By- og Landskabsstyrelsen

6 Erfaringer med og viden om grødeskæring i mellemstore vandløb

Gruppen af mellemstore vandløb (bundbredde 2-10 meter) rummer hovedparten af samtlige vandløb med en bundbredde >2 meter. I henseende til grøde udmærker de mellemstore vandløb sig ved at være tilstrækkeligt lysåbne til, at der kan vokse undervandsvegetation næsten overalt på bunden, og ved at kant- og brinkvegetationen almindeligvis udgør en relativt lille del af den samlede vandløbsvegetation; jo større vandløb desto mindre del. De mellemstore vandløb blev for hovedpartens vedkommende administreret af amterne frem til 2007, da forvaltningen blev overdraget til kommunerne.

6.1 Grøden i mellemstore vandløb

Gruppen af mellemstore vandløb rummer i henseende til grøde de mest typiske vandløb. I kraft af vandløbenes størrelse er der almindeligvis godt lysindfald til bunden, hvor der ofte findes en veludviklet undervandsvegetation. Langs bredderne er der ofte forekomst af kantvegetation, om end den mangler i nogle mellemstore vandløb på grund af profilets (menneskeskabte) form. På brinkerne er der almindeligvis samme type af vegetation som i de små vandløb, men brinkvegetationens relative mængdemæssige betydning er langt mindre i de mellemstore vandløb end i de små vandløb.

Figur 6.1. Eksempler på undervandsvegetation i mellemstore vandløb. Øverst til venstre store pudeformede bevoksninger af vandstjerne. Øverst til højre tætte, sammenhængende bevoksninger af vandstjerne med islæt af enkelt pindsvineknop og vandpest. Nederst til venstre en mosaikagtig grøde med enkelt pindsvineknop, vandkrans, smalbladet mærke, vandstjerne, kruset vandaks og vandranunkel. Nederst til højre næsten rene bevoksninger af blomstrende vandranunkel.

Figur 6.1. Eksempler på undervandsvegetation i mellemstore vandløb. Øverst til venstre store pudeformede bevoksninger af vandstjerne. Øverst til højre tætte, sammenhængende bevoksninger af vandstjerne med islæt af enkelt pindsvineknop og vandpest. Nederst til venstre en mosaikagtig grøde med enkelt pindsvineknop, vandkrans, smalbladet mærke, vandstjerne, kruset vandaks og vandranunkel. Nederst til højre næsten rene bevoksninger af blomstrende vandranunkel.

Det er ofte de mellemstore vandløb, man tænker på, når talen er om grøde i vandløb, dels fordi ordet grøde for de fleste er synonym med undervandsvegetation, dels fordi denne gruppe af vandløb huser en meget stor del af den samlede mængde arter, der forekommer i vandløb, og dels fordi det er her, man som regel ser undervandsvegetationen bedst udviklet, både artsmæssigt og strukturmæssigt.

6.2 Praksis

Regulativerne, og dermed vedligeholdelsespraksis, synes i de mellemstore vandløb i højere grad end i de små vandløb at være baseret på kendskab til vandføringens størrelse og variation. Og der synes i gruppen af mellemstore vandløb at være sket flere miljøbegrundede justeringer af grødeskæringens omfang og indhold i forbindelse med revisioner af regulativerne end i de små vandløb. Endelig synes der at have eksisteret regulativer for de mellemstore vandløb langt tilbage i tiden, hvorfor forvaltningspraksis for de fleste mellemstore vandløbs vedkommende har en årelang forankring i regulativer.

Gruppen af mellemstore vandløb spænder vidt i henseende til grødeskæringspraksis. Først og fremmest gennemføres grødeskæringen i de mellemstore vandløb med stort set alle gængse typer af redskaber. Dernæst er det i de mellemstore vandløb, at man har de bedste forudsætninger for at praktisere miljøvenlig grødeskæring. Og endelig er det i de mellemstore vandløb, at man har de bedste forudsætninger for at få den miljøvenlige grødeskæring til at give de ønskede resultater.

