rent faktisk er blevet udmøntet i ophør af grødeskæring.

Omfang af ophør af
grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvilke effekter har du/I kendskab til, at der er opnået som resultat af at bringe grødeskæringen til ophør?

Når grødeskæringen bringes til ophør, vil de grødeskæringsbetingede forandringer af grøden gradvis forsvinde og hele vandløbsmiljøet vil udvikle sig i retning mod en mere naturlig tilstand inden for de rammer, som vandløbets fysiske tilstand, vandføringsmønsteret og omgivelserne definerer og giver mulighed for. Eftersom ophør af overflødig grødeskæring fremover forventes at blive et meget vigtigt virkemiddel i bestræbelserne på at opfylde miljømålene, er det af meget stor interesse at få kendskab til effekterne af at bringe grødeskæringen til ophør.

Effekter af ophør
af grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Vandføringsevne reduceret, men ej kritisk      
Ingen negative
ændringer af
vandføringsevnen
     
Grøde - øget artsrigdom      
Grøde - bedre struktur      
Fisk - øget artsrigdom      
Fisk - øget individtæthed      
Fisk - bedre bestandsstruktur      
Smådyr - bedre DVFI      
Bedre fysisk indeks      
Indsnævring      
Bugtning      
Bedre bundforhold      
Andet      
Bemærkninger      

Hvordan er dine/Jeres erfaringer vedr. mulighederne for at foretage miljøvenlig grødeskæring i de tre typer af vandløb?

Der er erfaringsmæssigt store regionale forskelle på vigtige faktorer som vandføringsmønster og faldforhold, og på den baggrund er det ikke lige let at praktisere miljøvenlig grødeskæring i alle egne af landet. Det er derfor af interesse at få afdækket, hvordan mulighederne for at praktisere miljøvenlig grødeskæring vurderes at være i de tre typer af vandløb i de forskellige egne af landet?

Muligheder for miljøvenlig grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ringe      
Nogenlunde      
Gode      
Andet      
Bemærkninger      

Hvordan er dine/Jeres erfaringer med at få den miljøvenlige grødeskæring til at lykkes, det vil sige at få grødeskæringen til at bidrage til udviklingen af et bedre vandløbsmiljø?

Selvom der praktiseres miljøvenlig grødeskæring eller gøres forsøg herpå, er der ikke altid lige let at få bestræbelserne til at give de ønskede effekter på vandløbsmiljøet. Det er derfor at stor interesse at få afdækket, hvordan man vurderer mulighederne for at få den miljøvenlige grødeskæring til at lykkes, det vil sige at få grødeskæringen til at bidrage til udviklingen af et bedre vandløbsmiljø.

Muligheder for at få den miljøvenlige grødeskæring til at lykkes Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ringe      
Nogenlunde      
Gode      
Andet      
Bemærkninger      

Hvilke faktorer ser du/I som særlig begrænsende for mulighederne for at praktisere miljøvenlig grødeskæring og for at få denne til at give de ønskede resultater?

Vandløb med god bundhældning og et uforstyrret vandføringsmønster rummer erfaringsmæssigt de bedste forudsætninger for at praktisere og lykkes med miljøvenlig grødeskæring, men det er langt fra alle vandløb, der på den baggrund kan betragtes som ideelle vandløb. Det er af stor interesse at få kendskab til, hvilke faktorer der betragtes som mest problemvoldende i henseende til at praktisere miljøvenlig grødeskæring og i henseende til at få denne til at give de ønskede resultater.

Problemvoldende
faktorer
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Kanaliseret løb      
Dyb nedskæring      
Reduceret bundhældning      
Sedimenttransport      
Ændret
afstrømningsmønster
     
Ringe sommervandføring eller udtørring      
Øgede maksimumsvandføringer      
Sætninger i tørvejorder      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet, at grødeskæring har medført udvikling af en problemvoldende grøde, eksempelvis i form af øget forekomst af pindsvineknop?

