By- og Landskabsstyrelsen

4 Grødeskæring i vandløb – en kort introduktion

Når talen er om grødeskæring, er det vigtigt at slå fast, at grødeskæring af enhver form i vandløb alene sker for at forbedre vandløbenes naturgivne evne til at bortlede vand fra arealerne omkring vandløbene. Vandløb er nemlig ikke en naturtype, der som enge og heder mv. kræver pleje for at opretholde en bestemt miljøtilstand eller et bestemt naturindhold.

I vandløbene indebærer grødeskæring en negativ påvirkning af ét af de meget vigtige biologiske elementer, selve grøden, hvortil kommer en række afledte, men ikke mindre vigtige påvirkninger af de øvrige biologiske elementer – smådyr og fisk - samt de fysiske elementer.

Grødeskæring skal derfor ses som en påvirkning af en naturtype, der i medfør af Vandløbsloven er pålagt en bestemt funktion, samtidig med at der i lovgivningen til beskyttelse af natur og miljø er fastsat en række kvalitetskrav til naturindholdet og miljøtilstanden. Miljøvenlig grødeskæring er i den forbindelse defineret som en grødeskæring, der sigter mod at minimere de negative effekter af de indgreb til forbedring af vandføringsevnen, der gennemføres i medfør af Vandløbsloven.

4.1 Hvorfor skæres der grøde

Det er gammelkendt viden, at man kan forbedre vandløbenes naturgivne evne til at lede vand bort fra ådalenes jorder ved at skære planterne i vandløbene bort, idet man derved sænker vandstanden og øger vandføringsevnen. Det er derfor ikke overraskende, at grødeskæring er et af de vigtigste virkemidler i omsætningen af Vandløbslovens bestemmelser til praksis. Der skæres altså grøde, fordi grødeskæring er den mest virksomme måde til at sænke vandstanden og til at forbedre vandløbenes evne til at bortlede overskydende vand, først og fremmest fra landbrugsarealer, men også fra andre typer af arealer. Dertil kommer, at grødeskæring i nogle vandløb også sker for at sikre afledningen af spildevand og overfladevand fra byer og vand fra dambrug.

4.1.1 Grøden stuver vandet

Enhver, der har beskæftiget sig med vandløb, ved, at grøden bremser vandets frie løb og får vandstanden til at stige, men det kan være endog meget vanskeligt at forstå præcis, hvad det er, der får grøden til at forårsage denne vandstandsstigning.

Det er velkendt, at når man placerer en genstand i et kar med vand, så fortrænger genstanden en vandmængde, der svarer til genstandens volumen. Og denne fortrængning vil forårsage en vandstandsstigning i karret. Det forholder sig på samme måde i vandløb: grøden (planterne) har et volumen, og når de frem gennem vækstperioden vokser til, opfylder de en stigende del af vandløbets volumen. Herved fortrænger de en stigende vandmængde og forårsager derved en vandstandsstigning.

Selvom grøden således fylder op i vandløbene og på den måde forårsager vandstandsstigninger, så er det en anden mekanisme, der er ansvarlig for hovedparten af den vandstandsstigning, som grøden forårsager, nemlig planternes øgning af ruheden i vandløbet.

Ruheden er et udtryk for den modstand eller opbremsning, som det strømmende vand er udsat for, når det passerer hen over faste overflader. I vandløb med grøde udgør grøden hovedparten af de overflader, som virker opbremsende på vandet og får vandstanden til at stige. Det er grødens vandbremsende effekt, der er årsagen til hovedparten af vandstandsstigningen – og dermed årsagen til, at bortskæring af grøde er det mest virksomme middel til at sænke vandstanden og til at forbedre vandløbenes evne til at lede vand bort.

For mange mennesker – selv for fagfolk – er det vanskeligt at forstå mekanismerne i grødens stuvning og opbremsning af vandet. Særligt det forhold, at det ikke er grødens egen volumen, der er den primære årsag til vandstandsstigning, kan være vanskeligt at forstå, og endnu vanskeligere at forklare. Det er formodentlig årsagen til, at mange brugere af vandløbene ofte er af den opfattelse, at der er proportionalitet mellem mængden af synlig grøde og vandstanden, fordi de antager, at det er mængden (volumen) af grøde, der er bestemmende for vandstanden.

