By- og Landskabsstyrelsen

Resumé

Denne rapport indeholder en sammenstilling og vurdering af viden og erfaringer om grødeskæring i vandløb, indsamlet blandt udvalgte personer i den offentlige vandløbsforvaltning og suppleret med forfatterens egen viden og erfaringer, der i øvrigt også for en stor dels vedkommende stammer fra den samme kilde – den offentlige vandløbsforvaltning.

Rapportens hovedformål er at opsamle viden og erfaringer om den grødeskæring, der siden Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 ikke blot har haft til formål at forbedre vandløbenes naturgivne vandafledningsevne, men som også har skullet medvirke til at sikre opfyldelse af regionplanernes mål for miljø- og naturkvaliteten i vandløbene.

Rapporten handler derfor først og fremmest om begrebet miljøvenlig grødeskæring, og med afsæt i den gennemførte vidensopsamling er der gennemført en analyse og vurdering af grødeskæringens miljøvenlighed. På baggrund af denne analyse er der formuleret en række overordnede anbefalinger til, hvordan grødeskæringen kan og skal gennemføres, hvis der skal opnås en høj grad af miljøvenlighed. Afslutningsvis er der foretaget en perspektivering af den miljøvenlige grødeskæring, først og fremmest i relation til Miljømålslovens måske ikke mere restriktive, men efter alt at dømme langt mere specifikke krav til vandløbenes økologiske tilstand.

Kapitel 1 – Forordet – beskriver kort Skov- og Naturstyrelsens bevæggrunde til at lade rapporten udarbejde og formålet med at udgive den.

Kapitel 2 indeholder en kort redegørelse for rapportens vidensgrundlag, dens tilblivelse og dens indhold samt struktureringen af dette. Kapitlet beskriver endvidere kort forudsætningerne for og det faktiske forløb af arbejdet, herunder ikke mindst nødvendigheden af at inddrage en beskrivelse og vurdering af forvaltningspraksis for at opnå et retvisende billede af den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger.

Kapitel 3 indeholder en kortfattet redegørelse for grødeskæringens genstand – grøden. Der gøres rede for den traditionelle opdeling af grøden i vandplanter, kantplanter og brinkplanter, og der gives en kort redegørelse for nogle af de vigtigste grødemæssige forhold, som det kan være af værdi at kende til i forbindelse med grødeskæring.

Kapitel 4 indeholder en kort redegørelse for begrebet grødeskæring og den lovgivningsmæssige baggrund for at foretage grødeskæring. Derudover er der på overordnet plan gjort rede for de mekanismer, der er årsag til, at grøden får vandstanden i vandløbene til at stige og afstrømningen til at mindskes. Samt dermed også de mekanismer, der er årsag til at grødeskæring har indflydelse på både vandstanden og på vandløbenes evne til at bortlede vand.

Kapitlet indeholder også en kort redegørelse om den miljøvenlige grødeskæring, som den blev formuleret forud for Vandløbslovens vedtagelse. Det drejer sig først og fremmest om generel strømrendeskæring – en metode, der forud for lovens ikrafttræden havde vist sine kvaliteter til at skabe grundlag for især flere fisk i vandløbene. Og endelig indeholder kapitlet en kort redegørelse for den forvaltningsmæssige ramme – Vandløbsloven og vandløbsregulativerne – inden for hvilken den miljøvenlige grødeskæring er blevet gennemført.

Kapitel 5-7 indeholder en beskrivelse af den viden, der er blevet indsamlet fra små, mellemstore og store vandløb, og som det - efter grundig sortering og vurdering – er blevet fundet hensigtsmæssigt og relevant at præsentere.

Kontakten til de udvalgte personer i den offentlige vandløbsforvaltning har givet billedet af en meget righoldig, men også uensartet forvaltningspraksis.

I den ene ende af spekteret finder man eksempler på, at grødeskæringen har været meget fokuseret på at opfylde Vandløbslovens krav om at grødeskæringen ikke blot skal tilgodese afvandingsinteresserne, men også skal medvirke til at opfylde miljømålene. I nogle tilfælde er det lykkedes at opnå markante forbedringer, men der er også mange eksempler på, at vandløbene foruden selve grødeskæringen er så påvirket af andre former for menneskelige aktiviteter og forandringer, at miljøvenlig grødeskæring er vanskelig at praktisere. Og endnu vanskeligere at få til at give de tilsigtede resultater.

