By- og Landskabsstyrelsen

10 Grødeskæringens målbare effekter på vandafledningsevnen

Grødeskæringens eneste formål er at forbedre vandløbenes naturgivne evne til at bortlede vand. Kendskab til grødeskæringens hydrauliske effekter er derfor et helt central element i forvaltningen af afvandingsinteresserne.

Der er årelang tradition for – på baggrund af hydrometriske data - at beregne og modellere vandføringsevnen i forbindelse med fastlæggelse af de regulativmæssige bestemmelser om grødeskæring – om end kun praktiseret i et fåtal af samtlige vandløb, hvori der skæres grøde. Og der er årelang tradition for kun i meget begrænset omfang at overvåge effekterne på vandafledningsevnen af den grødeskæring, der rent faktisk gennemføres. Med den konsekvens, at vi i dag har en meget mangelfuld talmæssig dokumentation af de reelle effekter af grødeskæring på vandføringsevnen.

10.1 Hydrometriske data og hydrauliske beregninger

Der er her i landet en lang tradition for hydrometrisk overvågning af vandløbene, det vil sige overvågning af vandføringens tidslige variation. Denne overvågning har - og har haft – som primære formål at skaffe kendskab til afstrømningens størrelse og tidslige variation, og takket være et relativt finmasket net af målestationer har vi i dag et indgående langtidskendskab til afstrømningens størrelse og variation i mange vandløb.

Denne hydrometriske database udgør en væsentlig del af grundlaget for at kunne beregne og modellere effekterne af forskellige vedligeholdelsesforanstaltninger på vandafledningsevnen.

Den hydrometriske database giver også mulighed for at estimere vandføringen og dennes variationsmønster i mange af de vandløb, hvorfra der ikke foreligger konkrete målinger. Men modsat de vandløb, hvori målestationerne findes, så rummer de estimerede vandføringer ikke oplysninger om vandstandens variation. Det betyder, at selvom det hydrometriske stationsnet rummer mange stationer, er det langt fra dækkende, og særlig i gruppen af små vandløb er der en udtalt mangel på data.

Hydrometriske målinger, der gennemføres med direkte sigte på at beskrive og vurdere effekterne af grødeskæring, er fåtallige og meget spredte eller har begrænset tidslig dækning.

Heldigvis rummer den hydrometriske database en meget stor mængde data, heriblandt lange tidsserier med stor tidslig opløsning af vandstandens og vandføringens variation. Disse data er ganske vist søgt indsamlet under så lille indflydelse af grøden som muligt men er ikke desto mindre af meget stor værdi som grundlag for at kunne vurdere de hydrauliske effekter af grødeskæring, det vil sige for vurderingen af, hvordan grødeskæringen opfylder sit eget og eneste formål.

Det er imidlertid en meget stor og omfattende opgave at analysere data fra den hydrometriske database med henblik på afdækning af grødeskæringens mængdemæssige og tidslige effekter på de vigtige parametre ”vandstand” og ”vandføringsevne”. Den hydrometriske database ligger tilmed spredt hos forskellige myndigheder og institutioner, hvorfor det i denne rapport kun har været muligt at illustrere dette meget vigtige aspekt af grødeskæringen gennem nogle få udvalgte eksempler.

I vurderingen af de hydrauliske effekter er der især lagt vægt på følgende forhold:

  1. Grødens hævning af vandstanden.
     
  2. Grødeskæringens sænkning af vandstanden.
     
  3. Det tidslige forløb af vandstandens udvikling efter grødeskæring(er) som resultat af grødens genvækst.
     
  4. Grødeskæringens positive og negative indvirkninger profilets form og størrelse.

Generaliseringen af grødens og grødeskæringens hydrauliske effekter lider i meget høj grad under vandløbenes individuelle forskelle, og nedenstående eksempler giver derfor ikke et dækkende billede, men illustrerer blot nogle få problemstillinger.

10.1.1.1 Vandløb 1 – et stort problemvandløb

Vandløb 1 er et af landets mest illustrative eksempler på, hvad der sker, når man gennem en lang periode praktiserer en stadig mere intensiv grødeskæring med henblik på at imødegå de afvandingsmæssige problemer i forbindelse med sætninger i ådalens tørvejorder.

Udviklingsforløbet er det typiske for sætningstruede vandløb: den landbrugsmæssige udnyttelse af de omgivende arealer krævede sænkning af grundvandstanden, hvorved sætningerne begyndte. Og i takt med at sætningerne reducerede terrænhøjden intensiverede man grødeskæringen for at holde vandstanden nede og for at sikre drændybden. Hvilket blot fik sætningerne til at fortsætte og til sidst føre til reduktioner af terrænhøjden i ådalen på 1-2 meter.

Situationen har i adskillige år været den, at der skæres grøde mange gange i løbet af grødens vækstperiode for at hindre eller begrænse oversvømmelse af ådalens jorder, men holde dem tørre nok til landbrugsmæssig udnyttelse kan man langt fra i alle afstrømningssituationer.

At det er grøden, der hæver vandstanden i åen, kan man tydeligt se af vandstandskurven (styrevandstanden), idet den begynder at stige samtidig med at grøden begynder at vokse. Vandstanden stiger hurtigt op til et markant forhøjet niveau, men når man skærer grøde, kan man kun sænke vandstanden relativt lidt. Og på grund af den arts- og mængdemæssige dominans af enkelt pindsvineknop er genvæksten hurtig. Med det resultat, at man for at forhindre egentlig oversvømmelse må skære grøden regelmæssigt og med korte intervaller. Men holde ådalens jorder tørre nok til den ønskede landbrugsmæssige udnyttelse kan man ikke, selv ikke ved praktisering af en af de mest hyppige og talrige grødeskæringer her i landet. Hvortil naturligvis kommer de negative effekter på vandløbsmiljøet.

Den meget vigtige lære, man i henseende til afvandingsinteresserne kan uddrage af dette og adskillige andre lignende eksempler, er, at det i sætningstruede ådale kan være forbundet med meget store og langvarige tab af landbrugsarealer at tilgodese afvandingsinteresserne med intensiv og hyppig grødeskæring. Og når først terrænet har sat sig og grøden er blevet monotoniseret, så er det meget vanskeligt at ekstensivere grødeskæringen, fordi man i henseende til afvandingen ikke blot vender tilbage til en tidligere tilstand, men i stedet havner i en langt dårligere tilstand på grund af den tabte terrænhøjde.

Den anden vigtige lære, man i henseende til afvandingsinteresserne kan uddrage, er, at når man i et vandløb har en tæt grøde bestående af hurtigtvoksende pindsvineknop, så er effekten af en grødeskæring meget kortvarig, hvortil kommer det endnu ikke fuldt forklarede fænomen, at selv ikke omfattende grødeskæring kan sænke vandstanden tilnærmelsesvis til det niveau, der er gældende for vandløbet i grødefri tilstand.

10.1.1.2 Vandløb 2 – frygten for indsnævring begrunder fortsat grødeskæring

Grødeskæringsbetinget indsnævring af overbrede vandløb opfattes i de fleste tilfælde som et positivt og effektivt virkemiddel til at imødegå virkningerne af tidligere tiders overvedligeholdelse mv., men i nogle vandløb eksisterer der en udtalt frygt for, at ophør af skæring af kantvegetationen vil føre til en unaturlig indsnævring af vandløbene.

Hvis vandløbene har ringe sommervandføring, kan frygten være velbegrundet, men hvis der er tale om vandløb med en stort set uforstyrret vandføring og et upåvirket vandføringsmønster, er det vanskeligt at forestille sig, at et vandløb skulle indsnævre sig så meget, at det udgør et reelt problem, både afvandingsmæssigt og miljømæssigt. Og ikke mindst, når der er tale om et stort ureguleret vandløb med mange af det naturlige vandløbs karakteristika bevaret intakte.

Blandt de mulige årsager til indsnævring og samtidig bunderosion kan være eroderbare knækpunkter på længdeprofilet som følge af regulering, men der er en anden, mere sandsynlig årsag:

Hvis man i et vandløb med en meget vækstaktiv kantvegetation, bestående af eksempelvis høj sødgræs, skærer grøde (undervandsvegetation) ude på vandløbsbunden, så sker der som resultat af grødeskæringen en koncentration af vandstrømmen over den skårne bundflade, hvorved strømmens pres på kantzonen mindskes. Hvis grødens genvækst ude på vandløbsbunden er relativt langsom, vil det mindskede strømpres på kantzonen gøre det muligt for kantvegetationen at vokse ind i profilet, og hvis der gennemføres flere grødeskæringer i hver sæson, vil der som følge af grødeskæringen kunne ske en indsnævring, der med den praktiserede grødeskæring kun kan imødegås ved kantslåning. Det vil sige, at skæringen af grøden ude på bunden afføder et behov for skæring af kantvegetationen.

Det er umiddelbart vanskeligt at forestille sig, at på mange måder uforstyrrede og naturligt mæandrerende vandløb befinder sig i reel risiko for at snævre ind til problematisk lille bundbredde, hvis man undlader skæring af kantvegetationen. Og at det vil være et særlig udtalt problem, dersom man helt ophører med enhver form for grødeskæring.

Faktum er imidlertid, at naturlige vandløb ikke gror helt til med kantvegetation og bliver meget smalle og dybde. Og når der i det aktuelle tilfælde opleves en vis indvækst af kantvegetation, så peger alt i den givne situation på grødeskæringen af vandløbets centrale bundflade som den primære årsag.

I langt de fleste vandløb er lysindstrålingen størst i den centrale del af profilet, og som følge heraf er undervandsvegetationen almindeligvis bedst udviklet her. Hvis der langs bredderne findes en veludviklet kantvegetation, og især hvis denne består af sødgræs med delvis udhængende blade og strå, så er der ofte en tendens til, at der dannes grødefrie eller grødefattige strømrender under den udhængende kantvegetation. Disse strømrender er med til at forhindre den faste del af kantvegetationen i at bevæge sig ud i profilet og udløbere i at få rodfæste.

Når man skærer grøde i den centrale del af profilet, mindsker man vandstrømmen gennem de brednære strømrender og skaber dermed grundlaget for at kantvegetationen kan vokse ind i profilet. Samtidig med at disse strømrenders miljømæssige kvaliteter mindskes eller går tabt, dels fordi de gror til og dels fordi de sander til med sand og slam.

10.1.1.3 Vandløb 3 – indsnævring og forringelse af vandføringsevnen i forbindelse med ophør af grødeskæring

Vandløb 3 er et mellemstort vandløb, hvor man i forbindelse med ophør af grødeskæring iværksatte en overvågning af vandløbets vandafledningsevne, idet man på forhånd frygtede at ophøret af grødeskæring ville føre til en markant indsnævring dermed en forringelse af vandafledningsevnen.

Overvågningen viste, at nok skete der en vis indsnævring af vandløbet som følge af indvækst af især høj sødgræs, men langt fra i problematisk omfang. Og det kunne efter flere år uden grødeskæring konstateres, at ophøret ikke affødte væsentlige forringelser af vandafledningsevnen.

Det vurderes i det aktuelle tilfælde, at det har været af stor betydning for det uproblematiske ophør af grødeskæringen, at vandløbet har en god vandføring, at bundhældningen er stor og at afvandingsinteresserne er meget begrænsende.

10.2 Supplerende litteratur

Moeslund, B. 2005. Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet. Rapport udarbejdet af Bio/consult as for Skov- og Naturstyrelsen.