By- og Landskabsstyrelsen

5 Erfaringer med og viden om grøde og grødeskæring i små vandløb

Gruppen af små vandløb (bundbredde <2 meter) rummer ca. 75 % af samtlige målsatte vandløb, det vil sige vandløb, for hvilke der er fastsat en miljømålsætning og formuleret krav til vandløbskvaliteten. Denne gruppe af vandløb rummer både private og offentlige vandløb. De små vandløb har for hovedpartens vedkommende været forvaltet af kommunerne.

5.1 Grøde i små vandløb

Gruppen ”små vandløb” spænder over vandløb med vidt forskelligt indhold af grøde. De mindste af de små vandløb er fra naturens side fattige på eller helt uden undervandsvegetation på grund af skygningen fra kant- og især brinkvegetationen. De største af de små vandløb er almindeligvis mere rige på undervands- og ikke mindst kantvegetation, idet skygningen fra brinkvegetationen er mindre intens. Men det gælder generelt, at gruppen af små vandløb under naturlige forhold er fattigere på undervandsvegetation end de mellemstore og store vandløb, der i kraft af den større bundbredde har en større lysindstråling og derigennem en bedre forudsætning for forekomst af undervandsvegetation.

Stort set alle små vandløb er reguleret, og foruden kanalisering indebærer reguleringen for en meget stor del af de små vandløbs vedkommende også en dyb nedskæring under terræn, en nedskæring der skyldes dels selve reguleringen og dels den efterfølgende overvedligeholdelse. Sidstnævnte vurderes i mange små vandløb at være årsag til en meget stor del af nedgravningen under terræn.

I henseende til grøden betyder den dybe nedskæring, at brinkerne er høje og ofte også stejle. Denne form på vandløbsprofilet betyder, at brinkvegetationens høje urter og græsser i mange små vandløb er den dominerende plantegruppe, idet de høje brinkplanter i sommerhalvåret dels vokser ud over og dels hænger ud over vandspejlet og derigennem udsætter vandløbsbunden for kraftig beskygning. Mange af de mindste vandløb er af den årsag stort set uden vandplanter i sommerhalvåret, og selv blandt de største af de små vandløb kan der være en udtalt dominans af brinkplanter og en udtalt mangel på vand- og kantplanter.

Flere af de adspurgte personer har givet udtryk for, at der i mange små vandløb er udtalt eller fuldstændig mangel på undervandsvegetation, og at det opfattes som et problem, idet et vigtigt biologisk og fysisk variationsskabende element derved mangler i vandløbene.

Den primære årsag til fravær eller dårlig udvikling af undervandsvegetation i de små vandløb er dårlige lysforhold som følge af især brinkvegetationens skygning, men derudover er mange små vandløb genstand for pulser af store vandføringer, der indebærer risiko for bortskylning af undervandsvegetationen.

Manglende forekomst af undervandsvegetation er i mange små vandløb et resultat af den dybe nedgravning under terræn. Lejedybden bevirker i sig selv et mindre lysindfald, men dertil kommer, at de stejle og høje brinker skaber grundlag for en større skygning fra brinkvegetationen end hvis vandløbene lå højere i terrænet, primært fordi de stejle brinker får brinkvegetationen til i unaturlig stor grad at hænge ud over vandoverfladen.

Især tidligere tiders, men også nutidens vedligeholdelse viser, at hvis man bortskærer brinkvegetationen i små vandløb og derved øger lysindstrålingen, kan der alene ad den vej skabes grundlag for forekomst af undervandsvegetation og kantvegetation. Og i nogle tilfælde kan der alene ved bortskæring af brinkvegetationen ske kraftig tilgroning med såvel undervands- som kantplanter.


Figur 5.1. Eksempler på små vandløb. Vandløbet til venstre løber højt oppe i terrænet. De omgivende arealer er afgræsset og der findes en veludviklet undervandsvegetation på grund af det store lysindfald. Vandløbet til højre er dybt nedskåret under terræn. Brinkerne er stejle og tæt bevokset med en højtvoksende brinkvegetation omfattende bl.a. vild kørvel, stor nælde og rørgræs. Der findes ingen undervandsvegetation, men en del kantvegetation omfattende især grenet pindsvineknop og smalbladet mærke er udviklet på lysåbne steder.

Figur 5.1. Eksempler på små vandløb. Vandløbet til venstre løber højt oppe i terrænet. De omgivende arealer er afgræsset og der findes en veludviklet undervandsvegetation på grund af det store lysindfald. Vandløbet til højre er dybt nedskåret under terræn. Brinkerne er stejle og tæt bevokset med en højtvoksende brinkvegetation omfattende bl.a. vild kørvel, stor nælde og rørgræs. Der findes ingen undervandsvegetation, men en del kantvegetation omfattende især grenet pindsvineknop og smalbladet mærke er udviklet på lysåbne steder.

På grund af brinkplanternes dominans og på grund af bortskæringen af brinkplanterne som det vigtigste middel til at forbedre vandføringsevnen udviser mange små vandløb en meget markant sæsondynamik.

Hvis vandløbene har ringe sommervandføring, og grødeskæringen derfor gennemføres sent i vækstperioden, vil brinkvegetationen ofte være den eneste tilstedeværende eller den helt dominerende plantegruppe på skæringstidspunktet, og der vil ofte være stor forekomst af en af de mest fleksible arter med hensyn til voksested i vandløbsprofilet – lådden dueurt – ikke blot på brinkerne, men også ude i vandløbene.

Når den høje græs- og urtevegetation skæres sidst i vækstperioden, åbnes der op for lyset til vandløbsbunden, hvorved vintergrønne vand- og kantplanter får mulighed for at vokse frem. I nogle små vandløb er undervandsvegetationen – bestående af såvel vandplanter (e.g. vandstjerne og vandpest) som vandformer af kantplanter (e.g. smalbladet mærke, ærenpris og forglemmigej) – således bedst udviklet i vinterhalvåret. Hvilket er årsag til, at der i nogle små vandløb kun er grøde at skære i den vanddækkede del af profilet ved den første grødeskæring.

Selvom mange små vandløb er dybt nedskåret under terræn, og som følge deraf er fattige på undervandsplanter, så er der også små vandløb, der i kraft af en højere beliggenhed i terrænet og/eller en bredde i den øvre del af spekteret for de små vandløb huser en mere alsidig grøde, der foruden brinkplanter også omfatter kantplanter og vandplanter.

Kantplanterne indtager i de større af de små vandløb en ofte meget central placering, hvilket hænger sammen med mange af arternes evne til både at vokse med oprette luftskud og neddykkede skud. I vinterhalvåret optræder mange arter således i neddykket stand med mere eller mindre typiske vandformer, mens de samme arter i sommerhalvåret optræder med både neddykkede og oprette skud.