Der er dog heldigvis en stigende forståelse af, at der ikke er proportionalitet mellem mængden af grøde og vandstanden, hvorfor der godt kan være endog megen grøde i et vandløb samtidig med, at vandføringsevnen er god. Denne forståelse er grundlaget for miljøvenlig grødeskæring i strømrende.


4.2 Strømrendeskæring

I erkendelse af at grøden bremser vandets frie løb, og som følge af, at vandløbene allerede på et tidligt tidspunkt blev pålagt funktionen som afledningsveje for vand fra de dyrkede arealer og byer mv., indebar grødeskæring indtil for få årtier siden bortskæring af så stor en del af grøden, som muligt. Det vil i praksis sige al grøden.

Forud for vedtagelsen af den nugældende vandløbslov viste det sig imidlertid, at det ikke altid er nødvendigt at bortskære al grøden for at opnå de regulativmæssige forbedringer af vandafledningsevnen. Det hænger sammen med, at vandet ikke strømmer jævnt gennem hele vandløbsprofilet. Vandstrømmen er koncentreret i strømrenden, og denne strømrende har altid – selv i kanaliserede vandløb – et bugtet forløb.

Erkendelsen af, at strømmende vand generelt bevæger sig i bugtede baner, var anledningen til at anbefale, at man kun skal skære grøden bort på den del af vandløbsbunden, hvor hovedparten af vandet strømmer. Og ved at følge strømrendens naturligt bugtede mønster kunne man skabe et åbent spor netop der, hvor hovedparten af vandet naturligt ville løbe. Med det resultat, at man ved at fjerne kun en del af grøden kunne opnå næsten samme effekt på vandstanden og vandafledningsevnen, som man tidligere opnåede ved at fjerne al grøden. Man kunne altså spare på ressourcerne til grødeskæringen, uden at det gik ud over vandafledningsevnen, og samtidig kunne man efterlade grøde til gavn for vandløbsmiljøet.

Denne måde at skære grøde på har siden gået under betegnelsen ”strømrendeskæring” og er i dag kernen i al miljøvenlig grødeskæring: man skærer grøden bort der, hvor hovedparten af vandet naturligt strømmer og efterlader den øvrige del af grøden urørt til gavn for miljøet.

4.2.1 Generel strømrendeskæring

Langt det meste af den strømrendeskæring, der foregår i danske vandløb, kan karakteriseres som ”generel strømrendeskæring”. Herved forstås, at grøden fjernes i én bugtet strømrende, hvis bredde ifølge anbefalingerne svarer til en procentdel (typisk ca. 50-70% i B-målsatte vandløb) af den regulativmæssige bundbredde. Sidstnævnte svarer som oftest til den bundbredde, der var fastlagt i de regulativer, som var gældende ved ikrafttræden af den nugældende vandløbslov.

Den generelle strømrendeskæring sikrer en optimering af grødeskæringens virkning i forhold til afvandingsinteresserne og hviler på den generelle antagelse, at fjernelse af vandet i den bane, hvor hovedparten af vandet naturligt strømmer, vil give den bedste vandføringsevne, og at efterladt grøde omkring strømrenden vil give et bedre vandløbsmiljø.

Den generelle strømrendeskæring betragter på den måde grøden som en fysisk struktur, hvorigennem der skal åbnes netop det spor, der giver den bedste vandføringsevne. Grødens egne kvaliteter – artssammensætningen og strukturen – er derimod ikke genstand for samme grad af optimering som vandføringsevnen, idet den generelle grødeskæring almindeligvis sigter mod at åbne den for det strømmende vand ideelle strømrende uden hensyntagen til artssammensætningen og strukturen.

I forbindelse med praktisering af generel strømrendeskæring sker der ofte det, at vandløbet som følge af kantvegetationens vækst og aflejringer af sediment omkring strømrenden sker en indsnævring af vandløbet til eller nær den regulativmæssige bundbredde, eller, hvis man ikke er opmærksom på det – til den bundbredde, hvori der skæres grøde. Det kan føre til, at man er nødsaget til at bortskære al grøden ude i vandløbet og i værste fald opnår man derved de samme dårlige forhold, som tidligere herskede ved bortskæring af al grøden, nu blot i et bugtet løb.

Dette problem kan proaktivt løses ved i forbindelse med praktisering af generel strømrendeskæring at bortskære dele af kantvegetationen og løbende fjerne de deri liggende aflejringer af sediment mens de stadig er små og lette at håndtere. Derved holdes bundbredden i overensstemmelse med regulativernes bestemmelser, og der sikres plads til at efterlade grøde ude på vandløbsbunden.

4.2.2 Speciel strømrendeskæring

I nogle tilfælde er den generelle strømrendeskæring blevet erstattet af en ”speciel strømrendeskæring”. Herved forstås, at grøden fjernes i ikke blot én, men flere strømrender, hvis bredde og forløb fastlægges under hensyntagen til de naturlige strømrender, der findes gennem grøden.

Ved at lade summen af vandføringsevnen gennem flere strømrender være den samme, som hvis der var skåret i én strømrende, opnås samme optimering i forhold til afvandingsinteresserne, samtidig med at der tages større hensyn til såvel grøden som naturelement som til vandløbsmiljøet i det hele taget.

Den umiddelbare måde at praktisere speciel grødeskæring på er, at dele den regulativmæssige strømrendebredde op i flere render og derved at efterlade grøden spredt ud over bunden frem for at efterlade den i to bræmmer langs bredderne. Ved at efterlade grøde på bunden opnås der ved en afstemt grødeskæring, at summen af flere strømrenders bredde/vandføringsevne svarer til den regulativmæssige strømrendebredde/vandføringsevne.

4.2.3 Vandløbsloven og vandløbsregulativer

Sikringen af afvandingsinteresserne er fastlagt i Vandløbsloven, og al vandløbsvedligeholdelse, herunder også grødeskæringen, sker derfor grundlæggende i medfør af Vandløbsloven.

Vandløbsloven fastlægger de overordnede bestemmelser om vedligeholdelse og indeholder bl.a. den grundlæggende bestemmelse om, at vandløbene skal tjene til afledning af vand fra især dyrkede arealer, samt fra byer og dambrug. Men vandløbsloven slår også i formålsparagraffen fast, at denne sikring af afvandingsinteresserne skal ske under hensyntagen til de krav til vandløbskvaliteten, der er fastsat i regionplanernes målsætninger i medfør af de love, der regulerer miljø- og naturbeskyttelsen.

Dette sideordnede formål hviler på den viden, at det gennem miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, ikke mindst miljøvenlig grødeskæring, er muligt at tilgodese begge interesser på samme tid, men Vandløbsloven indeholder ingen konkrete anvisninger på, hvordan vedligeholdelsen (grødeskæringen) skal gennemføres i det enkelte vandløb. Vandløbsloven indeholder til gengæld krav om, at det detaljerede forvaltningsgrundlag skal beskrives i regulativer, der gælder for konkrete vandløb eller delstrækninger heraf.

Vandløbsregulativerne indeholder alle de bestemmelser, der er gældende for administrationen og forvaltningen af vandløbene, herunder bestemmelser om, hvordan vandløbene skal vedligeholdes. Vandløbsregulativerne udgør således på den ene side grundlaget for vandløbsmyndighedernes forvaltning og viser på den anden side, hvilke afvandingsmæssige interesser brugerne af vandløbene har krav på at få opfyldt.

Vandløbsregulativer er det aftalegrundlag, hvorefter vandløbene forvaltes. Regulativer, der er udformet i overensstemmelse med Vandløbslovens krav, sætter rammen for vandløbsmyndighedernes forpligtelser og brugernes rettigheder, og ingen af parterne har hverken pligt eller ret til at gå uden for denne ramme. Det betyder, at vandløbsmyndighedernes opgave er at foretage grødeskæring og anden vedligeholdelse inden for den ramme, der er sat i regulativerne, og at brugerne af vandløbene skal tåle forringelser af vandafledningen, som ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse i forhold til regulativernes bestemmelser.


Typiske vandløbsregulativer indeholder bestemmelser om, hvordan grøden skal skæres (strømrendeskæring, strømrendens bredde osv.), hvornår grøden skal skæres (terminer for ordinære grødeskæringer og evt. bestemmelser om supplerende skæringer) og endelig også ofte bestemmelser om, med hvilke redskaber grøden skal skæres. Derudover indeholder regulativerne almindeligvis bestemmelser om, hvad der skal ske med den afskårne grøde.

Vandløbsloven slår i § 1 fast, at sikringen af vandløbenes funktion som afledningsveje for overfladevand og drænvand mv. skal ske under hensyntagen til natur- og miljøinteresserne. Det er altså et lovkrav, at grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse skal være miljøvenlig.

Vandløbsloven indeholder imidlertid ingen konkrete krav til, hvordan denne miljøvenlighed skal udmøntes. Det vil sige, at der ikke eksisterer lovkrav om, at grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse skal udføres på en bestemt måde for at være i overensstemmelse med kravet om miljøvenlighed.

Miljøvenligheden er derimod udmøntet i en række anbefalinger vedrørende omfanget og karakteren af grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse.

Hovedreglen i disse anbefalinger er, at jo højere målsætning vandløbene har, desto mere grøde skal der efterlades inden for det regulativmæssige profil. I de højest målsatte vandløb (A-målsætning) anbefales det at bortskære maksimum 1/3 af grøden, mens det i de fiskevandsmålsatte vandløb anbefales at bortskære maksimum halvdelen af grøden (B1- og B2-målsatte vandløb) henholdsvis 2/3 af grøden (B3-målsatte vandløb).

Rent praktisk forholder det sig sådan, at grødeskæringens omfang ifølge anbefalingerne skal ses i forhold til den regulativmæssige dimension for vandløbene. Når anbefalingen er kun at skære grøden bort på en bestemt procentdel af bunden, så er referencen altså den regulativmæssige bundbredde eller den regulativmæssige vandføringsevne. Er vandløbet i regulativmæssig stand, er referencen for grødeskæringens omfang vandløbets faktiske fysiske tilstand. Men hvis vandløbet er overbredt, skal man dels efterlade grøde på de bundflader, der ligger uden for det regulativmæssige profil og bør ifølge anbefalingerne dels efterlade grøde inden for det regulativmæssige profil.

Når Vandløbslovens krav om miljøvenlig grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse er udmøntet og fastlagt i regulativerne gælder det som et lovkrav, at vandløbets skikkelse eller vandføringsevne ikke må ændres, hverken for eller imod afvandingsinteresserne såvel som miljøinteresserne. Ændringer af vedligeholdelsen samt ændringer af skikkelsen henholdsvis vandføringsevnen kræver en ændring af regulativet, for nogle ændringers vedkommende tilmed efter forudgående reguleringssag.

Regulativerne har altså retsgyldighed i henseende til både afvandingsinteresserne og natur- og miljøinteresserne. Det er derfor af stor betydning, at regulativerne indholdsmæssigt lever op til Vandløbslovens krav og benytter anbefalingerne til at sikre miljøvenligheden.

En ofte set fortolkning blandt vandløbsmyndighederne af Vandløbslovens krav og anbefalingerne vedrørende grødeskæringens omfang indebærer i praksis, at vandløbsbundens totale bredde skal være større end den regulativmæssige bundbredde, idet der ellers ikke vil være plads til at efterlade grøde på vandløbsbunden. Denne udbredte fortolkning beror på en antagelse om, at den regulativmæssige bund skal friholdes for grøde og at grøde kun kan efterlades, hvis bundbredden er større end den regulativmæssige bund. Det vil sige at muligheden for efterladelse af grøde gøres afhængig af, om vandløbet er overbredt. Denne fortolkning er imidlertid ikke i overensstemmelse med anbefalingerne, der netop sigter mod at efterlade grøde i det regulativmæssige profil og ikke kun uden for dette. Efterladelse af grøde uden for det regulativmæssige profil er en pligt, idet vedligeholdelsen ifølge loven og regulativerne ikke må gå uden for dette, mens efterladelse af grøde i det regulativmæssige profil ikke er et direkte lovkrav, men anbefales som midlet til at opfylde lovens krav om vandløbsvedligeholdelsens miljøvenlighed.


4.3 Sådan påvirker grødeskæringen grøden

Det er velkendt fra både våde og tørre naturtyper, at når man slår vegetationen, så påvirker det både artssammensætningen og vegetationsstrukturen. Det er også velkendt, at måden, hvorpå man slår (intensitet, hyppighed og tidspunkter), er bestemmende for, hvordan og hvor meget slåningen påvirker artssammensætningen og vegetationsstrukturen.

Det forholder sig på samme måde, når man slår grøde i vandløb. Grødeskæringen påvirker både artssammensætningen og vegetationsstrukturen, og selv miljøvenlig grødeskæring kan ikke ændre på dette grundlæggende faktum. Grødeskæringens miljøvenlighed består alene i, at de negative effekter på vandløbsmiljøet er søgt minimeret, men undgås helt kan de ikke.

Ligesom det gælder for slåning af vegetationen i den tørre natur, er måden, hvorpå man skærer grøden i vandløbene, bestemmende for, hvordan og hvor meget artssammensætningen og vegetationsstrukturen påvirkes.

Grødeskæring indebærer under alle omstændigheder negative påvirkninger af vandløbskvaliteten. Miljøvenlig grødeskæring søger at mindske de negative påvirkninger, men er ikke i stand til at undgå dem helt. I forhold til målsætningerne er det helt centrale spørgsmål, om de negative effekter af grødeskæringen er til hinder for opfyldelse af de fastsatte krav til vandløbskvaliteten.


4.3.1 Artssammensætningen

Grødens naturlige artssammensætning er bestemt af en lang række faktorer så som vandløbets størrelse (bredde og vandføring), dybde, strømhastighed, bundens beskaffenhed, vandets kemiske sammensætning og den naturgeografiske beliggenhed. Sidstnævnte er årsag til, at i øvrigt sammenlignelige vandløb i Østdanmark ikke huser de samme arter som vandløb i Vestdanmark og tilsvarende i nord-sydlig retning.

Forandringer af artssammensætningen som følge af grødeskæring skyldes, at ikke alle arter tåler grødeskæringen lige godt. Nogle arter er meget følsomme og påvirkes meget af blot én eller få grødeskæringer, mens andre er meget robuste og tåler selv mange grødeskæringer både i den enkelte vækstperiode og over flere vækstperioder.

Hidtil har der for langt de fleste vandløbs vedkommende ikke været formuleret specifikke krav til grødens artssammensætning, og grødeskæringens indvirkninger på artssammensætningen har derfor været vanskelig at håndtere i henseende til opfyldelsen af målsætningerne.

Med implementeringen af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet i den danske lovgivning for miljø- og naturbeskyttelse (Miljømålsloven) er der vedtaget bestemmelser om, at der skal formuleres specifikke krav til grødens artssammensætning samtidig med, at der skal formuleres operationelle referenceværdier for grødens artssammensætning i de enkelte typer af vandløb (små, mellemstore og store vandløb). Disse ændringer af målsætningerne for vandløbenes miljø hæver grøden op til at være et naturelement på lige fod med vandløbenes øvrige og hidtil højere prioriterede naturelementer – smådyrene og fiskene.

4.3.2 Grødens struktur

Grødens struktur er i udstrakt grad bestemt af de arter, der danner grøden og af de vækstformer, som de enkelte arter repræsenterer. I det upåvirkede vandløb vil der almindeligvis være mosaikagtige blandinger af de forskellige arter og dermed også af de forskellige vækstformer.

Det ligger i sagens natur, at når grødeskæringen påvirker grødens artssammensætning, så påvirker den også grødens struktur. Og lige som det gælder for artssammensætningen, så varierer også forandringerne af grødens struktur fra små og ubetydelige til meget markante.

Grødeskæring har som nævnt forskellig virkning på de enkelte grødearter. Nogle arter bliver stærkt hæmmet, og i værste fald betyder grødeskæring, at de går til, enten som følge af den direkte påvirkning eller som følge af ændret konkurrence med andre arter. Andre arter reagerer på grødeskæringen ved gennem sideskud at brede sig i det vandrette plan, når skudspidserne skæres af, hvilket også kan resultere i betydelige forandringer af grødestrukturen og grødens dækningsgrad, også i tilfælde, hvor artssammensætningen kun er lidt eller slet ikke påvirket.

Ligesom artssammensætningen er også grødens struktur udpeget som en vigtig kvalitetsparameter i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Og grødens struktur er om muligt en endnu vigtigere kvalitetsparameter end artssammensætningen.

4.3.3 Grødemængden

Som konsekvens af grødeskæringens forandringer af grødens artssammensætning og struktur, der må betragtes som problematiske i forhold til miljøkravene, sker der også ofte en øgning af grødemængden, hvilket må betragtes som særlig problematisk i henseende til sikringen af afvandingsinteresserne.

Denne iboende antagonisme, det vil sige at grødeskæringen har effekter, der modvirker de ønskede effekter af grødeskæringen, afhænger i sagens natur af den måde, hvorpå grødeskæringen sker (intensitet, hyppighed og terminer), således at hyppig og intens grødeskæring forårsager de største forandringer.

Forandringerne (stigningerne) af grødemængden er betinget af flere forhold. Robuste arter, der tåler hyppig og intens grødeskæring, har ofte en høj vækstrate, hvilket i sig selv kan føre til en øget grødemængde. Derudover har det vist sig, at selv en moderat grødeskæring kan øge grødemængden. Det er især tilfældet, når grødeskæringen indebærer bortskæring af topskuddene hos planter med spidsvækst (vækstpunktet sidder i spidsen af skuddene). Når topskuddene fjernes, reagerer planterne med øget dannelse af og vækst i sideskuddene. Herved kan der som resultat af grødeskæringen ske det, at bevoksningerne øger deres horisontale udbredelse og i værste fald vokser sammen og lukker de naturlige strømrender, der gennemskærer grøden – et fænomen der fremmes af, at grødeskæringen mindsker strømmens styrke i strømrenderne.

4.3.4 Grødens genvækst

Uanset intensitet, hyppighed og miljøvenlighed indebærer stort set al grødeskæring (bortset fra opgravning af grøden), at planternes blade og skud afskæres umiddelbart ved eller kort over vandløbsbunden. Denne fremgangsmåde indebærer, at der på den grødeskårne del af bunden efterlades planter, der kan gendanne blade og skud.

Det betyder, at der efter en grødeskæring vil ske en gradvis genudvikling af grøden på den del af bunden, som blev ryddet for blade og skud gennem grødeskæringen. Og det forholder sig erfaringsmæssigt sådan, at jo hyppigere og jo mere intensiv grødeskæringen er, desto mere hurtigtvoksende er den grøde, der findes i vandløbet. Hvilket hænger sammen med at skæringsfølsomme arter helt eller delvis erstattes af skæringstolerante arter.

Genvækst er således et generelt problem, der betyder, at den forbedring af vandafledningsevnen, som man opnår gennem grødeskæring, gradvis mindskes i tiden efter grødeskæring. Er genvæksten langsom, har man en længerevarende virkning af grødeskæringen, men er genvæksten hurtig, har man omvendt en korterevarende virkning.

Genvækstproblemet og det deraf følgende problem med at holde vandstanden nede har i mange vandløb været søgt løst ved at foretage mange grødeskæringer med korte intervaller gennem hele vækstperioden og år efter år.

Denne fremgangsmåde har i mange tilfælde kunnet holde vandstanden på et acceptabelt niveau, men har samtidig låst grødeskæringen fast i en ond cirkel på grund af de iboende antagonistiske effekter, samtidig med at denne praksis har haft store negative miljømæssige konsekvenser.

4.4 Supplerende litteratur

Madsen, B. L. 1995. 10 år med den nye vandløbslov. 2. udgave. En samling eksempler på vedligeholdelse og restaurering. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. Miljønyt nr. 13.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2007. Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden.

Vestergaard, K. 2004. Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til vandløbenes skikkelse eller vandføringsevne. Rapport udarbejdet i forbindelse med Vandløbsudvalgets arbejde i Nordjyllands Amt.

Miljøstyrelsen 1992. Notat om vandløbsregulativer.