I den anden ende af spekteret finder man eksempler på, at grødeskæringen har været forvaltet med helt ensidig fokus på sikringen af afvandingsinteresserne. I nogle tilfælde er denne ensidige fokusering sket ved at grødeskæringen er sket uden for regulativernes rammer, mens den i andre tilfælde er sket i medfør af meget mangelfulde eller slet ikke reviderede regulativer.

Mellem disse yderpunkter finder man en stor gruppe af vandløb, hvor man har praktiseret miljøvenlig grødeskæring i form af strømrendeskæring, men hvor miljøvenligheden helt har beroet på metodens forud givne kvaliteter og ikke på individuelle vurderinger og tilpasninger.

Det er i dette brede forvaltningsmæssige spektrum, at den meget uensartede opfattelse af Vandløbslovens bestemmelser om forholdet mellem vandafledningsevne og miljøhensyn kommer tydeligst til udtryk. Det er et gennemgående træk ved hovedparten af den vandløbsforvaltning, der er blevet praktiseret siden Vandløbslovens ikrafttræden, at den har givet afvandingsinteresserne samme fortrinsstilling, som de havde i medfør af den ”gamle” vandløbslov. Og man har - formodentlig i blind tillid til og ubetinget accept af strømrendeskæringens miljømæssige kvaliteter – indført denne som midlet til at sikre brugerne af vandløbene samme vandafledningsevne som forud for lovens ikrafttræden, og samtidig opfylde lovens krav om miljøvenlig grødeskæring. I det omfang man overhovedet har haft miljøhensynet med inde i overvejelserne, da forvaltningspraksis skulle fastlægges. Det viser sig nemlig, at ikke blot hensynet til afvandingsinteresserne, men også udgifterne til selve grødeskæringen vejer tungt. Og det er velkendt blandt de offentlige vandløbsmyndigheder, at miljøvenlig grødeskæring ofte er dyrere end den grødeskæring, man kan gennemføre med store maskiner og grødeskæringsbåde.

Det er formodentlig denne forvaltningspraksis, man skal se som en væsentlig medvirkende årsag til, at det ikke er lykkedes at forbedre graden af målopfyldelse nævneværdigt, hvorfor denne efter ca. 25 år med krav om en miljøvenlig grødeskæring stadig er mindre end 50 %.

Kapitel 8 indeholder en kort beskrivelse af ikke-miljøvenlig grødeskæring og vedligeholdelse. Rapporten fokuserer ganske vist på den miljøvenlige grødeskæring, men det har undervejs i vidensindsamlingen vist sig, at der rundt omkring i landet bevidst eller ubevidst praktiseres ikke-miljøvenlig grødeskæring og vedligeholdelse. Hvilket er med til at sløre billedet af den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger, ikke mindst når den ikke-miljøvenlige grødeskæring sker på grundlag af regulativer, der foreskriver miljøvenlig grødeskæring.

Kapitel 9 indeholder med udgangspunkt i den ringe grad af målopfyldelse i vandløbene og udpegningen af vedligeholdelsen som en væsentlig medvirkende årsag en analyse af, hvor miljøvenlig den miljøvenlige grødeskæring faktisk er og har været.

Det er vanskeligt på grundlag af den eksisterende viden at foretage en entydig afgrænsning af, hvilke problemer, der relaterer sig til metoden som sådan og hvilke, der relaterer sig til forvaltningspraksis. Det skyldes først og fremmest, at realiseringen af metodens potentiale afhænger af, hvilken vægt man i forvaltningspraksis lægger på at opfylde miljømålene.

Metoden som sådan indeholder en række miljømæssige potentialer. På positivsiden tæller først og fremmest, at skæring af grøden i strømrende er i overensstemmelse med vandets naturlige måde at strømme på. Derudover er det positivt for grøden som biologisk kvalitetselement, at den miljøvenlige grødeskæring tilstræber ikke at skære al grøden bort. Og der er også potentielt positive effekter for smådyr og fisk af ikke at skære al grøden bort.