Gentagen og hyppig grødeskæring har i mange vandløb medført dominans af en skæringstolerant grødeart, og i de fleste tilfælde er der tale om en grøde med dominans af enkelt pindsvineknop eller grenet pindsvineknop. Når en sådan grøde først én gang er udviklet, kan det være vanskeligt at få selv den mest målrettede og miljøvenlige grødeskæring til at give de ønskede resultater, både afstrømningsmæssigt og miljømæssigt. Det er af interesse at få afklaret, i hvilket omfang grødeskæringen i sig selv skaber en problemvoldende grøde.

Fremme af
problemvoldende arter
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Høj      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet at miljøvenlig grødeskæring medfører problemvoldende indsnævring af vandløbet?

Gentagen slåning i strømrende med fast forløb har i nogle vandløb ført til en effektiv indsnævring af vandløbets overbredde som følge af kantvegetationens dannelse af brinkfødder, med det resultat at vandløbets bredde ender med at svare til den bundbredde, hvori der i følge regulativet skal grødeskæres. Problemet består herefter i at der ikke længere er plads til at efterlade grøde ude på bunden. Det er af interesse at få afklaret, i hvilket omfang denne grundlæggende positive proces (indsnævring = selvrestaurering) kommer til at fremstå som et problem.

Problemer som følge af indsnævring af vandløb Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Små      
Nogen      
Store      
Bemærkninger      

Hvad har du/I gjort for at imødegå indsnævringer, der ender med at kræve bortskæring af al grøden på bunden, når bredden af denne ender med at være lig den regulativmæssige strømrendebredde?

De problemer, der kan blive resultatet af en målrettet indsnævring af vandløb, der var blevet for brede på grund af tidligere tiders overvedligeholdelse, kan imødegås på forskellig vis. Det er af stor interesse at få afdækket, hvordan man har gjort det i de tre typer af vandløb.

Indgreb til forebyggelse af uønsket grødebetinget indsnævring af vandløb Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Skære kantvegetationen forebyggende      
Foretage opgravning, når behov opstår      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet, at bestemte plantearter står i vejen for at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

I nogle vandløb er tilstedeværelsen af visse arter til stor gene eller direkte til hinder for, at der kan gennemføres miljøvenlig grødeskæring eller for, at denne kan give samme resultater som hvis disse arter ikke var til stede. En af de meget problemvoldende arter er tagrør, men også andre arter volder problemer: lådden dueurt, rød hestehov og kæmpe-bjørneklo.

Betydning af
problemvoldende arter
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I fundet løsninger (og hvilke?) på problemerne med disse særlige arter?

Der gøres erfaringsmæssigt mange forsøg med at håndtere de problemvoldende arter, og det er derfor af stor interesse at få afklaret, om der er gjort brugbare erfaringer med bekæmpelse eller kontrol af disse arter.

Løsning på problemer med problemvoldende
arter
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ringe      
Nogen      
Gode      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I gennemført miljøvenlig grødeskæring for at nå bestemte miljømål?

Megen miljøvenlig grødeskæring sker i medfør af overordnede krav og følger generelle retningslinier uden særlig hensyntagen til de særlige forhold, der måtte herske i de enkelte vandløb. Det er af stor interesse at få kendskab til. i hvilken udstrækning den miljøvenlige grødeskæring gennemføres med sigte mod de miljømål, der er gældende for og de forhold, der hersker i de enkelte vandløb.

Anvendelse af målrettet grødeskæring med henblik på opfyldelse af bestemte miljømål Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvilke dele af vandløbskvaliteten tillægger du/I størst betydning, når der gennemføres miljøvenlig grødeskæring?

Miljøvenlig grødeskæring påvirker vandløbsmiljøet på en lang række områder, hvoraf nogle er mere synlige og indlysende end andre. Selvom der ikke gennemføres løbende effektmålinger vil man ofte have en subjektiv fornemmelse af, hvordan grødeskæringen påvirker vandløbsmiljøet. Det er interesse at vide, hvilke af vandløbenes kvalitetselementer, der tillægges størst betydning, når den miljøvenlige grødeskæring tilrettelægges og udføres, og når resultaterne skal vurderes.