Figur 5.2. Eksempel på lille vandløb, hvor den eneste forekommende grødeart er smalbladet mærke. Den har stor indflydelse på udformningen af vandløbets fysiske tilstand (hydro-morfologien) og har stor betydning som levested for vandløbets mange små ørreder.

Figur 5.2. Eksempel på lille vandløb, hvor den eneste forekommende grødeart er smalbladet mærke. Den har stor indflydelse på udformningen af vandløbets fysiske tilstand (hydro-morfologien) og har stor betydning som levested for vandløbets mange små ørreder.

5.2 Praksis

Grødeskæringspraksis i de små vandløb falder i hovedtræk i to grupper.

Den ene – og efter alt at dømme mindste gruppe – omfatter vandløb, hvor der gøres en aktiv indsats for at tilgodese miljøinteresserne. Der efterlades så vidt muligt grøde (vand- og kantplanter) i vandløbene, og der anvendes typisk håndredskaber.

Den anden gruppe omfatter vandløb, hvor praktiske og økonomiske hensyn er bestemmende for måden, hvorpå grøden skæres. Disse hensyn er meget ofte udmøntet i brugen af maskiner (mejekurv og skovl), der i kraft af stor effektivitet kan tilgodese de økonomiske interesser, og som samtidig kan løse mange af de rent tekniske problemer, der er forbundet med at skære grøde med håndkraft i dybt nedskårne vandløb med en tæt og højtvoksende brinkvegetation.

Selvom der rundt omkring i landet findes vandløb med en mere aktiv og målrettet grødeskæring, så synes grødeskæringspraksis i mange små vandløb at være den, at grødeskæringens samlede miljøvenlighed hviler på indholdet af forskrifterne i regulativerne og den faktiske efterlevelse af disse. Det er således en første forudsætning for praktisering af miljøvenlig grødeskæring, at regulativerne indeholder bestemmelser om en sådan. Og det er endvidere en forudsætning, at forskrifterne efterleves i den løbende grødeskæring.

I forbindelse med vidensindsamlingen har det vist sig, at det regulativmæssige grundlag i gruppen af små vandløb lader en del tilbage at ønske. Dels er der i nogle vandløb slet ikke udarbejdet nye regulativer i medfør af Vandløbsloven, og dels er der for mange vandløbs vedkommende ikke udarbejdet individuelle forskrifter for forvaltningen af de enkelte vandløb, herunder grødeskæringen, uagtet at det er en udbredt opfattelse, at alle vandløb er indbyrdes forskellige og derfor vanskelige at administrere efter generelle retningslinier.

For hovedparten af de små vandløbs vedkommende gælder endvidere, at regulativerne og den deri fastlagte vedligeholdelse ikke er baseret på kendskab til vandføringens faktiske størrelse og variation, hvorfor der langt fra altid eksisterer noget velbegrundet forhold mellem vandføringens størrelse og vedligeholdelsens omfang og intensitet. Sidstnævnte betyder, at vedligeholdelsen i mange vandløb har et omfang som i de tidligere regulativer. I de vandløb, for hvilke der ved vandløbslovens ikrafttræden ikke eksisterede regulativer, er vedligeholdelsen ligeledes fastsat uden kendskab til vandføringens størrelse og variation og tillige under fastsættelse af erfaringsbaserede krav til dimensioner og vandføringsevne.

I mange vandløb sker grødeskæringen derfor uden eller med meget ringe kendskab til de afvandingsmæssige konsekvenser og med et endnu ringere kendskab til de miljømæssige konsekvenser. I henseende til miljøinteresserne og målsætningerne synes vedligeholdelsen i mange små vandløb at hvile ukritisk på antagelsen om strømrendeskæringens miljøvenlighed uden hensyntagen til, at denne, selv for en umiddelbar vurdering, er betinget af eksempelvis strømrendens bredde. Denne form for forvaltningsgrundlag synes at rumme forklaringen på, at mange små vandløb er genstand for en udtalt overvedligeholdelse og en ringe grad af målopfyldelse.

Der synes også at være mange små vandløb, hvor grødeskæringen om sommeren er for omfattende i forhold til de reelle afvandingsbehov, men alligevel videreføres for at gardere vandløbsmyndighederne bedst muligt mod klager eller erstatningskrav i tilfælde af pludselige nedbørshændelser. Med deraf følgende ringe hensyntagen til vandløbskvaliteten.

Endelig er der mange små vandløb, hvor årets eneste grødeskæring ligger meget sent i planternes vækstperiode og hvor det primære formål med grødeskæringen er at åbne vandløbene op til at kunne bortlede vinterhalvårets store vandmængder samt at forhindre vandløbene i at gro til og af den årsag miste deres evne til at bortlede vand. En sådan praksis efterlader vandløbene uden eller meget fattige på grøde i den periode, hvor fisk og smådyr har stort behov for levesteder og strømlæ i forbindelse med store afstrømninger.


Der er i forbindelse med vidensindsamlingen fundet nogle eksempler på, at vedligeholdelsen i mange små vandløb bevidst er blevet intensiveret som følge af ændret arealanvendelse på de vandløbsnære arealer, og at denne intensivering er gennemført uden forudgående ændring af regulativerne eller efterfølgende lovliggørelse. Ude i vandløbene findes der imidlertid langt flere eksempler på, at vedligeholdelsen i mange tilfælde går langt ud over grænserne for miljøvenlig vedligeholdelse og i mange tilfælde tilmed langt ud over regulativernes bestemmelser. Ændret arealanvendelse er ofte årsag til denne form for ulovlig overvedligeholdelse, men der er også mange vandløb, hvor det er vanskeligt at få øje på begrundelsen for at foretage overvedligeholdelse.

Det kan på baggrund af vidensindsamlingen også konstateres, at grødeskæringen i mange små vandløb ikke er miljøvenlig af den ene årsag, at der ikke er eller har været fokus på miljøforholdene, men alene på hensynet til afvandingsinteresserne og udgifterne til grødeskæring.

I mange små vandløb gennemføres grødeskæringen uden tilsyn med og kontrol af grødeskæringens overensstemmelse med regulativernes bestemmelser endsige vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Og i mange små vandløb er vandløbsvedligeholdelsen udliciteret til entreprenører, uden at der føres kontrol med hverken overholdelse af regulativerne eller overtrædelse af disse, idet succeskriteriet i udstrakt grad synes at være, at der ikke indløber klager over vedligeholdelsen. Det er en praksis, der skaber incitament til hellere at skære for meget end for lidt.

Grødeskæringen i de fleste små vandløb gennemføres almindeligvis til faste terminer og med faste krav til grødeskæringens omfang.

I et mindretal af små vandløb gøres der en stor og målrettet indsats for at opfylde miljømålene og for at bringe regulativernes bestemmelser i overensstemmelse med miljømålene. I vandløb med gode forudsætninger (god vandføring, gode faldforhold, varieret bund etc.) giver en sådan praksis ofte gode miljømæssige resultater, men der er også vandløb, særligt på øerne, hvor resultaterne ikke står mål med indsatsen på grund af reduceret vandføring, dyb nedskæring under terræn og stor sedimentbelastning.

Samlet set skaber den meget forskelligartede forvaltningspraksis og den udbredte mangel på overensstemmelse mellem regulativernes forskrifter og den faktiske vedligeholdelse stor uklarhed om karakteren af den miljøvenlige grødeskæring i små vandløb og ikke mindst om dens miljøvenlighed. Det giver et meget dårligt grundlag for at vurdere den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger i gruppen af små vandløb.

5.2.1 Generel og speciel strømrendeskæring

I mange helt små vandløb er det på grund af den ringe bundbredde erfaringsmæssigt vanskeligt at gennemføre generel strømrendeskæring, det vil sige skæring i én strømrende. Når der praktiseres miljøvenlig grødeskæring er der som regel tale om at efterlade spredte bevoksninger grøde på bunden i et mønster, der svarer til de generelle anvisninger for strømrendeskæring, det vil sige, at der mest af alt er tale om speciel strømrendeskæring.

Når det gælder skæring i de største af de små vandløb, er der ofte tale om en mere typisk og udtalt form for generel strømrendeskæring, ikke mindst hvor der findes en veludviklet kantvegetation. Det skal nævnes, at generel strømrendeskæring ofte anvendes frem for spredt efterladelse af grøde, idet en gennemgående rende er bedre egnet til at lade afskåren grøde drive til opsamling på bestemte steder. Der er således i dette tilfælde et praktisk/arbejdsmæssigt aspekt knyttet til brugen af generel strømrendeskæring.

I de mange små vandløb, hvor grødeskæringen gennemføres med maskine (mejekurv og skovl) synes miljøhensynene at være tydeligt underordnet de afvandingsmæssige og økonomiske hensyn. Og der er i mange sådanne maskinvedligeholdte vandløb ikke tale om praktisering af hverken generel eller speciel strømrendeskæring, men snarere en total grødeskæring.

5.2.2 Sikring af vandføringsevnen

Der er i mange små vandløb en meget stærk fokusering på sikringen af vandføringsevnen, og det synes at være en udbredt praksis hellere at skære for meget end for lidt i forbindelse med grødeskæringen.

I mange små vandløb skæres der således bevidst hellere fore meget end for lidt i forhold til regulativernes bestemmelser, men det skal retfærdigvis anføres, at manuel grødeskæring i små vandløb kan være forbundet med så store praktiske vanskeligheder, at det er vanskeligt og/eller ressourcekrævende at udføre miljøvenlig grødeskæring. Og når der så i stedet anvendes maskiner, er størrelsen af disse - ofte i kombination med dårlige oversigtsforhold i de dybt nedskårne vandløb - årsag til overvedligeholdelse eller anden form for ikke miljøvenlig vedligeholdelse – tilsigtet såvel som utilsigtet.

Parret med et udbredt ønske om at begrænse udgifterne til vandløbsvedligeholdelse betyder fokuseringen på afvandingsinteresserne og vanskelighederne ved at praktisere miljøvenlig grødeskæring, at mange små vandløb vedligeholdes på en for vandløbsmiljøet uhensigtsmæssig måde.

5.2.3 Grødeskæringens miljøvenlighed

Der findes rundt om i landet eksempler på vandløb, der vedligeholdes miljøvenligt med henblik på opfyldelse af målsætningen eller med henblik på tilgodeseelse af særlige biologiske elementer eller miljøforhold. Ofte er der tale om vandløb, der har været underkastet restaurering i form af eksempelvis sanerede spærringer eller udlægning af gydesubstrat for ørred. Og ofte er der tale om små vandløb i den øvre del af størrelsesspekteret og vandløb med god vandføring og en ikke for dyb nedskæring i terrænet.

I nogle vandløb er der som følge af en særlig interesse hos vandløbsmyndigheden også investeret mange ressourcer i at forbedre vandløbskvaliteten i vandløb, der lider af forringet vandløbskvalitet som følge af dyb nedskæring under terræn, stor sedimentbelastning og stærkt forandret vandføringsmønster med periodisk udtørring. Og det er lykkedes at opnå forbedringer, til trods for det samlede sæt af begrænsninger.

Det generelle billede er imidlertid, at når først regulativerne er vedtaget, så beror grødeskæringens og den øvrige vedligeholdelses miljøvenlighed alene på forskrifternes miljøvenlighed, idet der kun i meget ringe grad er tradition for at overvåge og vurdere effekterne af den gennemførte grødeskæring på vandløbenes biologiske indhold og økologiske tilstand. Mens amterne stadig stod for det regionale tilsyn med vandløbene, blev der ganske vist regelmæssigt foretaget undersøgelser af vandløbskvaliteten, om end i de senere år med faldende intensitet, men på grund af ringe kobling mellem overvågning og vedligeholdelse findes der kun ganske få eksempler på, at miljøovervågningen har affødt målrettede ændringer af vedligeholdelsen, herunder grødeskæringen.

Der findes talrige eksempler på, at ikke blot overvedligeholdelse i forhold til regulativernes bestemmelser, men også vedligeholdelse inden for rammerne af regulativernes forskrifter fører til adskillige kritiske ekstremer i vandløbene i form af periodisk meget ringe vanddybde, mangel på skjul og levesteder, stor sedimenttransport etc. etc. Problemet er særlig udtalt ved sidste grødeskæring, hvor det synes at være udbredt praksis at forberede vandløbene til vinterhalvårets store afstrømninger ved bortklipning af brinkvegetationen. I mange små vandløb mangler undervandsvegetation som følge af brinkvegetationens skygning, men i mange andre små vandløb fjernes undervandsvegetationen sammen med kant- og brinkvegetationen, uagtet at man i henseende til vandføringsevnen ikke opnår en ret stor mereffekt ved at fjerne undervandsplanterne.

Der findes rundt om i landet eksempler på, at kommuner – enten med egne folk eller ved samarbejde med entreprenør – har gjort en målrettet indsats for at reducere grødeskæringen eller bringe den til ophør, hvor det har vist sig muligt, og i øvrigt foretage en målrettet grødeskæring med henblik på en højere grad af målopfyldelse. Og som derigennem har opnået betydelige forbedringer af vandløbskvaliteten, herunder skift fra en meget ensartet, problemvoldende grøde til en mere varieret og dermed både vedligeholdelsesmæssigt og miljømæssigt mere attraktiv grøde.

Det eneste problem er, at disse tiltag og resultaterne af dem er dårligt dokumenteret, idet der ikke er gennemført hverken en beskrivelse af før-tilstanden eller en effektovervågning. De positive resultaters eksistens beror derfor især på de involverede personers subjektive vurderinger og kun i begrænset omfang på mere objektive målinger af ændringerne af miljøkvaliteten, eksempelvis i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks og Fysisk Indeks.


5.2.4 Redskaber

I gruppen af små vandløb finder grødeskæring typisk sted med enten små håndredskaber eller store maskiner. På grund af vandløbenes ringe størrelse benyttes der aldrig båd til grødeskæring.

Det vel nok mest benyttede håndredskab til miljøvenlig grødeskæring i de små vandløb er og har været leen. Der anvendes som regel en le, hvis bladstørrelse er tilpasset vandløbenes størrelse. Derudover anvendes der i en del vandløb en benzindrevet motorle, og i sjældnere tilfælde anvendes der en benzindrevet hækklipper eller en benzindrevet buskrydder. I nogle vandløb anvendes der skovl til afgravning af grøde og aflejringer og greb til afrivning af grøde og især til oplægning af afskåret grøde på brinkerne. Af de mere specielle og ikke særlig udbredte redskaber må nævnes grødeknallerten.

Den traditionelle le anvendes stadig i mange vandløb, men synes i de senere år i stigende grad at være blevet erstattet af motorleen. Den angives at have åbenlyse arbejdsmæssige fordele, når der skal skæres vertikalt for at begrænse mængden af udhængende brinkvegetation. Men til skæring af undervandsvegetationen ude på bunden er brugen af motorleen forbundet med åbenlyse problemer. Først og fremmest bliver knivene hurtigt sløve, hvis der skæres i bunde og knivene kommer i kontakt med sand o.l., og dertil kommer, at både små stykker træ og småsten kan blokere knivene. Motorleen er derfor ikke særlig velegnet til at skære under vand og slet ikke til at skære på samme effektive måde, som man kan med en traditionel le, der - i tilfælde af sløvhed - let og hurtigt kan skærpes igen.

Når det gælder brugen af håndredskaber er åmanden henvist til at skære grøden ved vadning ude i vandløbene. Foruden de mange problemer, der er relateret til selve grødeskæringen og håndteringen af den afskårne grøde, kan vadningen i de små vandløb være vanskeliggjort eller hindret af blød bund. I nogle vandløb er der fast bund under lag af bløde sedimentaflejringer, hvilket kan gøre vadningen i vandløbene meget anstrengende. I andre vandløb er bunden så blød, at vadning i realiteten ikke er mulig, hvorfor grødeskæringen alene af den årsag må ske på anden vis.

I gruppen af ofte anvendte maskiner finder man gravemaskinen, der kan være forsynet med enten en skovl eller en mejekurv. Skovlen benyttes ofte, og ikke kun i vandløb, hvor der er behov for oprensning af aflejringer af sand og slam, mens mejekurven som regel benyttes i vandløb, hvor der primært er behov for afklipning af plantemateriale. Det ses dog ofte, at mejekurven benyttes lige så meget som graveredskab som klipperedskab. Og at skovlen benyttes til grødeskæring [læs: opgravning af grøden].

Brugen af mejekurv har mange åbenlyse fordele, men disse fordele vedrører fortrinsvis arbejdets praktiske gennemførelse og udgifterne til grødeskæringen. Det er ganske vist muligt at foretage miljøvenlig grødeskæring med mejekurv, men når arbejdet i øvrigt er underlagt krav om optimering i forhold til afvandingsinteresserne og i forhold til økonomien (udgiften til arbejdets udførelse), er der ofte hverken vilje eller økonomisk råderum til at realisere redskabets potentielle miljøvenlighed.

5.2.5 Håndtering af afskåren grøde

I de mindste af de små vandløb er det udbredt praksis, at afskåren grøde løbende oplægges på brinkerne med greb, idet både vandløbenes ringe størrelse og tilbagestående (efterladt) grøde langs bredderne og på bunden forhindrer afskåren grøde i at drive gennem vandløbene til opsamlingssteder.

Det skal nævnes, at afskåren grøde i almindelighed skal oplægges, ikke på brinkerne, men på vandløbets overkant, og tilmed uden for 2-meter-bræmmerne, men at det ikke er en reel mulighed i dybt nedskårne vandløb. Det er i sig selv en meget belastende opgave at løfte den tunge grøde op af vandet, men hvis grøden skal løftes helt ud af vandløbsprofilet og ind på de tilgrænsende arealer, påfører det åmanden en arbejdsmæssig byrde, som ingen myndigheder synes at ville pålægge ham. Og et personalebehov, som ingen vandløbsmyndighed synes at ville pålægge sig selv. I mange små vandløb bevirker det tunge arbejde med den afskårne grøde og de praktiske vanskeligheder med at få grøden ud af vandløbsprofilet, at der i stedet for håndredskaber anvendes mejekurv.

I de større af de små vandløb kan man, især hvis grødeskæringen er omfattende, og der kun efterlades ringe mængder grøde i vandløbene, lade den afskårne grøde drive med strømmen til opsamlingspladser forsynet med en flydespærring. Men denne fremgangsmåde synes at være undtagelsen snarere end regelen.

I ikke så få vandløb er problemerne med at få den afskårne grøde til at drive gennem vandløbene bestemmende for den måde, hvorpå der skæres. Hvis der efterlades megen grøde, eller hvis der skæres i en smal strømrende, kan den afskårne grøde ofte ikke drive med strømmen, men bliver skyllet ind over den tilbageblevne grøde eller samler sig i klumper, der sætter sig fast og må fjernes med håndkraft eller med maskine. Disse problemer løses ofte ved at skære mere grøde, således at den afskårne grøde nemmere kan drive med strømmen til opsamlingsstederne.

I vandløb, hvor der anvendes maskine forsynet med skovl eller mejekurv, er det almindelig praksis, at alt materiale – grøde såvel som aflejringer af sand og slam, oplægges på de vandløbsnære arealer til efterfølgende udspredning.

I de vandløb, hvor der anvendes buskrydder, knuses grøden og kan kun vanskeligt opsamles, særlig hvis der er tale om klipning af kantvegetation og udhængende brinkvegetation og efterladelse af grøden i vandet.

5.3 Grødebegrænsning gennem beskygning

Der er i gruppen af små vandløb gjort en del forsøg på at begrænse grødemængden gennem plantning af skyggende træ- og buskvegetation, men de fleste steder er der ikke opnået entydigt gode resultater.

Plantede træer og buske kræver en betydelige pleje og vedligeholdelse i de første år efter plantningen for at komme i god vækst og for derefter at kunne klare sig selv, og det første problem er, at man ofte ikke har givet plantningerne den nødvendige pleje.

Derudover næves det som et problem, at plantningerne mange steder ikke har haft den nødvendige tæthed til at give en effektiv skygning. Dertil kommer, at træerne ikke skygger i de første år efter plantningen, hvorfor anden form for grødebegrænsning er nødvendig. Hvilket kan medføre praktiske og tekniske problemer i forhold til beskyttelsen af de plantede træer.

Af andre problemer kan nævnes, at der i mange tilfælde er blevet plantet i for stor afstand fra sommervandspejlet, muligvis i forsøg på at bevare et stort åbent profil til afledning af de store vintervandføringer. Planter man i for stor afstand fra sommervandspejlet kan det have en meget utilsigtet konsekvens for vandløbets fysiske tilstand og kvalitet: når skygningen bliver så effektiv, at den skygger al grøden væk, herunder også væsentlige dele af plantevæksten i kantzonen og på brinkerne, så øges vandløbsbredden voldsomt som følge af brinkerosion. Denne stopper først, når vandet når ud til træerne, med det resultat, at vandløb, der gennemstrømmer tæt, skyggende trævegetation, ofte bliver meget brede og lavvandede og – som følge af den reducerede strømhastighed – ofte også meget sandede eller slammede. Samtidig med at de i kraft af skygningen mister al vegetation og dermed væsentlige dele af den fysiske variation, som grøden i sig selv skaber og er en del af.

Den unaturlige overbredde kan kun imødegås ved at plante træerne i kanten af vandløbets sommervandspejl (forudsat at vandløbet ikke er overbredt), men det giver angiveligt problemer, når vandløbene om efteråret skal kunne aflede større mængder vand.

Det er også nævnt, at plantning af tætte bevoksninger af skyggende træer kan være et problem, hvis der i vandløbene er behov for oprensning af sedimentaflejringer.

5.4 Typespecifikke problemer

I de små vandløb optræder der en række problemer, der i særlig grad knytter sig til vandløbenes størrelse, eller som kommer til særligt udtryk på grund af størrelsen. Derudover er der problemer, der knytter sig til måden, hvorpå denne gruppe af vandløb er blevet – og stadig bliver - forvaltet.

5.4.1 Problemer affødt af dyb nedskæring under terræn

Små vandløb, der er dybt nedskåret under terræn, har i sommerhalvåret – særlig hvis brinkerne står stejlt – en tendens til at forsvinde under tætte bevoksninger af højtvoksende brinkvegetation. Sammenlignet med uforstyrrede små vandløb er der i dybt nedskårne små vandløb en øget tendens til, at brinkplanterne i løbet af vækstperioden, og særlig sidst på denne, hælder ind over vandoverfladen og dækker denne ned under indtil meget tætte lag af skyggende stængler og blade. Problemet er særlig udtalt i de vandløb, hvor brinkvegetationen er domineret af planter med særlig tilknytning til næringsrige jorder: lådden dueurt, stor nælde, ager-tidsel, vild kørvel, rørgræs m.fl. Og i vandløb med stejle brinker og lille overkant. Det vil sige flertallet af de små vandløb.

Problemet med forekomsten af en næringskrævende og højtvoksende græs- og urtevegetation hænger utvivlsomt sammen med den næringsstofberigelse, der skyldes udvaskning fra de dyrkede arealer samt de næringsstoffer, der afsættes på brinkerne af det strømmende vand, men problemet forstærkes i mange vandløb af den udbredte praksis med at oplægge afskåret plantemateriale og oprenset slam på vandløbets brinker. Oplægningen på brinkerne er ofte ikke tilsigtet, men nødvendiggjort af den dybe nedskæring, idet denne forhindrer at man kan gå i vandløbene og derfra oplægge materialet på vandløbenes overkant til senere udspredning.

Brinkvegetationens voldsomme udvikling spiller en stor rolle for måden, hvorpå mange små vandløb vedligeholdes.

Først og fremmest er der arbejdsmæssige problemer knyttet til at skulle foretage manuel grødeskæring i vandløb, hvor brinkvegetationen står højt og delvis hænger ud over vandet i et tykt lag.

Dernæst er der som følge af brinkvegetationens kraftige skygning ofte ingen eller kun en sparsomt udviklet undervandsvegetation.

Gruppen af små vandløb spænder i vegetationsmæssig henseende over vandløb, der er så små, at forekomsten af undervandsvegetation af helt naturlige årsager er ringe eller helt manglende til vandløb, der er tilstrækkeligt store (brede) til, at brinkvegetationen ikke kan bortskygge al undervandsvegetation.

I gruppen af små vandløb dannes grøden i udstrakt grad af kantplanter (smalbladet mærke, dueurt og ærenpris), der i forbindelse med høje vandstande optræder som undervandsplanter, og som i forbindelse med lave vandstande optræder som sumpplanter med oprette blade og stængler. Men derudover findes der også ofte arter af vandstjerne.

Undervandsplanter fremstår i de flestes bevidsthed som miljømæssigt bedre end kantplanter, men når det gælder gruppen af små vandløb er det vigtigt at være opmærksom på, at undervandsvegetationen i de små vandløb ikke udgør samme høje andel af den samlede grøde, som i de mellemstore og store vandløb. Det vil både være unaturligt og ofte også meget vanskeligt at tilstræbe udvikling af en veludviklet undervandsvegetation i de små vandløb, særligt de allermindste.


Hvor undervands- og kantvegetation mangler som følge af brinkvegetationens skygning, er der ikke nogen mulighed for at praktisere hverken strømrendeskæring eller andre former for miljøvenlig grødeskæring.

5.4.2 Problemer affødt af ændret vandføring og vandføringsmønster

Problemer med menneskeskabte forstyrrelser af vandføringens størrelse og sæsonmæssige variation forekommer i alle egne af landet, men er særlig udtalte på øerne og især på Sjælland.

Ringe sommervandføring og hyppig forekomst af sommerudtørring gør, at vandløbene gror til med kantplanter og i nogle tilfælde endog brinkplanter. Blandt kantplanterne kan ellers ”gode arter” som smalbladet mærke og manna-sødgræs blive meget problemvoldende, når vandføringen i vækstperioden reduceres, og blandt kant-brinkplanterne er det især lådden dueurt samt andre arter af dueurt, der volder problemer. Selv en ”god” grødeart som vandstjerne kan i forbindelse med ringe sommervandføring udvikles sig så voldsomt, at det giver problemer med at holde vandløbene i regulativmæssig stand.

Miljømæssigt er den reducerede vandføring hovedproblemet, men dette problem forstærkes af de afledte effekter på vandføringsevnen. Denne er ganske vist ikke truet i perioderne med ringe vandføring eller sommerudtørring, men hvis den almindeligvis kraftige opvækst af kant- og brinkplanter ikke fjernes, inden vandføringen naturligt øges i vinterhalvåret, opstår der afvandingsmæssige problemer. Ikke mindst hvis der i vinterhalvåret skal afledes unaturligt store mængder vand gennem vandløbene på grund af afløb fra drænede arealer, overfladeafløb samt afløb fra byer, bebyggelser og andre former for befæstede arealer.

Figur 5.3. Eksempel på lille vandløb med stærkt forstyrret vandføring og vandføringsmønster. I april måned er vandløbet tæt bevokset med puder af vandstjerne (vandplante), hvori der er store islæt af vandformerne af lådden dueurt (kant-/brinkplante) og lancetbladet ærenpris (kantplante). I løbet af sommeren mindskes vandføringen til nær nul og kantplanterne vokser op og danner tætte bevoksninger af meterhøje skud, der opfylder hele vandløbet og udelukker vandstjerne på grund af skygning.

Figur 5.3. Eksempel på lille vandløb med stærkt forstyrret vandføring og vandføringsmønster. I april måned er vandløbet tæt bevokset med puder af vandstjerne (vandplante), hvori der er store islæt af vandformerne af lådden dueurt (kant-/brinkplante) og lancetbladet ærenpris (kantplante). I løbet af sommeren mindskes vandføringen til nær nul og kantplanterne vokser op og danner tætte bevoksninger af meterhøje skud, der opfylder hele vandløbet og udelukker vandstjerne på grund af skygning.

5.4.3 Stor sedimentbelastning

Mange små vandløb er genstand for en omfattende sedimentbelastning fra omgivelserne. En af de efter alt at dømme største kilder til sedimentbelastningen af de små vandløb er drænene i de dyrkede arealer. Sedimentbelastningen fra det enkelte dræn er almindeligvis vanskelig at se og kvantificere, hvorimod den samlede belastning er langt mere synlig, når først sand og slam er blevet aflejret i vandløbene.

Foruden drænene er der også andre kilder til sedimentbelastning. Det drejer sig om overfladeafstrømning fra skrånende arealer i vandløbenes nære omgivelser, tilførsel fra befæstede arealer samt ind i mellem også jordfygning. Og endelig sker der i nogle vandløb også en stor sedimentbelastning i forbindelse med vandløbenes erosion af brinkerne. Brinkerosion er ganske vist en naturlig proces, men i dybt nedskårne vandløb sker erosionen i unaturligt høje jordsøjler, hvilket bevirker en unaturligt stor sedimentbelastning.

Den sedimentbelastning, der skyldes brinkerosion, fortjener særlig omtale. Når et vandløb er skåret indtil flere meter ned under terræn, er den jordsøjle, der eroderes, indtil flere meter høj. Det giver i forbindelse med den naturlige og/eller målrettede udvikling fra det lige forløb hen mod det bugtede forløb en voldsom sedimentbelastning.

Den omvendte proces – aflejring af sediment – sker almindeligvis i form af brinkfødder, hvis højde stort set altid er væsentlig mindre end højden af den jordsøjle, der eroderes. Denne forskel resulterer i et stort overskud af sediment, som skal transporteres ned gennem vandløbene med deraf følgende miljømæssige såvel som afvandingsmæssige problemer. Det, der gør sedimentbelastningen til et særlig stort problem i de små vandløb, er størrelsen af sedimentmængden i forhold til størrelsen af vandføringen: der er almindeligvis ikke ved normale vandføringer, og slet ikke i forbindelse med lave sommervandføringer, tilstrækkelig transportkapacitet til stede, hvorfor vandløbene i sommerhalvåret typisk sander til. Til gengæld er de ofte unaturligt store vintervandføringer årsag til omfattende erosion og stor sedimenttransport.

5.4.4 Problemvoldende kant- og brinkplanter

Mange små vandløb er voksesteder for plantearter, der enten er naturligt hjemmehørende danske arter, eller som er blevet indført og har karakter af invasive planter, det vil sige planter stort spredningspotentiale og aggressiv vækst.

De invasive arter udgør et særligt problem, fordi de i kraft af deres store spredningspotentiale og aggressive vækst ofte danner tætte, monospecifikke bevoksninger (det der ofte fejlagtigt betegnes som monokulturer), hvori alle naturligt forekommende arter bliver udkonkurreret.

Det er imidlertid ikke blot de indførte arter, der giver problemer i de små vandløb. Også visse naturligt forekommende arter kan under visse omstændigheder skifte karakter fra at være en del af den naturlige og alsidige vegetation til at opnå dominans og danne monospecifikke bevoksninger. Og endelig kan enkelte arter – først og fremmest tagrør – i kraft af tilfældig spredning til atypiske voksesteder som eksempelvis små vandløb der give anledning til store problemer.

5.4.4.1 Rød hestehov

Rød hestehov optræder i visse egne med stor hyppighed over lange strækninger langs vandløb, særligt på Sjælland, men også i egne af Fyn og Jylland. I vandløb med ringe sommervandføring kan denne aggressive art ikke blot dække brinkerne og de vandløbsnære arealer med tætte bevoksninger, men tillige vokse ind på vandløbsbunden og dér give anledning til problemer. Det altdominerende problem med rød hestehov er imidlertid, at hvor den danner store bevoksninger på vandløbets brinker, henligger disse med bar jord i vinterhalvåret, hvilket skaber grundlag for en omfattende brinkerosion. I visse egne vurderes det, at brinkerosionen på steder med forekomst af rød hestehov er hovedårsagen til vandløbenes sedimentbelastning.

Figur 5.4. Eksempel på lille vandløb med meget store og tætte bevoksninger af rød hestehov. Allerede tidligt om foråret blomstrer planterne og begynder derefter at udvikle de karakteristiske store blade (tordenskræppe). Når bladene er fuldt udviklet, ligger vandløbet gemt under meget tætte formationer af indtil meterhøje blade, hvorunder lysforholdene er meget dårlige. Bemærk hvorledes planterne også vokser ude i selve vandløbet, uagtet at dette er vandførende året rundt.

Figur 5.4. Eksempel på lille vandløb med meget store og tætte bevoksninger af rød hestehov. Allerede tidligt om foråret blomstrer planterne og begynder derefter at udvikle de karakteristiske store blade (tordenskræppe). Når bladene er fuldt udviklet, ligger vandløbet gemt under meget tætte formationer af indtil meterhøje blade, hvorunder lysforholdene er meget dårlige. Bemærk hvorledes planterne også vokser ude i selve vandløbet, uagtet at dette er vandførende året rundt.

5.4.4.2 Tagrør

Bevoksninger af tagrør udgør et særlig problem i mange små vandløb, idet plantens voldsomme vækst- og spredningspotentiale gør den i stand til at vokse ind på bunden i stort set et hvilket som helst lille vandløb, uanset om det henligger i naturlig tilstand eller i den tilstand, der karakteriser de fleste små vandløb: reguleret/kanaliseret og med forstyrret vandføring og vandføringsmønster.

Små vandløb er ikke de typiske voksesteder for tagrør, med mindre vandløbene gennemstrømmer arealer med naturlig forekomst, og ofte virker forekomsten af tagrør ved de små vandløb meget tilfældig og isoleret fra andre, mere naturlige voksesteder.

Når først tagrør har etableret sig i/ved et lille vandløb, kan det være meget vanskeligt at få kontrol med bevoksningerne og evt. få dem udryddet. Nogle steder har man ganske vist haft succes med at slå bevoksningerne flere gange tidligt i vækstperioden, det vil sige mens skuddene stadig er små og bløde. Det kan begrænse væksten og holde den samlede mængde af skud nede. Men det er meget vanskeligt at udrydde arten ad den vej, ikke mindst fordi bevoksningerne ofte strækker sig uden for vandløbsprofilet, det vil sige uden for det område, hvorpå der foretages grødeskæring.

I nogle små vandløb forsøger man løbende at holde den centrale del af vandløbsprofilet fri for skud/strå, mens man i andre vandløb koncentrerer indsatsen om at fjerne skuddene/stråene ved årets sidste grødeskæring. Bortskæring af de fuldt udviklede, stive strå er af flere årsager en næsten umulig opgave ved brug af håndredskaber. Dels skal åmanden gå nede i mere end mandshøje bevoksninger, dels er stråene vanskelige at skære med le og dels er de afskårne stå vanskelige at fjerne fra vandløbene, særlig hvis disse er dybt nedskårne. Disse vanskeligheder gør, at de fleste små vandløb med forekomst af tagrør skæres med maskine/mejekurv.

Tagrørs stive strå udgør i sig selv et problem i forhold til vandafledningen, idet de forårsager stor opbremsning af det strømmende vand. Som resultat heraf er forekomst af tagrør ude i vandløbene almindeligvis ledsaget af omfattende aflejringer af sediment og planterester, med det resultat, at der sker bundhævninger. For at forhindre dette, er det almindeligvis nødvendigt at foretage maskinoprensninger af både tagrørene og de deri liggende aflejringer. Sådanne oprensninger er som regel ledsaget af alvorlige tab af miljøkvalitet.

Figur 5.5. Meget tætte bevoksninger af tagrør i et lille, fiskevandsmålsat vandløb. Først på sommeren fremstår vandløbet endnu med åben vandoverflade, men om efteråret er vandoverfladen helt dækket af overhængende tagrør, der vokser både på vandløbets bund og brinker.

Figur 5.5. Meget tætte bevoksninger af tagrør i et lille, fiskevandsmålsat vandløb. Først på sommeren fremstår vandløbet endnu med åben vandoverflade, men om efteråret er vandoverfladen helt dækket af overhængende tagrør, der vokser både på vandløbets bund og brinker.

5.4.4.3 Lådden dueurt

Mens forekomsten af tagrør i/ved små vandløb ofte er præget af tilfældighed, er lådden dueurt vidt udbredt og naturligt forekommende langs en meget stor del af de små vandløb. Der er ganske vist egnsforskelle med hensyn til artens forekomst og hyppighed, og i de enkelte egne er forekomsten ikke lige stor ved alle vandløb, men lådden dueurt må generelt betegnes som en af de mest almindelige vandløbsplanter.

Under normale omstændigheder vokser lådden dueurt i vådområder og på vandlidende jorder samt langs vandløb, men der skal ikke store forstyrrelser af vandløbenes balance til, førend artens tilstedeværelse volder problemer.

Reduceret sommervandføring er en af de forandringer, der især kan gøre tilstedeværelsen af lådden dueurt problemvoldende, idet den så vokser ind på vandløbsbunden, og dér er i stand til at danne tætte bevoksninger af indtil meterhøje skud på steder, hvor de under normale vandføringsforhold ikke hører til.

Lådden dueurt har et meget stort vegetativt spredningspotentiale i kraft af talrige og kraftige udløbere. De kan i løbet af en enkelt vækstsæson opnå en længde på mere end ½ meter, og når man befinder sig i gruppen af små vandløb, skal der ikke mange forstyrrelser af vandføringen og/eller vanddybden til, førend lådden dueurt bliver i stand til at kolonisere hele vandløbsbunden.

Det volder i mange små vandløb store problemer at holde dem frie for bevoksninger af lådden dueurt. Ofte er kombinationen af vandløbenes dybe nedskæring og tætte bevoksninger af meterhøje skud til hinder for, at man kan vedligeholde vandløbene manuelt eller årsag til, at man må anvende andre redskaber end ønsket. Med det resultat, at man i udstrakt grad bliver begrænset i at vedligeholde vandløbene miljøvenligt.

Lådden dueurt er uden tvivl den mest problemvoldende dueurt-art, men der findes andre arter, der kan skabe samme type af problemer. Blot er de fleste andre arter ikke så højtvoksende og kraftige som lådden dueurt, men bevoksningerne kan være lige så tætte.

Figur 5.6. Meget tætte bevoksninger af lådden dueurt i to små vandløb med ringe sommervandføring.

Figur 5.6. Meget tætte bevoksninger af lådden dueurt i to små vandløb med ringe sommervandføring.

5.4.4.4 Kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-bjørneklo udgør generelt et stort problem i det åbne land. Mange steder findes der afgrænsede bevoksninger langs de små vandløb, men der findes også vandløb, hvor der over lange strækninger findes tætte, monospecifikke bevoksninger, ikke blot på brinkerne men også langt ud på de vandløbsnære arealer.

Kæmpe-bjørneklo er ligesom rød hestehov ikke vintergrøn, hvilket efterlader jorden under planterne blottet i vinterhalvåret. Hvorfor også brinker med tætte bevoksninger af kæmpe-bjørneklo kan være udsat for stor erosion med sedimentbelastning til følge.

Figur 5.7. Kæmpe-bjørneklo ved lille vandløb. Omgivelserne er tæt bevokset med bjørneklo. Til venstre har en stor bevoksning fået lov at blomstre, og til højre er en tilsvarende stor bevoksning under afgræsning. Langs vandløbet er der sprøjtet med Round Up, hvilket har elimineret planterne, men til gengæld skabt erosionsproblemer af samme type, som når planterne naturligt visner bort om vinteren og efterlader brinkerne med nøgen jord.

Figur 5.7. Kæmpe-bjørneklo ved lille vandløb. Omgivelserne er tæt bevokset med bjørneklo. Til venstre har en stor bevoksning fået lov at blomstre, og til højre er en tilsvarende stor bevoksning under afgræsning. Langs vandløbet er der sprøjtet med Round Up, hvilket har elimineret planterne, men til gengæld skabt erosionsproblemer af samme type, som når planterne naturligt visner bort om vinteren og efterlader brinkerne med nøgen jord.

I henseende til grødeskæring udgør kæmpe-bjørneklo ikke blot et stort praktisk problem i kraft af dens store blade og høje skud, men også – og især – et sundhedsmæssigt problem på grund af plantesaftens sundhedsskadelige virkninger. Kæmpe-bjørneklo er i dag omfattet af et lovbefalet bekæmpelsesprogram, og der findes adskillige praktiske vejledninger i bekæmpelse af denne art.

5.4.5 Jo flere forandringer af vandløbene, desto større problemer med at skære grøden miljøvenligt

Det er de færreste små vandløb, der kun er ramt af én af de nævnte tre forandringer. Stort set alle små vandløb er reguleret, og en meget stor del af dem er som led i reguleringen tillige gravet dybt ned under terræn. En meget stor del af de små vandløb, særligt i Østdanmark, er derudover ramt af forstyrret vandføring og vandføringsmønster samt af unaturligt stor sedimentbelastning. Og i dele af Vestjylland er okkerbelastning et meget stort problem.

Jo større forandringerne og forstyrrelserne af vandløbenes naturlige forhold er, desto større problemer er der grundlæggende med at skabe og sikre den målsatte vandløbskvalitet. Det stiller grødeskæringen i de små vandløb overfor et tilsvarende problem: jo større forandringerne og forstyrrelserne af vandløbenes naturlige forhold er, desto vanskeligere er det at give grødeskæringen den miljøvenlighed, som Vandløbsloven kræver. Samtidig er der ofte store praktiske og arbejdsmæssige problemer forbundet med at foretage grødeskæringen og dermed ikke mindst med at gøre grødeskæringen miljøvenlig.

Med det samlede resultat, at det i mange små vandløb er forbundet med endog meget store vanskeligheder at praktisere miljøvenlig grødeskæring endsige at få den til at give de tilsigtede resultater.

5.4.6 Problemer afføder problemer

Vanskelighederne med i det hele taget at vedligeholde og grødeskære de små vandløb, der er hårdt ramt af de ovennævnte problemer, fører i mange tilfælde til, at man tager maskiner i brug. Det er som udgangspunkt et problem, hvis størrelse er til at overse, dersom maskinernes størrelse og udrustning er tilpasset opgaven. Men der bruges almindeligvis maskiner, hvis størrelse og udrustning mere er tilpasset ønsket om en omkostningseffektiv grødeskæring (og evt. også oprensning) end Vandløbslovens krav om at grødeskæringen skal medvirke til at opfylde målsætningerne for vandløbene.

5.4.7 Forvaltningsrelaterede problemer

Gruppen af små vandløb er meget stor, og derfor kommer mange forvaltningsmæssige problemer tydeligst til udtryk i denne gruppe.

Foruden de allerede nævnte problemer, der knytter sig til forvaltningspraksis, så er der yderligere ét meget stort forvaltningsmæssigt problem, nemlig en udtalt mangel på revision af regulativerne.

I henseende til afvandingsinteresserne betyder den manglende revision, at der efter alt at dømme sker megen grødeskæring uden at der eksisterer et reelt behov herfor, eller hvor grødeskæringens indhold og omfang ikke er afstemt med afvandingsbehovet [læs: der skæres for megen grøde].

I henseende til miljøinteresserne og –værdierne betyder den manglende revision, at selv i vandløb, hvor der skæres miljøvenligt, kommer de statiske forskrifter til at stå i vejen for realiseringen af den miljøvenlige grødeskærings fulde potentiale.

Adskillige personer har oplyst, at et generelt problem omkring indskrivning af ændrede vedligeholdelsesforskrifter i regulativerne er, at det skaber opmærksomhed omkring regulativerne bland især lodsejerne. En opmærksomhed der ofte fører til modstand mod ændringer. Frygten for modstand og problemer i forbindelse med en regulativrevision gør, at mange miljømæssige forbedringer sker uden den nødvendige regulativmæssige forankring. Hvilket kan afføde forvaltningsmæssige problemer, hvis vandløbene af den årsag ikke længere opfylder regulativernes bestemmelser. Og som kan betyde, at vandløbsmyndigheden kan blive tvunget til at neutralisere miljømæssige forbedringer, som det måske har taget flere år at opnå.

5.5 Målopfyldelse i de små vandløb kræver mere end miljøvenlig grødeskæring

De små vandløb vurderes samlet set at være den gruppe af danske vandløb, hvor der er de største problemer med at gennemføre miljøvenlig grødeskæring og med at få forsøgene på at skære miljøvenligt til at give de tilsigtede resultater.

Det er grundlæggende et problem, at stort set alle små vandløb er reguleret/kanaliseret og ofte tillige dybt nedskåret under terræn. Men de faktorer, der for alvor giver problemer i de små vandløb, er forstyrret vandføringsmønster og stor sedimentbelastning og ikke mindst kombinationen af disse to faktorer.

Både vandløbskvaliteten og vandafledningsevnen er stærkt påvirkede af disse to faktorer. Med hensyn til vandløbskvaliteten er problemerne så store, at det i mange små vandløb ikke er muligt at opfylde miljømålene alene gennem miljøvenlig grødeskæring Man kan endog stille spørgsmålstegn ved, om det er muligt at opfylde miljømålene ved ophør af grødeskæring – den i realiteten mest miljøvenlige form for grødeskæring/vandløbsvedligeholdelse.

Det kræver altså andre former for miljøforbedrende indgreb end miljøvenlig grødeskæring at opfylde miljømålene i de små vandløb, der er ramt af forstyrret vandføring/vandføringsmønster og stor sedimentbelastning og som er gravet dybt ned under terræn.

5.6 Supplerende litteratur

Gabriel, Søren et al. 2007 (red.). Praktisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.
http://www.hedeselskabet.dk/bjorneklo.