Men når man kigger strømrendeskæringen nærmere efter i sømmene, viser det sig, at den måde, hvorpå den i løbet af de seneste ca. 25 år er blevet praktiseret, langt fra altid har været miljøvenlig. Ja, faktisk kan man sige, at når man – således som det har været tilfældet i langt de fleste vandløb – har givet afvandingsinteresserne en fortrinsstilling, så har strømrendeskæringen i mange vandløb været næsten lige så lidt miljøvenlig som tidligere tiders grødeskæring var det. Så virker skæringen i strømrende nemlig mere som en ren optimering i forhold til afvandingsinteresserne end som en miljøvenlig måde at skære grøden på.

Et af de helt store problemer ved strømrendeskæringen er således, at den reelle miljøvenlighed ikke blot beror på, om der skæres i overensstemmelse med vandets naturlige strømningsmønstre. Den beror i endnu højere grad på, hvor stor en del af grøden, der bortskæres, og på, hvordan, hvornår og hvor ofte der skæres grøde.

Den generelle strømrendeskæring, det vil sige skæring i én strømrende, viser sig primært at have potentialet til at ændre vandløbenes som oftest lineære forløb i retning af et mere bugtet forløb. Man kan på den måde betragte den generelle strømrendeskæring som det grovværktøj, man kan bruge til at ændre vandløbenes form og forløb med.

Forudsætningen for at realisere strømrendeskæringens fulde miljømæssige potentiale er imidlertid, at den generelle strømrendeskæring kombineres med den specielle strømrendeskæring, hvorved forstås en skæring, der tager hensyn til de finere mønstre i grøden, og i måden, hvorpå vandet strømmer gennem grøden. Det vil sige en grødeskæring, der også tager hensyn til de forhold, der definerer vandløbenes levestedskvaliteter for fisk og smådyr. Og som derudover i højere grad tager hensyn til grøden selv.

Kapitel 10 – indeholder en kortfattet beskrivelse af grødeskæringens effekter på vandafledningsevnen. Det har i forbindelse med vidensindsamlingen vist sig, at mange vandløb i dag forvaltes uden forudgående beregninger og vurderinger af vedligeholdelsens omfang i forhold til vandføringen samt dennes størrelse og variation, og at de fleste vandløb vedligeholdes uden overvågning af grødeskæringens og den øvrige vedligeholdelses reelle effekter på vandafledningsevnen.

Der er ganske vist i enkelte tilfælde foretaget tidsmæssigt afgrænsede overvågninger til belysning af dette helt centrale forhold – grøden skæres jo alene for at forbedre vandafledningsevnen. Men det har ikke i forbindelse med rapportens udarbejdelse været muligt at foretage en dækkende beskrivelse af grødeskæringens hydrauliske virkning og effekter, hverken tidsligt eller rumligt. Dels fordi data ligger meget spredt og i den aktuelle situation (kommunalreformens tidlige stadium) ikke er umiddelbart tilgængelige. Og dels fordi beskrivelsen og analysen af grødeskæringens hydrauliske effekter er en meget stor opgave, der ikke har kunnet løses inden for rammerne af nærværende projekt.

Det skal dog anføres, at der i den hydrometriske database, der omfatter lange tidsserier fra mange vandløb spredt over hele landet, ligger en meget stor og værdifuld datamængde, ganske vist ikke indsamlet med henblik på afdækning af grødeskæringens effekter på vandafledningsevnen, men ikke desto mindre anvendelig til formålet.

Kapitel 11 indeholder en kortfattet redegørelse for de vigtigste af de mange forhold og faktorer, der påvirker mulighederne for at praktisere miljøvenlig grødeskæring og begrænsningerne for at få denne til at give de ønskede resultater.

Det drejer sig først og fremmest om de vanskeligheder og begrænsninger, der relaterer sig til, at mange vandløb, især små vandløb, er meget dybt nedskåret under terræn. Men derudover drejer det sig om de problemer, der i mange, fortrinsvis små vandløb, er affødt af periodisk reduceret vandføring og ændret vandføringsmønster. Samt af unaturligt stor sedimentbelastning og –transport.

Disse forhold påfører vandløbene miljømæssige forringelser, som ikke kan afhjælpes alene gennem miljøvenlig grødeskæring, og løsningen på disse problemer ligger derfor uden for rammerne af den miljøvenlige grødeskæring. Men så længe problemerne består, er forudsætningerne for praktisere og lykkes med den miljøvenlige grødeskæring stærkt begrænsede.

Kapitel 12 beskriver en række anbefalinger til, hvordan den miljøvenlige grødeskæring skal foretages for at optimere miljøvenligheden.

Selvom de lovgivningsmæssige forhold omkring den samtidige gyldighed af Vandløbsloven og Miljømålsloven endnu ikke er fuldt ud belyst, og selvom det ikke er tydeliggjort, hvordan Miljømålslovens fremtidige krav til miljøkvaliteten i vandløbene påvirker hensynet til afvandingsinteresserne, så viser de seneste ca. 25 års erfaringer, at det er en helt afgørende forudsætning for at kunne praktisere en reelt miljøvenlig grødeskæring, at man har en forvaltningspraksis, der er i overensstemmelse med lovgivningen, det vil sige, at man forvalter efter regulativer, der indholdsmæssigt er i overensstemmelse med lovens krav samt de anbefalinger, der sideløbende er givet om den miljøvenlige grødeskærings indhold og omfang. Og at man forvalter både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne i overensstemmelse med de vedtagne regulativer. Gør man ikke det, giver det ikke mening at tale om miljøvenlig grødeskæring og miljøvenlig forvaltningspraksis.

Vedrørende selve grødeskæringen er den første anbefaling, at man foretager en grundig vurdering af behovet for grødeskæring og så vidt muligt bringer grødeskæringen til ophør. Grødeskæring sker alene for at forbedre vandløbnes naturgivne evne til at bortlede vand, og der eksisterer vandløb, hvor der ikke er behov for grødeskæring for at opnå eller bevare en acceptabel afvandingstilstand. Derudover er der mange vandløb, i hvis nære omgivelser der ikke længere eksisterer noget stort afvandingsbehov, eller hvor grødeskæringens reelle effekter på afvandingen er så ringe, at de ikke kan legitimere fortsat grødeskæring.

Når man har frasorteret de vandløb, hvor grødeskæringen kan bringes til ophør, står man med de vandløb, hvor der som udgangspunkt fortsat skal skæres grøde.

Her er anbefalingen at reducere den nødvendige grødeskæring mest muligt i tid og rum for derigennem dels at tage nogle af de grundlæggende nødvendige miljøhensyn og dels at eliminere de kritiske ekstremer, som gennem de seneste ca. 25 år har været med til at reducere grødeskæringens miljøvenlighed.

I forbindelse med den kommende vandplanlægning i medfør af Miljømålsloven kommer man næppe uden om at skulle foretage en egentlig miljøvurdering af grødeskæringens effekter på vandløbsmiljøet i de mange vandløb, hvor der ikke er eller inden for planperioden kan forventes målopfyldelse, og hvor grødeskæringen tilskrives afgørende betydning for den manglende målopfyldelse.

Miljømålsloven forventes at udmønte en række specifikke og dermed operationelle krav til både vandløbenes biologiske elementer – planter, smådyr og fisk – og til den fysiske vandløbskvalitet (hydro-morfologien).

Grødeskæring – selv den mest miljøvenlige grødeskæring – er imidlertid et makroskopisk og almindeligvis groft indgreb, hvor man ikke eller kun i begrænset omfang kan tage specifikke hensyn til de finere detaljer i levestederne for smådyr og fisk. Styremærkerne i fremtidens grødeskæring vil derfor i udstrakt grad være grødens naturlige, makroskopiske struktur. Og antagelsen vil være den, at når man skærer i overensstemmelse med grødens naturlige strukturer og mønstre, og man i øvrigt undgår at skabe kritiske ekstremer, så tager man også, om end indirekte, langt videre hensyn til de øvrige kvalitetselementer, end tilfældet har været hidtil.

Alt peger således i retning af, at man skal have udnyttet den miljøvenlige grødeskærings fulde potentiale for at minimere de negative effekter på vandløbenes miljøtilstand. De seneste 25 års forvaltning har været præget af en meget udtalt mangel på effektovervågning, men når man i fremtiden skal tilstræbe målopfyldelse gennem en langt mere forpligtende forvaltning end hidtil, vil man uvægerligt få behov for en detaljeret viden om vandløbenes reaktion på indsatsen.

Det anbefales derfor, at man som led i ændringen af forvaltningspraksis også indfører en målrettet effektvurdering og -overvågning, som kan danne grundlag for opbygning af den nødvendige viden om vandløbene og virkningerne af de indgreb, som man i medfør af de kommende vandplaner sætter i værk til forbedring af miljøtilstanden. Samt til opbygning af en bedre viden om effekterne af grødeskæringen på vandføringsevnen.

Kapitel 13 indeholder en perspektivering af den miljøvenlige grødeskæring i forhold til de fremtidige krav til vandløbenes miljøtilstand, der forventes formuleret i medfør af Miljømålsloven og de bagvedliggende EU-direktiver, Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet.

Begge disse direktiver lægger via Miljømålsloven op til en langt mere forpligtende vandløbsforvaltning, end de seneste 25 år har været præget af. Det vil sige, at når der er vedtaget miljømål for vandløbene, er myndighederne forpligtet til at søge at opfylde dem gennem indgreb og foranstaltninger, der i de kommende år skal formuleres i vand- og naturplanerne.

Set i lyset af at forvaltningspraksis siden Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 har været den primære begrænsende faktor for opfyldelse af regionplanernes målsætninger for vandløbene, tegner fremtidens forvaltningspraksis til at blive et af de helt store indsatsområder. Dels skal der gøres op med fortidens ofte ensidige favorisering af afvandingsinteresserne, der i mange tilfælde har haft store miljømæssige omkostninger, og dels skal der etableres en videnbaseret forvaltningspraksis.

Det vurderes, at vi samlet set råder over tilstrækkeligt med viden til at kunne gøre grødeskæringen mere miljøvenlig end hidtil. Dermed har vi forudsætningerne for at tage yderligere en række skridt i retning af målopfyldelse. Men det må også konstateres, at der findes områder, hvor vi står med en mere mangelfuld viden og en mindre forvaltningsmæssig erfaring, når vi skal til at anvende sammenhængene mellem grødeskæring og miljøkvalitet til at definere en ny grødeskæringspraksis, og når vi skal gennemføre de foreskrevne konsekvensanalyser.

I henseende til afvandingsinteresserne vurderes en stor del af de nødvendige forbedringer af grødeskæringens miljøvenlighed at ville kunne realiseres inden for de rammer, som Vandløbsloven har afstukket siden 1983. Der bliver som udgangspunkt ikke tale om at forbedre miljøkvaliteten på bekostning af den lovsikrede hensyntagen til afvandingsinteresserne, men det kan ikke udelukkes, at man vil komme til at opleve forringelser af afvandingstilstanden omkring de vandløb, hvor der hidtil har været praktiseret grødeskæring i modstrid med Vandløbslovens krav om samtidig hensyntagen til både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne.

Et af de store spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med fastlæggelsen af fremtidens grødeskæringspraksis og de dermed forbundne konsekvensanalyser, vedrører fremtidens klimaforandringer. Vi har allerede oplevet markante forandringer af vejret, og klimaeksperterne forudser både større samlede mængder nedbør og flere voldsomme nedbørshændelser. Men samtidig også flere ekstreme tørvejrsperioder. Sådanne vejrforhold stiller forvaltningen af vandløbene overfor yderligere udfordringer, idet både øgede mængder nedbør og perioder med tørke giver problemer i forhold til både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne, hvis de ikke tænkes ind i forvaltningsgrundlaget for vandløbene. Der er derfor vægtige grunde til at inddrage de fremtidige vejrforhold i konsekvensanalyserne i forbindelse med den kommende natur- og vandplanlægning.