Parametre af betydning ved vurdering af
grødeskæringens
miljøvenlighed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Vandløbets fysiske form      
Bundforholdene      
Fisk      
Ørred      
Andre fisk      
Smådyr      
Grøden selv      
Grødens
artssammensætning
     
Grødens
struktur
     
Andet      
Bemærkninger      

Har du/I foretaget måling/vurdering af de miljømæssige effekter af at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

Et af de meget store problemer i dag er, at den miljøvenlige grødeskærings effekter på vandløbenes enkelte kvalitetselementer (planter, smådyr og fisk) og på hele vandløbskvaliteten (biologisk indhold, fysisk tilstand og økologisk tilstand) kun i ringe omfang er genstand for en målrettet overvågning. Det er derfor vanskeligt at tilvejebringe et dækkende billede af den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger. Det er af stor interesse at få afdækket, om der som led i den løbende vandløbsvedligeholdelse er opsamlet viden om og erfaringer med effekterne af at gennemføre miljøvenlig grødeskæring i de tre typer af vandløb.

Effektvurdering af
vandløbskvalitet
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Vandløbets
formudvikling
     
Bundens beskaffenhed      
Grødens artssammensætning og struktur      
Smådyrsfaunaen      
Fiskene      
Andet      
Bemærkninger      

Har du/I gennemført måling/vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser af at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

Kontrol af vandføringsevnen er for nogle vandløbs vedkommende en rutinemæssig del af den løbende vandløbsforvaltning, men referencen er som regel regulativernes bestemmelser om strømrendebredder og terminer. Det er af interesse at få afdækket, om der i forbindelse med praktisering af miljøvenlig grødeskæring er opsamlet viden om og erfaringer med effekterne på vandføringsevnen og dermed på afvandingstilstanden i de omgivende arealer.

Effektvurdering af
vandføringsevne
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ubetydelige      
Nogen      
Ofte      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I foretaget mere grundige vurderinger af grødeskæringens tidsmæssige og mængdemæssige effekter på vandføringsevnen?

Man ser i mange vandløb, at grødens genvækst efter grødeskæring er hurtig og omfattende, hvorved den grødeskæringsbetingede forbedring af vandføringsevnen gradvis udlignes i løbet af få dage eller uger. Med det resultat at afvandingsinteresserne ikke er tilgodeset af grødeskæringens virkning i hovedparten af perioden mellem grødeskæringerne. Det er af interesse at få opsamlet viden om og erfaringer med genvækstens betydning for grødeskæringens tidslige og rumlige effekter.

Effektvurdering af
Genvækstens
betydning
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ubetydelige      
Moderate      
Store      
Bemærkninger      

I hvilken grad har vurderinger af grødeskæringens tidsmæssige og mængdemæssige effekter på vandføringsevnen dannet grundlag for revurderinger af grødeskæringens relevans?

Der findes undersøgelser og data, der indikerer, at grødeskæringen i nogle vandløb er uden større nyttevirkning i henseende til sikringen af afvandingsinteresserne. Tidligere imødegik man kort varighed af den enkelte grødeskærings effekt på vandføringsevnen ved at skære hyppigere og mere omfattende for at holde vandstanden nede, men denne vej er ikke længere farbar i samme omfang som tidligere, og vil formodentlig være det i endnu mindre omfang i fremtiden. Det er af stor interesse at få afdækket, i hvilken grad grødeskæringens faktiske nytteværdi i forhold til afvandingsinteresserne indgår i vurderingen af, om det er relevant at gennemføre grødeskæringen.

Vurdering af grødeskæringens nytteværdi Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ubetydelige      
Moderate      
Store      
Bemærkninger      

Hvordan vurderer eller måler du/I grødeskæringens ”miljøvenlighed”?

I medfør af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet vil der fremover blive formuleret en række specifikke krav til grødens artssammensætning og struktur, fiskefaunaens artssammensætning, individtæthed og bestandsstruktur og smådyrsfaunaens artssammensætning og individtætheden af de enkelte arter. Dermed vil vandløbskvaliteten, og dermed grødeskæringens miljøvenlighed, blive holdt op mod en række specifikke krav. Sådan er det ikke i dag, og det er derfor af interesse at vide, hvordan grødeskæringens miljøvenlighed (evnen til at fremme vandløbskvaliteten) er blevet målt eller vurderet.

