By- og Landskabsstyrelsen

12 Anbefalinger

Som det fremgår af de foregående afsnit, er grødeskæringen i vandløb forbundet med mange miljømæssige problemer. Nogle er af teknisk karakter, men det helt overskyggende problem viser sig at være af forvaltningsmæssig karakter: man har kun i meget begrænset omfang opfyldt Vandløbslovens krav om at bringe grødeskæringen til at medvirke til at opfylde miljømålene, og man har kun i meget begrænset omfang udnyttet lovens rammer for at efterleve anbefalingerne vedrørende miljøvenlig grødeskæring.

På det rent grødeskærings tekniske plan er det muligt at formulere en række anbefalinger, som - hvis de følges - vil kunne tillade fortsat grødeskæring i mange vandløb og samtidig forbedre graden af målopfyldelse. Vi har altså i vid udstrækning den nødvendige viden, til at komme videre, men hvis ikke fremtidens forvaltningspraksis ændres radikalt i forhold til fortidens, vil end ikke den samlede viden om vandløb og grødeskæring kunne forbedre mulighederne for målopfyldelse.

I det følgende er der formuleret en række anbefalinger til, hvordan fremtidens grødeskæring overordnet set bør foregå for at opnå en højere grad af målopfyldelse i vandløbene. Efterlevelse af anbefalingerne kan imidlertid ikke garantere målopfyldelse, idet mange vandløb er påvirket af andre væsentlige faktorer end grødeskæring, og så længe disse faktorer er virksomme, kan selv de mest helhjertede forsøg på at praktisere miljøvenlig grødeskæring komme til kort. Sidstnævnte gælder især i gruppen af små vandløb, og det er derfor især i denne gruppe af vandløb, at problemerne - og dermed også udfordringerne - er størst.

12.1 Anbefaling 1: Skab den nødvendige forvaltningsmæssige ramme

Den første og helt afgørende anbefaling er at ændre forvaltningspraksis, således at den i overensstemmelse med Vandløbslovens formålsparagraf, Miljømålslovens målsætninger og vandplanernes kravværdier skaber de nødvendige forudsætninger for at gennemføre miljøvenlig grødeskæring.


Analysen af den miljøvenlige grødeskærings miljøvenlighed viser med stor tydelighed, at der er nogle tekniske forhold, der må bringes i orden, for at man kan realisere metodens fulde potentiale. Men analysen viser med endnu større tydelighed, at det der hidtil har begrænset realiseringen af den miljøvenlige grødeskærings fulde potentiale, mest af alt er forvaltningspraksis.

Vi har i dag tilstrækkelig teknisk og biologisk viden til at kunne gøre grødeskæringen mere miljøvenlig end hidtil, og vi har gennem ca. 25 år fortaget en omfattende vidensopbygning om opgavens indhold og formål blandt åmændene. Tilbage står et stort uløst problem, nemlig forvaltningspraksis. Og så længe den ikke ændres, er hverken den eksisterende viden om miljøvenlig grødeskæring eller åmændenes færdigheder til megen reel nytte.

Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at vandløbsregulativerne er den juridisk bindende aftale, hvorefter vandløbene skal forvaltes i henseende til både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne. Det er derfor af afgørende betydning, at regulativerne er udarbejdet i overensstemmelse med Vandløbslovens krav og bestemmelser om både afvanding og miljø. Og det er af særlig stor betydning for opfyldelsen af lovens krav om grødeskæringens miljøvenlighed, at man ved udformningen af regulativernes vedligeholdelsesforskrifter udnytter lovens rammer for at efterleve anbefalingerne om miljøvenlig grødeskæring.

12.2 Anbefaling 2: Vurdér behovet for grødeskæring og juster grødeskæringens omfang og indhold

Det anbefales i forbindelse med den kommende revision af vandløbsregulativerne og udformningen af vand- og naturplaner først og fremmest at undersøge mulighederne for at bringe grødeskæringen til ophør.

I vandløb, hvor der vurderes at være behov for fortsat grødeskæring anbefales det at undersøge mulighederne for at reducere grødeskæringens omfang, intensitet og hyppighed.

Det anbefales endvidere, at al grødeskæring gennemføres med fokus på – og så vidt som det er muligt i overensstemmelse med – grødens naturlige former og strukturer. Og det anbefales at bruge disse naturlige former og strukturer som styremærkerne for den miljøvenlige grødeskæring.


Grødeskæring sker som nævnt tidligere alene af hensyn til afvandingsinteresserne, og selv den mest miljøvenlige grødeskæring har negative effekter på vandløbskvaliteten.

En analyse af de afvandingsmæssige konsekvenser af at skære grøden vil forventeligt vise, at der i adskillige vandløb er grundlag for fuldstændig undladelse af grødeskæring, enten fordi afvandingsinteresserne ikke længere eksister, eller fordi ophør af grødeskæring ikke skaber afvandingsmæssige problemer. Ophør af grødeskæring er en særlig oplagt måde til løsning af grødeskæringens miljømæssige problemer, særlig hvis både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne anskues ud fra en helhedsbetragtning.

Vandløb med forudsætninger for ophør af grødeskæring skal først og fremmest søges blandt de vandløb, der gennemstrømmer arealer med vigende afvandingsinteresser, men derudover blandt vandløb med god bundhældning, god vandføring og uforstyrret vandføringsmønster.

Når man har afgrænset de vandløb, hvor grødeskæringen helt kan bringes til ophør, står man tilbage med de vandløb, hvor der som udgangspunkt fortsat skal skæres grøde af hensyn til afvandingsinteresserne.

Miljømålsloven og de kommende handleplaner forventes at udmønte en række specifikke krav til vandløbenes fremtidige økologiske tilstand. Det er en generel forudsætning for målopfyldelse, at vandløbenes enkelte kvalitetselementer kun afviger lidt fra, hvad der anses for naturligt og upåvirket i den pågældende type af vandløb.

Figur 12.1. Mellemstort vandløb, hvor der skæres grøde med båd. Brugen af båd kan med stor tydelighed ikke tage hensyn til den naturlige grødestruktur, der i dette mellemstore vandløb især er præget af pudeformede bevoksninger af vandstjerne. Efter grødeskæring er disse bevoksninger stort set borte, og i stedet er der genvækst af enkelt pindsvineknop. Alternativet til skæring med båd er skæring med håndredskaber, men det er ikke muligt, først og fremmest på grund af vanddybden. Tilbage står muligheden for at skære med mejekurv, men denne mulighed er ikke optimal. De tekniske vanskeligheder taler for at bringe grødeskæringen til ophør. I dette tilfælde taler endvidere den dybe nedskæring under terræn for ophør af grødeskæring.

Figur 12.1. Mellemstort vandløb, hvor der skæres grøde med båd. Brugen af båd kan med stor tydelighed ikke tage hensyn til den naturlige grødestruktur, der i dette mellemstore vandløb især er præget af pudeformede bevoksninger af vandstjerne. Efter grødeskæring er disse bevoksninger stort set borte, og i stedet er der genvækst af enkelt pindsvineknop. Alternativet til skæring med båd er skæring med håndredskaber, men det er ikke muligt, først og fremmest på grund af vanddybden. Tilbage står muligheden for at skære med mejekurv, men denne mulighed er ikke optimal. De tekniske vanskeligheder taler for at bringe grødeskæringen til ophør. I dette tilfælde taler endvidere den dybe nedskæring under terræn for ophør af grødeskæring.

Strømrendeskæring søger at tage hensyn til vandets naturlige måde at strømme på, men hensynet til det strømmende vand er kun ét ud af en række hensyn, der må tages, for at få vandløbene til at udvikle sig i retning af målopfyldelse.

Det vurderes på den baggrund at være en helt afgørende forudsætning for at få den miljøvenlige grødeskæring til i videst muligt omfang at virke i retning af målopfyldelse, at grødeskæringen sker i overensstemmelse med de naturlige grødemønstre og -strukturer samt de naturlige strømningsmønstre og formprocesser i vandløbene.

Det er grøden, der er grødeskæringens genstand, og det er derfor i måden grøden skæres på, at man udmønter hensynet til ikke blot grøden selv, men også til samtlige øvrige kvalitetselementer – smådyr, fisk og hydro-morfologien. Kun ved at vide, hvordan grøden påvirker det strømmende vand og vekselvirker med dette, og kun ved at kende grødens betydning for de øvrige kvalitetselementer, kan man gennemføre grødeskæringen på måder, så den i mindst mulig grad kommer til at stå i vejen for målopfyldelsen.

Figur 12.2. Eksempler på mosaikagtig grøde, hvor skæring i én strømrende vil betyde ødelæggelse af den naturlige grødestruktur og de hydro-morfologiske kvaliteter, der er knyttet til den mosaikagtige grøde.

Figur 12.2. Eksempler på mosaikagtig grøde, hvor skæring i én strømrende vil betyde ødelæggelse af den naturlige grødestruktur og de hydro-morfologiske kvaliteter, der er knyttet til den mosaikagtige grøde.

12.3 Anbefaling 3: Overvåg grødeskæringens effekter på vandløbenes økologiske tilstand og vandføringsevne

Det anbefales, at der som led i fremtidens vandløbsvedligeholdelse gennemføres en målrettet, anvendelsesorienteret overvågning af grødeskæringens effekter på både vandføringsevnen og miljøtilstanden.


Allerede ved Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 burde man ideelt set have foretaget vurderinger af grødeskæringens omfang og intensitet med henblik på at opfylde miljømålene i regionplanerne. Med den kommende vandplanlægning i medfør af Miljømålsloven og Vandrammedirektivet/Habitatdirektivet aktualiseres behovet for at få underkastet grødeskæringen en egentlig miljøvurdering med henblik på at få afdækket virkningerne på miljøtilstanden, og dermed grødeskæringens begrænsende effekt på målopfyldelsen.

Kommunerne vil i fremtiden have ansvaret for at formulere det operative indhold i de planer (handleplanerne), der skal sikre god økologisk tilstand i vandløbene, ligesom de vil have ansvaret for at opfylde de i planerne opstillede miljømål.

I planlægningsfasen vil det være nødvendigt at gennemføre en række analyser og konsekvensvurderinger forud for formuleringen af de forskrifter, efter hvilke vandløbene fremover skal forvaltes, herunder vedligeholdes.

Efterfølgende vil det være nødvendigt at overvåge udviklingen af vandløbenes økologiske tilstand, dersom man skal kunne opnå mulighed for kende virkningerne af vandplanerne på vandløbene, og dersom man skal kunne opnå mulighed for at justere på vedligeholdelsens indhold og omfang.

Kommunerne har ganske vist ikke pligt til at gennemføre en sådan overvågning, men det er meget vanskeligt at forestille sig, hvordan vandplanernes miljømål skal kunne opfyldes, hvis der ikke foretages en løbende overvågning af effekterne af de miljøforbedrende tiltag, hvortil den miljøvenlige grødeskæring hører.

Den miljøvenlige grødeskæring har hidtil været ledsaget af en ringe grad af målrettet effektovervågning og –vurdering, hvilket på nogle punkter gør det vanskeligt at foretage velbegrundede ændringer, nu hvor behovet viser sig.

En målrettet overvågning af grødeskæringens virkninger på vandstanden og vandføringsevnen kan også være af stor værdi i relation til kontrollen af, om regulativernes bestemmelser er overholdt og ikke mindst i henseende til kontrollen af, om grødeskæringen har en reel nyttevirkning. Ved at gennemføre en løbende overvågning af vandstand og vandføring kan man eksempelvis undgå at skulle foretage miljømæssigt kritiske oprensninger i de tilfælde, hvor grødeskæringen fører til uforudsete eller uforudseelige aflejringer af sand og slam mv., idet man kan foretage korrigerende indgreb så tidligt, at de miljømæssige konsekvenser kan begrænses.

Grødens struktur (artssammensætning og fysiske struktur) er i al væsentlighed det styremærke, man har til rådighed for grødeskæringen at gøre grødeskæringen så miljøvenlig som mulig. På den baggrund vurderes der at være et stort behov for at kunne beskrive og overvåge denne parameter, men der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt nogen teknisk anvisning på, hvordan man kan måle grødens strukturelle diversitet. Ideelt set bør målinger af grødens strukturelle diversitet foregå på en systematisk og reproducerbar måde, der tilvejebringer statistisk gode data, på grundlag af hvilke man kan vurdere grødens tidslige og rumlige udvikling. Men til dagligt brug bør man også have en mere subjektiv metode, der på grundlag af visuel bedømmelse giver et brugbart mål for grødens strukturelle tilstand og som er hurtig at anvende.

Foruden overvågningen af grødens struktur vil der i medfør af Vandrammedirektivet være behov for at overvåge grødens artssammensætning, ligesom der vil være behov for at overvåge smådyrsfaunaen og fiskefaunaen samt hydro-morfologien. Og kun ved at gennemføre en samlet overvågning af de kvalitetselementer, der tilsammen definerer vandløbenes økologiske tilstand, vil man opnå den nødvendige viden om, hvordan grødeskæringen påvirker den økologiske tilstand. En viden vi måske nok har en del af, men for hvilken vi i udstrakt grad savner en overvågningsbaseret dokumentation.

12.4 Generelle anbefalinger til fremtidens miljøvenlige grødeskæring

Grødeskæring i strømrende anbefales også fremover som måden til – for en given grødeskæringsindsats - at opnå den maksimale virkning på vandafledningsevnen.

Uanset om der skæres i én strømrende (generel strømrendeskæring) eller om der skæres i flere strømrender (speciel strømrendeskæring) gælder følgende generelle anbefalinger:

  1. Sørg i fremtidens regulativer for, at grødeskæringen begrænses mest muligt ved at anlægge en varighedsbetragtning på effekten af grødeskæringen på vandafledningsevnen og ved revurdering af den aktuelle vandføring i forhold til den, der i dag ligger til grund for kravene til grødeskæringens omfang (strømrendens bredde etc.).
    1. Skær så vidt muligt grøden helt bort fra de bundflader, der ifølge regulativerne er tilegnet afvandingsinteresserne.
       
  2. Indfør så vidt muligt dynamiske forskrifter for grødeskæringen for at undgå, at der skæres mere grøde bort end nødvendigt for at opretholde den i regulativerne fastlagte sikkerhedsramme for afvandingsinteresserne.

12.4.1 Brug generel strømrendeskæring til at igangsætte og fremme den retningsbestemte formudvikling i vandløbene

Den generelle strømrendeskæring har i knap 25 år vist sine kvaliteter i mange vandløb, og det anbefales derfor også i fremtiden at benytte den generelle strømrendeskæring som en måde til at gøre grødeskæringen miljøvenlig og samtidig effektiv i henseende til afledning af vand gennem vandløbene.

Anbefalingen af den generelle strømrendeskæring er dog betinget af, at den anvendes målrettet og under nøje hensyntagen til de kritiske ekstremer, som den kan medføre i vandløbene. For at sikre miljøvenligheden af den generelle strømrendeskæring er anbefalingen af denne betinget af, at følgende supplerende anbefalinger bliver fulgt:

  1. Brug generel strømrendeskæring til at igangsætte og fremme vandløbenes overordnede formudvikling fra et lineært forløb til et bugtet forløb.
     
  2. Skær så vidt muligt i en strømrende med samme forløb og beliggenhed fra grødeskæring til grødeskæring og fra år til år og skær så langt ud til kanterne i ydersiderne af sving og bugtninger som muligt.
     
  3. Undgå så vidt muligt skiftende forløb og beliggenhed af strømrenden fra grødeskæring til grødeskæring og fra år til år.
     
  4. Kombiner generel strømrendeskæring med speciel strømrendeskæring, idet
    1. den generelle strømrendeskæring er velegnet til (nødvendig for) at igangsætte og fremme den overordnede, retningsbestemte formudvikling, jf. pkt. 1, mens
    2. den specielle strømrendeskæring er velegnet til (nødvendig for) at give vandløbet det i målsætningerne krævede biologiske indhold, den krævede hydro-morfologiske tulstand og den krævede økologiske tilstand.
       
  5. Gennemfør speciel strømrendeskæring i hele vandløbets bredde på steder, hvor vandløbene rummer naturlige stryg eller hvor kunstige stryg er etableret eller ønskes udviklet, men foretag ikke generel skæring i én strømrende.
     
  6. Indsnævr strømrenden mest muligt på steder, hvor der er naturlige høller eller hvor høller ønskes udviklet.
     
  7. Begræns grødeskæringens omfang, så der ikke opstår kritiske ekstremer med hensyn til vanddybde, sedimenttransport etc.
     
  8. Skær i bunde i høllerne i dybe vandløb for at undgå, at der hér efterlades grøde, hvori der kan ske sedimentation.

Det skal pointeres, at den generelle strømrendeskæring, det veldokumenterede potentiale til trods, rummer en betydelige risiko for en uønsket indsnævring af vandløbenes bredde. Problemet er særlig udtalt i vandløb, der – naturligt eller unaturligt – er præget af ringe sommervandføring, samt vandløb med en stor sedimenttransport. I sådanne vandløb anbefales det at tænke tendensen til indsnævring ind i tilrettelæggelsen af grødeskæringen. Ikke sådan at man generelt skærer de indvoksende planter væk, men sådan at man gør det på tidspunkter og i et omfang, så det ikke afstedkommer kritiske ekstremer. Og sådan at det ikke med mellemrum afføder behov for opgravninger. Den generelle strømrendeskærings fremme af indsnævring bør også tænkes ind i tilrettelæggelsen af grødeskæringen.


12.4.2 Brug speciel strømrendeskæring til at sikre og fremme de naturlige mønstre, former og processer i vandløbene

Den specielle strømrendeskæring har i de forgangne knap 25 år ikke været praktiseret i nær samme omfang som den generelle strømrendeskæring, men har ikke desto mindre vist sine kvaliteter som en måde til at nå længere i retning af målopfyldelse, end det er muligt alene ved praktisering af generel strømrendeskæring.

Den specielle strømrendeskæring kan i langt højere grad end den generelle strømrendeskæring tage hensyn til grødens artssammensætning og ikke mindst grødens struktur, og er dermed også en måde til at tage de nødvendige hensyn til fiskenes og smådyrenes habitatkrav.

12.4.3 Brug kombineret (generel + speciel) strømrendeskæring for at få regulerede vandløb til at udvikle sig i retning af naturlige vandløb

Hvis man skærer miljøvenligt i et naturligt bugtet eller mæandrerende vandløb, vil vandløbets naturgivne forløb bestemme strømrendens forløb. Det bugtede eller slyngede vandløb har således den form, som man ønsker at regulerede og kanaliserede vandløb skal udvikle sig i retning af. Og redskabet til at opnå denne retningsbestemte formudvikling er som nævnt den generelle strømrendeskæring.

Ved at kombinere den generelle strømrendeskæring med den specielle strømrendeskæring kan man i naturligt bugtede eller slyngede vandløb tage de hensyn til grødens artssammensætning og struktur, der vurderes at være nødvendige for at opnå en højere grad af målopfyldelse.

Ved at kombinere den generelle og den specielle strømrendeskæring opnår man i regulerede vandløb muligheden for på det overordnede plan at igangsætte og fremme den retningsbestemte formudvikling efter de principper, der gælder i naturligt bugtede og slyngede vandløb, mens man nede i vandløbet opnår en højere grad af hensyntagen til de biologiske elementer og de naturlige mønstre og vekselvirkninger.

Anbefalingen for fremtidens miljøvenlige grødeskæring er derfor at benytte kombineret strømrendeskæring som en måde til på samme tid at fremme formudviklingen og sikre den økologiske tilstand (vandløbskvaliteten). Den generelle strømrendeskæring vil i den sammenhæng have karakter af det grovværktøj, der anvendes til at ændre formen, mens den specielle strømrendeskæring vil have karakter af det finværktøj, der anvendes til at modellere indholdet i vandløbet.

12.5 Typespecifikke anbefalinger

De overordnede og generelle anbefalinger gælder grundlæggende for alle typer af vandløb, men af praktiske årsager er det på flere områder nødvendigt at differentiere eller supplere anbefalingerne for de enkelte typer af vandløb.

12.5.1 Små vandløb

Gruppen af små vandløb (bredde <2 meter) rummer flertallet af alle målsatte vandløb. Ud fra en simpel numerisk betragtning er det derfor i denne gruppe, man finder hovedparten af de vandløb, der i dag ikke opfylder målsætningen. Hvorfor det også er i denne gruppe, de største udfordringer ligger.

Gruppen af små vandløb spænder i henseende til grødeskæring over større problemer, end man måske umiddelbart skulle tro, idet vandløbenes ringe størrelse, i forening med en ofte kraftig kant- og brinkvegetation, stiller grødeskæringen overfor en række praktiske problemer.

Forudsætningen for at kunne tilgodese det biologiske indhold og de naturgivne mønstre, strukturer og processer i små vandløb er, at de anvendte redskaber størrelsesmæssigt er tilpasset vandløbenes størrelse.

Det anbefales derfor at fortsætte den allerede i dag udbredte praksis med fortrinsvis at anvende små håndredskaber til grødeskæring i de små vandløb.

Det er imidlertid langt fra alle små vandløb, der vedligeholdes med håndredskaber. Hvis der anvendes maskine, typisk mejekurv, må det kraftigt anbefales, at mejekurvens størrelse tilpasses vandløbenes størrelse, og at anvendelsen i øvrigt sker under iagttagelse af de samme miljømæssige kvaliteter, som man søger at tilgodese ved brugen af håndredskaber. Er brugen af mejekurv af praktiske eller andre årsager ikke forenelige med miljøkravene, anbefales det at undlade brug af mejekurv eller lignende redskaber.

Det er i forbindelse med brugen af gravemaskine og mejekurv vigtigt at være opmærksom på, at sådanne maskiner har potentialet til løbet af meget kort tid (timer og dage) at ødelægge miljømæssige landvindinger, som det har taget lang tid (måneder og år) at opnå, og som det har kostet mange ressourcer at opnå. Det anbefales på den baggrund, at brug af maskine – også i tilfælde, hvor denne er tilpasset opgaven – kun sker, når man er sikker på, at maskinføreren er fuldt fortrolig med opgavens indhold og forholdene i øvrigt muliggør miljøvenlig grødeskæring.

Når det gælder de små vandløb, kan det være vanskeligt eller helt umuligt at skære en veldefineret strømrende med en bestemt bredde gennem grøden. Dels fordi de små dimensioner gør det vanskeligt at følge de naturlige mønstre og former med samme lethed som i de mellemstore vandløb, og dels fordi grøden ofte ikke udviser samme strukturer og mønstre, som i de større og mere lysåbne vandløb.

Når det gælder små vandløb med en grøde domineret af velafgrænsede, men ofte sammenvoksede grødepuder, er anbefalingen, at man så vidt muligt fjerner hele grødepuder i et mønster, der svarer til anbefalingerne for generel strømrendeskæring. Og at man så vidt muligt efterlader bræmmer af kantvegetation, især bræmmer af delvis vanddækkede græsser og smalbladet mærke, idet disse bræmmer udgør meget vigtige levesteder for de normalt små fisk, der er knyttet til de små vandløb, det være sig små fiskearter som hundestejler og ikke mindst små individer af arter som ørred og ål.

Det kan ikke pointeres ofte nok, at hvis de små vandløb skal kunne opfylde en funktion som gyde- og yngelopvækstvande for ørred, er det almindeligvis ikke tilstrækkeligt, at der i vandløbene er gydesubstrat og strømlæ i form af grus og sten. Grøde på bunden og især en velstruktureret grøde langs bredderne er af afgørende betydning, ikke blot for produktionen af yngel i naturligt forekommende gydeområder, men også i kunstigt anlagte eller retablerede gydeområder. For sidstnævntes vedkommende kan succesen af det miljøforbedrende indgreb helt afhænge af måden, hvorpå grøden skæres. Og det skal ligeledes pointeres, at også strækninger uden gydesubstrat kan have stor betydning som levesteder for små ørreder, hvorfor grøde på bunden og ikke mindst langs bredderne er af stor betydning på disse strækninger.

12.5.2 Mellemstore vandløb

De mindste af de mellemstore vandløb kan for en stor dels vedkommende grødeskæres under brug af håndredskaber, og det anbefales at indføre brug af sådanne i flest mulige af de mellemstore vandløb, især de vandløb, hvor der i dag anvendes båd eller mejekurv.

Det er imidlertid et faktum, at mange mellemstore vandløb er så dybe, at det ikke er muligt at anvende håndredskaber, uagtet at hensynet til miljøtilstanden bedst tages med håndredskaber.

I de mange mellemstore vandløb, hvor det ikke er muligt at gennemføre grødeskæringen med håndredskaber, er man for nærværende henvist til at anvende grødeskæringsbåde eller mejekurve, der ikke er optimalt udformede eller tilpassede til opgavens indhold – at skære grøde under hensyntagen til grødens naturlige sammensætning og struktur eller med henblik på at skabe en mere naturlig og velstruktureret grøde.

De praktiske vanskeligheder ved at skære grøden på optimal vis afføder den anbefaling at ekstensivere grødeskæringen mest muligt, og så vidt muligt bringe den til ophør. Problemet med redskabernes manglende forenelighed med hensynet til miljøtilstanden er stort i vandløb, hvor målet alene er god økologisk tilstand, men større i de mellemstore vandløb, der er udpeget som Natura 2000-vandløb.

12.5.3 Store vandløb

Problemerne med at skære grøden på optimal vis er særlig udtalte i de store vandløb, hvor man stort set overalt er henvist til at benytte grødeskæringsbåd, og anbefalingen til fremtidig vedligeholdelsespraksis må derfor i endnu højre grad end i de mellemstore vandløb være at søge at bringe grødeskæringen til ophør. Det er ikke for nærværende muligt at pege på redskaber eller metoder til at tage de fornødne miljøhensyn i de store vandløb. Problemet accentueres yderligere i de store vandløb, der er udpeget som Natura 2000-vandløb.

12.6 Forslag til håndteringen af særlige problemer

I mange vandløb er vandløbskvaliteten bestemt af en lang række forhold ud over grødeskæring og anden vedligeholdelse. Det betyder, at forbedringer af vandløbskvaliteten kræver andre indgreb og forandringer end omlægning af grødeskæringen.

12.6.1 Små, dybt nedskårne vandløb

Som beskrevet tidligere, er der især i de små østdanske vandløb, men også mange små vandløb i det øvrige land, udbredte problemer med at praktisere miljøvenlig grødeskæring og få denne til at lykkes som følge af vandløbenes ofte dybe nedskæring under terræn, forstyrret vandføring og vandføringsmønster samt stor sedimentbelastning.

Små vandløb med ændret vandføring og vandføringsmønster udviser typisk langt større forskelle mellem minimums- og maksimumsvandføringer end de mellemstore og store vandløb, idet der kan være indtil flere tusinder procents forskel mellem sommerens minimumsvandføring og vinterens maksimumsvandføring.

Ser man nærmere på sådanne vandløb, kan man konstatere, at de typisk afleder sommerens små vandføringer i bunden af det dybe profil og meget ofte uden problemer i forhold til afvandingen. Vinterens store vandføringer skal imidlertid under alle omstændigheder fortrinsvis afledes gennem den del af profilet, der ligger over sommervandspejlet, og der opnås derfor ikke nogen stor forbedring af vandløbenes evne til at bortlede den store vandmængde ved at bortskære grøden i bunden af profilet. Til gengæld har det store miljømæssige omkostninger at gøre det.

Den for de store afstrømninger mest interessante del af profilet er derfor den del, der ligger over sommervandspejlet. I denne del af profilet befinder der sig i mange vandløb nederst blade og luftskud af kantplanter og øverst de stive strå og stængler af brinkplanter. Det kan derfor være miljømæssigt mest relevant at indskrænke den øverste del til at være den del, der ligger mellem toppen af kantvegetationen og vandløbets overkant. På den måde kan man inddele profilet i 3 zoner:

  1. Den nedre zone, der opadtil er afgrænset af sommervandspejlet i grøderig tilstand.
     
  2. Den mellemste zone, der er beliggende mellem sommervandspejlet og toppen af kantvegetationens skud og blade.
     
  3. Den øvre zone, der er beliggende mellem toppen af kantvegetationen og vandløbets overkant.

I henseende til vandføringsevnen opnås den største hydrauliske effekt i mange dybt nedskårne vandløb ved at fjerne grøden, i den øvre zone, det vil sige brinkvegetationen. Der vil kunne opnås en yderligere effekt ved også at fjerne grøden i den mellemste zone, det vil sige brinkvegetationen og kantvegetationens luftskud og blade. Og endelig vil der kunne opnås endnu en yderligere effekt ved også at skære grøden i den vanddækkede del af profilet, det vil sige kantvegetationen og undervandsvegetationen.

Det indbyrdes mængdemæssige forhold mellem effekterne af at skære i de tre zoner varierer fra vandløb til vandløb, men forsøgsvise beregninger af de hydrauliske effekter viser, at det er i den øvre del af profilet, at man skal finde den største del af den samlede vandføringsevne. Og at det derfor er den øvre og til dels i den mellemste zone, man med fordel kan fokusere på, når der skal skæres grøde. Skæring i den nedre zone ofte vil ofte have begrænset virkning på vandføringsevnen, men til gengæld stor negativ effekt på miljøtilstanden.

12.6.2 Vandløb med tætte bevoksninger af pindsvineknop

Mange, særlig mellemstore og store vandløb har som resultat af regulering, sætninger og gentagen hårdhændet vedligeholdelse udviklet en meget tæt og hurtigtvoksende grøde med dominans af enkelt pindsvineknop, hvilket har bragt grødeskæringen ind i en ond cirkel, som det er vanskeligt at komme ud af igen.

Problemet har i mange år voldt myndighederne store problemer, afvandingsmæssigt fordi bevoksningerne har en hurtig genvækst og dermed en hurtig udligning af effekterne af grødeskæring, og miljømæssigt fordi bevoksningerne er forbundet med meget ensartede og som oftest dårlige miljøforhold.

En række forsøg med forskellige former for grødeskæring i Uggerby Å har vist, at en mulig vej ud af den onde cirkel er at kombinere ophør af grødeskæring med grundig skæring i strømrende med fast forløb og beliggenhed.

Denne tilsyneladende modsætningsfyldte angrebsvinkel indebærer, at man over en flerårig periode friholder en bestemt del af bunden for grødeskæring, mens man bortskærer grøden i en smal strømrende med fast beliggenhed og forløb. Skæringen i strømrenden sikrer på den måde vandføringsevnen, mens friholdelsen af de omkringliggende bundflader for grødeskæring muliggør, at andre planter, fortrinsvis kantplanter, kan få rodfæste og udvikle bevoksninger omkring strømrenden.

Derved opnår man at skabe en større fysisk variation omfattende såvel et mere varieret strømningsmønster som en større bundtopografisk variation. I takt med at bevoksningerne af kantplanter udvikler sig må man tilstræbe at ekstensivere grødeskæringen for ad den vej at mindske den grødeskæringsbetingede favorisering af enkelt pindsvineknop.

Forsøgene i Uggerby Å viste, at hvis man tilstræber helt at fjerne bevoksningerne af enkelt pindsvineknop i strømrenden, så kan man gennem øget varighed af grødeskæringens varighed på vandstand og vandføringsevne opnå grundlag for at ekstensivere grødeskæringen og på den måde forbedre mulighederne for at andre arter kan få rodfæste.

Forsøgene forløb desværre over for kort tid til at give et dækkende billede af det fulde udviklingsforløb, men de gav en god indikation af fremgangsmådens potentiale. De giver samtidig en god indikation af, at når der er stor afstand mellem den aktuelle tilstand og målet, så kræver det en god fantasi og viden om grøde at forestille sig både målet og vejen mod det.

Figur 12.3. Billedet øverst til venstre viser den typiske situation i vandløb med dominans af enkelt pindsvineknop: tætte, bunddækkende bevoksninger uden islæt af andre grødearter. Billederne øverst til højre og midt i til venstre viser grødens udvikling efter 2 år uden grødeskæring. Bevoksningerne af enkelt pindsvineknop er uændret tætte, men der er betydelig opvækst af grenet pindsvineknop. Billedet nederst til højre viser bunden i strømrenden efter mekanisk fjernelse af enkelt pindsvineknop. Billedet nederst til venstre viser det ønskede resultat: begyndende dannelse af et bugtet forløb af strømrenden mellem kantbevoksninger af grenet pindsvineknop. Billedet nederst til høje viser den stærkt forringede fysiske tilstand, som vandløbet grundlæggende befinder sig i, og som ønskes ændret gennem den ændrede grødeskæring.

Figur 12.3. Billedet øverst til venstre viser den typiske situation i vandløb med dominans af enkelt pindsvineknop: tætte, bunddækkende bevoksninger uden islæt af andre grødearter. Billederne øverst til højre og midt i til venstre viser grødens udvikling efter 2 år uden grødeskæring. Bevoksningerne af enkelt pindsvineknop er uændret tætte, men der er betydelig opvækst af grenet pindsvineknop. Billedet nederst til højre viser bunden i strømrenden efter mekanisk fjernelse af enkelt pindsvineknop. Billedet nederst til venstre viser det ønskede resultat: begyndende dannelse af et bugtet forløb af strømrenden mellem kantbevoksninger af grenet pindsvineknop. Billedet nederst til høje viser den stærkt forringede fysiske tilstand, som vandløbet grundlæggende befinder sig i, og som ønskes ændret gennem den ændrede grødeskæring.

12.7 Supplerende litteratur

Moeslund, B. 2006. Afsluttende forsøg med differentieret grødeskæring i Uggerby Å 2006. Notat (inklusive resumé af undersøgelserne i 2004-2006) udarbejdet af Bio/consult for Nordjyllands Amt.