By- og Landskabsstyrelsen

7 Erfaringer med og viden om grødeskæring i store vandløb

Store vandløb med en bundbredde >10 meter udgør kun en lille del af samtlige danske vandløb. De havde indtil 1. januar 2007 alle status som amtsvandløb. De store vandløb har mange ligheder med de mellemstore vandløb, men der er også forhold og karakteristika, der alene er knyttet til de store vandløb.

7.1 Grøden i store vandløb

Store vandløb har i henseende til grødens artssammensætning og struktur stor lighed med de mellemstore vandløb, men i de store vandløb er dybden nogle steder så stor, at der på grund af lysmangel ikke vokser grøde i de dybeste partier, det vil typisk sige i høllerne. Til gengæld kan der være en meget veludviklet grøde på de lavvandede stryg.

Brinkvegetationen spiller altid en underordnet rolle i de store vandløb, uagtet at den er lige så veludviklet som i små og mellemstore vandløb, hvorimod kantvegetationen kan udgøre en mere betydende del af den samlede grøde. Det gælder især i de store vandløb, hvor der findes en højtvoksende kantvegetation med arter som tagrør og dunhammer, og hvor kantvegetationen har stor lighed med rørsumpen i søer. Samt naturligvis i de store vandløb, hvor der som følge af mange års overvedligeholdelse er skabt en stor overbredde.

De store vandløb er de naturlige voksesteder for mange vandaks-arter, og deres veldokumenterede tilbagegang gennem de seneste godt 100 år skyldes primært forandringer af levevilkårene i de store vandløb som følge af reguleringer og kanaliseringer, men også grødeskæringen må tillægges betydning, i nogle vandløb endog stor betydning.

7.2 Praksis

Forvaltningen af alle store vandløb synes at ske på grundlag af regulativer, og disse synes for hovedpartens vedkommende at være blevet udarbejdet på grundlag af et detaljeret kendskab til vandføringens størrelse og variation samt på grundlag af tidligere regulativer. Regulativerne, og dermed også grødeskæringsforskrifterne, synes for adskillige store vandløbs vedkommende at være blevet revideret én eller flere gange siden Vandløbslovens ikrafttræden.

For de store vandløbs vedkommende er der typisk fastsat bestemmelser om, at grøden skal skæres i strømrende eller om, at der skal efterlades grødebræmmer langs bredderne. Derudover er der i nogle regulativer fastsat bestemmelser om, at der kan iværksættes supplerende grødeskæring, dersom ekstraordinær stor grødevækst eller ekstraordinære nedbørshændelser giver behov herfor.

Det er i gruppen af store vandløb, at man finder nogle af de mest intensivt vedligeholdte vandløb med mange grødeskæringer i løbet af sæsonen, og selvom denne meget omfattende vedligeholdelse i de fleste tilfælde er blevet ekstensiveret, så er der stadig store vandløb, hvori der i løbet af grødens vækstperiode skæres grøde 4 gange eller flere. Det drejer sig fortrinsvis om vandløb, i hvis nærmeste omgivelser der er store landbrugsinteresser samtidig med at der er sket sætninger. Og det skal nævnes, at selvom grødeskæringen i disse vandløb i dag synes meget omfattende, så er den aktuelle praksis resultat af en ekstensivering, der er gennemført med henblik på at bringe tidligere tiders ulovlige overvedligeholdelse til ophør og samtidig tage et større miljøhensyn i overensstemmelse med Vandløbslovens bestemmelser.

7.2.1 Generel og speciel strømrendeskæring

Grødeskæringen i de store vandløb foregår stort set kun ved brug af grødeskæringsbåde, og i det omfang, der overhovedet praktiseres strømrendeskæring, er der tale om generel strømrendeskæring, det vil sige skæring i én strømrende.

Det hænger naturligt sammen med, at det er meget vanskeligt at foretage mere nuancerede former for grødeskæring i de store vandløb.

Den typiske grødeskæring i store vandløb består derfor i at skære grøden i en strømrende, hvis bredde er fastlagt i regulativerne.

Det er i nogle af de store vandløb, at man finder den generelle strømrendeskærings manglende evne til at tilgodese de naturlige strukturer og mønstre bedst illustreret, nemlig i de store vandløb, hvor der findes lavvandede stryg. På disse har grøden et helt specielt vækstmønster og en speciel struktur, hvorigennem vandet ikke strømmer i én gennemgående, men i mange små og større, indbyrdes flettede strømme.

Når der skæres med båd hen over sådanne stryg, kan grødeskæringsbåden ikke skære i overensstemmelse med de naturlige mønstre og former, og der sker derfor med stor sandsynlighed en ødelæggelse af nogle af strygenes grundlæggende kvaliteter, når man koncentrerer vandstrømmen i én eller nogle få, men brede strømrender. Og hvis man skærer i en strømrende med samme forløb og beliggenhed år efter år, er der risiko for mere varige ødelæggelser af strygene.

Et andet udbredt problem i de store vandløb er, at det i de dybeste partier er vanskeligt eller umuligt at skære grøden i bunde i strømrenden. Resultatet er i værste fald, at får skåret en kasseformet rende gennem grøden.

7.2.2 Sikring af vandføringsevnen

De store vandløb gennemstrømmer for hovedpartens vedkommende store ådale, ofte med store landbrugsinteresser, og der knytter sig derfor store afvandingsinteresser til mange af de store vandløb. De fleste store vandløb er derfor genstand for regelmæssig grødeskæring. Der findes dog også store vandløb, hvor grødeskæringen er blevet bragt til ophør, uden at det har skabt afvandingsmæssige problemer. Og der findes store vandløb, hvor hensynet til lystfiskeri også indgår i begrundelsen for at skære grøde.

Der findes i gruppen af store vandløb adskillige, der har været overvedligeholdt gennem flere årtier som følge af sætninger i de omgivende arealers tørvejorder.

Denne overvedligeholdelse er i dag bragt til ophør eller er under afvikling, men der er store – både afvandingsmæssige og miljømæssige - problemer forbundet hermed på grund af sætningerne. Og netop årtiers sætninger er årsag til, at det er endog meget vanskeligt at sikre afvandingsinteresserne, slåedes som det er beskrevet i regulativerne. Ligesom det er vanskeligt at tilgodese miljøinteresserne.

7.2.3 Miljøhensyn

Mange af de store vandløb rummer store natur- og miljøværdier, og flere er på den baggrund udpeget som Natura 2000-vandløb. Der er derfor generelt stor opmærksomhed om opfyldelsen af miljømålene for de store vandløb. Dertil kommer, at det især er i gruppen af store vandløb, at man finder såvel floraen som faunaen (smådyr og fisk) bedst bevaret. Der er derfor et stort behov for at få bevaret de eksisterende miljøkvaliteter såvel som at få forbedret forholdene, hvor disse ikke er i overensstemmelse med miljømålene.

Miljøhensynet er i enkelte tilfælde udmøntet i ophør af grødeskæring, men flere store vandløb med en oplagt mulighed for ophør af grødeskæring afventer stadig en tilsvarende omlægning af vedligeholdelsespraksis.

I de store vandløb, hvor der skæres grøde, beror miljøvenligheden på antagelserne om strømrendeskæringens miljømæssige kvaliteter. Sådan må det langt hen ad vejen være, idet de store vandløb ikke rummer samme muligheder for en nuanceret grødeskæring som de små og mellemstore vandløb.

Dertil kommer, at de store vandløb formodentlig ikke er helt så følsomme overfor de finere nuancer, som de små og mellemstore vandløb er, når det gælder smådyr og fisk. Men når det gælder grøden selv, beror grødeskæringens miljøvenlighed på, om det er muligt at tage de nødvendige hensyn til de specielle arter, der er knyttet til de store vandløb, eksempelvis de store vandaks-arter og deres hybrider.

Når der i de store vandløb skæres grøde med båd, er det imidlertid af meget stor betydning, at strømrendeskæringens ikke fører til ødelæggelser af de særlige strukturer og mønstre på strygene, jf. forholdene i mellemstore vandløb. Der findes flere eksempler på, at ødelæggelser af strygenes særlige grødestruktur har fundet sted, ikke som følge af ond vilje, men som følge af metodens og redskabernes begrænsninger.

7.3 Redskaber

Grødeskæring foregår i store vandløb næsten udelukkende ved brug af grødeskæringsbåde af forskellig størrelse og type.

De fleste både er forsynet med klippeaggregater af fingerklippertypen, typisk 1-3 meter brede og monteret på hæve-sænke-arme. For at undgå at selve klippeaggregatet går i bunden, er det typisk forsynet med meder af træ eller metal, som gør, at grøden afskæres nogle centimeter over bunden.

Enkelte steder benyttes der grødeskæringsbåde, der er forsynet med tunge metalknive, der ved hjælp af motordrevne plejlstænger bevæges frem og tilbage mens båden sejler. Knivene afskærer grøden ved eller tæt under bundens overflade, og funktionen kan bedst sammenlignes med et skuffejerns funktion.

Mange grødeskæringsbåde er foruden klipper til bundgrøden også forsynet med et klippeaggregat til lodret afklipning af kant- og brinkvegetation.

Uanset hvilke typer af både, der er tale om, er bådene udelukkende designet med henblik på at kunne gennemføre en effektiv grødeskæring. Der er således ikke megen miljøvenlighed i måden, hvorpå grødeskæringsbåde er udformet og anvendes.

7.4 Typespecifikke problemer

Kun ganske få danske vandløb i kategorien ”store vandløb” har en sådan størrelse, at de på afgørende vis adskiller sig grødemæssigt fra de mellemstore vandløb. Det betyder, at flertallet af vandløb i kategorien ”store vandløb” har en grøde, hvis struktur og udbredelse på bunden i store træk svarer til, hvad man finder i de mellemstore vandløb.

7.4.1 Problemer affødt af de anvendte redskaber

Et af de væsentligste problemer i de store vandløb er, at de huser en grøde, hvor hensynet til strukturen og artssammensætningen bedst kan tages ved brug af håndredskaber, men hvor grødeskæring med håndredskaber stortset ikke er mulig, hvorfor grødeskæringen af praktiske årsager stort set altid sker ved brug af grødeskæringsbåde.

Grødeskæringsbåde kan i kraft af deres størrelse og udformning ikke tage de ønskelige hensyn til vegetationens naturlige struktur, og de kan heller ikke, trods målrettede forsøg herpå, anvendes til at foretage en artsdifferentieret grødeskæring.

Eksempel 1

Et stort ureguleret vandløb med mæandrerende forløb og regelmæssig vekslen mellem høller og stryg grødeskæres med båd. Der skæres i strømrende, og strømrenden har samme forløb og beliggenhed fra år til år.

På strygene er vandløbsbredden typisk større end mellem strygene, hvorfor strømrendens regulativbestemte bredde svarer til kun ca. halvdelen af bundbredden på stryget.

Ved at skære i én strømrende på stryget, hvor vandet normalt løber i talrige flettede strømrender hen over hele stryget, koncentrerer man vandstrømmen på unaturlig vis i en enkelt strømrende. Det havde i det aktuelle tilfælde den konsekvens, at vandstrømmen med tiden blev trukket over i den ene side af stryget, mens den anden side groede til i opret kantvegetation på grund af reduceret strømhastighed og sedimentaflejringer.

Grødeskæring ”efter bogen”, men i modstrid med de naturlige grøde- og strømningsmønstre ødelagde i det aktuelle tilfælde strygets naturlige struktur og hydro-morfologi.

På et andet stryg i samme vandløb forsøgte man at undgå denne udvikling ved at åbne flere strømrender hen over stryget. Men på grund af klipperens store bredde, fik de resulterende strømrender en for stor bredde, med det resultat at vandet fra at strømme gennem mange smalle strømrender nu blev samlet i nogle få, og i forhold til strygets naturlige forhold, alt for brede strømrender. Med deraf følgende negative effekter på grøden og de naturlige strømningsmønstre.


Eksempel 2

Et stort vandløb har i kraft af klart vand og en forholdsvis ringe vanddybde en veludviklet, mosaikagtig undervandsvegetation med dominans af pudeformede bevoksninger af vandstjerne ude på vandløbsbunden og en veludviklet kantvegetation bestående af høj sødgræs.

Grøden skæres med båd, og det er i løbet af ganske få år lykkedes at få reduceret en voldsom overbredde til en mere naturlig bredde ved at skære i én strømrende med samme forløb og beliggenhed fra år til år. Samtidig er der opnået et bugtet forløb.

Brugen af båd har den åbenlyse ulempe, at det på grund af klippebordets bredde ikke er muligt at tage hensyn til undervandsvegetationens naturlige struktur. Derved reduceres den miljømæssige værdi af en i øvrigt meget positiv udvikling i retning fra et overbredt, kanalagtigt og fysisk forarmet vandløb til et vandløb med en mere naturlig bredde og en bedre fysisk vandløbskvalitet. Grødeskæringen i én strømrende med fast løb og beliggenhed udnytter således muligheden for at igangsætte og fremme en retningsbestemt formudvikling, men redskabet – grødeskæringsbåden – giver ikke mulighed for at tilgodese vandløbets undervandsvegetation, hverken med hensyn til artssammensætning eller struktur.


Eksempel 3

I store vandløb overstiger vanddybden ofte den dybde, hvortil grødeskæringsbådenes klippebord kan sænkes. Det betyder, at grøden bliver skåret af tæt over bunden på lavt vand, mens kun den øverste del af grøden bliver skåret af på dybt vand.

Denne måde at skære grøden på har flere alvorlige ulemper. Først og fremmest bliver grøden ikke skåret effektivt væk fra strømrenden, der naturligt går gennem vandløbets dybeste punkter. Forsøg på at skære i strømrende giver derfor ikke den ønskede optimering af vandafledningen. Derudover rummer denne måde at skære grøde på en alvorlig risiko for, at der sker aflejringer af sediment i vandløbets dybe dele, idet efterladt grøde i de dybe partier bremser vandet og øger risikoen for aflejringer. På længere sigt kan efterladelse af grøde i de dybe partier føre til, at der sker unaturlige forandringer af vandløbets form og profil.


Eksempel 4

I et stort vandløb resulterer grødeskæring i en så kraftig reduktion af vanddybden, at grødeskæringen må gennemføres på en helt bestemt måde for at undgå grundstødning.

Fremgangsmåden er følgende: der sejles typisk med to både for ved én nedstrøms gennemsejling at kunne skære grøden i regulativmæssig bredde. Ved at skære på denne måde ”rider” bådene på den ”bølge”, som dannes ved grødeskæringen, og de kan på den måde sejle hen over strækninger og partier, som efter den fulde vandstandssænkning ikke kan besejles.

Fremgangsmåden har flere negative effekter på vandløbsmiljøet, først og fremmest voldsom sænkning af vandstanden/vanddybden og deraf følgende forringelse af habitatkvaliteten for større fisk. Derudover har fremgangsmåden den ulempe, at ”bølgen” skyller en stor del af den afskårne grøde ind over den grøde, der er blevet efterladt omkring strømrenden, med det resultat, at der kan aflejres tykke lag af grøde oven på den efterladte grøde. Med deraf følgende forringelser af vækstbetingelserne for den efterladte grøde.