Kriterier for vurdering af grødeskæringens
miljøvenlighed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Udført som foreskrevet i regulativet      
Grødens artssammensætning og struktur      
Oplysninger om fisk og smådyr      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad oplever du/I, at der skæres grøde i overensstemmelse med regulativerne, men uden at der er et reelt behov?

I mange vandløb skæres der erfaringsmæssigt grøde i henhold til regulativernes bestemmelser, men uden at det i øvrigt er vurderet/dokumenteret, om der er et reelt behov. Det kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse med ekstensiveret arealanvendelse. Som led i identificeringen af de vandløb, hvor grødeskæringen med fordel kan bringes til ophør, er det af interesse at få afdækket, i hvilket omfang der skæres grøde på baggrund af et reelt og eksisterende behov

Grødeskæring på trods af fravær af reelle behov for forbedret
vandføringsevne
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Ofte      
Bemærkninger      

I hvilken grad oplever du/I, at der skæres grøde af hensyn til særinteresser?

I nogle vandløb sker der grødeskæring af lange strækninger, ikke som følge af et generelt behov, men som følge af særinteresser. Derved kan punktvise særinteresser påtvinge lange strækninger en grødeskæring, der trods miljøvenlighed alligevel bevirker forringelser af vandløbskvaliteten.

  Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Høj      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du oplevet, at regulativernes vedligeholdelsesinstrukser virker begrænsende for mulighederne for at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

Miljøvenlig grødeskæring bevirker i mange vandløb en positiv udvikling, men hvis grødeskæringen gennem længere perioder (5-10 år) gennemføres efter den samme forskrift, er der stor risiko for, at forskriften kommer til at virke begrænsende for, hvor langt den miljøvenlige grødeskæring kan bringe vandløbet i retning af målopfyldelse. Ideelt set skulle vedligeholdelsen i mange vandløb ændres i takt med at vandløbsmiljøet udvikler sig. Det er af interesse at få afklaret, i hvilket omfang statiske vedligeholdelsesforskrifter virker begrænsende for, hvor langt den miljøvenlige grødeskæring kan bringe udviklingen af vandløbsmiljøet.

Negativ betydning af
statiske vedligeholdelsesinstrukser for grødeskæringens miljøvenlighed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvad gør du/I med den afskårne grøde?

Grødeskæring er i de fleste vandløb forbundet med afskæring af store mængder plantemateriale, og i erkendelse af de mulige problemer, der er forbundet med at efterlade den afskårne grøde i vandløbet, indeholder de fleste regulativer bestemmelser om, hvordan den afskårne grøde skal behandles.

Håndtering af
afskåren grøde
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen – grøden får lov at drive ud af vandløbet      
Opsamles løbende og oplægges på brinkerne eller på omgivende arealer      
Opsamles punktvis og fjernes      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad vurderer du, at håndteringen af den afskårne grøde er et problem i relation til at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

Håndteringen af den afskårne grøde udgør i nogle vandløb, særlig de små vandløb, et problem, som kan vanskeliggøre gennemførelsen af miljøvenlig grødeskæring. Det skyldes fortrinsvis, at det kan være vanskeligt at få grøden til at drive, når der efterlades megen grøde. Det samme gør sig gældende til tider gældende i mellemstore og store vandløb.

Afskåren grøde
som problem
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Moderat      
Stort      
Bemærkninger      

I hvilken grad oplever du/I, at den afskårne grøde giver problemer i vandløbene?

Det har været hævdet, at efterladelse af grødebræmmer i vandløbene som led i den miljøvenlige grødeskæring kan give problemer med dårlige iltforhold, fordi afskåren grøde driver ind i den tilbagestående grøde og der forårsager iltsvind på grund af forrådnelse. Det er af interesse at få afdækket den eksisterende viden om og erfaringer med denne problemstilling.

Erfaringer med
iltproblemer i forbindelse med sammendrivning af afskåren grøde
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
     
Nogen      
Mange      
Bemærkninger      

I hvilken grad bruger du/I grødeskæringen som et aktivt middel til at forfølge bestemte miljømål?

