By- og Landskabsstyrelsen

2 Rapportens forudsætninger, tilblivelse og indhold

2.1 Vidensgrundlaget

Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i forfatterens egen viden om og erfaringer med grødeskæring i vandløb. Denne viden er imidlertid ikke opnået gennem mange års praktisk forvaltning af vandløb, men hidrører primært fra en lang række miljøundersøgelser i vandløb samt kurser og foredrag afholdt for såvel de vandløbsadministratorer, der tilrettelægger og forestår forvaltningen, som de åmænd, der udfører vedligeholdelsen ude i vandløbene. Det er ikke mindst i dialogen med administratorer og åmænd, at megen værdifuld viden om den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger er kommet for dagens lys.

Forfatterens egen viden er i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten blevet suppleret med viden og erfaringer, indsamlet blandt en lille, udvalgt skare af vandløbsadministratorer. Det drejer sig om personer fra både de tidligere amter og fra de nuværende kommuner, og derudover er der indsamlet viden og erfaringer blandt entreprenører og andre med viden om vandløbsvedligeholdelse. Denne vidensindsamling er sket på grundlag af et spørgeskema, udarbejdet specielt til opgaven og med det formål at systematisere vidensindsamlingen.

Ideelt set skulle vidensindsamlingen have omfattet en bredere skare af personer fra hele landet, men det har ikke været muligt inden for de rammer, der på forhånd blev afstukket for denne opgave. Det betyder, at værdifuld viden eller interessante erfaringer kan være blevet overset, men det er håbet - og antagelsen - at det kun er sket i meget begrænset omfang. Det forholder sig nemlig sådan, at der eksisterer et godt netværk blandt vandløbsadministratorer og åmænd, hvorfor værdifuld viden almindeligvis hurtigt bliver kendt i en bredere kreds.

2.2 Rapportens tilblivelse

Arbejdet med rapporten tog undervejs en lidt uventet drejning. Det var på forhånd forventet, at rapporten skulle have fokus på grødeskæring som teknisk disciplin og på de effekter på vandafledningsevnen og miljøtilstanden, som grødeskæringen har haft i vandløbene.

Det kom imidlertid på et tidligt tidspunkt til at stå klart, at man ikke kan betragte og vurdere grødeskæringen isoleret i forhold til den forvaltningsmæssige virkelighed, hvori den finder sted og har fundet sted i ca. 25 år i medfør af den gældende vandløbslov.

Gør man det, kan man let komme til at drage forkerte konklusioner om den miljøvenlige grødeskærings reelle effekter på vandføringsevnen og miljøtilstanden og på den baggrund fejlagtigt henføre fejl og mangler til selve metoden, uagtet at det i lige så høj eller højere grad er forvaltningspraksis, der er og har været bestemmende for, hvordan den miljøvenlige grødeskæring virker i forhold til både vandafledning og miljø.

Inddragelsen af de forvaltningsmæssige aspekter i den samlede beskrivelse og vurdering af den miljøvenlige grødeskæring har ikke gjort opgaven hverken lettere eller mere overskuelig. Det er velkendt, at forvaltningen af vandløbene generelt er præget af stor juridisk kompleksitet, og arbejdet med denne rapport har vist, at der blandt administratorerne og myndighederne er betydelige forskelle i opfattelsen af, hvordan Vandløbslovens bestemmelser skal tolkes, udlægges og udmøntes. Hvilket utvivlsomt er en væsentligt medvirkende årsag til, at der eksisterer meget store forskelle i måden, hvorpå vandløbsvedligeholdelsen rent faktisk er blevet praktiseret, både i forhold til Vandløbsloven og i forhold til vandløbsregulativerne.

Et af de helt centrale problemer har været at få afklaret, hvorvidt Vandløbsloven giver afvandingsinteresserne en fortrinsstilling og derved giver opfyldelsen af miljømålene en sekundær placering i de samlede bestræbelser på at opfylde Vandløbslovens formålsparagraf. Eller om det er udlægningen af loven, der imod dennes intentioner, har givet afvandingsinteresserne den fortrinsstilling, som de har og har haft i næsten alle vandløb.

Det har været af stor vigtighed at få disse forhold på plads forud for beskrivelsen og vurderingen af grødeskæringens miljømæssige konsekvenser. Der kan selv den dag i dag konstateres manglende målopfyldelse i mere end halvdelen af alle målsatte vandløb, og mange undersøgelser og opgørelser udpeger hårdhændet/ikke-miljøvenlig vedligeholdelse som den primære årsag hertil. Det er derfor vigtigt at få afklaret, om det er de til rådighed værende metoder til miljøvenlig grødeskæring og praktiseringen af disse ude i vandløbene, der har været begrænsende for målopfyldelsen, eller om det har været forvaltningspraksis, der har været begrænsende. For kun ved at kende svaret på disse spørgsmål er det muligt at identificere de punkter, hvorpå der skal ske ændringer for at opnå en højere grad af målopfyldelse: metoderne eller forvaltningspraksis. Eller begge.

Også på et ét andet punkt har arbejdet med rapporten fået et noget andet forløb end forventet. Kort inde i arbejdet viste det sig, at et af de helt centrale forhold, der knytter sig grødeskæringen, nemlig de hydrauliske effekter, generelt er meget mangelfuldt beskrevet og dokumenteret. I forhold til det samlede antal vandløb, hvori der foretages grødeskæring til forbedring af vandføringsevnen, ligger der kun i et fåtal af vandløb oplysninger om vandføringens størrelse og variation til grund for regulativernes bestemmelser om grødeskæringens omfang, tidsligt såvel som rumligt. Og i endnu færre vandløb er der gennemført overvågning af effekterne af grødeskæringen på vandløbenes vandføringsevne.

Der findes ganske vist her i landet en omfattende hydrometrisk database, men den ligger spredt og er ikke umiddelbart tilgængelig som grundlag for beskrivelse og vurdering af grødeskæringens effekter på vandløbenes vandføringsevne. Det er i sig selv en meget stor og omfattende opgave dels at samle og klargøre eksisterende data til analyse og dels at gennemføre selve analysen, hvorfor det kun har været muligt at belyse problemstillingen gennem nogle få, udvalgte eksempler.

Problemet forstærkes yderligere af, at mens det er muligt at beskrive de faktiske effekter af grødeskæringen på vandstanden og vandføringen, så er det ulige meget vanskeligere at vurdere den reelle nytteværdi i henseende til arealanvendelsen, og denne opgave ligger helt uden for rammerne af denne rapport.

Selvom der kun er indsamlet viden og erfaringer fra en lille gruppe af personer i den offentlige vandløbsadministration, er den resulterende mængde af oplysninger præget af meget stor diversitet og stor detaljerigdom. Og selvom oplysningerne blev søgt indsamlet på systematisk vis ved brug af et til lejligheden udfærdiget spørgeskema, har der alligevel været et stort behov for at sortere og tolke oplysningerne for at kunne ekstrahere den nyttige viden og erfaring og formidle denne på en overskuelig måde. Og det har været nødvendigt at foretage en forholdsvis hårdhændet udvælgelse blandt de indsamlede oplysninger for ikke at sætte oversigtligheden over styr. Det betyder, at det har været nødvendigt at udelade nogle emner og problemstillinger eller behandle dem kortfattet. Med den mulige konsekvens, at nogle bidragsydere nok vil finde deres erfaringer og problemer behandlet for summarisk.

2.3 Rapportens indhold

På den baggrund har rapporten fået følgende hovedindhold: der indledes med korte redegørelser om grøde og grødeskæring i vandløb. Disse to emner er indgående beskrevet i mange andre sammenhænge, og her er kun medtaget en kortfattet beskrivelse, der skal tjene som baggrund for denne rapports hovedindhold – beskrivelsen af grødeskæringspraksis og vurderingen af denne i henseende til såvel miljøvenlighed som effekter på vandføringsevnen. På baggrund heraf er der formuleret en række generelle anbefalinger til fremtidens grødeskæring, og afslutningsvis er grødeskæringen søgt perspektiveret i forhold til Vandrammedirektivets og Habitatdirektivets bestemmelser, som de er implementeret i Miljømålsloven og i fremtiden skal udmøntes i natur- og vandplanerne.

Teksten i denne rapport er kun i begrænset omfang baseret på en systematisk gennemgang af den omfattende litteratur, der gennem årene er udgivet om grødeskæring i vandløb. Der er derfor ikke i teksten anført referencer til bestemt litteratur, men der er i slutningen af flere kapitler angivet forslag til relevant litteratur, som supplerer indholdet i kapitlet.