By- og Landskabsstyrelsen

8 Praktisering af ikke-miljøvenlig grødeskæring

Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport foretaget en målrettet undersøgelse af, i hvilket omfang der ude i vandløbene i det hele taget praktiseres miljøvenlig grødeskæring i overensstemmelse med Vandløbslovens § 1.

Det er heller ikke undersøgt, om manglende praktisering af miljøvenlig grødeskæring skyldes, at indholdet i regulativernes vedligeholdelsesforskrifter ikke er i overensstemmelse med Vandløbslovens bestemmelser og målsætningerne for vandløbene. Eller om der er tale om en bevidst afvigelse fra regulativernes vedligeholdelsesforskrifter.

Til trods for det manglende kendskab til årsagerne, kan man ude omkring i vandløbene med stor tydelighed konstatere, at der mange steder praktiseres ikke-miljøvenlig grødeskæring.

8.1 Ulovlig vedligeholdelse

Man skal ikke bevæge sig ret meget rundt i landet og se på ret mange vandløb, førend det viser sig, at der i nogle vandløb slet ikke praktiseres miljøvenlig grødeskæring endsige gøres forsøg herpå. Og i nogle vandløb er vandløbsvedligeholdelsen ligefrem af en sådan karakter og et sådant omfang, at den må karakteriseres som ulovlig. Den ulovlige vedligeholdelse består ofte i, at man med maskine fjerner fast bund, og ikke blot aflejringer af sand og slam. Eller i at man skærer langt mere grøde bort end foreskrevet i regulativerne.

Gransker man lidt i baggrunden for ikke at praktisere miljøvenlig vedligeholdelse, viser det sig, at der formodentlig er mange mulige årsager hertil. I nogle tilfælde er det manglende viden, der er årsag til, at grødeskæring og anden form for vedligeholdelse ikke gennemføres på miljøvenlig vis, men det virker som om der i de fleste tilfælde ligger andre motiver bag.

Problemerne med praktisering af ikke-miljøvenlig grødeskæring synes at være størst i de små og mellemstore vandløb, men der er også eksempler på, at vedligeholdelsen i store vandløb ikke er miljøvenlig.

Figur 8.1. Eksempel på grødeskæring med maskine. Ikke blot er al grøden blevet fjernet ved opgravning af hele bundflader med deres indhold af planter, hvilket i sig selv er til stor skade for vandløbskvaliteten, men der er også opgravet store mængder af vandløbsbundens faste bund med dens indhold af grus og sten.

Figur 8.1. Eksempel på grødeskæring med maskine. Ikke blot er al grøden blevet fjernet ved opgravning af hele bundflader med deres indhold af planter, hvilket i sig selv er til stor skade for vandløbskvaliteten, men der er også opgravet store mængder af vandløbsbundens faste bund med dens indhold af grus og sten.

Figur 8.2. Eksempel på meget hårdhændet vedligeholdelse i et vandløb, der har været overvedligeholdt i en lang årrække. Grødeskæringen foretages med maskine og fører til fjernelse af al grøden, uagtet at vandløbets faktiske bundbredde er større end den regulativmæssige bundbredde og uagtet at den faktiske bund ligger under den regulativmæssige bund. Maskinoprensningen var endvidere ledsaget af betydelig opgravning af grus og sten fra vandløbets faste bund. Overbredden fremgår tydeligt at billedet til højre, idet vandsluget i overkørslerne kun er ca. en tredjedel af vandløbets aktuelle bredde. Og da det er vandslugets dimensioner, der bestemmer vandføringsevnen, har man ikke opnået nogen forbedring af vandføringsevnen ved at gøre vandløbet bredere mellem overkørslerne.

Figur 8.2. Eksempel på meget hårdhændet vedligeholdelse i et vandløb, der har været overvedligeholdt i en lang årrække. Grødeskæringen foretages med maskine og fører til fjernelse af al grøden, uagtet at vandløbets faktiske bundbredde er større end den regulativmæssige bundbredde og uagtet at den faktiske bund ligger under den regulativmæssige bund. Maskinoprensningen var endvidere ledsaget af betydelig opgravning af grus og sten fra vandløbets faste bund. Overbredden fremgår tydeligt at billedet til højre, idet vandsluget i overkørslerne kun er ca. en tredjedel af vandløbets aktuelle bredde. Og da det er vandslugets dimensioner, der bestemmer vandføringsevnen, har man ikke opnået nogen forbedring af vandføringsevnen ved at gøre vandløbet bredere mellem overkørslerne.

8.1.1 Økonomi

Den samlede udgift til vandløbsvedligeholdelse udgør i størrelsesordenen flere hundrede millioner kroner på landsplan, hvorfor der er et stort økonomisk incitament til at søge at billiggøre grødeskæringen. Og eftersom der for grødeskæringens vedkommende eksisterer samme forhold mellem prisen og kvaliteten af det udførte arbejde, som gælder i en lang række andre, mere velkendte sammenhænge, må man tillægge hensynet til økonomien en stor del af ansvaret for, at der selv den dag i dag ikke gennemføres miljøvenlig grødeskæring i mange vandløb. Og det er ikke vanskeligt at finde belæg for, at det forholder sig sådan.

Det udbredte ønske om at billiggøre vedligeholdelsen mest muligt skal efter alt at dømme ses som den helt primære årsag til, at der i dag anvendes uhensigtsmæssige redskaber – både eller maskiner, hvor der kunne skæres med håndredskaber - samt alt for store maskiner i de små vandløb etc. etc.

Figur 8.3. Brugen af mejekurv er ikke nødvendigvis ensbetydende med ikke-miljøvenlig grødeskæring. Men praktiske problemer og krav om store færdigheder hos maskinføreren er sammen med vandløbsmyndighedernes ønske om at billiggøre grødeskæringen de primære årsager til, at brugen af mejekurv alt for ofte er ensbetydende med ikke-miljøvenlig grødeskæring.

Figur 8.3. Brugen af mejekurv er ikke nødvendigvis ensbetydende med ikke-miljøvenlig grødeskæring. Men praktiske problemer og krav om store færdigheder hos maskinføreren er sammen med vandløbsmyndighedernes ønske om at billiggøre grødeskæringen de primære årsager til, at brugen af mejekurv alt for ofte er ensbetydende med ikke-miljøvenlig grødeskæring.

8.1.2 Psykologisk grødeskæring

Når man forsøger at finde forklaringen på, at grødeskæringen er enten ikke-miljøvenlig eller ligefrem ulovlig, så dukker begrebet ”psykologisk grødeskæring” ofte op. Ikke som en form for grødeskæring, der er beskrevet i regulativerne, og heller ikke som en form for immateriel grødeskæring, der finder sted i folks bevidsthed. Men derimod som en meget konkret grødeskæring, hvis gennemførelse i det hele taget, og ofte også omfanget heraf, alene har til formål at berolige brugerne af vandløbene og stille dem tilfredse med, at der er gjort en indsats for at holde vandstanden nede, uagtet at der ofte ikke er noget reelt behov herfor. Eller uagtet at der ikke er nogen betydende effekt heraf.

Den psykologiske grødeskæring udstiller et meget væsentligt problem ved hele den måde vandløbene gennem de seneste ca. 25 år er blevet forvaltet på, nemlig den forskel, der blandt myndigheder og brugere af vandløbene har været med hensyn til opfattelsen af problemets størrelse og alvor, når kravene til vandafledningsevnen ikke blev anset for opfyldt i forhold til, når miljømålene ikke var opfyldt.

Figur 8.4. Eksempel på psykologisk grødeskæring. Al undervandsvegetationen er skåret bort i forbindelse med grødeskæring. Adspurgt om årsagen hertil kunne åmanden oplyse, at regulativet ganske vist kun foreskriver ca. halvdelen af grøden bortskåret, men at han skar det hele af hensyn til lodsejerne. Ikke fordi efterladelse af den foreskrevne mængde grøde var problematisk for afvandingen af de omkringliggende jorder. Men fordi bortskæring af al grøden var udtryk for stor hensyntagen til lodsejernes interesser og gav færre klager.

Figur 8.4. Eksempel på psykologisk grødeskæring. Al undervandsvegetationen er skåret bort i forbindelse med grødeskæring. Adspurgt om årsagen hertil kunne åmanden oplyse, at regulativet ganske vist kun foreskriver ca. halvdelen af grøden bortskåret, men at han skar det hele af hensyn til lodsejerne. Ikke fordi efterladelse af den foreskrevne mængde grøde var problematisk for afvandingen af de omkringliggende jorder. Men fordi bortskæring af al grøden var udtryk for stor hensyntagen til lodsejernes interesser og gav færre klager.

8.1.3 Manglende tilsyn

Megen vandløbsvedligeholdelse synes selv den dag i dag at foregå uden nogen som helst form for eller med et meget mangelfuldt tilsyn, uagtet at Vandløbsloven foreskriver, at der skal føres tilsyn. Det betyder, at der er udbredt mangel på kontrol med overholdelsen af regulativernes bestemmelser, og det har store konsekvenser for især vandløbskvaliteten, som igennem årtier har undergået stadige forringelser. Og som selv i dag undergår fortsatte forringelser.

De vedligeholdelsesbetingede forringelser af vandløbskvaliteten har i de senere år kunnet finde sted mere og mere upåagtet som følge af amternes reducerede tilsyn med vandløbenes tilstand, og der er på den baggrund sket mange miljømæssige forringelser, som kunne være undgået, og som for en stor dels vedkommende end ikke har løst afvandingsmæssige problemer.

8.1.4 Ulovlig og ikke-miljøvenlig grødeskæring slører billedet

Man kender ikke omfanget af den ikke-miljøvenlige grødeskæring, og man kan derfor heller ikke vide, i hvilket omfang manglende målopfyldelse i en meget stor del af de danske vandløb skyldes, at grødeskæringen ikke er miljøvenlig.

Den manglende viden om, hvorvidt manglende målopfyldelse skyldes den miljøvenlige grødskærings begrænsninger eller skyldes manglende praktisering af miljøvenlig grødeskæring, gør det vanskeligt at beskrive, på hvilke områder og i hvilket omfang den miljøvenlige grødeskæring som koncept er mangelfuld i henseende til at kunne medvirke til at opfylde miljømålene.

Derudover gør uklarheden det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang det er den miljøvenlige grødeskæring som teknisk disciplin, der skal ændres, eller om det er forvaltningspraksis, der skal ændres. Eller begge dele. Meget tyder på det sidste.