Nogle vandløbsmyndigheder bruger den miljøvenlige grødeskæring som et meget aktivt redskab til at forfølge bestemte miljømål. Som led i afdækningen af den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger af det af stor interesse at få kendskab til, om og i givet fald med hvilke resultater, en sådan målrettet grødeskæring er blevet gennemført i de tre typer af vandløb.

Erfaringer med målrettet grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
     
Nogen      
Mange      
Bemærkninger      

I hvilken grad bruger du/I grødeskæringen som et aktivt middel til at fremme vandløbenes formudvikling?

Der eksisterer megen viden om og erfaring med at bruge grødeskæringen som et aktivt middel til at fremme vandløbenes formudvikling (grøden som bioentreprenør), men det er af interesse at få afdækket, i hvilken grad denne mulighed anvendes i praksis.

Brug af målrettet grødeskæring som redskab til
formudvikling
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad oplever/erkender du/I at grødeskæringen skaber kritiske ekstremer, der kan virke begrænsende for vandløbets naturindhold og miljøtilstand, eksempelvis fiskene?

Grødeskæring gennemføres for at sænke vandstanden i vandløbene, og effektiv grødeskæring giver store vandstandssænkninger. Set ud fra en afvandingsmæssig synsvinkel er sidstnævnte at foretrække, men ud fra en miljømæssig synsvinkel kan store vandstandssænkninger være meget kritiske. Sådanne kritiske situationer kan i sig selv være kortvarige, men ikke desto mindre af meget stor betydning for vandløbenes indhold af eksempelvis fisk: hvis såvel store som små fisk i en kort periode er uden de nødvendige levesteder, vil resultatet i de fleste tilfælde være, at de fortrækker eller går til. Den samlede vandløbskvalitet er derfor i stor udstrækning – formodentlig i større udstrækning end de fleste mennesker forestiller sig - bestemt af de kritiske ekstremer:

I grøderige vandløb kan vandstanden efter grødeskæring således være så lav, at den i sig selv virker begrænsende for større fisks muligheder for at leve i vandløbene. Og hvis den lave vandstand tilmed er ledsaget af ringe mængder skjulesteder som følge af bortskæringen af grøden, forstærkes grødeskæringens negative effekt yderligere.

På tilsvarende vis kan effektiv fjernelse af vandløbenes kantvegetation bevirke et længerevarende tab af levestederne for vandløbenes små fisk, heriblandt ikke mindst de yngre individer af ørred.

I forhold til grøden selv kan omfattende bortskæring af grøde og store vandstandssænkninger føre til et øget lysindfald på bunden, hvorved genvæksten fremmes. I forhold til grøden kan gentagen grødeskæring gennem vækstperioden føre til eliminering af de mest skæringsfølsomme arter og en begunstigelse af de mest skæringstålende arter.

Omfattende grødeskæring og store vandstandssænkninger kan være ledsaget af stor sedimenttransport, dels på grund af øget vandhastighed og blotlægning af bunden, og dels som følge af de brinkudskridninger, der kan finde sted i forbindelse med pludselige vandstandssænkninger. I vandløb, der er belastet af okker, kan pludselige og store vandstandssænkninger medføre, at store mængder udfældet og aflejret okker suges ud af drænrør og –grøfter, i værste fald sammen med betydelige mængder vand med højt indhold af opløst jern.

Det er af interesse at få afdækket, i hvilket omfang kritiske ekstremer opleves/erkendes som et problem i forbindelse med grødeskæring.

Erkendelse af kritiske ekstremer Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I praktiseret en grødeskæring, der minimerer risikoen for at der opstår kritiske minimumssituationer eller inddraget dette aspekt i tilrettelæggelsen af grødeskæringen?

Kritiske ekstremer kan efter alt at dømme have så stor betydning for flere af vandløbenes kvalitetselementer, ikke mindst fiskene, at de, uagtet en ofte kort varighed, virker stærkt begrænsende på mulighederne for at opfylde miljømålene. Det er derfor at stor interesse at få afdækket viden om metoder til forhindring af, at disse kritiske situationer opstår.

Begrænsning af kritiske ekstremer i forbindelse med grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger