By- og Landskabsstyrelsen

13 Perspektivering

Med vedtagelsen af vandplanerne som det fremtidige grundlag for forvaltningen af vandløbene stilles grødeskæringen overfor en stor udfordring. Der skal som led i indsatsen for at opfylde vandplanernes miljømål ske revision af regulativerne i de vandløb, hvor der ikke er målopfyldelse, og hvor de gældende krav til vandafledningsevnen og den deraf afledte grødeskæring vurderes at være til hinder for målopfyldelsen.

Målet med vandplanerne er for vandløbenes vedkommende at skabe og bevare god økologisk tilstand. Der er med en enkelt undtagelse endnu ikke formuleret konkrete, operationelle krav til hverken de biologiske kvalitetselementer eller til hydro-morfologien, hvorfor det på nuværende tidspunkt er umuligt at vurdere, hvor langt man kan nå i retning af målopfyldelse, hvis der fortsat skal skæres grøde. Eller hvor meget grødeskæringen skal reduceres, hvis målene skal kunne opfyldes. Men man kan på baggrund af begrundede forventninger til de fremtidige miljøkrav beskrive de overordnede krav til fremtidens miljøvenlige grødeskæring. Og på grundlag af den eksisterende viden vurdere behovet for forandringer af grødeskæringspraksis.

Ud fra en rent miljømæssig synsvinkel ville det ideelle naturligvis være at restaurere vandløbene, men det er af mange indlysende årsager ikke en realistisk fremgangsmåde. Og det skærper i allerhøjeste grad behovet for at udnytte den miljøvenlige grødeskærings potentiale fuldt ud.

13.1 Den lovgivningsmæssige ramme for fremtidens grødeskæring

Når arbejdet med vandplanerne i løbet af kort tid begynder, sker det i medfør af Miljømålsloven, men Vandløbsloven vil stadig være gældende. Det betyder som udgangspunkt, at de kommende miljømål og kravværdier for vandløbene vil skulle forvaltes under fortsat hensyntagen til afvandingsinteresserne. Og indtil planernes ikrafttræden vil det være de nugældende miljøkrav, der skal forvaltes efter.

Helt konkret betyder den samtidige gyldighed af Miljømålsloven og Vandløbsloven, at brugerne af vandløbene som udgangspunkt ved vandplanlægningens begyndelse har krav på samme vandafledningsevne, som er beskrevet i de nugældende regulativer, men at der ved revisionen af regulativerne skal tages et større hensyn til miljømålene, idet disse er bindende - forudsat at det kan dokumenteres, at grødeskæring og anden form for vedligeholdelse virker begrænsende for målopfyldelsen.

Hvis grødeskæringen er til hinder for målopfyldelsen, kan grødeskæringen i de nye regulativer søges ændret på en sådan måde, at den i overensstemmelse med Vandløbslovens § 1 bringes til at bidrage til opfyldelsen af miljømålene.

Ændring [læs: reduktion] af grødeskæringen kan betyde, at vandafledningsevnen mindskes i forhold til den vandafledningsevne, som brugerne af vandløbene har fået i medfør af de nugældende regulativer eller i medfør af den nuværende forvaltningspraksis. Sker det, skal ændringerne af grødeskæringen håndteres efter de gældende vandløbsretlige regler, men det er vigtigt at pointere, at man efter alt at dømme kan nå ganske langt i retning af målopfyldelse inden for rammerne af vandløbslovens krav og bestemmelser, det vil sige uden at vandløbsmyndighederne ifalder erstatningskrav.

Det nye er, at mens man siden Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 i udstrakt grad har givet afvandingsinteresserne en fortrinsstilling og ladet hensynet til miljøinteresserne bero på, om der inden for de af afvandingsinteresserne afstukne rammer var råderum og frihedsgrader til at praktisere miljøvenlig grødeskæring (= strømrendeskæring), så lægges der i den kommende vandplanlægning i medfør af Vandrammedirektivet (og Habitatdirektivet) op til en mere forpligtende forvaltning af miljøinteresserne. Det vil sige, at miljømålene skal søges opfyldt, også selvom det kommer til at ske på bekostning af afvandingsinteresserne. Derved synes banen at være kridtet op til en helt ny forvaltningspraksis.

Det skal dog for fuldstændighedens skyld bemærkes, at man ikke på nuværende tidspunkt kender hverken miljømålene eller kravværdierne, ligesom man heller ikke kender detaljerne i den fremtidige forvaltningsmæssige ramme. Vi ved derfor ikke på nuværende tidspunkt, hvordan afvejningen vil blive mellem afvandingsinteresserne på den ene side og natur- og miljøinteresserne på den anden side.

13.2 Ny form for miljøvenlig grødeskæring påkrævet

Som det fremgår af de foranstående kapitler, har vi – trods manglen på systematiske undersøgelser af grødeskæringens virkninger på miljøet - samlet set et betydeligt kendskab til den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger, og vi har på den baggrund kunnet identificere de områder, hvorpå det af hensyn til vandløbenes økologiske tilstand er nødvendigt med en revurdering af grødeskæringens nødvendighed og en videreudvikling af principperne for den nødvendige miljøvenlige grødeskæring.

Vi kan på vigtige områder formulere ideer og anbefalinger til, hvordan fremtidens grødeskæring kan gøres mere miljøvenlig, og vi kan på den baggrund have en begrundet formodning om, at den miljøvenlige grødeskærings potentiale endnu ikke er fuldt udnyttet og realiseret. Vi kan altså have en velbegrundet formodning om, at vi ved at videreudvikle den miljøvenlige grødeskæring kan komme yderligere nogle skridt i retning af målopfyldelse. Og for hele gruppen af målsatte vandløb kan vi formodentlig komme et meget stort skridt, idet det for mange vandløbs vedkommende ikke blot er et spørgsmål om at forfine den miljøvenlige grødeskæring, men nok så meget er et spørgsmål om at indføre miljøvenlig grødeskæring i det hele taget.

I nogle vandløb vil den videreudviklede miljøvenlige grødeskæring forventeligt kunne bringe tilstanden tæt på målopfyldelse, mens den i andre vandløb vil være et fremskridt, men alligevel utilstrækkelig, fordi vandløbene er eller har været genstand for andre betydende indgreb og forandringer. Af sådanne kan de seneste 25 års hårdhændede vedligeholdelse af mange vandløb vise sig at blive en af de meget vigtige begrænsninger, idet meget grus og mange sten af den årsag er forsvundet fra vandløbene.

Selvom vi således kan formulere nogle generelle ideer til forbedring af grødeskæringens miljøvenlighed, beror virkningerne på den økologiske tilstand i sidste ende på de faktiske forhold i de enkelte vandløb. Udgangspunktet for fastlæggelsen af fremtidens grødeskæring må derfor være en kortlægning og analyse af vandløbenes aktuelle fysiske (hydro-morfologiske) og økologiske tilstand og grødeskæringens indflydelse herpå.

Denne analyse må danne udgangspunkt for det videre arbejde med at fastlægge den fremtidige grødeskæring på en sådan måde, at den tager de nødvendige hensyn til de kvalitetselementer, hvis tilstand skal lægges til grund for målingen af vandløbenes samlede økologiske tilstand.

Det kommende arbejde med at vurdere grødeskæringen i forhold til vandplanernes miljømål kræver således en viden om grødeskæringens miljømæssige effekter, som vi kun delvis er i besiddelse af.

Vi kender en række generelle forhold og sammenhænge, men i de fleste tilfælde vil den konkrete viden om forholdene i det enkelte vandløb være mangelfuld eller utilstrækkelig. Supplerende viden bør derfor indsamles i forbindelse med planprocessen, men det er først i forbindelse med realiseringen af vandplanerne, herunder forvaltningen af vandløbene efter de nye regulativer, at man får faktuel viden om, hvordan situationen udvikler sig i de enkelte vandløb.

13.2.1 Hensynet til grøden

Artssammensætning og struktur er i Vandrammedirektivet fastlagt som de parametre, der skal lægges til grund for vurderingen af den økologiske tilstand på grundlag af grøden.

For artssammensætningens vedkommende ved vi i dag, at grødeskæring generelt påvirker artssammensætningen, og vi ved også, at der er proportionalitet mellem grødeskæringens tidslige og rumlige intensitet og graden af påvirkning af artssammensætningen. Ligesom også grødeskæringstidspunktet har betydning.

Derimod ved vi ikke ret meget om, hvordan vi konkret kan styre grøden i retning af en bestemt artssammensætning gennem måden, vi skærer grøden på.

Mange forhold har indflydelse på grødens artssammensætning, og adskillige af disse har intet med grødeskæring at gøre. Man skal derfor ikke forvente alene gennem grødeskæring (eller undladelse af samme) at kunne styre grøden frem mod en bestemt artssammensætning, og man skal heller ikke forvente at kunne forudse eller planlægge det tidslige forløb af ændringer i artssammensætningen. Forløbet af den artsmæssige retablering af grøden vil med stor sandsynlighed været et andet end forløbet af de negative forandringer, der i dag er en kendsgerning i mange vandløb.

Grødens struktur er i de fleste vandløb en langt mere operationel parameter at forholde sig til, når grødeskæringen skal gøres så miljøvenlig som muligt. Strukturen er dels synlig og dels makroskopisk, hvilket gør det muligt at søge at gennemføre grødeskæringen i overensstemmelse med strukturen. Og med samtidigt kendskab til arterne, der indgår som en del af strukturen, kan man i hensynet til strukturen også indbygge hensynet til arterne.

Grødens artssammensætning i det enkelte vandløb er fra naturens bestemt af en lang række forskellige forhold. Små vandløb er således generelt mere artsfattige end store vandløb, og det er ikke de samme arter, der vokser i små, mellemstore og store vandløb. Der eksisterer desuden plantegeografiske forskelle mellem Øst- og Vestdanske og mellem Nord- og Syddanske vandløb, forskelle som gør, at vandløb af tilsyneladende ens type, men med forskellig geografisk beliggenhed, ikke nødvendigvis rummer samme grødearter. Det vil alene af disse grunde være problematisk at lægge samme krav til artssammensætning ned over alle vandløb.

Som resultat af menneskelig påvirkning af vandløbene er de naturgivne forskelle blevet suppleret med en række menneskeskabte forandringer. Vandløbene er i dag generelt mere næringsrige end de var tidligere, hvilket i sig selv har stor betydning for forekomsten af de enkelte arter og ikke mindst det mængdemæssige forhold og konkurrencen mellem arterne. Reguleringen og den efterfølgende vandløbsvedligeholdelse føjer yderligere forandringer til, hvilket bl.a. betyder, at nogle arter i dag optræder med færre voksesteder og øget afstand mellem voksestederne.

Samlet set betyder disse og samtlige øvrige betydende forhold, at man ikke blot kan forvente en tilbagevenden til den oprindelige artssammensætning ved at bringe grødeskæringen til ophør eller ved at gennemføre den i større overensstemmelse med miljøkravene.

Ophører grødeskæringen, eller bliver den omlagt, vil grøden i flertallet af de danske vandløb fortsat lide under fortidens fysiske forandringer i form af regulering o.l. Og den generelle øgning af næringsstofniveauerne lader sig heller ikke ændre af ændret grødeskæring. Og endelig vil stor afstand mellem voksestederne og den deraf følgende isolering vanskeliggøre arternes spredning til vandløb, hvor grødeskæringen ikke længere er til hinder fore deres forekomst.

Man skal derfor være meget varsom med at opstille alt for specifikke krav til grødens artssammensætning, idet man ellers risikerer at måtte konstatere manglende målopfyldelse uden at have reelle muligheder for at ændre på dette forhold.

Når det gælder vegetationens (grødens) artssammensætning er situationen i vandløbene meget lig situationen i søer. Vi kan under gunstige omstændigheder genskabe væsentlige dele af forudsætningerne for, at de oprindeligt forekommende arter igen kan trives, men vi kan ikke være sikre på, at de ad naturlig vej genindvandrer i samme takt som forbedringerne af levevilkårene tilvejebringes, i løbet af de planperioder, i løbet af hvilke miljømålene skal opfyldes. Vi kan endog ikke være sikre på, at de indvandrer i det hele taget.

Selv om det kan være vanskeligt at forvalte vandløbene med sigte på opfyldelse af mål, der i henseende til grødens artssammensætning kan virke meget abstrakte, så er udfordringen at tænke den sandsynlige oprindelige/fremtidige artssammensætning ind i tilrettelæggelsen af grødeskæringen og at gennemføre denne, som om arterne allerede var til stede. For ad den vej at sikre, at det ikke er grødeskæringen, der står i vejen, når eller hvis de genindvandrer eller får mulighed for det.


Ved at lade hensynet til grødens struktur være styrende for måden, hvorpå grøden skæres, tager man i udstrakt grad også hensyn til de øvrige biologiske kvalitetselementer og det hydro-morfologiske kvalitetselement.

På den baggrund vurderes det, at det bedste man kan gøre i udgangssituationen er, at begrænse grødeskæringen mest muligt og - hvis der fortsat skal skæres grøde - så at gøre det nødvendige på en måde, der er i størst mulig overensstemmelse med de naturlige grødemønstre, man kender fra helt eller delvis uforstyrrede vandløb – og som ofte også ses i regulerede vandløb. Det er derfor vigtigt at se og vurdere vandløbenes grødesammensætning i forhold til den korrekte reference.

Ligesom det er tilfældet med artssammensætningen, står man i mange vandløb overfor en grøde, der i henseende til struktur og mønstre ikke svarer til det oprindelige. Og som kan være blevet påført meget store forandringer gennem grødeskæringen.

Forandringerne af grødens struktur hænger i sagens natur tæt sammen med forandringerne af artssammensætningen, men kun delvis, fordi adskillige arter har samme vækstormer.

I mange vandløb vil der være moderat forandrede strukturer og mønstre at tage pejling efter, men der er også vandløb med en så forandret grødestruktur, at målet med bestræbelserne er en grøde med en helt anden struktur end den aktuelle.

Også her gælder det, at det kan være vanskeligt at omlægge grødeskæringen, fordi man på vejen frem mod en strukturelt mere varieret grøde skal tænke, planlægge og arbejde meget abstrakt. Det drejer sig således om at skabe de rette betingelser for udviklingen af grøden, en udvikling, der almindeligvis vil vare flere år og involvere en række mellemstadier, som det kan være vanskeligt at relatere til endemålet.


13.2.2 Hensynet til smådyrene

Fordi smådyrenes levesteder er små og som regel vanskelige at erkende i forbindelse med grødeskæring, er det almindeligvis ikke muligt at gennemføre den miljøvenlige grødeskæring med direkte sigte på at sikre og fremme smådyrenes artssammensætning og de enkelte arters individtæthed. Dertil kommer, at smådyrenes levesteder i udstrakt grad er genstand for naturlige tidslige forandringer, som man ikke kan tage højde for endsige styre i grødeskæringen.

Grødeskæring er et makroskopisk indgreb, mens smådyrenes levesteder i relation hertil er mikroskopiske. Man kan derfor kun i meget begrænset omfang anvende grødeskæringen til at foretage direkte og meget målrettede modifikationer og ændringer af smådyrenes levesteder.

Det forholder sig imidlertid så heldigt, at hvis man tilstræber at bevare og fremme grødens naturlige sammensætning og struktur, så vil man i udstrakt grad også tilgodese smådyrene, forudsat naturligvis, at de fysiske dele af smådyrenes levesteder er til stede, eksempelvis i form af grus og sten. Det hænger sammen med grødens store indflydelse på bl.a. strømningsmønstre, strømhastigheder og sedimenternes forekomst og rumlige fordeling, forhold der alle indgår som vigtige elementer i udformningen af smådyrenes habitater. Hvortil naturligvis kommer grødens egen funktion som levesteder for smådyr, og også her er der tale om, at en artsrig og strukturelt varieret grøde er forudsætningen for en varieret smådyrsfauna, idet ikke alle grødearter har samme betydning for de enkelte arter.

Grødeskæringen kan naturligvis ikke i sig selv rette op på ødelagte sedimentforhold, men den kan i kraft af grødens store indflydelse på og vekselvirkninger med det strømmende vand og sedimenterne være med til – under de givne fysiske forudsætninger - at skabe det alsidige fysiske miljø, der er forudsætningen for en alsidig og rigt udviklet smådyrsfauna. Og hvis naturlige sedimenter som grus og sten mangler som følge af regulering og vedligeholdelse, kan de udlægges som led i egentlig vandløbsrestaurering. Men selv da er det vigtigt, at grødeskæringen følger de naturlige mønstre, idet der ellers let kan ske tab af de miljømæssige gevinster, der blev opnået gennem restaureringen. Eksempelvis fordi udlagt grus infiltreres eller dækkes af sand og slam.

13.2.3 Hensynet til fiskene

Ligesom det er tilfældet for smådyrene, gælder det også for fiskene, at grøden har afgørende indflydelse på fiskenes levesteder og dermed på vandløbenes egnethed som levesteder for forskellige arter af fisk.

Selvom fiskenes levesteder rent fysisk er større end smådyrenes, kan de for nogle arters og størrelsesgruppers vedkommende være vanskelige at erkende, men generelt er det nemmere at arbejde målrettet på at få grødeskæringen til at tilgodese fiskenes levesteder.

Ligesom for smådyrenes vedkommende kan man tage udstrakte hensyn til fiskefaunaen ved at tage hensyn til grødens naturlige strukturer og mønstre. Vi kender i dag betydningen af de forskellige grødegrupper (vandplanter og kantplanter) for fiskene, hvilket - sammenholdt med fiskenes øvrige kendte krav til levesteder - gør os i stand til at målrette grødeskæringen mod at opfylde fiskenes krav.

Forudsætningen for at vandløbene kan huse en fiskefauna, hvor alle størrelsesklasser kan være til stede i naturligt omfang, er, at man indbygger de forskellige størrelsesklassers krav til både strømhastighed og vanddybde i forskrifterne for grødeskæringen. Det drejer sig på den ene side om at sikre, at der langs bredderne er grøde på lavt vand, og på den anden side om at sikre, at der ude i vandløbet, mellem grødebevoksningerne, er strømrender med en vanddybde og en strømhastighed, der modsvarer kravene fra de større fisk.

Grødeskæringen kan som allerede nævnt ikke i sig selv genskabe sedimentforhold, der er blevet ødelagt i forbindelse med regulering og vedligeholdelse, men den kan medvirke til at optimere forholdene under de eksisterende sedimentforhold. Ligesom den kan medvirke til at give det maksimale miljømæssige udbytte af at restaurere vandløbenes sedimentforhold.

13.2.4 Hensynet til hydro-morfologien og dennes dynamik

Hydro-morfologien dækker, som ordet indikerer, over såvel de hydrauliske forhold som de formmæssige forhold.

Som beskrevet tidligere, har grøden som fysisk element i vandløbene meget stor indflydelse på begge disse hydro-morfologiske parametre. Og da grødeskæringen har til formål at påvirke de hydrauliske forhold direkte, sker der som følge heraf ofte en ikke tilsigtet, men ikke desto mindre stor påvirkning af de hydrauliske, formmæssige og sedimentmæssige forhold.

I de regulerede vandløb har man ikke det uregulerede vandløbs bugtede eller slyngede forløb at styre efter, når forløbet af den generelle strømrende skal fastlægges. Til gengæld har man nogle brugbare tommelfingerregler, som beskriver relationen mellem vandløbets bredde og strømrendens bølgelængde. Det er disse tommelfingerregler, der må tages i brug i regulerede vandløb for at få strømrendeskæringen til at påvirke formudviklingen i retning af målopfyldelse.

Grødeskæringens hydrauliske effekter er generelt velkendte, når det gælder vandafledningsevnen, mens de er langt mindre velkendte og især mindre påagtede, når det gælder vandløbsmiljøet. Fremtidens store udfordring består i at gennemføre grødeskæringen på en sådan måde, at den tilgodeser afvandingsinteresserne inden for de rammer, som hensynet til vandløbskvaliteten afstikker. Det betyder med andre ord, at grødeskæringen skal sænke vandstanden og øge evnen til at bortlede vand, men kun så meget, at det ikke fjerner de hydro-morfologiske forudsætninger for at opfylde miljømålene.

Den væsentligste konsekvens af at lade hensynet til hydro-morfologien, og dermed hensynet til habitatkvaliteten for planter og dyr, indgå i forudsætningerne for måden, hvorpå der skæres grøde, er, at der i vandløb med forstyrrelser af vandføringens størrelse og variationsmønster, ikke kan opereres med statiske forskrifter for, hvordan og hvor meget grøde, der skal skæres. Den grødeskæring, der på ét tidspunkt er i overensstemmelse med bestræbelserne på at opfylde miljømålene, kan meget vel være i modstrid hermed på et andet tidspunkt, hvis vandføringen på dette tidspunkt er væsentligt mindre end på det første tidspunkt.

13.3 Hensynet til afvandingsinteresserne

Der er som resultat af de seneste ca. 25 års stærke fokusering på afvandingsinteresserne opstået et betydeligt miljømæssigt efterslæb på vandløbsområdet, hvilket tydeligt kommer til udtryk i den ringe grad af målopfyldelse.

Man kan umiddelbart få den opfattelse, at indhentningen af dette efterslæb i forbindelse med den kommende vandplanlægning og realiseringen af de kommunale vandplaner vil betyde en markant forringelse af hensynet til afvandingsinteresserne.

Det kan ganske vist ikke udelukkes, at der i nogle vandløb vil ske forringelser af vandføringsevnen, og dermed af afvandingstilstanden i vandløbenes omgivelser, dersom miljømålene skal kunne opfyldes. Men det er overvejende sandsynligt, at mange miljøforbedrende forandringer af grødeskæringen vil kunne gennemføres inden for de rammer, der allerede i dag er afstukket af Vandløbsloven, og som er – eller brude være – implementeret i vandløbsregulativerne i overensstemmelse med de givne anbefalinger.

Der bliver således i første omgang ikke tale om at foretage indskrænkninger af det lovsikrede hensyn til afvandingsinteresserne, men derimod om at udnytte den tekniske viden om miljøvenlig grødeskæring til opfyldelse af de af Vandløbsloven allerede givne krav om, at grødeskæringen skal være miljøvenlig.

Efterlevelse af Vandløbslovens krav kan på den måde blive opfattet som en forringelse i de tilfælde, hvor der har været praktiseret en ensidig favorisering af afvandingsinteresserne. Men det er i den sammenhæng vigtigt at pointere, at der i så fald vil være tale om tab af uretmæssige forbedringer af vandafledningsevnen, opnået gennem en vandløbsvedligeholdelse, hvis indhold og omfang ikke har været i overensstemmelse med lovens krav og de givne anbefalinger.

13.4 Fra idéer og anbefalinger til operationelle forskrifter for fremtidens miljøvenlige grødeskæring

Vi kender ikke i dag detaljerne i de fremtidige miljømål og de eksakte krav til vandløbenes biologiske indhold, hydro-morfologi og økologiske tilstand, ligesom vi ikke kender grænseværdierne mellem acceptabel og uacceptabel tilstand.

Denne mangel på viden gør det vanskeligt på nuværende tidspunkt at omsætte de overordnede idéer og anbefalinger til specifikke, operationelle forskrifter. Som konsekvens heraf mangler vi forudsætningerne for at foretage de nødvendige vurderinger af effekterne af ændret praksis på såvel den økologiske tilstand som afvandingstilstanden, uagtet at vi råder over den basale viden og de tekniske redskaber, der skal til for at lave vurderingerne.

Hvor det hidtil på mange områder har været sådan, at blot man fulgte forskrifterne eller overholdt kravene mht. terminer og bundbredder mv., så var forpligtelserne opfyldt, så står man med Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet (udmøntet i Miljømålsloven) overfor at skulle forholde sig til den resulterende økologiske tilstand, når det skal afgøres, om målene er opfyldt eller ej. Fremtidens vandløbsforvaltning synes derfor at blive langt mere resultatorienteret end de seneste ca. 25 års meget procesorienterede forvaltning.

I sin yderste konsekvens betyder det, at fremtidens vedligeholdelse ikke blot bliver et spørgsmål om at følge nogle generelle retningslinier for grødeskæring. Den ansvarlige vandløbsmyndighed vil skulle forholde sig til den faktiske økologiske tilstand i hvert enkelt vandløb og - om nødvendigt på grund af manglende målopfyldelse - ændre/reducere de påvirkninger, der er årsag til den manglende målopfyldelse.

13.4.1 Fremtidens grødeskæring er kompetencekrævende arbejde

Fremtidens vandløbsadministration og -vedligeholdelse får efter alt at dømme øget karakter af specialistarbejde, hvor ikke blot udarbejdelsen af forskrifterne for grødeskæringen, men også udførelsen af selve grødeskæringen og overvågningen af de resulterende forhold vil være bestemmende for vedligeholdelsens indhold og omfang.

Der bliver altså i højere grad end hidtil tale om en empirisk-iterativ forvaltning, der tager afsæt i den til enhver tid eksisterende viden om vandløbenes tilstand og påvirkningen af denne gennem bl.a. grødeskæringen, og som løbende ændrer sig i takt med, at viden og erkendelse om tilstand og årsagssammenhænge øges og kan omsættes til konkrete handlinger, miljømæssige såvel som afvandingsmæssige.

Hvis man indfører en sådan iterativ forvaltning af vandløbene, omfattende mere dynamiske forskrifter for grødeskæringen, vil man løse et af de meget store problemer ved den nuværende forvaltningspraksis: lange perioder med statiske grødeskæringsforskrifter og deraf følgende begrænsninger af mulighederne for at opfylde miljømålene.

Selvom der for mange vandløbs vedkommende eksisterer en betydelig mængde viden om såvel de afvandingsmæssige som de miljømæssige forhold, så er der en meget udtalt mangel på viden om mange vandløb. Det betyder, at en af de vigtigste forudsætninger for at kunne praktisere miljøvenlig grødeskæring mangler eller er mangelfuld: viden om vandløbene. Og fordi fremtidens vandløbsforvaltning i langt højere grad end fortidens har været det, vil være videnbaseret, vil fremtiden være præget af et stort behov for vidensopbygning og kompetenceudvikling.

Vandløb er en meget dynamisk og variabel naturtype. Vandets ensrettede passage gennem landskaberne forårsager til stadighed erosion af bund og brinker og aflejringer af sediment, hvilket er årsag til at vandløbene fra naturens hånd hele tiden ændrer beliggenhed i ådalene, nogle vandløb mere end andre, og det enkelte vandløb i nogle år mere end i andre.

Disse stadige forandringer betyder stadige forandringer af vandløbene som levesteder for planter, smådyr og fisk. Vi kan som tilskuere til forandringerne have en tilbøjelighed til at underkaste dem en kvalitetsvurdering ud fra personlige forudsætninger og interesser, og på den baggrund argumentere for at fremme - eller oftere - at lægge en dæmper på forandringerne. Som for eksempel når de naturlige erosionsprocesser får vandløbene til at gnave sig ind i landmandens marker. Eller når den naturlige afsnøring af åslynger betyder tab af gydeområder for ørred og laks.

I de fleste vandløb gik den oprindelige variation og foranderlighed tabt i forbindelse med reguleringerne og blev erstattet af ensartethed og stabilitet. Og den efterfølgende vedligeholdelse blev gennemført med det klare formål at vedligeholde og bevare den nye tilstand, det vil sige med det mål at forhindre vandløbenes iboende tendens til at forandre sig og derigennem vende tilbage mod den varierede og foranderlige tilstand.

Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet, i dag udmøntet i Miljømålsloven, stiller krav om en tilstand i vandløbene, der ikke afviger nævneværdigt fra den oprindelige tilstand. På grund af reguleringen af næsten alle danske vandløb og på grund af vandløbenes lovbestemte funktion som afledningsveje for vand fra især landbrugsarealerne, samt på grund af den økonomiske betydning af den tillagte funktion som afledningsveje for vand, kan man for flertallets af vandløbenes vedkommende realistisk set ikke forvente tilbagevenden til oprindelige hydro-morfologiske tilstand.

Men så meget desto vigtigere er det, at man i fremtiden i videst muligt omfang tillader variationen og foranderligheden at udfolde sig frit inden for rammerne af de regulerede vandløb, og at man i videst muligt omfang lader variationen og foranderligheden få vandløbene til at bryde ud af det regulerede vandløbs rammer.

Rent forvaltningsmæssigt indebærer opfyldelsen af fremtidens miljømål store udfordringer på det faglige plan, men den helt store udfordring ligger på det administrative og forvaltningsmæssige plan, hvor den procesfokuserede praksis skal erstattes af en resultatfokuseret praksis. Den hidtidige procesfokuserede praksis har tydeligt vist sine begrænsninger: man får ikke et varieret og foranderligt vandløbsmiljø ved at lægge en fast vedligeholdelsespraksis ned over vandløbene igennem lange perioder, særlig ikke hvis denne praksis er fokuseret på at forhindre forandringer.

Hvis vi skal videre i retning af målopfyldelse, skal forvaltningspraksis i langt højere grad end hidtil svare til vandløbenes dynamik, det vil sige at vi skal have etableret en dynamisk forvaltningspraksis. En nødvendighed, der øger incitamentet for i videst muligt omfang at bringe grødeskæringen til ophør og dermed overlade udviklingen af et bedre vandløbsmiljø til vandløbene selv, eventuelt suppleret med restaurerende indgreb. Og i en overgangsperiode måske hjulpet på vej af en målrettet grødeskæring.


13.5 Vandløb i hydrologisk og fysisk ubalance kræver andet og mere end miljøvenlig grødeskæring

Mange vandløb lider i dag under meget store miljømæssige forringelser som følge af især reduceret vandføring og forstyrret vandføringsmønster samt stor sedimentbelastning og dyb nedskæring under terræn.

Så længe disse alvorlige påvirkninger af vandløbene finder sted eller forandringerne varer ved, vil der skulle gennemføres en omfattende vedligeholdelse alene for blot at holde vandløbene i regulativmæssig tilstand, ja i nogle tilfælde for i det hele taget at bevare vandløbene som vandløb, idet ubalancen i form af periodisk udtørring vekslende med meget store vandføringer, og stor sedimenttransport vekslende med omfattende aflejringer, til stadighed skaber forandringer [læs: afvigelser fra den ønskede/vedtagne tilstand], der kræver vedligeholdelse.

Hvis man i fremtiden vælger at opprioritere hensynet til miljøinteresserne, støder man i nogle vandløb ind i det problem, at selv ikke ophør af grødeskæring og anden form for vedligeholdelse vil kunne sikre målopfyldelse. Og man vil kunne opleve behov for at skulle skære grøde – ikke af hensyn til afvandingsinteresserne men – af hensyn til miljøinteresserne. En form for grødeskæring der har karakter af naturpleje, og som gennemføres for at opretholde en vis vandløbskvalitet i den overgangsperiode, der må forventes mellem nedprioriteringen af afvandingsinteresserne og opnåelse af en ny, mere stabil hydro-morfologisk tilstand i vandløbene.

Det vurderes på det eksisterende videngrundlag at være nødvendigt at anlægge helt nye syn på de mange, især små vandløb, der i dag er ramt af reduceret vandføring og sedimentbelastning. Ikke blot må grødeskæringen ændres, men adskillige andre virkemidler må også tages i anvendelse.

13.5.1 Genskabelse af vådområder en mulighed

Som beskrevet tidligere er de øvre dele af mange små vandløb antagelig kunstige vandløb, skabt ved forlængelse af eksisterende vandløb ind i oprindelige vådområder i forbindelse med afvandingen og omdannelsen af disse til landbrugsarealer.

Skal der i fremtiden sikres en passende vandføring i de oprindelige vandløb, kan det vise sig nødvendigt at genskabe de tidligere vådområder, dels for at undgå de nuværende vedligeholdelsesproblemer på de kunstige strækninger, der hyppigt er ramt af ringe sommervandføring/udtørring, og dels for at genskabe grundlaget for opmagasinering af vand i oplandet til de små vandløb, således at de mest kritiske vandføringer (udtørring) kan undgås.

13.5.2 Anlægget må ændres

Mange især små vandløb står i dag med meget høje og ofte tillige meget stejle brinker, der i forbindelse med den i øvrigt ønskelige formudvikling giver anledning til stor sedimentbelastning, når vandet eroderer i brinkerne. Samt afstedkommer et unaturligt vandløbsmiljø, der er præget af en unaturlig kraftig beskygning.

Problemet med de afledte aflejringer af sediment løses i dag gennem regelmæssige oprensninger, som er både bekostelige og miljømæssigt problematiske, ikke blot på de direkte berørte strækninger, men også ofte på nedstrøms beliggende strækninger.

Man bør i fremtiden overveje at anvende gravemaskinerne til – ikke at rense aflejringer op med – men til at give vandløbenes brinker en mindre stejl hældning, det vil sige til at lægge anlægget ned med.

En sådan fremgangsmåde vil mindske den unaturligt store sedimentbelastning, der følger af vandets erodering af høje brinker. Og samtidig vil den gøre det muligt at friholde selve vandløbet for grødeskæring og i stedet lade denne foregå på brinkerne ved bortskæring af den almindeligvis næringskrævende og højtvoksende græs- og urtevegetation, der forekommer langs vandløb i agerlandskabet. Og endelig vil vandløbene i langt højere grad end nu få mulighed for at afsætte overskydende sand og slam på brinkerne, hvor det er lettere at fjerne uden de nuværende store miljømæssige problemer, der er forbundet med maskinoprensning.

13.6 Klimaforandringer vil sætte grødeskæringen under pres

Der tales i disse år meget om fremtidige klimaforandringer og de mulige konsekvenser heraf. Og en af de ting, der ofte nævnes, er, at vi må forvente stigende mængder nedbør på årsbasis samt mere ekstreme nedbørsforhold med flere og kraftigere nedbørshændelser, end vi har været vant til, og flere og mere ekstreme tørkeperioder.

Vurderet på baggrund af praksis i de forgangne ca. 25 år vil sådanne nedbørsscenarier utvivlsomt sætte grødeskæringen under øget pres, idet hyppigere og kraftigere nedbørshændelser øger risikoen for oversvømmelser. Og da mange regulativer i dag indeholder bestemmelser om, at supplerende grødeskæring kan iværksættes i tilfælde af usædvanlige og ekstraordinære nedbørshændelser, er der i den eksisterende forvaltningspraksis indbygget en forpligtelse til, at grødeskæringen skal kunne intensiveres, sandsynligvis med miljømæssige forringelser til følge, dersom mængden af nedbør antager unormalt omfang.

I den modsatte ende af hændelsesspekteret kan tørkeperioder med ringe vandføring i vandløbene gøre det vanskeligt i almindelighed at opretholde en god vandløbskvalitet, og i særdeleshed hvis grødeskæringens omfang og intensitet ikke tilpasses til de ændrede forhold.

De klimatiske forandringer kan også få indflydelse på grøden i vandløbene, både kvalitativt og kvantitativt. Det kan eksempelvis få stor betydning for vandløbenes evne til at bortlede vand, hvis planternes vækstperiode forlænges på grund af stigende temperaturer og forlænget vækstperiode. Eller hvis nogle arter bliver begunstiget på bekostning af andre.

Man kan af gode grunde ikke vide noget om hverken styrken eller det tidslige forløb af de forudsete klimaforandringer, endsige de afledte forandringer i vandløbene,  hvilket gør det vanskeligt at inddrage dem i beslutningsgrundlaget for den fremtidige vandløbsvedligeholdelse. Men inddrager man dem ikke, i det mindste som en reel risiko, kan det utvivlsomt føre til alvorlige forvaltningsmæssige problemer.

13.7 Supplerende litteratur

Skov- og Naturstyrelsen, 2007. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Erfaringsopsamling og ny viden.

Akademiet for de tekniske videnskaber, ATV 2003. Effekter af klimaforandringer – tilpasninger i Danmark.