Der er flere årsager til denne øgede fokusering på de miljømæssige værdier, men én af de vigtige er formodentlig, at der er mere fokus på miljøtilstanden i disse vandløb, bl.a. fra lystfiskere, og at grødeskæringens konsekvenser generelt er mere synlige her. Samt ydermere, at der i højere grad i forvaltningen af vandløbene har været involveret personer med vandløbsbiologisk viden.

Uagtet den større opmærksomhed om de miljømæssige forhold er forvaltningspraksis i de mellemstore vandløb imidlertid også præget af, at afvandingsinteresserne vejer tungt, og i de fleste tilfælde tungest.

Alligevel er det også i gruppen af mellemstore vandløb, at man finder illustrative eksempler på, at grødeskæringen er blevet bragt til ophør af hensyn til miljøet, og uden at der efterfølgende har været problemer i forhold til afvandingsinteresserne.

6.2.1 Generel og speciel strømrendeskæring

I de mellemstore vandløb er der bedre plads end i de små vandløb til at praktisere generel strømrendeskæring, det vil sige skæring i én strømrende efter de generelle regningslinier med efterladelse af grøde omkring strømrenden, forudsat naturligvis at regulativerne giver mulighed herfor. Og det er derfor i gruppen af mellemstore vandløb, at man ser denne form for miljøvenlig grødeskæring praktiseret i størst omfang. Hvorfor det er i denne størrelsesgruppe, at strømrendeskæringens muligheder og begrænsninger kommer tydeligst til udtryk.

Hvor vanddybden tillader det, foregår grødeskæringen ofte ved vadning og ved brug af håndredskaber, men fordi dybden i mange mellemstore vandløb ofte er for stor til vadning, og fordi bunden i mange vandløb er blød og giver vanskeligheder med skære grøde ved vadning, er brug af grødeskæringsbåd almindeligt forekommende. De største af de mellemstore vandløb skæres fortrinsvis med grødeskæringsbåd. I en del mellemstore vandløb skæres der også grøde ved brug af maskine, fortrinsvis forsynet med mejekurv.

Der synes at være en tendens til øget brug af båd og mejekurv, angiveligt af økonomiske og praktiske årsager, uagtet at brug af håndredskaber er mulig. Og uagtet at brugen af håndredskaber giver de bedste forudsætninger for at tage de nødvendige miljøhensyn.

Uanset redskabet praktiseres der i de mellemstore vandløb først og fremmest generel strømrendeskæring. Det synes generelt at hænge sammen med, at der for flertallet af vandløbenes vedkommende i regulativerne er formuleret bestemmelser om grødeskæring i en strømrende med en bestemt bredde eller en bredde, der skal ligge inden for et bestemt breddeinterval. Men derudover hænger denne praksis sammen med brugen af båd og maskine, idet disse to redskaber i al væsentlighed kun kan skære i én strømrende.

I et fåtal af mellemstore vandløb praktiseres der speciel strømrendeskæring i tillæg til den generelle strømrendeskæring eller som alternativ til den generelle strømrendeskæring. Motiverne til praktisering af speciel strømrendeskæring er bl.a. ønsker om at tilgodese særlige grødearter, ønsket om at opretholde bevoksninger af undervandsplanter ude i strømrenden eller ønsket om at bevare undervandsvegetation i vandløb, hvor grødeskæringen i øvrigt især er rettet mod kantvegetationen.

I de mange mellemstore vandløb, hvor grøden som kombineret resultat af regulering og hårdhændet vedligeholdelse har udviklet sig til tætte, monospecifikke bevoksninger af robuste og hurtigtvoksende arter, især enkelt pindsvineknop, praktiseres der almindeligvis generel strømrendeskæring efter de generelle retningslinier, primært fordi det er (stort set) eneste mulighed. Og dels fordi det er vanskeligt at begrunde en anden form for grødeskæring.

Der findes flere eksempler på, at det ved målrettet grødeskæring med grødeskæringsbåd er lykkedes at igangsætte en markant, retningsbestemt formudvikling i mellemstore vandløb. Grødeskæringen har således opfyldt en væsentlig del af den miljømæssige mission – udviklingen af et bugtet forløb - men fejlet en anden, nemlig hensynet til grøden og vandløbsmiljøet ude på vandløbsbunden.

Der er ikke tale om, at det ene hensyn er sat over det andet, men derimod om, at omstændighederne – et mellemstort vandløb der på grund af stor vanddybde og blød bund skæres med båd – ikke tillader samtidig hensyntagen til begge forhold. Eksemplet illustrerer derved et af de store dilemmaer, der eksisterer omkring miljøvenlig grødeskæring i mellemstore vandløb: selvom viljen er til stede til at skære miljøvenligt, er forudsætningerne ikke altid til stede, hverken rent praktisk eller redskabsmæssigt. Eksemplerne peger derfor med stor tydelighed på behovet for nytænkning når det gælder miljøvenlig grødeskæring i de mellemstore vandløb.

Figur 6.2. Eksempel på generel strømrendeskæring i strømrende med fast forløb og beliggenhed. Dette mellemstore vandløb skæres med båd og det er i løbet af få år lykkedes at skabe et smallere, bugtet vandløb nede i det overbrede profil med deraf følgende forbedringer af den hydro-morfologiske tilstand. Desværre indebærer brugen af grødeskæringsbåd, at stort set al undervandsvegetation skæres bort ude i strømrenden, hvorved vandløbet mister et meget vigtigt biologisk element – grøden selv – og ikke mindst den dermed forbundne levestedskvalitet for fisk og smådyr. Bræmmerne af kantplanter danner gradvis faste brinker på grund af aflejringer af sand og slam, hvorved det faste profil gradvis indsnævres til den bredde, hvori regulativet foreskriver grøden fjernet. Men selv inden det sker, er problemet, at nok efterlades der megen grøde i vandløbsprofilet, men der er tale om massive bevoksninger af kantplanter, der i forhold til fisk og smådyr ikke rummer nær samme levestedskvaliteter som den undervandsvegetation, der skæres bort.

Figur 6.2. Eksempel på generel strømrendeskæring i strømrende med fast forløb og beliggenhed. Dette mellemstore vandløb skæres med båd og det er i løbet af få år lykkedes at skabe et smallere, bugtet vandløb nede i det overbrede profil med deraf følgende forbedringer af den hydro-morfologiske tilstand. Desværre indebærer brugen af grødeskæringsbåd, at stort set al undervandsvegetation skæres bort ude i strømrenden, hvorved vandløbet mister et meget vigtigt biologisk element – grøden selv – og ikke mindst den dermed forbundne levestedskvalitet for fisk og smådyr. Bræmmerne af kantplanter danner gradvis faste brinker på grund af aflejringer af sand og slam, hvorved det faste profil gradvis indsnævres til den bredde, hvori regulativet foreskriver grøden fjernet. Men selv inden det sker, er problemet, at nok efterlades der megen grøde i vandløbsprofilet, men der er tale om massive bevoksninger af kantplanter, der i forhold til fisk og smådyr ikke rummer nær samme levestedskvaliteter som den undervandsvegetation, der skæres bort.

Lignende erfaringer er gjort i andre vandløb, og fra Ringe Å på Fyn foreligger et af de meget få, og samtidig meget grundige effektstudier af strømrendeskæring.

6.2.2 Sikring af vandføringsevnen

Forvaltningspraksis synes i de fleste mellemstore vandløb at være fokuseret på vandføringsevnen, således som det generelt er tilfældet. Det kommer typisk til udtryk gennem det forhold, at selvom regulativerne ofte angiver en mindste henholdsvis en største strømrendebredde, så skæres der ofte i største bredde.

Derudover kommer hensynet til afvandingsinteresserne ofte til udtryk gennem regulativmæssige bestemmelser om, at vandløbsmyndigheden kan iværksætte supplerende skæring, hvis det skønnes nødvendigt på grund af ekstraordinært store mængder grøde i vandløbene eller ekstraordinært store mængder nedbør og deraf følgende store afstrømninger og høje vandstande. Og i nogle vandløb (med store afvandingsinteresser i de nære omgivelser) synes supplerende grødeskæring at være blevet reglen snarere end undtagelsen.

Endelig kommer hensynet afvandingsinteresserne ikke helt sjældent til udtryk gennem grødeskæring ud over regulativernes bestemmelser.

Det er også i gruppen af mellemstore vandløb, at fortolkningen af anbefalingerne om grødeskæringens omfang kommer tydeligst til udtryk. Det er således ikke usædvanligt, at grøden skæres i fuld regulativmæssig bredde eller meget tæt på fuld regulativmæssig bundbredde, og at efterladelse af grøde beror på, om vandløbet er overbredt, det vil sige at der findes bundflader uden for det regulativmæssige profil, hvorpå vandløbsmyndigheden hverken er forpligtiget til eller berettiget til at skære grøde.

Figur 6.3. Højt målsat vandløb med god fysisk vandløbskvalitet og en meget veludviklet grøde – to væsentlige forudsætninger for vandløbets dokumenterede store produktion af ørred. I forbindelse med grødeskæring fjernes al undervandsvegetationen og vandløbet mister med ét slag en meget stor del af levestedskvaliteten for ørred, dels på grund af tabet af skjul og strømlæ mv. og dels på grund af meget lav vanddybde i første del af perioden efter grødeskæring.

Figur 6.3. Højt målsat vandløb med god fysisk vandløbskvalitet og en meget veludviklet grøde – to væsentlige forudsætninger for vandløbets dokumenterede store produktion af ørred. I forbindelse med grødeskæring fjernes al undervandsvegetationen og vandløbet mister med ét slag en meget stor del af levestedskvaliteten for ørred, dels på grund af tabet af skjul og strømlæ mv. og dels på grund af meget lav vanddybde i første del af perioden efter grødeskæring.

6.2.3 Miljøhensyn

Hensynet til miljøforholdene synes generelt at være mere udtalt i de mellemstore vandløb end i de små vandløb af årsager som nævnt ovenfor. Det er derfor, at man i gruppen af mellemstore vandløb finder nogle af de bedste eksempler på den miljøvenlige grødeskærings muligheder.

Desuagtet gælder det også for de mellemstore vandløb, at afvandingsinteresserne vejer meget tungt. Praksis er ofte er at anvende regulativernes vedligeholdelsesforskrifter fuldt ud, det vi sige at skære i største lovlige bredde, uagtet at hensynet til miljøet taler for en mindre bredde. Derudover er hensynet til miljøforholdene i en del vandløb begrænset af supplerende skæringer, og endelig er der også i gruppen af mellemstore vandløb adskillige eksempler på bevidst overvedligeholdelse, det vil sige en vedligeholdelse, der har åbenlyst negative effekter på miljøtilstanden.

Der er dog eksempler på, at man i mellemstore vandløb har indset unødvendigheden af at skære bredt og hyppigt, hvorfor der i de senere år er udfærdiget regulativer eller tillæg til eksisterende regulativer, der begrænser grødeskæringens omfang.

Det største problem i henseende til miljøinteresserne og –værdierne i de mellemstore vandløb er imidlertid affødt af brugen af grødeskæringsbåde og gravemaskiner med mejekurv.

Når der skæres med båd, er både klippebordets bredde og bådens dybgang begrænsende for hensynet til miljøtilstanden. En båd kan selvsagt ikke skære i mindre bredde end bredden af klippebordet, og et bredt klippebord kan på tilsvarende vis ikke anvendes til at skære i overensstemmelse med grødens naturlige, ofte mosaikagtige struktur, hvori der indgår smalle og bugtede strømrender. Dertil kommer, at når der skæres med båd i vandløb med lille vandføring, så er selve sejladsen ofte forbundet med så store vanskeligheder, at det tilsidesætter væsentlige dele af miljøhensynet.

Et typisk problem er, at vandløbenes vandføring ofte er lille, men vandstanden høj, når grødeskæringen påbegyndes. Det betyder, at vandstanden efter grødeskæring er lille, og hvis man rent fysisk skal kunne sejle gennem vandløbet eller strækningen, er man henvist til at sejle på den ”bølge”, som grødeskæringen skaber. Ligesom man er henvist til at sejle med strømmen, selvom det optimale ville være at sejle mod strømmen. Og man er henvist til at skære med flere både samtidig, hvis der skal skæres i større bredde end bredden af ét klippebord, idet der typisk ikke er tilstrækkelig vanddybde til at sejle gennem vandløbet i to eller flere omgange.

Et andet væsentligt problem ved brugen af grødeskæringsbåd er, at klippebordet ofte ikke kan nå ned til bunden i de dybeste partier, særlig ikke hvis der sejles på en ”bølge”. Herved efterlades der ofte høj grøde i høllerne, mens der skæres i bunde på lavere vand, hvilket kan betyde en ødelæggelse af de naturlige hydro-morfologiske forhold.

Også brugen af mejekurv kan være forbundet med miljømæssige problemer. Der findes ganske vist eksempler på, at dygtige maskinførere kan gennemføre grødeskæring med høj grad af miljøvenlighed ved brug af mejekurv, men brugen af for brede/store mejekurve og en presset økonomi og tidsplan gør meget ofte brugen af mejekurv til en lidet miljøvenlig form for grødeskæring. Og når der bruges mejekurv på den måde, er der store risiko for, at ikke blot hensynet til grøden og det dermed forbundne vandløbsmiljø lider overlast, men også at der sker opgravning af sten og grus og andre former for ødelæggelse af den fysiske vandløbskvalitet.

Der er i enkelte mellemstore vandløb gjort forsøg med at bringe grødeskæringen til ophør, og en væsentlig del af den tilgængelige viden om dette miljømæssigt vigtige tiltag stammer fra disse vandløb.

Forsøgene er for få til at give et generelt billede af mulighederne for at bringe grødeskæringen til ophør, men de peger på nogle af de faktorer, som synes at være af betydning for at kunne anvende ophør af grødeskæring som midlet til at forbedre vandløbskvaliteten: god og forholdsvis stabil vandføring uden ekstremer, god bundhældning og en bund med højt indhold af grus og sten. Hvortil naturligvis kommer vigende afvandingsinteresser.


Der er i enkelte mellemstore vandløb med forekomst af en monospecifik grøde bestående af enkelt pindsvineknop gjort forsøg med at ændre grødeskæringen for ad den vej at forsøge at erstatte den meget ensartede og - både vedligeholdelsesmæssigt og miljømæssigt – problematiske grøde med en mere varieret grøde.

Forsøgene har været nøje overvåget, men de lider generelt af for korte forsøgsstrækninger og af for kort varighed til at kunne bruges som dokumentation af fremgangsmådernes anvendelighed. Ikke desto mindre giver forsøgene en god indikation af nogle farbare veje, når en ensartet og problemvoldende grøde ønskes erstattet af en mere varieret og mindre problemvoldende grøde.


6.2.4 Redskaber

I mange, men langt fra i alle mellemstore vandløb med mulighed for grødeskæring ved brug af håndredskaber, sker grødeskæringen ved brug af le, eller sjældnere ved brug af motorle.

Hvis der kan sejles med grødeskæringsbåd, synes hensynet til økonomi og arbejdets praktiske gennemførelse ofte at føre til, at skæring med håndredskaber erstattes af skæring med båd. Hvor der er tale om mindre vandløb eller hvor der er tale om, at grødeskæringen forårsager omfattende sænkning af vandstanden, kan brugen af båd føre til en utilsigtet, men af hensyn til sejladsen nødvendig tilsidesættelse af miljøinteresserne. Det være sig eksempelvis i vandløb, hvor vanddybden er på kanten af at tillade sejlads, og hvor man derfor er nødsaget til at tage en række praktiske hensyn på miljøinteressernes bekostning.

Hvis vandløbene har tendens til at gro kraftigt til med grøde, typisk som følge af periodisk ringe vandføring eller forekomst af særlige grødearter (e.g. brøndkarse), anvendes der ofte mejekurv, idet den gør det muligt hurtigt og effektivt at fjerne de store mængder grøde, der typisk er tale om. Og som det er vanskeligt eller umuligt at skære og fjerne fra vandløbet under brug af håndkraft og håndredskaber, endsige at få til at drive med strømmen til særlige opsamlingspladser.

I nogle mellemstore vandløb praktiseres der en mere omfattende grødeskæring end nødvendigt af hensyn til afvandingsinteresserne. Det skyldes, at efterladelse af megen undervandsvegetation og kantvegetation, i nogle tilfælde tillige udhængende brinkvegetation, kan forårsage store vanskeligheder med at få grøden til at drive med strømmen til særlige opsamlingsplaser. I sådanne tilfælde skæres der bredt alene af praktiske årsager.

Også forekomst af tagrør er i mange mellemstore vandløb begrundelse for at anvende mejekurv og gravemaskine.

6.2.5 Opsamling af afskåren grøde

I de mellemstore vandløb er det almindelig praksis at lade den afskårne grøde drive med strømmen til opsamling ved særlige opsamlingssteder forsynet med flydespærringer, idet det under de fleste omstændigheder er umuligt at opsamle grøden løbende og oplægge den på brinkerne eller på vandløbenes overkant. Med mindre der anvendes mejekurv til grødeskæringen.

Praksis med at lade afskåren grøde drive med strømmen til efterfølgende opsamling indebærer risiko for, at der dannes propper af sammendreven grøde og at afskåren grøde driver ind over tilbagebleven grøde og der aflejres i lag, der kan virke skyggende for den grøde, som man ønsker bevaret.

Kun ved brug af mejekurv eller gravemaskine er det muligt at optage og oplægge grøden løbende.

Figur 6.4. Mellemstort, dybt nedskåret vandløb med stor vintervandføring og lille sommervandføring. I løbet af vækstperioden falder vandføringen og vandstanden meget, og der skabes grundlag for at kantplanter kan vokse på næsten hele bundfladen. Som resultat heraf sker der udvikling af en meget tæt og høj kantvegetation overalt i vandløbet, hvilket sammen med en tilsvarende højtvoksende brinkvegetation bevirker en fuldstændig tilgroning af vandløbet. Til trods for vandløbets ringe vanddybde er manuel grødeskæring stort set umulig at gennemføre, dels på grund af de meget store mængder højtvoksende grøde, dels på grund af den manglende mulighed for at få den afskårne grøde til at drive med strømmen og dels på grund af manglende mulighed for med håndkraft at oplægge den afskårne grøde på vandløbets overkant. Grødeskæringen gennemføres derfor med mejekurv, og der sker en næsten fuldstændig fjernelse af al grøde. På grund af den dybe nedskæring og den tætte grøde er det vanskeligt at gennemføre grødeskæringen med den ønskelige hensyntagen til vandløbsmiljøet, og resultatet er en meget hårdhændet grødeskæring, hvor ikke blot grøden, men også grus og sten fra bunden bliver fjernet. Sidstnævnte næppe bevidst, men fordi det er umuligt eller meget vanskeligt og tidkrævende at undgå, når oversigtsforholdene er meget dårlige.

Figur 6.4. Mellemstort, dybt nedskåret vandløb med stor vintervandføring og lille sommervandføring. I løbet af vækstperioden falder vandføringen og vandstanden meget, og der skabes grundlag for at kantplanter kan vokse på næsten hele bundfladen. Som resultat heraf sker der udvikling af en meget tæt og høj kantvegetation overalt i vandløbet, hvilket sammen med en tilsvarende højtvoksende brinkvegetation bevirker en fuldstændig tilgroning af vandløbet. Til trods for vandløbets ringe vanddybde er manuel grødeskæring stort set umulig at gennemføre, dels på grund af de meget store mængder højtvoksende grøde, dels på grund af den manglende mulighed for at få den afskårne grøde til at drive med strømmen og dels på grund af manglende mulighed for med håndkraft at oplægge den afskårne grøde på vandløbets overkant. Grødeskæringen gennemføres derfor med mejekurv, og der sker en næsten fuldstændig fjernelse af al grøde. På grund af den dybe nedskæring og den tætte grøde er det vanskeligt at gennemføre grødeskæringen med den ønskelige hensyntagen til vandløbsmiljøet, og resultatet er en meget hårdhændet grødeskæring, hvor ikke blot grøden, men også grus og sten fra bunden bliver fjernet. Sidstnævnte næppe bevidst, men fordi det er umuligt eller meget vanskeligt og tidkrævende at undgå, når oversigtsforholdene er meget dårlige.

6.3 Typespecifikke problemer

Grødeskæring i mellemstore vandløb er for en stor dels vedkommende behæftet med en række miljømæssige problemer, der relaterer sig til brugen af grødeskæringsbåde og maskiner.

Forholdet er, at grøden i de største af de mellemstore vandløb har samme fysiske struktur og vækstmønstre som i de mindste af de mellemstore vandløb. Mens man i de mindste af de mellemstore vandløb kan tage særlige hensyn til disse naturlige, og dermed ønskelige strukturer og mønstre ved brug af håndredskaber, er man i de større af de mellemstore vandløb [læs: dybere vandløb og vandløb med blød bund] henvist til af praktiske årsager at benytte grødeskæringsbåd eller mejekurv. Med deraf følgende tab af muligheder for at tage de nødvendige hensyn.

Klippebordet på en grødeskæringsbåd har typisk en bredde på ca. 1½-2 meter eller mere, og det gør den i stand til at foretage generel strømrendeskæring, forudsat at der skal skæres i minimum klippebordets bredde, men helt uegnet til at skære i smallere strømrender og ikke mindst uegnet til at foretage speciel strømrendeskæring. Det samme gør sig gældende for mejekurvens vedkommende, når denne, som det ofte er tilfældet, er flere meter bred.

Dette redskabsrelaterede problem er størst i mange af de aktuelt bedst bevarede vandløb, og er særlig udtalt i vandløb med et naturligt mæandrerende løb. Man kan med grødeskæringsbåden skære i en strømrende, der følger vandløbenes naturlige forløb, men det er ikke muligt at tage de nødvendige hensyn til grødens naturlige struktur og mønstre. Man kan på den måde skære med vandløbenes overordnede form, men skærer imod de finere strukturer og mønstre, der er bestemmende for vandløbenes biologiske indhold og økologiske tilstand. Problemet er særlig udtalt i de vandløb, hvor der stadig findes stryg med den særlige grødestruktur, der kendetegner disse: et netværk af indbyrdes flettede strømme mellem et netværk af grødearter og grødepuder mv. Grødeskæringsbåden er, som vi kender den i dag, ganske enkelt et alt for groft værktøj til at kunne tage de nødvendige miljøhensyn.

Selvom man overordnet kan skære i overensstemmelse med vandløbenes naturlige form, og i regulerede vandløb i overensstemmelse med vandets naturligt bugtede strømningsmønster, så lider grødeskæringsbåde, som vi kender dem i dag, af yderligere en mangel: det er ikke muligt at sænke skærebordet til større dybde end 1-1,5 meter. Det har den konsekvens, at man i vandløbenes dybeste partier – dem man gerne vil friholde for grøde – er nødsaget til at afskære grøden et godt stykke over bunden. Derved efterlader man i forbindelse med grødeskæringen vandbremsende grøde i de dybe partier, hvorved der er stor risiko for, at der sker aflejring af sediment på steder, der naturligt friholdes for aflejringer. Man kunne måske løse problemet ved at skære grøde i to tempi, men det synes hverken økonomi eller ressourcer at række til. Hvortil kommer problemerne med for ringe vanddybde mellem de dybeste partier.

Det er på det foreliggende grundlag vanskeligt at forestille sig måder, hvorpå disse redskabsrelaterede problemer kan løses. Man kan ganske vist forestille sig, at grødeskæringsbådenes skærebord gøres smallere med henblik på at kunne skære smallere strømrender, både generelt og specielt, og man kan forestille sig at løse problemet med skæredybden ved at ændre på bådenes konstruktion. Men der tilbagestår derefter ét meget stort problem, nemlig vanskelighederne med at kunne navigere og dermed i højere grad end nu at kunne brug grødeskæringsbåden som et finværktøj.

6.4 Supplerende litteratur

Sode, A. 1997. Effekt af strømrendeskæring på vandføringsevne og sammensætning og mængde af grøde i Ringe Å. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen.