By- og Landskabsstyrelsen

Grødeskæring i vandløb - Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter






Indholdsfortegnelse






Resumé

Denne rapport indeholder en sammenstilling og vurdering af viden og erfaringer om grødeskæring i vandløb, indsamlet blandt udvalgte personer i den offentlige vandløbsforvaltning og suppleret med forfatterens egen viden og erfaringer, der i øvrigt også for en stor dels vedkommende stammer fra den samme kilde – den offentlige vandløbsforvaltning.

Rapportens hovedformål er at opsamle viden og erfaringer om den grødeskæring, der siden Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 ikke blot har haft til formål at forbedre vandløbenes naturgivne vandafledningsevne, men som også har skullet medvirke til at sikre opfyldelse af regionplanernes mål for miljø- og naturkvaliteten i vandløbene.

Rapporten handler derfor først og fremmest om begrebet miljøvenlig grødeskæring, og med afsæt i den gennemførte vidensopsamling er der gennemført en analyse og vurdering af grødeskæringens miljøvenlighed. På baggrund af denne analyse er der formuleret en række overordnede anbefalinger til, hvordan grødeskæringen kan og skal gennemføres, hvis der skal opnås en høj grad af miljøvenlighed. Afslutningsvis er der foretaget en perspektivering af den miljøvenlige grødeskæring, først og fremmest i relation til Miljømålslovens måske ikke mere restriktive, men efter alt at dømme langt mere specifikke krav til vandløbenes økologiske tilstand.

Kapitel 1 – Forordet – beskriver kort Skov- og Naturstyrelsens bevæggrunde til at lade rapporten udarbejde og formålet med at udgive den.

Kapitel 2 indeholder en kort redegørelse for rapportens vidensgrundlag, dens tilblivelse og dens indhold samt struktureringen af dette. Kapitlet beskriver endvidere kort forudsætningerne for og det faktiske forløb af arbejdet, herunder ikke mindst nødvendigheden af at inddrage en beskrivelse og vurdering af forvaltningspraksis for at opnå et retvisende billede af den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger.

Kapitel 3 indeholder en kortfattet redegørelse for grødeskæringens genstand – grøden. Der gøres rede for den traditionelle opdeling af grøden i vandplanter, kantplanter og brinkplanter, og der gives en kort redegørelse for nogle af de vigtigste grødemæssige forhold, som det kan være af værdi at kende til i forbindelse med grødeskæring.

Kapitel 4 indeholder en kort redegørelse for begrebet grødeskæring og den lovgivningsmæssige baggrund for at foretage grødeskæring. Derudover er der på overordnet plan gjort rede for de mekanismer, der er årsag til, at grøden får vandstanden i vandløbene til at stige og afstrømningen til at mindskes. Samt dermed også de mekanismer, der er årsag til at grødeskæring har indflydelse på både vandstanden og på vandløbenes evne til at bortlede vand.

Kapitlet indeholder også en kort redegørelse om den miljøvenlige grødeskæring, som den blev formuleret forud for Vandløbslovens vedtagelse. Det drejer sig først og fremmest om generel strømrendeskæring – en metode, der forud for lovens ikrafttræden havde vist sine kvaliteter til at skabe grundlag for især flere fisk i vandløbene. Og endelig indeholder kapitlet en kort redegørelse for den forvaltningsmæssige ramme – Vandløbsloven og vandløbsregulativerne – inden for hvilken den miljøvenlige grødeskæring er blevet gennemført.

Kapitel 5-7 indeholder en beskrivelse af den viden, der er blevet indsamlet fra små, mellemstore og store vandløb, og som det - efter grundig sortering og vurdering – er blevet fundet hensigtsmæssigt og relevant at præsentere.

Kontakten til de udvalgte personer i den offentlige vandløbsforvaltning har givet billedet af en meget righoldig, men også uensartet forvaltningspraksis.

I den ene ende af spekteret finder man eksempler på, at grødeskæringen har været meget fokuseret på at opfylde Vandløbslovens krav om at grødeskæringen ikke blot skal tilgodese afvandingsinteresserne, men også skal medvirke til at opfylde miljømålene. I nogle tilfælde er det lykkedes at opnå markante forbedringer, men der er også mange eksempler på, at vandløbene foruden selve grødeskæringen er så påvirket af andre former for menneskelige aktiviteter og forandringer, at miljøvenlig grødeskæring er vanskelig at praktisere. Og endnu vanskeligere at få til at give de tilsigtede resultater.

I den anden ende af spekteret finder man eksempler på, at grødeskæringen har været forvaltet med helt ensidig fokus på sikringen af afvandingsinteresserne. I nogle tilfælde er denne ensidige fokusering sket ved at grødeskæringen er sket uden for regulativernes rammer, mens den i andre tilfælde er sket i medfør af meget mangelfulde eller slet ikke reviderede regulativer.

Mellem disse yderpunkter finder man en stor gruppe af vandløb, hvor man har praktiseret miljøvenlig grødeskæring i form af strømrendeskæring, men hvor miljøvenligheden helt har beroet på metodens forud givne kvaliteter og ikke på individuelle vurderinger og tilpasninger.

Det er i dette brede forvaltningsmæssige spektrum, at den meget uensartede opfattelse af Vandløbslovens bestemmelser om forholdet mellem vandafledningsevne og miljøhensyn kommer tydeligst til udtryk. Det er et gennemgående træk ved hovedparten af den vandløbsforvaltning, der er blevet praktiseret siden Vandløbslovens ikrafttræden, at den har givet afvandingsinteresserne samme fortrinsstilling, som de havde i medfør af den ”gamle” vandløbslov. Og man har - formodentlig i blind tillid til og ubetinget accept af strømrendeskæringens miljømæssige kvaliteter – indført denne som midlet til at sikre brugerne af vandløbene samme vandafledningsevne som forud for lovens ikrafttræden, og samtidig opfylde lovens krav om miljøvenlig grødeskæring. I det omfang man overhovedet har haft miljøhensynet med inde i overvejelserne, da forvaltningspraksis skulle fastlægges. Det viser sig nemlig, at ikke blot hensynet til afvandingsinteresserne, men også udgifterne til selve grødeskæringen vejer tungt. Og det er velkendt blandt de offentlige vandløbsmyndigheder, at miljøvenlig grødeskæring ofte er dyrere end den grødeskæring, man kan gennemføre med store maskiner og grødeskæringsbåde.

Det er formodentlig denne forvaltningspraksis, man skal se som en væsentlig medvirkende årsag til, at det ikke er lykkedes at forbedre graden af målopfyldelse nævneværdigt, hvorfor denne efter ca. 25 år med krav om en miljøvenlig grødeskæring stadig er mindre end 50 %.

Kapitel 8 indeholder en kort beskrivelse af ikke-miljøvenlig grødeskæring og vedligeholdelse. Rapporten fokuserer ganske vist på den miljøvenlige grødeskæring, men det har undervejs i vidensindsamlingen vist sig, at der rundt omkring i landet bevidst eller ubevidst praktiseres ikke-miljøvenlig grødeskæring og vedligeholdelse. Hvilket er med til at sløre billedet af den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger, ikke mindst når den ikke-miljøvenlige grødeskæring sker på grundlag af regulativer, der foreskriver miljøvenlig grødeskæring.

Kapitel 9 indeholder med udgangspunkt i den ringe grad af målopfyldelse i vandløbene og udpegningen af vedligeholdelsen som en væsentlig medvirkende årsag en analyse af, hvor miljøvenlig den miljøvenlige grødeskæring faktisk er og har været.

Det er vanskeligt på grundlag af den eksisterende viden at foretage en entydig afgrænsning af, hvilke problemer, der relaterer sig til metoden som sådan og hvilke, der relaterer sig til forvaltningspraksis. Det skyldes først og fremmest, at realiseringen af metodens potentiale afhænger af, hvilken vægt man i forvaltningspraksis lægger på at opfylde miljømålene.

Metoden som sådan indeholder en række miljømæssige potentialer. På positivsiden tæller først og fremmest, at skæring af grøden i strømrende er i overensstemmelse med vandets naturlige måde at strømme på. Derudover er det positivt for grøden som biologisk kvalitetselement, at den miljøvenlige grødeskæring tilstræber ikke at skære al grøden bort. Og der er også potentielt positive effekter for smådyr og fisk af ikke at skære al grøden bort.

Men når man kigger strømrendeskæringen nærmere efter i sømmene, viser det sig, at den måde, hvorpå den i løbet af de seneste ca. 25 år er blevet praktiseret, langt fra altid har været miljøvenlig. Ja, faktisk kan man sige, at når man – således som det har været tilfældet i langt de fleste vandløb – har givet afvandingsinteresserne en fortrinsstilling, så har strømrendeskæringen i mange vandløb været næsten lige så lidt miljøvenlig som tidligere tiders grødeskæring var det. Så virker skæringen i strømrende nemlig mere som en ren optimering i forhold til afvandingsinteresserne end som en miljøvenlig måde at skære grøden på.

Et af de helt store problemer ved strømrendeskæringen er således, at den reelle miljøvenlighed ikke blot beror på, om der skæres i overensstemmelse med vandets naturlige strømningsmønstre. Den beror i endnu højere grad på, hvor stor en del af grøden, der bortskæres, og på, hvordan, hvornår og hvor ofte der skæres grøde.

Den generelle strømrendeskæring, det vil sige skæring i én strømrende, viser sig primært at have potentialet til at ændre vandløbenes som oftest lineære forløb i retning af et mere bugtet forløb. Man kan på den måde betragte den generelle strømrendeskæring som det grovværktøj, man kan bruge til at ændre vandløbenes form og forløb med.

Forudsætningen for at realisere strømrendeskæringens fulde miljømæssige potentiale er imidlertid, at den generelle strømrendeskæring kombineres med den specielle strømrendeskæring, hvorved forstås en skæring, der tager hensyn til de finere mønstre i grøden, og i måden, hvorpå vandet strømmer gennem grøden. Det vil sige en grødeskæring, der også tager hensyn til de forhold, der definerer vandløbenes levestedskvaliteter for fisk og smådyr. Og som derudover i højere grad tager hensyn til grøden selv.

Kapitel 10 – indeholder en kortfattet beskrivelse af grødeskæringens effekter på vandafledningsevnen. Det har i forbindelse med vidensindsamlingen vist sig, at mange vandløb i dag forvaltes uden forudgående beregninger og vurderinger af vedligeholdelsens omfang i forhold til vandføringen samt dennes størrelse og variation, og at de fleste vandløb vedligeholdes uden overvågning af grødeskæringens og den øvrige vedligeholdelses reelle effekter på vandafledningsevnen.

Der er ganske vist i enkelte tilfælde foretaget tidsmæssigt afgrænsede overvågninger til belysning af dette helt centrale forhold – grøden skæres jo alene for at forbedre vandafledningsevnen. Men det har ikke i forbindelse med rapportens udarbejdelse været muligt at foretage en dækkende beskrivelse af grødeskæringens hydrauliske virkning og effekter, hverken tidsligt eller rumligt. Dels fordi data ligger meget spredt og i den aktuelle situation (kommunalreformens tidlige stadium) ikke er umiddelbart tilgængelige. Og dels fordi beskrivelsen og analysen af grødeskæringens hydrauliske effekter er en meget stor opgave, der ikke har kunnet løses inden for rammerne af nærværende projekt.

Det skal dog anføres, at der i den hydrometriske database, der omfatter lange tidsserier fra mange vandløb spredt over hele landet, ligger en meget stor og værdifuld datamængde, ganske vist ikke indsamlet med henblik på afdækning af grødeskæringens effekter på vandafledningsevnen, men ikke desto mindre anvendelig til formålet.

Kapitel 11 indeholder en kortfattet redegørelse for de vigtigste af de mange forhold og faktorer, der påvirker mulighederne for at praktisere miljøvenlig grødeskæring og begrænsningerne for at få denne til at give de ønskede resultater.

Det drejer sig først og fremmest om de vanskeligheder og begrænsninger, der relaterer sig til, at mange vandløb, især små vandløb, er meget dybt nedskåret under terræn. Men derudover drejer det sig om de problemer, der i mange, fortrinsvis små vandløb, er affødt af periodisk reduceret vandføring og ændret vandføringsmønster. Samt af unaturligt stor sedimentbelastning og –transport.

Disse forhold påfører vandløbene miljømæssige forringelser, som ikke kan afhjælpes alene gennem miljøvenlig grødeskæring, og løsningen på disse problemer ligger derfor uden for rammerne af den miljøvenlige grødeskæring. Men så længe problemerne består, er forudsætningerne for praktisere og lykkes med den miljøvenlige grødeskæring stærkt begrænsede.

Kapitel 12 beskriver en række anbefalinger til, hvordan den miljøvenlige grødeskæring skal foretages for at optimere miljøvenligheden.

Selvom de lovgivningsmæssige forhold omkring den samtidige gyldighed af Vandløbsloven og Miljømålsloven endnu ikke er fuldt ud belyst, og selvom det ikke er tydeliggjort, hvordan Miljømålslovens fremtidige krav til miljøkvaliteten i vandløbene påvirker hensynet til afvandingsinteresserne, så viser de seneste ca. 25 års erfaringer, at det er en helt afgørende forudsætning for at kunne praktisere en reelt miljøvenlig grødeskæring, at man har en forvaltningspraksis, der er i overensstemmelse med lovgivningen, det vil sige, at man forvalter efter regulativer, der indholdsmæssigt er i overensstemmelse med lovens krav samt de anbefalinger, der sideløbende er givet om den miljøvenlige grødeskærings indhold og omfang. Og at man forvalter både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne i overensstemmelse med de vedtagne regulativer. Gør man ikke det, giver det ikke mening at tale om miljøvenlig grødeskæring og miljøvenlig forvaltningspraksis.

Vedrørende selve grødeskæringen er den første anbefaling, at man foretager en grundig vurdering af behovet for grødeskæring og så vidt muligt bringer grødeskæringen til ophør. Grødeskæring sker alene for at forbedre vandløbnes naturgivne evne til at bortlede vand, og der eksisterer vandløb, hvor der ikke er behov for grødeskæring for at opnå eller bevare en acceptabel afvandingstilstand. Derudover er der mange vandløb, i hvis nære omgivelser der ikke længere eksisterer noget stort afvandingsbehov, eller hvor grødeskæringens reelle effekter på afvandingen er så ringe, at de ikke kan legitimere fortsat grødeskæring.

Når man har frasorteret de vandløb, hvor grødeskæringen kan bringes til ophør, står man med de vandløb, hvor der som udgangspunkt fortsat skal skæres grøde.

Her er anbefalingen at reducere den nødvendige grødeskæring mest muligt i tid og rum for derigennem dels at tage nogle af de grundlæggende nødvendige miljøhensyn og dels at eliminere de kritiske ekstremer, som gennem de seneste ca. 25 år har været med til at reducere grødeskæringens miljøvenlighed.

I forbindelse med den kommende vandplanlægning i medfør af Miljømålsloven kommer man næppe uden om at skulle foretage en egentlig miljøvurdering af grødeskæringens effekter på vandløbsmiljøet i de mange vandløb, hvor der ikke er eller inden for planperioden kan forventes målopfyldelse, og hvor grødeskæringen tilskrives afgørende betydning for den manglende målopfyldelse.

Miljømålsloven forventes at udmønte en række specifikke og dermed operationelle krav til både vandløbenes biologiske elementer – planter, smådyr og fisk – og til den fysiske vandløbskvalitet (hydro-morfologien).

Grødeskæring – selv den mest miljøvenlige grødeskæring – er imidlertid et makroskopisk og almindeligvis groft indgreb, hvor man ikke eller kun i begrænset omfang kan tage specifikke hensyn til de finere detaljer i levestederne for smådyr og fisk. Styremærkerne i fremtidens grødeskæring vil derfor i udstrakt grad være grødens naturlige, makroskopiske struktur. Og antagelsen vil være den, at når man skærer i overensstemmelse med grødens naturlige strukturer og mønstre, og man i øvrigt undgår at skabe kritiske ekstremer, så tager man også, om end indirekte, langt videre hensyn til de øvrige kvalitetselementer, end tilfældet har været hidtil.

Alt peger således i retning af, at man skal have udnyttet den miljøvenlige grødeskærings fulde potentiale for at minimere de negative effekter på vandløbenes miljøtilstand. De seneste 25 års forvaltning har været præget af en meget udtalt mangel på effektovervågning, men når man i fremtiden skal tilstræbe målopfyldelse gennem en langt mere forpligtende forvaltning end hidtil, vil man uvægerligt få behov for en detaljeret viden om vandløbenes reaktion på indsatsen.

Det anbefales derfor, at man som led i ændringen af forvaltningspraksis også indfører en målrettet effektvurdering og -overvågning, som kan danne grundlag for opbygning af den nødvendige viden om vandløbene og virkningerne af de indgreb, som man i medfør af de kommende vandplaner sætter i værk til forbedring af miljøtilstanden. Samt til opbygning af en bedre viden om effekterne af grødeskæringen på vandføringsevnen.

Kapitel 13 indeholder en perspektivering af den miljøvenlige grødeskæring i forhold til de fremtidige krav til vandløbenes miljøtilstand, der forventes formuleret i medfør af Miljømålsloven og de bagvedliggende EU-direktiver, Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet.

Begge disse direktiver lægger via Miljømålsloven op til en langt mere forpligtende vandløbsforvaltning, end de seneste 25 år har været præget af. Det vil sige, at når der er vedtaget miljømål for vandløbene, er myndighederne forpligtet til at søge at opfylde dem gennem indgreb og foranstaltninger, der i de kommende år skal formuleres i vand- og naturplanerne.

Set i lyset af at forvaltningspraksis siden Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 har været den primære begrænsende faktor for opfyldelse af regionplanernes målsætninger for vandløbene, tegner fremtidens forvaltningspraksis til at blive et af de helt store indsatsområder. Dels skal der gøres op med fortidens ofte ensidige favorisering af afvandingsinteresserne, der i mange tilfælde har haft store miljømæssige omkostninger, og dels skal der etableres en videnbaseret forvaltningspraksis.

Det vurderes, at vi samlet set råder over tilstrækkeligt med viden til at kunne gøre grødeskæringen mere miljøvenlig end hidtil. Dermed har vi forudsætningerne for at tage yderligere en række skridt i retning af målopfyldelse. Men det må også konstateres, at der findes områder, hvor vi står med en mere mangelfuld viden og en mindre forvaltningsmæssig erfaring, når vi skal til at anvende sammenhængene mellem grødeskæring og miljøkvalitet til at definere en ny grødeskæringspraksis, og når vi skal gennemføre de foreskrevne konsekvensanalyser.

I henseende til afvandingsinteresserne vurderes en stor del af de nødvendige forbedringer af grødeskæringens miljøvenlighed at ville kunne realiseres inden for de rammer, som Vandløbsloven har afstukket siden 1983. Der bliver som udgangspunkt ikke tale om at forbedre miljøkvaliteten på bekostning af den lovsikrede hensyntagen til afvandingsinteresserne, men det kan ikke udelukkes, at man vil komme til at opleve forringelser af afvandingstilstanden omkring de vandløb, hvor der hidtil har været praktiseret grødeskæring i modstrid med Vandløbslovens krav om samtidig hensyntagen til både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne.

Et af de store spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med fastlæggelsen af fremtidens grødeskæringspraksis og de dermed forbundne konsekvensanalyser, vedrører fremtidens klimaforandringer. Vi har allerede oplevet markante forandringer af vejret, og klimaeksperterne forudser både større samlede mængder nedbør og flere voldsomme nedbørshændelser. Men samtidig også flere ekstreme tørvejrsperioder. Sådanne vejrforhold stiller forvaltningen af vandløbene overfor yderligere udfordringer, idet både øgede mængder nedbør og perioder med tørke giver problemer i forhold til både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne, hvis de ikke tænkes ind i forvaltningsgrundlaget for vandløbene. Der er derfor vægtige grunde til at inddrage de fremtidige vejrforhold i konsekvensanalyserne i forbindelse med den kommende natur- og vandplanlægning.






1 Forord

Problematikken omkring grødeskæring i vandløb har i de senere år givet anledning til en række debatter, både med hensyn til afvanding af de vandløbsnære arealer og med hensyn til sikring af de natur- og miljømæssige forhold i og omkring vandløbene.

Debatten har bl.a. resulteret i nedsættelse af ”Vandløbsudvalget”, der i efteråret 2004 rapporterede et analysearbejde om konkrete problemstillinger omkring miljø- og afvandingsforhold i udvalgte nordjyske vandløb.

Med hensyn til administrationen af vandløb er der i forbindelse med kommunalreformen sket væsentlige ændringer. Fremover skal alle offentlige vandløb administreres og grødeskæres af de nye kommuner, som siden årsskiftet har været eneste vandløbsmyndighed.

Da vandløbene kan være meget forskellige inden for den enkelte kommune, både med hensyn til størrelse og hvilke interesser der knytter sig til dem, kan der være tale om store udfordringer i forbindelse med vedligeholdelse og dermed grødeskæring af vandløbene, således at natur- og miljøinteresserne såvel som afvandingsinteresserne tilgodeses i overensstemmelse med lovgivningen.

Rettes blikket fremad, vurderes vedligeholdelse af vandløbene at være et af de virkemidler der vil skulle bringes i anvendelse i kommunernes handleplaner, når Vandrammedirektivets krav til miljømål skal opfyldes.

Skov- og Naturstyrelsen har på den baggrund ladet Orbicon A/S udarbejde nærværende rapport - ”Grødeskæring i vandløb – erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter”.

Rapporten er udarbejdet med fokus på grødeskæring som selvstændig disciplin og opsamler og formidler den erfaring og viden, som vandløbsmyndighederne – kommuner og amter – sammen med andre med engagement og interesse i vandløb har høstet gennem ca. 25 års forvaltning af vandløbene efter den gældende vandløbslov.

Rapporten er udarbejdet på grundlag af viden om og erfaring med grødeskæring, indsamlet hos en række kommuner landet over, og omfattende erfaringer og viden fra både store og små vandløb fra forskellige egne af Danmark.

Projektet er gennemført under medvirken af en styregruppe med følgende medlemmer:

Erik Jørgensen, Dansk Landbrug
Søren Brandt, Kommunernes Landsforening
Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund
Henning Mørk Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening
Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen (formand)
Lars Kjellerup Larsen, Skov- og Naturstyrelsen

Projektet er udført af Orbicon A/S med Bjarne Moeslund som projektleder.

Det er håbet, at rapporten kan tjene som kilde til inspiration, når omfanget af fremtidens vandløbsvedligeholdelse skal formuleres og fastlægges i regulativerne. Mange læsere vil utvivlsomt finde ny og brugbar viden i rapporten, og erfarne vandløbsfolk vil forhåbentlig kunne nikke genkendende til det meste af rapportens indhold.

Skov- og Naturstyrelsen

Juli 2007






2 Rapportens forudsætninger, tilblivelse og indhold

2.1 Vidensgrundlaget

Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i forfatterens egen viden om og erfaringer med grødeskæring i vandløb. Denne viden er imidlertid ikke opnået gennem mange års praktisk forvaltning af vandløb, men hidrører primært fra en lang række miljøundersøgelser i vandløb samt kurser og foredrag afholdt for såvel de vandløbsadministratorer, der tilrettelægger og forestår forvaltningen, som de åmænd, der udfører vedligeholdelsen ude i vandløbene. Det er ikke mindst i dialogen med administratorer og åmænd, at megen værdifuld viden om den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger er kommet for dagens lys.

Forfatterens egen viden er i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten blevet suppleret med viden og erfaringer, indsamlet blandt en lille, udvalgt skare af vandløbsadministratorer. Det drejer sig om personer fra både de tidligere amter og fra de nuværende kommuner, og derudover er der indsamlet viden og erfaringer blandt entreprenører og andre med viden om vandløbsvedligeholdelse. Denne vidensindsamling er sket på grundlag af et spørgeskema, udarbejdet specielt til opgaven og med det formål at systematisere vidensindsamlingen.

Ideelt set skulle vidensindsamlingen have omfattet en bredere skare af personer fra hele landet, men det har ikke været muligt inden for de rammer, der på forhånd blev afstukket for denne opgave. Det betyder, at værdifuld viden eller interessante erfaringer kan være blevet overset, men det er håbet - og antagelsen - at det kun er sket i meget begrænset omfang. Det forholder sig nemlig sådan, at der eksisterer et godt netværk blandt vandløbsadministratorer og åmænd, hvorfor værdifuld viden almindeligvis hurtigt bliver kendt i en bredere kreds.

2.2 Rapportens tilblivelse

Arbejdet med rapporten tog undervejs en lidt uventet drejning. Det var på forhånd forventet, at rapporten skulle have fokus på grødeskæring som teknisk disciplin og på de effekter på vandafledningsevnen og miljøtilstanden, som grødeskæringen har haft i vandløbene.

Det kom imidlertid på et tidligt tidspunkt til at stå klart, at man ikke kan betragte og vurdere grødeskæringen isoleret i forhold til den forvaltningsmæssige virkelighed, hvori den finder sted og har fundet sted i ca. 25 år i medfør af den gældende vandløbslov.

Gør man det, kan man let komme til at drage forkerte konklusioner om den miljøvenlige grødeskærings reelle effekter på vandføringsevnen og miljøtilstanden og på den baggrund fejlagtigt henføre fejl og mangler til selve metoden, uagtet at det i lige så høj eller højere grad er forvaltningspraksis, der er og har været bestemmende for, hvordan den miljøvenlige grødeskæring virker i forhold til både vandafledning og miljø.

Inddragelsen af de forvaltningsmæssige aspekter i den samlede beskrivelse og vurdering af den miljøvenlige grødeskæring har ikke gjort opgaven hverken lettere eller mere overskuelig. Det er velkendt, at forvaltningen af vandløbene generelt er præget af stor juridisk kompleksitet, og arbejdet med denne rapport har vist, at der blandt administratorerne og myndighederne er betydelige forskelle i opfattelsen af, hvordan Vandløbslovens bestemmelser skal tolkes, udlægges og udmøntes. Hvilket utvivlsomt er en væsentligt medvirkende årsag til, at der eksisterer meget store forskelle i måden, hvorpå vandløbsvedligeholdelsen rent faktisk er blevet praktiseret, både i forhold til Vandløbsloven og i forhold til vandløbsregulativerne.

Et af de helt centrale problemer har været at få afklaret, hvorvidt Vandløbsloven giver afvandingsinteresserne en fortrinsstilling og derved giver opfyldelsen af miljømålene en sekundær placering i de samlede bestræbelser på at opfylde Vandløbslovens formålsparagraf. Eller om det er udlægningen af loven, der imod dennes intentioner, har givet afvandingsinteresserne den fortrinsstilling, som de har og har haft i næsten alle vandløb.

Det har været af stor vigtighed at få disse forhold på plads forud for beskrivelsen og vurderingen af grødeskæringens miljømæssige konsekvenser. Der kan selv den dag i dag konstateres manglende målopfyldelse i mere end halvdelen af alle målsatte vandløb, og mange undersøgelser og opgørelser udpeger hårdhændet/ikke-miljøvenlig vedligeholdelse som den primære årsag hertil. Det er derfor vigtigt at få afklaret, om det er de til rådighed værende metoder til miljøvenlig grødeskæring og praktiseringen af disse ude i vandløbene, der har været begrænsende for målopfyldelsen, eller om det har været forvaltningspraksis, der har været begrænsende. For kun ved at kende svaret på disse spørgsmål er det muligt at identificere de punkter, hvorpå der skal ske ændringer for at opnå en højere grad af målopfyldelse: metoderne eller forvaltningspraksis. Eller begge.

Også på et ét andet punkt har arbejdet med rapporten fået et noget andet forløb end forventet. Kort inde i arbejdet viste det sig, at et af de helt centrale forhold, der knytter sig grødeskæringen, nemlig de hydrauliske effekter, generelt er meget mangelfuldt beskrevet og dokumenteret. I forhold til det samlede antal vandløb, hvori der foretages grødeskæring til forbedring af vandføringsevnen, ligger der kun i et fåtal af vandløb oplysninger om vandføringens størrelse og variation til grund for regulativernes bestemmelser om grødeskæringens omfang, tidsligt såvel som rumligt. Og i endnu færre vandløb er der gennemført overvågning af effekterne af grødeskæringen på vandløbenes vandføringsevne.

Der findes ganske vist her i landet en omfattende hydrometrisk database, men den ligger spredt og er ikke umiddelbart tilgængelig som grundlag for beskrivelse og vurdering af grødeskæringens effekter på vandløbenes vandføringsevne. Det er i sig selv en meget stor og omfattende opgave dels at samle og klargøre eksisterende data til analyse og dels at gennemføre selve analysen, hvorfor det kun har været muligt at belyse problemstillingen gennem nogle få, udvalgte eksempler.

Problemet forstærkes yderligere af, at mens det er muligt at beskrive de faktiske effekter af grødeskæringen på vandstanden og vandføringen, så er det ulige meget vanskeligere at vurdere den reelle nytteværdi i henseende til arealanvendelsen, og denne opgave ligger helt uden for rammerne af denne rapport.

Selvom der kun er indsamlet viden og erfaringer fra en lille gruppe af personer i den offentlige vandløbsadministration, er den resulterende mængde af oplysninger præget af meget stor diversitet og stor detaljerigdom. Og selvom oplysningerne blev søgt indsamlet på systematisk vis ved brug af et til lejligheden udfærdiget spørgeskema, har der alligevel været et stort behov for at sortere og tolke oplysningerne for at kunne ekstrahere den nyttige viden og erfaring og formidle denne på en overskuelig måde. Og det har været nødvendigt at foretage en forholdsvis hårdhændet udvælgelse blandt de indsamlede oplysninger for ikke at sætte oversigtligheden over styr. Det betyder, at det har været nødvendigt at udelade nogle emner og problemstillinger eller behandle dem kortfattet. Med den mulige konsekvens, at nogle bidragsydere nok vil finde deres erfaringer og problemer behandlet for summarisk.

2.3 Rapportens indhold

På den baggrund har rapporten fået følgende hovedindhold: der indledes med korte redegørelser om grøde og grødeskæring i vandløb. Disse to emner er indgående beskrevet i mange andre sammenhænge, og her er kun medtaget en kortfattet beskrivelse, der skal tjene som baggrund for denne rapports hovedindhold – beskrivelsen af grødeskæringspraksis og vurderingen af denne i henseende til såvel miljøvenlighed som effekter på vandføringsevnen. På baggrund heraf er der formuleret en række generelle anbefalinger til fremtidens grødeskæring, og afslutningsvis er grødeskæringen søgt perspektiveret i forhold til Vandrammedirektivets og Habitatdirektivets bestemmelser, som de er implementeret i Miljømålsloven og i fremtiden skal udmøntes i natur- og vandplanerne.

Teksten i denne rapport er kun i begrænset omfang baseret på en systematisk gennemgang af den omfattende litteratur, der gennem årene er udgivet om grødeskæring i vandløb. Der er derfor ikke i teksten anført referencer til bestemt litteratur, men der er i slutningen af flere kapitler angivet forslag til relevant litteratur, som supplerer indholdet i kapitlet.






3 Grøde i vandløb

Ordet ”grøde” bruges - og har i mange år været brugt - som samlebetegnelse for den vegetation, der vokser i vandløb, det vil sige ude på vandløbsbunden, langs bredderne på overgangen mellem vand og land og på brinkerne. Grøden omfatter således alle de planter, der vokser i vandløbsprofilet, og som på grund af deres forskellige voksesteder og deraf følgende individuelle forskelle kan kategoriseres i tre grupper: vandplanterne, kantplanterne og brinkplanterne. Der er ganske vist tale om en kunstig opdeling, idet der er glidende overgange mellem de tre grupper, men af praktiske årsager er det hensigtsmæssigt at anvende opdelingen.

3.1 Vandplanterne

Vandplanterne vokser næsten udelukkende ude på vandløbsbunden og er for flertallets vedkommende knyttet til den permanent vanddækkede del af vandløbet, det vil sige, at de vokser vanddækket med rodfæste i bunden og skud og blade, der strækker sig op i vandet.

Figur 3.1. Eksempler på vandplanter i vandløb. Øverst til venstre et lille hurtigtstrømmende vandløb med især vandstjerne på gruset bund. Øverst til højre store tæppeformede bevoksninger af smalbladet mærke i et mellemstort vandløb. Nederst til venstre puder af vandstjerne med islæt af sødgræs og vandranunkel i et mellemstort vandløb. Nederst til højre rene, bunddækkende bevoksninger af enkelt pindsvineknop i et langsomtstrømmende mellemstort vandløb med blød bund.

Figur 3.1. Eksempler på vandplanter i vandløb. Øverst til venstre et lille hurtigtstrømmende vandløb med især vandstjerne på gruset bund. Øverst til højre store tæppeformede bevoksninger af smalbladet mærke i et mellemstort vandløb. Nederst til venstre puder af vandstjerne med islæt af sødgræs og vandranunkel i et mellemstort vandløb. Nederst til højre rene, bunddækkende bevoksninger af enkelt pindsvineknop i et langsomtstrømmende mellemstort vandløb med blød bund.

Vandplanterne udviser forskellig grad af afhængighed af permanent vanddække. Nogle kræver permanent vanddække og tåler ikke selv kortvarig tørlægning, mens andre tåler periodevis tørlægning, idet de danner særlige sumpformer, der kan være mere eller mindre forskellige fra de typiske vandformer.

Andre vandplanter er egentlig sumpplanter, der i sumpformen vokser langs bredderne med oprette luftblade og -skud, men som i tilfælde af vanddække kan danne særlige vandformer, der til forveksling ligner ægte vandplanter. For nogle arters vedkommende udgør vandformen det tidlige udviklingsstadium i vækstperioden eller artens vinterform, mens vandformen hos andre arter er den primære form og sumpformen den sekundære form.

3.2 Kantplanterne

Kantplanterne vokser i deres typiske form som oprette planter, hvis rødder er forankret i den vanddækkede del af vandløbsbunden eller i fugtig jord umiddelbart over vandspejlet. Længst ude mod vandløbets midte vokser planterne således typisk op gennem vandet og breder blade og skud ud over vandoverfladen, og over vandspejlet vokser planterne i deres fulde længde over vandet.

Figur 3.2. Eksempler på kantplanter i vandløb. Øverst til venstre store bevoksninger af græsser med islæt af andre arter af kantplanter i et mellemstort vandløb. Øverst til højre store bevoksninger af høj sødgræs omkring et mellemstort vandløb. Nederst til venstre udsædvanligt veludviklede bevoksninger af gul iris i et lille vandløb. Nederst til højre spredte bevoksninger af smalbladet mærke i et kanaliseret, mellemstort vandløb.

Figur 3.2. Eksempler på kantplanter i vandløb. Øverst til venstre store bevoksninger af græsser med islæt af andre arter af kantplanter i et mellemstort vandløb. Øverst til højre store bevoksninger af høj sødgræs omkring et mellemstort vandløb. Nederst til venstre udsædvanligt veludviklede bevoksninger af gul iris i et lille vandløb. Nederst til højre spredte bevoksninger af smalbladet mærke i et kanaliseret, mellemstort vandløb.

3.3 Brinkplanterne

Brinkplanterne vokser typisk i den tørre, kun sjældent vanddækkede del af vandløbsprofilet, det vil sige over sommervandspejlet. Brinkplanterne er den mest artsrige af vandløbenes tre grødegrupper, og den rummer planter, der er knyttet til våd bund og som tåler periodisk vanddække såvel som egentlige tørbundsplanter, der ikke tåler vanddække. Blandt de arter, der er knyttet til brinken, finder man planter, som har stor lighed med kantplanterne og som det derfor kan være vanskeligt at placere i den ene eller den anden gruppe. Det mest velkendte eksempel på en sådan plante er lådden dueurt, der kan vokse i både kantzonen og på de mere tørre dele af brinkerne.

Figur 3.3. Eksempler på brinkvegetation langs vandløb. Der er grundlæggende tale om samme type brinkvegetation bestående af høje græsser og urter, men brinkvegetationens relative betydning afhænger meget af vandløbenes størrelse. Billedet til venstre viser et lille, dybt nedskåret vandløb, hvor brinkplanterne flere steder når sammen over vandoverfladen og skygger alle vand- og kantplanter bort. Billet i midten viser et mellemstort vandløb, hvor brinkplanterne trods den dybe nedskæring ikke er i stand til at bortskygge vandplanterne. Billet til højre viser et stort vandløb, hvor brinkvegetationens mængdemæssige betydning er meget lille.

Figur 3.3. Eksempler på brinkvegetation langs vandløb. Der er grundlæggende tale om samme type brinkvegetation bestående af høje græsser og urter, men brinkvegetationens relative betydning afhænger meget af vandløbenes størrelse. Billedet til venstre viser et lille, dybt nedskåret vandløb, hvor brinkplanterne flere steder når sammen over vandoverfladen og skygger alle vand- og kantplanter bort. Billet i midten viser et mellemstort vandløb, hvor brinkplanterne trods den dybe nedskæring ikke er i stand til at bortskygge vandplanterne. Billet til højre viser et stort vandløb, hvor brinkvegetationens mængdemæssige betydning er meget lille.

3.4 Det indbyrdes forhold mellem vand-, kant- og brinkplanter i vandløbsprofilet

Det mængdemæssige forhold mellem de tre grødegrupper – vandplanterne, kantplanterne og brinkplanterne – er meget forskelligt i forskellige størrelser af vandløb, og på tilsvarende vis er forekomsten af de enkelte arter i de enkelte grødegrupper forskellig i de forskellige størrelser af vandløb. Endelig er vandløbenes profilform og dybden under terræn af stor betydning.

3.4.1 Små vandløb (bundbredde <2 meter)

De små vandløb er en meget uensartet gruppe i henseende til grødens fordeling på de tre plantegrupper.

De mindste vandløb (bundbredde <1 meter) er ofte helt uden forekomst af vandplanter, mens kantplanterne er den dominerende plantegruppe i den om sommeren vanddækkede del af profilet. Hvis vandløbene er skåret dybt ned under terræn, er der almindeligvis stor forekomst af brinkplanter på de dele af brinkerne, der ligger over normalt sommervandspejl.

Denne fordeling hænger sammen med, at kantplanterne – og brinkplanterne – i kraft af deres størrelse fylder meget og skygger for de vandplanter, der måtte kunne forekomme i de helt små vandløb. Dertil kommer, at mange af kantplanterne kan danne vandformer, hvilket de ofte gør i vinterhalvåret og tidligt i sommerhalvåret. Mens de om sommeren fortrinsvis står med oprette skud og blade.

Det er først, når vandløbene når en vis bredde (>1 meter), at kant- og brinkplanterne slipper tilstrækkeligt med lys ned til vandet, at der her kan vokse vandplanter. Det er dog sjældent, at der under naturlige forhold er stor endsige dominerende forekomst af vandplanter i gruppen af små vandløb. Men hvis de små vandløb er genstand for grødeskæring af kant- og brinkplanterne eller kreaturgræsning af samme, kan mængden af vandplanter øges. Det samme gælder, hvis kreaturgræsning er med til at holde brinkplanterne nede.

3.4.2 Mellemstore vandløb (bundbredde 2-10 meter)

I de mellemstore vandløb forekommer der stort set altid vandplanter på vandløbsbunden, og den relative mængde af undervandsvegetation er almindeligvis stigende med stigende bundbredde, mens det forholder sig omvendt med kantvegetationen. Mængden af brinkvegetation afhænger af, hvor dybt vandløbet er skåret ned under terræn, men det forholder sig generelt sådan, at den relative mængde af brinkvegetation er faldende med stigende bundbredde.

I de mindste af de mellemstore vandløb er det naturlige vegetationsbillede således, at mængden af undervandsplanter er moderat, mens kantvegetationen kan være den dominerende plantegruppe, eventuelt med stor forekomst af brinkvegetation.

I de største af de mellemstore vandløb er der ofte undervandsvegetation på hele vandløbsbunden, med mindre stor vanddybde (eller uklart vand) forhindrer det. Og kantplanterne vil i de største af de mellemstore vandløb almindeligvis have en mere underordnet rolle og udbredelsesmæssigt være begrænset til et bælte langs bredderne, i hvert fald for så vidt angår sumpformerne med oprette skud og blade. Til gengæld kan der i de mellemstore vandløb være udbredt forekomst af kantplanter i vandformen på hele vandløbsbunden.

I de mindste af de mellemstore vandløb kan brinkvegetationen have en mængdemæssig betydning, særlig i de dybt nedskårne vandløb, men med stigende bundbredde mindskes brinkvegetationens andel af den samlede grøde hurtigt.

3.4.3 Store vandløb (bundbredde >10 meter)

I de store vandløb er vandplanterne almindeligvis den helt dominerende plantegruppe. Kantplanterne er begrænset til bælter langs bredderne, og brinkvegetationen er almindeligvis uden mængdemæssig betydning.

Vandplanterne omfatter dels en række ægte vandplanter og dels en række vandformer af kantplanter. Undervandsvegetationen kan have stor lighed med den rankegrøde, man finder i søer. Kantvegetationen kan have meget varierende udbredelse og mægtighed, vekslende fra spredte bevoksninger til en egentlig rørsump som den, man finder i søer.

3.5 Grødens vækstformer

De to plantegrupper, der udgør hovedparten af grøden, og som derfor er de vigtigste i henseende til både grødeskæring og vandløbsmiljø, er vandplanterne og kantplanterne. Tilsammen repræsenterer disse to plantegrupper en række forskellige vækstformer, som det er af værdi at kende til, når der skæres grøde.

3.5.1 Spidsvækst og basisvækst

Blandt de mange grødearter er der to måder, hvorpå blade og skud vokser.

Flertallet af planterne har vækstpunkterne placeret i spidsen af skuddene. Det betyder, at al længdevækst i skuddene sker oven for vækstpunkterne, hvorfor de dele af stænglerne, der findes under eller bag vækstpunkterne, er færdigudviklede uden mulighed for yderligere vækst.

Skærer man ved grødeskæring spidsen af skud med spidsvækst, fjerner man vækstpunktet, og det berørte skud kan derefter ikke fortsætte med at vokse. Til gengæld begynder sideskuddene at vokse. Det forholder sig nemlig sådan, at så længe hovedskuddet er intakt, vil sideskuddenes vækst være reguleret af signalstoffer/hormoner fra hovedskuddets vækstpunkt. Når hovedskuddets vækstpunkt fjernes, får sideskuddene mulighed for at udvikle sig uhindret, hvorved sideskuddene i realiteten overtager hovedskuddets rolle – et fænomen der er velkendt hos mange kulturplanter.

Nogle arter er bedre end andre i stand til at danne sideskud, hvorfor nogle arter bedre tåler grødeskæring end andre. Dertil kommer, at ikke alle arter vokser lige hurtigt og har samme vækstmekanismer. Der er derfor stor forskel på, hvordan planter med spidsvækst reagerer på grødeskæring

Planter med spidsvækst – vandranunkel og vandaks

Vandranunkel opfattes almindeligvis som en af de ”gode” grødearter på grund af dens mange positive funktioner i vandløbene. Vandranunkel er en flerårig, vintergrøn plante, det vil sige at den overvintrer med grønne blade, men den har ingen kraftig jordstængel. Vinterperioden er generelt præget af dårlige lysforhold og lave temperaturer, hvilket er nogle af årsagerne til at bevoksninger af vandranunkel almindeligvis er præget af korte skud i vinterperioden. Bevoksningerne kan derved få et tæppeagtigt udseende.

Allerede tidligt på foråret begynder skuddene at strække sig i takt med, at lysindstrålingen øges, og temperaturen stiger, og skuddene kan i løbet af relativt kort tid nå en længde på indtil flere meter. I takt med at skuddene vokser – og udvikler mange sideskud – øges den samlede grødemængde og når maksimum sidst på foråret eller først på sommeren, på hvilket tidspunkt skuddene udvikler flydeblade på overfladen og sender blomster op over vandet. I takt med at der udvikles flydeblade reduceres lysindfaldet til de nedre dele af skuddene, hvorved mange af bladene visner bort. I forbindelse med blomstring er det ikke ualmindeligt, at hovedparten af grødemængden er koncentreret på og lige under vandoverfladen, forankret til bunden af mere eller mindre bladløse stængler. På dette stadium i udviklingen har vandranunkel så at sige parallelforskudt biomassen fra bunden op i overfladen.

Skærer man vandranunkel inden blomstring, det vil sige inden biomassen er blevet forskudt fra bunden op i overfladen, vil vandranunkel – dens mange gode kvaliteter til trods – almindeligvis reagere med en kraftig genvækst som følge af øget vækst hos eksisterende sideskud og udvikling af nye sådanne.

Skærer man derimod først vandranunkel efter eller i forbindelse med blomstring, opnår man to væsentlige ting, nemlig dels en effektiv fjernelse af store mængder grøde og dels en langt mindre genvækst, sidstnævnte fordi de store biomasser i overfladen ofte er forankret på begrænsede dele af vandløbsbunden.

Vandaks er i vandløb især repræsenteret af store, flerårige arter med kraftig jordstængel, men i modsætning til vandranunkel er de fleste af vandaks-arterne ikke vintergrønne, idet de overvintrer med blad- og skudløse jordstængler. Når der hen på foråret udvikles skud fra jordstænglerne, sker det i takt med at temperaturen øges, men ofte inden at lysforholdene er blevet rigtig gode. Den første skuddannelse sker på grundlag af oplagsnæring i jordstænglerne. Når skuddene vokser til, kommer de længere op i lyset, samtidig med at lysforholdene almindeligvis forbedres, hvorved skuddene i stigende grad begynder at vokse på grundlag af lyset.

Også skuddene hos vandaks har spidsvækst, hvorfor afskæring af hovedskuddet betyder stop for skuddets længdevækst og mulighed for genvækst via sideskud. Nogle af de store vandaks-arter (eksempelvis glinsende vandaks) vokser langsomt og er af naturgivne årsager ikke i stand til fuldt ud at kompensere for skæring gennem udvikling af sideskud. Disse arter er derfor følsomme overfor grødeskæring og ses kun sjældent eller i begrænset mængde i vandløb med regelmæssig grødeskæring. Andre af de store vandaks-arter – eksempelvis hjertebladet vandaks – tåler grødeskæring langt bedre, ikke mindst hvis den finder sted efter at skuddene er fuldt udviklede, hvilket typisk betyder, at de har nået en længde på indtil flere meter og har udviklet blomster.

Skærer man hjertebladet vandaks efter, at skuddene er fuldt udviklede, kan genvæksten være både hurtig og mængdemæssigt omfattende. Det hænger sammen med, at så snart planterne begynder at vokse på grundlag af lyset, sker der en genopfyldning af næringslagrene i jordstænglerne, og når skuddene har nået fuld udvikling, er næringslagrene fyldte. Skærer man skuddene, er planterne i stand til at gendanne nye skud på grundlag af oplagsnæringen i jordstænglerne, og da lysindfaldet om sommeren almindeligvis er stor, vokser skuddene hurtigt og kan forårsage en stor genvækst.

Ønsker man at begrænse genvæksten, har det vist sig nødvendigt at skære bevoksninger af hjertebladet vandaks så tidligt i vækstperioden, at jordstænglernes næringslagre er helt eller delvis tømte og derfor ikke kan danne grundlag for fornyet udvikling og vækst af skud. Et lignende forhold gør sig muligvis gældende for andre vandaks-arter med jordstængel.


En del grødearter har vækstpunktet placeret ved basis af blade og skud. Denne morfologiske forskel fra planterne med spidsvækst gør, at både blade og skud hos planter med basisvækst fortsætter med at vokse, selvom man klipper spidsen af dem. Det skyldes, at de dele af bladene og skuddene, der befinder sig kort ovenfor vækstpunktet, er færdigudviklede, hvorfor de ikke påvirkes af skæringen. Til gengæld fortsætter væksten nedefra, som om spidsen stadig var til stede og stopper først, når fuld udvikling er nået, uanset om spidsen er intakt eller ej.

Planter med basisvækst - pindsvineknop

Der findes i danske vandløb især to arter af pindsvineknop – enkelt pindsvineknop, der almindeligvis kun udvikler neddykkede eller flydende båndblade, og grenet pindsvineknop, der almindeligvis kun udvikler stive, oprette luftblade.

Begge arter har en kort, lodret jordstængel, fra hvilken blade og blomsterbærende stængler udvikles. Vækstpunktet sidder i realiteten øverst i jordstænglen og udgør det sted, hvorfra blade og stængler udgår. Længdevæksten sker ved at der – indtil fuld længde er nået – bygges på blade og stængler nedefra. De synlige plantedele er således færdigudviklede. Skærer man dem af oven over vækstpunktet, fortsætter de væksten, hvis de endnu ikke har nået fuld længde. På den måde minder bladvæksten hos pindsvineknop om væksten hos græsser. Og ligesom hos græsserne kan man afslå bladene gentagne gange uden at væksten hæmmes, blot man ikke beskadiger vækstpunktet eller slår så ofte, at planterne bliver udpinte og går til.

Det meste af den grødeskæring, der praktiseres i danske vandløb, indebærer afskæring af skud og blade lidt over eller ved bundens overflade. En sådan praksis efterlader vækstpunktet ubeskadiget, idet jordstænglen typisk er placeret 5-10 cm eller dybere nede i sedimentet. Og den typiske reaktion på grødeskæring er, at endnu ikke fuldt udviklede blade fortsætter deres vækst som om grødeskæring ikke havde fundet sted, dog med den ene undtagelse, at bortskæring af de fuldt udviklede blade øger lysindfaldet til de yngre, endnu ikke fuldt udvoksede blade. Hvilket kan resultere i en hurtigere længdevækst.

Skærer man pindsvineknop på traditionel vis, det vil sige ved afskæring af bladene kort over vandløbets bund, sker der uvægerligt det, at strømrenden gradvis opfyldes af vandstandsende blade, hurtigst til at begynde med og langsommere i takt med, at bladene kommer til at skygge for hinanden og i takt med at de når den naturlige maksimallængde.

Bladenes vækst afhænger af især lysindfaldet, men både enkelt og grenet pindsvineknop er kendt for en hurtig bladvækst. 5 cm længdetilvækst per døgn er ikke ualmindelig, og betydeligt hurtigere længdevækst er registreret. Denne hurtige længdevækst betyder, at planterne efter skæring kan udligne de bortskårne blade i løbet af blot 1-2 uger med selvindlysende effekt på vandstanden og vandføringsevnen til følge.

Når det gælder grødeskæring af pindsvineknop, er der ikke som hos vandranunkel og vandaks noget tidspunkt i vækstsæsonen, der synes bedre end andre i henseende til at undgå eller begrænse genvæksten. I hele den periode, hvor planterne er bladbærende (sommerhalvåret), vil deres vækst og genvækst ikke kunne reguleres, så længe bladene afskæres over bundens overflade.

Forsøg har vist, at når først bevoksningerne af pindsvineknop har bredt sig og dækker store bundflader, kræver det meget radikale indgreb at ændre på forholdene. Og en af de metoder, der har vist sig mest effektiv, er at føre et klippebord af den type, der sidder på mejekurve, gennem sedimentet i den dybde, hvor jordstænglerne sidder rodfæstet.


3.5.2 Bevoksningernes former

Blandt vandplanterne antager bevoksningerne forskellige former. Nogle arter danner altid bevoksninger med bestemt form, mens bevoksningernes form hos andre arter veksler med årstiden, vanddybden og strømhastigheden.

Der er ofte glidende overgange mellem de enkelte former, og der er som regel også en årstidsbestemt dynamik.

Figur 3.4. Forskellige vækstformer hos vandplanter. Øverst til venstre: pudeformede bevoksninger af fladfrugtet vandstjerne. Øverst midt i: flade, tæppeformede bevoksninger af smalbladet mærke (i undervandsformen). Øverst til højre: rankeformet bevoksning af storblomstret vandranunkel. Nederst til venstre: meget tætte bevoksninger af svømmende vandaks med flydeblade i overfladen. Nederst midt i: tætte forekomster af grønne trådalger (dusk-vandhår). Nederst til højre: bunddækkende bevoksninger af enkelt pindsvineknop med meterlange båndblade.

Figur 3.4. Forskellige vækstformer hos vandplanter. Øverst til venstre: pudeformede bevoksninger af fladfrugtet vandstjerne. Øverst midt i: flade, tæppeformede bevoksninger af smalbladet mærke (i undervandsformen). Øverst til højre: rankeformet bevoksning af storblomstret vandranunkel. Nederst til venstre: meget tætte bevoksninger af svømmende vandaks med flydeblade i overfladen. Nederst midt i: tætte forekomster af grønne trådalger (dusk-vandhår). Nederst til højre: bunddækkende bevoksninger af enkelt pindsvineknop med meterlange båndblade.

3.5.2.1 Pudeform

Flere arter danner velafgrænsede, pudeformede bevoksninger. Mest udpræget er denne vækstform hos vandstjerne, men man finder den også hos vandkrans. I nogle tilfælde vil de pudeformede bevoksninger være indbyrdes adskilt af vegetationsløse strømrender, mens de pudeformede bevoksninger i andre tilfælde med tiden vokser sammen og danner en sammenhængende grøde.

3.5.2.2 Tæppeform

Nogle få arter danner lave, tæppeformede bevoksninger. Mest udpræget er denne vækstform hos smalbladet mærke, når den vokser i større vandløb med god strømhastighed eller stor dybde. Men man finder også denne vækstform hos vandranunkel og kruset vandaks, men da som regel kun i vinterhalvåret eller på steder med meget kraftig strøm.

3.5.2.3 Båndform

Båndformen finder man fortrinsvis hos den gruppe af kantplanter, hvis vandformer har båndformede blade. Det drejer sig først og fremmest om enkelt pindsvineknop, men derudover finder man båndblade hos pilblad, brudelys og sø-kogleaks. Samt i sjældnere tilfælde hos græsser, der vokser neddykket.

3.5.2.4 Rankeform

Adskillige arter er i stand til at udvikle indtil flere meter lange skud, der som lange ranker strækker sig fra bunden op mod eller helt op i overfladen. Den rankeformede grøde træffer man først og fremmest i større og eller dybe vandløb. Nogle arter – eksempelvis hjertebladet vandaks, børstebladet vandaks og tusindblad – optræder udelukkende i rankeformen, mens andre – først og fremmest vandranunkel - kan ændre vækstform fra pudeform til rankeform i forbindelse med skuddenes tiltagende vækst først i sommerhalvåret.

3.5.2.5 Flydende

Nogle af vandløbenes arter er typiske flydebladsplanter. Det drejer sig først og fremmest om almindelige arter som gul åkande og svømmende vandaks, der i den typiske vækstform udvikler langstilkede flydeblade henholdsvis opstigende skud med flydeblade fra jordstængler i bunden. I vandløb er det strømmende vand imidlertid ofte årsag til, at disse arter ikke optræder i den typiske form. Gul åkande kan således danne undersøiske bevoksninger af store, slappe blade i stedet for de typiske, læderagtige flydeblade. Og for svømmende vandaks vedkommende kan strømmen tvinge skuddene under vand, hvorved også flydebladene tvinges under vand.

Nogle arter med flydende vækstform har ingen forankring i bunden, men er afhængige af at kunne vokse i strømlæ, typisk i bevoksninger af andre arter langs bredderne. Det drejer sig om arter af andemad samt frøbid.

3.5.2.6 Trådform

Trådformen finder man stort set kun hos trådalger. Nogle arter danner kompakte, pudeformede bevoksninger, hvor det kan være vanskeligt at erkende trådformen, men særlig én art – dusk-vandhår – er kendt for at kunne danne indtil flere meter lange tråde.

3.5.2.7 Mosaikker

Ud over at optræde i bestemte vækstformer optræder de enkelte grødearter ofte i indbyrdes mosaikker eller i mosaikker med strømmønstre og sedimentmønstre.

Mosaikkerne er almindeligvis i stadig forandring, idet planterne vokser og påvirker såvel det strømmende vand som sedimentet, og den vekselvirkning forårsager løbende forandringer af mosaikkernes udseende.

Grødebilledet i de fleste vandløb er således i stadig forandring over året, og mellem årene kan der være store forskelle som følge af forskelle i vandføringens størrelse og variationsmønster, forskelle i lys- og temperaturforhold samt den løbende formudvikling.

Figur 3.5. Billedet til venstre viser en veludviklet mosaikagtig grøde med udbredt forekomst af enkelt pindsvineknop samt pudeformede bevoksninger af vandstjerne og vandkrans. Derudover er der forekomst af smalbladet mærke og sporadiske islæt af kruset vandaks. Billedet til højre viser en enkelt grødepude, hvis centrale del er dannet af vandranunkel. På forsiden af grødepuden er der dannet en stor bevoksning af vandstjerne med spredte islæt af smalbladet mærke.

Figur 3.5. Billedet til venstre viser en veludviklet mosaikagtig grøde med udbredt forekomst af enkelt pindsvineknop samt pudeformede bevoksninger af vandstjerne og vandkrans. Derudover er der forekomst af smalbladet mærke og sporadiske islæt af kruset vandaks. Billedet til højre viser en enkelt grødepude, hvis centrale del er dannet af vandranunkel. På forsiden af grødepuden er der dannet en stor bevoksning af vandstjerne med spredte islæt af smalbladet mærke.

3.6 Grødens sæsonvariation og år-til-år-variation

Grøden udviser ligesom den øvrige vegetation i landskabet en udpræget sæsonvariation, idet vækstperioden for næsten alle arters vedkommende ligger i sommerhalvåret. Adskillige arter er ganske vist vintergrønne, men væksten og grødemængden er almindeligvis langt mindre i vinterhalvåret end i sommerhalvåret.

3.6.1 Vandplanterne

De vintergrønne arter/grupper, eksempelvis smalbladet mærke, vandstjerne og vandranunkel, overvintrer typisk med relativt små bevoksninger med korte skud og blade og tilmed også ofte stor afstand mellem bevoksningerne. De ikke vintergrønne arter og grupper, eksempelvis pindsvineknop og vandaks, overvintrer typisk med blad- og skudløse jordstængler i bunden og bidrager derfor ikke eller kun i meget begrænset omfang til den samlede grøde i vinterhalvåret.

Så snart temperaturen og lysindfaldet øges om foråret, både som resultat af tiltagende daglængde og stigende temperatur, og som følge af at vandet i vandløbene klarer op efter vinterens store vandføringer, vil væksten øges hos de vintergrønne arter. Samtidig begynder væksten hos de planter, der overvintrer med blad- og skudløse jordstængler i bunden, eksempelvis pindsvineknop og vandaks, og i løbet af kort tid øges mængden af grøde.

Dette overordnede billede af grødens sæsonvariation gælder i stort set alle typer af vandløb, men både det tidslige forløb og den mængdemæssige udvikling udviser meget stor variation fra vandløb til vandløb og i de enkelte vandløb tillige fra år til år. År-til-år-forskelle i lysindfaldet og temperaturen i vækstperioden er bestemmende for en stor del af år-til-år-forskellene i grødens tidslige og mængdemæssige udvikling i de enkelte vandløb, men derudover har også vandføringens størrelse og temperaturforholdene og lysindfaldet i vinterhalvåret stor betydning.

Disse ofte meget betydelige år-til-år-forskelle med hensyn til tidspunktet for begyndelsen af vækstperioden og forløbet af grødens mængdemæssige udvikling har stor betydning i henseende til grødeskæring. I vandløb, hvor grødeskæringen gennemføres til faste terminer, vil der på den baggrund kunne være meget store år-til-år-forskelle i grødemængden, og dermed det faktiske behov for grødeskæring ved de enkelte terminer, særlig ved den eller de første grødeskæringer. På tilsvarende vis vil der kunne være store forskelle i mængden af grøde på senere tidspunkter i vækstperioden. Og ligesom der kan være store forskelle med hensyn til begyndelsen af vækstperioden, vil der kunne være store – typisk klimatisk bestemte - forskelle med hensyn til dennes slutning.

Ser man på de tre størrelsesgrupper af vandløb, er der også betydelige forskelle med hensyn til grødens sæsonvariation.

Små vandløb er almindeligvis mere lysåbne i vinterhalvåret end i sommerhalvåret på grund af skygningen fra kant- og brinkvegetationen. I små vandløb ser man ofte undervandsvegetationen bedst udviklet i perioden frem til at kantvegetationen og brinkvegetationen lægger vandløbet i skygge med deres indtil flere meter høje skud. Og det er ikke usædvanligt, at egentlige vandplanter er helt eller delvis fraværende i de små vandløb i hovedparten af sommerhalvåret. Og hvis der findes undervandsvegetation, vil der ofte være tale om vandformerne af kantplanter, eksempelvis smalbladet mærke.

Mellemstore og store vandløb er almindeligvis ikke beskygget af kant- og brinkvegetationen i et sådant omfang, at det påvirker undervandsvegetationens udvikling i nær samme omfang som i de små vandløb, om overhovedet. I de mellemstore og store vandløb er grødens tidsmæssige og mængdemæssige udvikling derfor primært styret af de generelt bestemmende forhold.

3.6.2 Kantplanterne

Også kantplanterne udviser en typisk sæsonvariation, men i modsætning til undervandsplanterne udviser kantplanterne i kraft af deres større robusthed overfor strømmens erosion og deres store uafhængighed af lysindfaldet til vandløbsbunden en langt større stabilitet fra år til år. Det gælder med hensyn til både tidspunktet for vækstens begyndelse og den mængdemæssige forekomst såvel som bevoksningernes udbredelse i vandløbene.

Som blandt vandplanterne findes der også blandt kantplanterne vintergrønne arter samt arter, der overvintrer med blad- og skudløse jordstængler.

I gruppen af vintergrønne arter finder man først og fremmest arter af sødgræs, hvis man fraregner vandformerne af arter som smalbladet mærke, lancetbladet ærenpris og forglemmigej. I vinterhalvåret optræder sødgræsserne udelukkende med neddykkede eller flydende blade, afhængig af vandstanden.

I gruppen af kantplanter, der overvintrer uden blade og skud, finder man først og fremmest grenet pindsvineknop.

Selvom kantvegetationen generelt udviser en langt mindre år-til-år-variation med hensyn til mængde og udbredelse i vandløbene, så undergår også kantvegetationen en betydelig sæsonmæssig udvikling, hvad mængde, skudtæthed og højde angår.

Sødgræsserne udvikler sig typisk fra kun at have undervands- og flydeblade til at have oprette blade og blomsterbærende skud, og grenet pindsvineknop udvikler sig fra bladløse jordstængler til at have stive, oprette blade og skud.

Denne sæsonbetingede udvikling betyder, at der i vandløb med forekomst af veludviklet kantvegetation først i vækstperioden sker en gradvis opfyldelse med kantvegetation af de brednære dele af vandløbene. Med det resultat, at vandløbene undergår en sæsonbetinget indsnævring.

Denne naturlige, sæsonbetingede indsnævring kan i nogle vandløb tydeligt aflæses på vandstanden, idet denne begynder at stige allerede tidligt på sommeren, endnu inden undervandsvegetationen for alvor er vokset til. Det er vigtigt at bemærke, at denne naturlige, sæsonbetingede indsnævring ikke må forveksles med den indsnævring, der finder sted i vandløb med reduceret sommervandføring.

3.7 Vurdering af grødens tilstand

Hovedparten af de vandløb, der er målsat, har en basismålsætning, i følge hvilken det overordnede krav er, at vandløbene skal kunne huse et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv.

Denne formulering af kravene er generelt meget lidt operationel, idet hverken ”naturligheden” eller ”alsidigheden” er defineret af målbare parametre. Derudover findes der ingen reference for disse to parametre, og man har ingen kravværdier. Især ikke for grødens vedkommende. Hvorfor det er – og har været - meget vanskeligt eller ofte endog umuligt at vurdere grødens tilstand i relation til grødeskæring. Hverken når det gælder de negative eller de positive virkninger af miljøvenlig grødeskæring.

Selvom der ikke har været formuleret operationelle kriterier for måling/vurdering af grødens tilstand, har denne alligevel været forsøgt vurderet subjektivt med hensyn til både artssammensætning/artsrigdom og struktur.

3.7.1 Artssammensætning og artsrigdom

Artssammensætning og artsrigdom opfattes almindeligvis som gode kvalitetsparametre, men det er de kun, hvis de holdes op mod den korrekte reference. Når det gælder grøden i vandløb, er der meget stor forskel på, hvilke arter og hvilken artsrigdom, der naturligt forekommer i de forskellige typer af vandløb, og som i mange andre sammenhænge forholder det sig i hovedtræk sådan, at jo større vandløb, desto større artsrigdom. Hvortil kommer, at mange af arterne i den samlede pulje af vandløbsplanter ikke forekommer i alle typer af vandløb.

Det er således ikke de samme arter, der forekommer i små og store vandløb, og delvis som en naturlig følge heraf er artsrigdommen heller ikke den samme i små og store vandløb.

Det er i dag vanskeligt at beskrive grødens naturlige artssammensætning og artsrigdom i de forskellige typer af vandløb, ikke blot fordi det er vanskeligt at finde egnede referencevandløb for hver af de tre typer af vandløb, men også fordi der eksisterer plantegeografiske forskelle mellem vandløbene.

Disse forhold gør, at det samlet set er meget vanskeligt/umuligt at formulere robuste krav til såvel artssammensætningen som artsrigdommen i de enkelte typer af vandløb. På tilsvarende vis er det meget vanskeligt/umuligt at formulere robuste og velbegrundede grænseværdier mellem acceptabel og uacceptabel artssammensætning og artsrigdom.

Der er således gode grunde til, at man ikke har fastsat operationelle kravværdier til grødens artssammensætning og artsrigdom, men fraværet af operationelle kravværdier har gjort det nødvendigt at foretage subjektive vurderinger af artssammensætningen og artsrigdommen. Med deraf følgende risiko for at fejlvurdere både referencen og den aktuelle tilstand.

Eksempel

Hvis et vandløb er bevokset med næsten rene bevoksninger af én enkelt art, vil man være tilbøjelig til at vurdere artssammensætningen og artsrigdommen meget negativt, hvis der er tale om enkelt pindsvineknop eller grenet pindsvineknop, men langt mere positivt, hvis der er tale om vandranunkel, vandstjerne eller smalbladet mærke. Alt sammen uagtet, at der i alle tilfælde er tale om naturligt forekommende danske arter/slægter. Når rene bevoksninger af pindsvineknop således vurderes langt mere negativt end rene bevoksninger af de øvrige nævnte arter, skyldes det mere arternes forskellige egenskaber og kvaliteter end det faktum, at der er tale om rene bevoksninger og dermed en ringe artsrigdom.


3.7.2 Grødens struktur

Grødens (undervandsvegetationens) fysiske struktur, det vil sige den rumlige fordeling (horisontalt og vertikalt), er en meget variabel parameter, der er bestemt af en lang række forskellige forhold så som: artssammensætningen, arternes vækstform, sedimentet, strømhastigheden, vanddybden og ikke mindst tidspunktet.

I langt de fleste vandløb er grødens struktur i stadig forandring, om end de største forandringer finder sted i løbet af vækstperioden, hvor grøden vokser op, kulminerer og henfalder.

Ligesom det er tilfældet med artssammensætningen/artsrigdommen, er der ikke i de nuværende målsætninger for vandløbene formuleret kriterier for vurdering af grødens struktur, hvorfor der heller ikke er formuleret bestemte krav til grødens struktur eller grænseværdier mellem acceptabel og uacceptabel tilstand.

Som det er tilfældet med artssammensætningen/artsrigdommen har man også med hensyn til grødens struktur været nødsaget til at foretage subjektive vurderinger af grødens struktur i forbindelse med den generelle vurdering af vandløbenes generelle miljøtilstand og ikke mindst i forbindelse med overvågningen af grødeskæringens virkninger på grøden. Hvilket vurderes at have været – og stadig være – en meget alvorlig mangel ved hele grundlaget for at foretage miljøvenlig grødeskæring.

Grødens struktur vurderes generelt at være den vigtigste styrende parameter, når der skal skæres miljøvenligt. Det gælder først og fremmest i de vandløb, hvor der forekommer en velstruktureret grøde, og hvor målopfyldelse, uagtet manglende kravværdier, er ensbetydende med, at der skæres i overensstemmelse med den naturlige struktur. Derudover er kendskab til grødens naturlige struktur forudsætningen for gennem grødeskæringen at kunne præge grødens strukturelle udvikling i en bestemt retning.

Eksempler

1. I vandløb med en velstruktureret grøde er der almindeligvis, men ikke altid, en betydelig artsrigdom, repræsenterende forskellige vækstformer, hvorfor grøden i sig selv udviser stor diversitet. En varieret grøde er almindeligvis ensbetydende med, og resultat af, varierede bund-, dybde og strømforhold.

Miljøvenlig grødeskæring vil i sådanne vandløb have de forekommende - og som regel let erkendelige - strømmønstre og grødestrukturer som styremærker, når dele af grøden skal fjernes af hensyn til afvandingsinteresserne.

2. I vandløb med en meget ensartet grøde, eksempelvis bunddækkende bevoksninger af enkelt pindsvineknop, er kun én vækstform repræsenteret, og grøden udviser i sig selv en meget lille diversitet.

Miljøvenlig grødeskæring har i sådanne vandløb ikke samme tydelige styremærker som i ovennævnte eksempel, hvorfor tilrettelæggelse og gennemførelse af grødeskæringen må baseres på viden og erfaringer og gøres til en del af en ofte langsigtet strategi, der går på at ændre det ensartede til noget diverst og varieret.


Selvom man kan anvende grødens synlige strukturer som styremærker i forbindelse med gennemførelse af miljøvenlig grødeskæring, er man i dag stærkt handikappet af ikke at have et veldefineret og operationelt mål for grødens struktur og diversitet til rådighed. Manglen på et sådant mål for grødens struktur gør, sammen med manglen på kravværdier og grænseværdier mellem acceptabel og uacceptabel tilstand, at man ikke har objektive styremærker i forbindelse med tilrettelæggelse af en grødeskæring, der ifølge Vandløbsloven skal medvirke til målopfyldelse. Og på tilsvarende vis har man heller ingen mulighed for på objektiv, talbaseret vis at kunne overvåge grødeskæringens effekt på grødens struktur. Man mangler derfor hele grundlaget for at kunne foretage en velbegrundet og kontrolleret grødeskæring, der er i overensstemmelse med de naturlige grødestrukturer, og som bevirker det mindst mulige tab af den naturlige variation og diversitet.

3.7.3 År-til-år-variationer

Grøden undergår i mange vandløb en betydelig naturlig variation fra år til år med hensyn til især artssammensætningen og mængden af undervandsvegetation, men også mængden af kantvegetation kan variere. Den naturlige variation er imidlertid som regel mindre end den variation, som vandløbenes påføres gennem grødeskæringen, ikke mindst den meget hårdhændede grødeskæring, hvor al grøden på bunden og langs kanterne skæres eller graves bort.

Figur 3.4. Eksempel på år-til-år-variationen i grødens sammensætning og mængde i et mellemstort vandløb. På billedet til venstre er grøden domineret af store bevoksninger af vandstjerne, mens kantvegetationen stort set mangler. På billedet til højre er der nogle år senere udviklet store bevoksninger af kantvegetation (smalbladet mærke) langs venstre bred, mens undervandsvegetationen stort set mangler.

Figur 3.4. Eksempel på år-til-år-variationen i grødens sammensætning og mængde i et mellemstort vandløb. På billedet til venstre er grøden domineret af store bevoksninger af vandstjerne, mens kantvegetationen stort set mangler. På billedet til højre er der nogle år senere udviklet store bevoksninger af kantvegetation (smalbladet mærke) langs venstre bred, mens undervandsvegetationen stort set mangler.

3.8 Supplerende litteratur

Baattrup-Pedersen, A. 2000. Planter i vandløb – fortid, nutid og fremtid. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. Tema-rapport fra DMU, 34/2000.

Moeslund, B. 1998. Grøde i vandløb. Erfaringer fra 15 års miljøundersøgelser i danske vandløb. Rapport udarbejdet af Bio/consult for Danmarks Miljøundersøgelser.

Moeslund, B. et al. 1990. Danske vandplanter. Vejledning om bestemmelse af planter I søer og vandløb. Miljønyt nr. 2. Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser.

Riis, T. 2000. Distribution and Abundance of Macrophytes in Danish Streams. PhD thesis. Ministry of Environment and Energy. National Environmental Research Institute.






4 Grødeskæring i vandløb – en kort introduktion

Når talen er om grødeskæring, er det vigtigt at slå fast, at grødeskæring af enhver form i vandløb alene sker for at forbedre vandløbenes naturgivne evne til at bortlede vand fra arealerne omkring vandløbene. Vandløb er nemlig ikke en naturtype, der som enge og heder mv. kræver pleje for at opretholde en bestemt miljøtilstand eller et bestemt naturindhold.

I vandløbene indebærer grødeskæring en negativ påvirkning af ét af de meget vigtige biologiske elementer, selve grøden, hvortil kommer en række afledte, men ikke mindre vigtige påvirkninger af de øvrige biologiske elementer – smådyr og fisk - samt de fysiske elementer.

Grødeskæring skal derfor ses som en påvirkning af en naturtype, der i medfør af Vandløbsloven er pålagt en bestemt funktion, samtidig med at der i lovgivningen til beskyttelse af natur og miljø er fastsat en række kvalitetskrav til naturindholdet og miljøtilstanden. Miljøvenlig grødeskæring er i den forbindelse defineret som en grødeskæring, der sigter mod at minimere de negative effekter af de indgreb til forbedring af vandføringsevnen, der gennemføres i medfør af Vandløbsloven.

4.1 Hvorfor skæres der grøde

Det er gammelkendt viden, at man kan forbedre vandløbenes naturgivne evne til at lede vand bort fra ådalenes jorder ved at skære planterne i vandløbene bort, idet man derved sænker vandstanden og øger vandføringsevnen. Det er derfor ikke overraskende, at grødeskæring er et af de vigtigste virkemidler i omsætningen af Vandløbslovens bestemmelser til praksis. Der skæres altså grøde, fordi grødeskæring er den mest virksomme måde til at sænke vandstanden og til at forbedre vandløbenes evne til at bortlede overskydende vand, først og fremmest fra landbrugsarealer, men også fra andre typer af arealer. Dertil kommer, at grødeskæring i nogle vandløb også sker for at sikre afledningen af spildevand og overfladevand fra byer og vand fra dambrug.

4.1.1 Grøden stuver vandet

Enhver, der har beskæftiget sig med vandløb, ved, at grøden bremser vandets frie løb og får vandstanden til at stige, men det kan være endog meget vanskeligt at forstå præcis, hvad det er, der får grøden til at forårsage denne vandstandsstigning.

Det er velkendt, at når man placerer en genstand i et kar med vand, så fortrænger genstanden en vandmængde, der svarer til genstandens volumen. Og denne fortrængning vil forårsage en vandstandsstigning i karret. Det forholder sig på samme måde i vandløb: grøden (planterne) har et volumen, og når de frem gennem vækstperioden vokser til, opfylder de en stigende del af vandløbets volumen. Herved fortrænger de en stigende vandmængde og forårsager derved en vandstandsstigning.

Selvom grøden således fylder op i vandløbene og på den måde forårsager vandstandsstigninger, så er det en anden mekanisme, der er ansvarlig for hovedparten af den vandstandsstigning, som grøden forårsager, nemlig planternes øgning af ruheden i vandløbet.

Ruheden er et udtryk for den modstand eller opbremsning, som det strømmende vand er udsat for, når det passerer hen over faste overflader. I vandløb med grøde udgør grøden hovedparten af de overflader, som virker opbremsende på vandet og får vandstanden til at stige. Det er grødens vandbremsende effekt, der er årsagen til hovedparten af vandstandsstigningen – og dermed årsagen til, at bortskæring af grøde er det mest virksomme middel til at sænke vandstanden og til at forbedre vandløbenes evne til at lede vand bort.

For mange mennesker – selv for fagfolk – er det vanskeligt at forstå mekanismerne i grødens stuvning og opbremsning af vandet. Særligt det forhold, at det ikke er grødens egen volumen, der er den primære årsag til vandstandsstigning, kan være vanskeligt at forstå, og endnu vanskeligere at forklare. Det er formodentlig årsagen til, at mange brugere af vandløbene ofte er af den opfattelse, at der er proportionalitet mellem mængden af synlig grøde og vandstanden, fordi de antager, at det er mængden (volumen) af grøde, der er bestemmende for vandstanden.

Der er dog heldigvis en stigende forståelse af, at der ikke er proportionalitet mellem mængden af grøde og vandstanden, hvorfor der godt kan være endog megen grøde i et vandløb samtidig med, at vandføringsevnen er god. Denne forståelse er grundlaget for miljøvenlig grødeskæring i strømrende.


4.2 Strømrendeskæring

I erkendelse af at grøden bremser vandets frie løb, og som følge af, at vandløbene allerede på et tidligt tidspunkt blev pålagt funktionen som afledningsveje for vand fra de dyrkede arealer og byer mv., indebar grødeskæring indtil for få årtier siden bortskæring af så stor en del af grøden, som muligt. Det vil i praksis sige al grøden.

Forud for vedtagelsen af den nugældende vandløbslov viste det sig imidlertid, at det ikke altid er nødvendigt at bortskære al grøden for at opnå de regulativmæssige forbedringer af vandafledningsevnen. Det hænger sammen med, at vandet ikke strømmer jævnt gennem hele vandløbsprofilet. Vandstrømmen er koncentreret i strømrenden, og denne strømrende har altid – selv i kanaliserede vandløb – et bugtet forløb.

Erkendelsen af, at strømmende vand generelt bevæger sig i bugtede baner, var anledningen til at anbefale, at man kun skal skære grøden bort på den del af vandløbsbunden, hvor hovedparten af vandet strømmer. Og ved at følge strømrendens naturligt bugtede mønster kunne man skabe et åbent spor netop der, hvor hovedparten af vandet naturligt ville løbe. Med det resultat, at man ved at fjerne kun en del af grøden kunne opnå næsten samme effekt på vandstanden og vandafledningsevnen, som man tidligere opnåede ved at fjerne al grøden. Man kunne altså spare på ressourcerne til grødeskæringen, uden at det gik ud over vandafledningsevnen, og samtidig kunne man efterlade grøde til gavn for vandløbsmiljøet.

Denne måde at skære grøde på har siden gået under betegnelsen ”strømrendeskæring” og er i dag kernen i al miljøvenlig grødeskæring: man skærer grøden bort der, hvor hovedparten af vandet naturligt strømmer og efterlader den øvrige del af grøden urørt til gavn for miljøet.

4.2.1 Generel strømrendeskæring

Langt det meste af den strømrendeskæring, der foregår i danske vandløb, kan karakteriseres som ”generel strømrendeskæring”. Herved forstås, at grøden fjernes i én bugtet strømrende, hvis bredde ifølge anbefalingerne svarer til en procentdel (typisk ca. 50-70% i B-målsatte vandløb) af den regulativmæssige bundbredde. Sidstnævnte svarer som oftest til den bundbredde, der var fastlagt i de regulativer, som var gældende ved ikrafttræden af den nugældende vandløbslov.

Den generelle strømrendeskæring sikrer en optimering af grødeskæringens virkning i forhold til afvandingsinteresserne og hviler på den generelle antagelse, at fjernelse af vandet i den bane, hvor hovedparten af vandet naturligt strømmer, vil give den bedste vandføringsevne, og at efterladt grøde omkring strømrenden vil give et bedre vandløbsmiljø.

Den generelle strømrendeskæring betragter på den måde grøden som en fysisk struktur, hvorigennem der skal åbnes netop det spor, der giver den bedste vandføringsevne. Grødens egne kvaliteter – artssammensætningen og strukturen – er derimod ikke genstand for samme grad af optimering som vandføringsevnen, idet den generelle grødeskæring almindeligvis sigter mod at åbne den for det strømmende vand ideelle strømrende uden hensyntagen til artssammensætningen og strukturen.

I forbindelse med praktisering af generel strømrendeskæring sker der ofte det, at vandløbet som følge af kantvegetationens vækst og aflejringer af sediment omkring strømrenden sker en indsnævring af vandløbet til eller nær den regulativmæssige bundbredde, eller, hvis man ikke er opmærksom på det – til den bundbredde, hvori der skæres grøde. Det kan føre til, at man er nødsaget til at bortskære al grøden ude i vandløbet og i værste fald opnår man derved de samme dårlige forhold, som tidligere herskede ved bortskæring af al grøden, nu blot i et bugtet løb.

Dette problem kan proaktivt løses ved i forbindelse med praktisering af generel strømrendeskæring at bortskære dele af kantvegetationen og løbende fjerne de deri liggende aflejringer af sediment mens de stadig er små og lette at håndtere. Derved holdes bundbredden i overensstemmelse med regulativernes bestemmelser, og der sikres plads til at efterlade grøde ude på vandløbsbunden.

4.2.2 Speciel strømrendeskæring

I nogle tilfælde er den generelle strømrendeskæring blevet erstattet af en ”speciel strømrendeskæring”. Herved forstås, at grøden fjernes i ikke blot én, men flere strømrender, hvis bredde og forløb fastlægges under hensyntagen til de naturlige strømrender, der findes gennem grøden.

Ved at lade summen af vandføringsevnen gennem flere strømrender være den samme, som hvis der var skåret i én strømrende, opnås samme optimering i forhold til afvandingsinteresserne, samtidig med at der tages større hensyn til såvel grøden som naturelement som til vandløbsmiljøet i det hele taget.

Den umiddelbare måde at praktisere speciel grødeskæring på er, at dele den regulativmæssige strømrendebredde op i flere render og derved at efterlade grøden spredt ud over bunden frem for at efterlade den i to bræmmer langs bredderne. Ved at efterlade grøde på bunden opnås der ved en afstemt grødeskæring, at summen af flere strømrenders bredde/vandføringsevne svarer til den regulativmæssige strømrendebredde/vandføringsevne.

4.2.3 Vandløbsloven og vandløbsregulativer

Sikringen af afvandingsinteresserne er fastlagt i Vandløbsloven, og al vandløbsvedligeholdelse, herunder også grødeskæringen, sker derfor grundlæggende i medfør af Vandløbsloven.

Vandløbsloven fastlægger de overordnede bestemmelser om vedligeholdelse og indeholder bl.a. den grundlæggende bestemmelse om, at vandløbene skal tjene til afledning af vand fra især dyrkede arealer, samt fra byer og dambrug. Men vandløbsloven slår også i formålsparagraffen fast, at denne sikring af afvandingsinteresserne skal ske under hensyntagen til de krav til vandløbskvaliteten, der er fastsat i regionplanernes målsætninger i medfør af de love, der regulerer miljø- og naturbeskyttelsen.

Dette sideordnede formål hviler på den viden, at det gennem miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, ikke mindst miljøvenlig grødeskæring, er muligt at tilgodese begge interesser på samme tid, men Vandløbsloven indeholder ingen konkrete anvisninger på, hvordan vedligeholdelsen (grødeskæringen) skal gennemføres i det enkelte vandløb. Vandløbsloven indeholder til gengæld krav om, at det detaljerede forvaltningsgrundlag skal beskrives i regulativer, der gælder for konkrete vandløb eller delstrækninger heraf.

Vandløbsregulativerne indeholder alle de bestemmelser, der er gældende for administrationen og forvaltningen af vandløbene, herunder bestemmelser om, hvordan vandløbene skal vedligeholdes. Vandløbsregulativerne udgør således på den ene side grundlaget for vandløbsmyndighedernes forvaltning og viser på den anden side, hvilke afvandingsmæssige interesser brugerne af vandløbene har krav på at få opfyldt.

Vandløbsregulativer er det aftalegrundlag, hvorefter vandløbene forvaltes. Regulativer, der er udformet i overensstemmelse med Vandløbslovens krav, sætter rammen for vandløbsmyndighedernes forpligtelser og brugernes rettigheder, og ingen af parterne har hverken pligt eller ret til at gå uden for denne ramme. Det betyder, at vandløbsmyndighedernes opgave er at foretage grødeskæring og anden vedligeholdelse inden for den ramme, der er sat i regulativerne, og at brugerne af vandløbene skal tåle forringelser af vandafledningen, som ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse i forhold til regulativernes bestemmelser.


Typiske vandløbsregulativer indeholder bestemmelser om, hvordan grøden skal skæres (strømrendeskæring, strømrendens bredde osv.), hvornår grøden skal skæres (terminer for ordinære grødeskæringer og evt. bestemmelser om supplerende skæringer) og endelig også ofte bestemmelser om, med hvilke redskaber grøden skal skæres. Derudover indeholder regulativerne almindeligvis bestemmelser om, hvad der skal ske med den afskårne grøde.

Vandløbsloven slår i § 1 fast, at sikringen af vandløbenes funktion som afledningsveje for overfladevand og drænvand mv. skal ske under hensyntagen til natur- og miljøinteresserne. Det er altså et lovkrav, at grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse skal være miljøvenlig.

Vandløbsloven indeholder imidlertid ingen konkrete krav til, hvordan denne miljøvenlighed skal udmøntes. Det vil sige, at der ikke eksisterer lovkrav om, at grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse skal udføres på en bestemt måde for at være i overensstemmelse med kravet om miljøvenlighed.

Miljøvenligheden er derimod udmøntet i en række anbefalinger vedrørende omfanget og karakteren af grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse.

Hovedreglen i disse anbefalinger er, at jo højere målsætning vandløbene har, desto mere grøde skal der efterlades inden for det regulativmæssige profil. I de højest målsatte vandløb (A-målsætning) anbefales det at bortskære maksimum 1/3 af grøden, mens det i de fiskevandsmålsatte vandløb anbefales at bortskære maksimum halvdelen af grøden (B1- og B2-målsatte vandløb) henholdsvis 2/3 af grøden (B3-målsatte vandløb).

Rent praktisk forholder det sig sådan, at grødeskæringens omfang ifølge anbefalingerne skal ses i forhold til den regulativmæssige dimension for vandløbene. Når anbefalingen er kun at skære grøden bort på en bestemt procentdel af bunden, så er referencen altså den regulativmæssige bundbredde eller den regulativmæssige vandføringsevne. Er vandløbet i regulativmæssig stand, er referencen for grødeskæringens omfang vandløbets faktiske fysiske tilstand. Men hvis vandløbet er overbredt, skal man dels efterlade grøde på de bundflader, der ligger uden for det regulativmæssige profil og bør ifølge anbefalingerne dels efterlade grøde inden for det regulativmæssige profil.

Når Vandløbslovens krav om miljøvenlig grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse er udmøntet og fastlagt i regulativerne gælder det som et lovkrav, at vandløbets skikkelse eller vandføringsevne ikke må ændres, hverken for eller imod afvandingsinteresserne såvel som miljøinteresserne. Ændringer af vedligeholdelsen samt ændringer af skikkelsen henholdsvis vandføringsevnen kræver en ændring af regulativet, for nogle ændringers vedkommende tilmed efter forudgående reguleringssag.

Regulativerne har altså retsgyldighed i henseende til både afvandingsinteresserne og natur- og miljøinteresserne. Det er derfor af stor betydning, at regulativerne indholdsmæssigt lever op til Vandløbslovens krav og benytter anbefalingerne til at sikre miljøvenligheden.

En ofte set fortolkning blandt vandløbsmyndighederne af Vandløbslovens krav og anbefalingerne vedrørende grødeskæringens omfang indebærer i praksis, at vandløbsbundens totale bredde skal være større end den regulativmæssige bundbredde, idet der ellers ikke vil være plads til at efterlade grøde på vandløbsbunden. Denne udbredte fortolkning beror på en antagelse om, at den regulativmæssige bund skal friholdes for grøde og at grøde kun kan efterlades, hvis bundbredden er større end den regulativmæssige bund. Det vil sige at muligheden for efterladelse af grøde gøres afhængig af, om vandløbet er overbredt. Denne fortolkning er imidlertid ikke i overensstemmelse med anbefalingerne, der netop sigter mod at efterlade grøde i det regulativmæssige profil og ikke kun uden for dette. Efterladelse af grøde uden for det regulativmæssige profil er en pligt, idet vedligeholdelsen ifølge loven og regulativerne ikke må gå uden for dette, mens efterladelse af grøde i det regulativmæssige profil ikke er et direkte lovkrav, men anbefales som midlet til at opfylde lovens krav om vandløbsvedligeholdelsens miljøvenlighed.


4.3 Sådan påvirker grødeskæringen grøden

Det er velkendt fra både våde og tørre naturtyper, at når man slår vegetationen, så påvirker det både artssammensætningen og vegetationsstrukturen. Det er også velkendt, at måden, hvorpå man slår (intensitet, hyppighed og tidspunkter), er bestemmende for, hvordan og hvor meget slåningen påvirker artssammensætningen og vegetationsstrukturen.

Det forholder sig på samme måde, når man slår grøde i vandløb. Grødeskæringen påvirker både artssammensætningen og vegetationsstrukturen, og selv miljøvenlig grødeskæring kan ikke ændre på dette grundlæggende faktum. Grødeskæringens miljøvenlighed består alene i, at de negative effekter på vandløbsmiljøet er søgt minimeret, men undgås helt kan de ikke.

Ligesom det gælder for slåning af vegetationen i den tørre natur, er måden, hvorpå man skærer grøden i vandløbene, bestemmende for, hvordan og hvor meget artssammensætningen og vegetationsstrukturen påvirkes.

Grødeskæring indebærer under alle omstændigheder negative påvirkninger af vandløbskvaliteten. Miljøvenlig grødeskæring søger at mindske de negative påvirkninger, men er ikke i stand til at undgå dem helt. I forhold til målsætningerne er det helt centrale spørgsmål, om de negative effekter af grødeskæringen er til hinder for opfyldelse af de fastsatte krav til vandløbskvaliteten.


4.3.1 Artssammensætningen

Grødens naturlige artssammensætning er bestemt af en lang række faktorer så som vandløbets størrelse (bredde og vandføring), dybde, strømhastighed, bundens beskaffenhed, vandets kemiske sammensætning og den naturgeografiske beliggenhed. Sidstnævnte er årsag til, at i øvrigt sammenlignelige vandløb i Østdanmark ikke huser de samme arter som vandløb i Vestdanmark og tilsvarende i nord-sydlig retning.

Forandringer af artssammensætningen som følge af grødeskæring skyldes, at ikke alle arter tåler grødeskæringen lige godt. Nogle arter er meget følsomme og påvirkes meget af blot én eller få grødeskæringer, mens andre er meget robuste og tåler selv mange grødeskæringer både i den enkelte vækstperiode og over flere vækstperioder.

Hidtil har der for langt de fleste vandløbs vedkommende ikke været formuleret specifikke krav til grødens artssammensætning, og grødeskæringens indvirkninger på artssammensætningen har derfor været vanskelig at håndtere i henseende til opfyldelsen af målsætningerne.

Med implementeringen af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet i den danske lovgivning for miljø- og naturbeskyttelse (Miljømålsloven) er der vedtaget bestemmelser om, at der skal formuleres specifikke krav til grødens artssammensætning samtidig med, at der skal formuleres operationelle referenceværdier for grødens artssammensætning i de enkelte typer af vandløb (små, mellemstore og store vandløb). Disse ændringer af målsætningerne for vandløbenes miljø hæver grøden op til at være et naturelement på lige fod med vandløbenes øvrige og hidtil højere prioriterede naturelementer – smådyrene og fiskene.

4.3.2 Grødens struktur

Grødens struktur er i udstrakt grad bestemt af de arter, der danner grøden og af de vækstformer, som de enkelte arter repræsenterer. I det upåvirkede vandløb vil der almindeligvis være mosaikagtige blandinger af de forskellige arter og dermed også af de forskellige vækstformer.

Det ligger i sagens natur, at når grødeskæringen påvirker grødens artssammensætning, så påvirker den også grødens struktur. Og lige som det gælder for artssammensætningen, så varierer også forandringerne af grødens struktur fra små og ubetydelige til meget markante.

Grødeskæring har som nævnt forskellig virkning på de enkelte grødearter. Nogle arter bliver stærkt hæmmet, og i værste fald betyder grødeskæring, at de går til, enten som følge af den direkte påvirkning eller som følge af ændret konkurrence med andre arter. Andre arter reagerer på grødeskæringen ved gennem sideskud at brede sig i det vandrette plan, når skudspidserne skæres af, hvilket også kan resultere i betydelige forandringer af grødestrukturen og grødens dækningsgrad, også i tilfælde, hvor artssammensætningen kun er lidt eller slet ikke påvirket.

Ligesom artssammensætningen er også grødens struktur udpeget som en vigtig kvalitetsparameter i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Og grødens struktur er om muligt en endnu vigtigere kvalitetsparameter end artssammensætningen.

4.3.3 Grødemængden

Som konsekvens af grødeskæringens forandringer af grødens artssammensætning og struktur, der må betragtes som problematiske i forhold til miljøkravene, sker der også ofte en øgning af grødemængden, hvilket må betragtes som særlig problematisk i henseende til sikringen af afvandingsinteresserne.

Denne iboende antagonisme, det vil sige at grødeskæringen har effekter, der modvirker de ønskede effekter af grødeskæringen, afhænger i sagens natur af den måde, hvorpå grødeskæringen sker (intensitet, hyppighed og terminer), således at hyppig og intens grødeskæring forårsager de største forandringer.

Forandringerne (stigningerne) af grødemængden er betinget af flere forhold. Robuste arter, der tåler hyppig og intens grødeskæring, har ofte en høj vækstrate, hvilket i sig selv kan føre til en øget grødemængde. Derudover har det vist sig, at selv en moderat grødeskæring kan øge grødemængden. Det er især tilfældet, når grødeskæringen indebærer bortskæring af topskuddene hos planter med spidsvækst (vækstpunktet sidder i spidsen af skuddene). Når topskuddene fjernes, reagerer planterne med øget dannelse af og vækst i sideskuddene. Herved kan der som resultat af grødeskæringen ske det, at bevoksningerne øger deres horisontale udbredelse og i værste fald vokser sammen og lukker de naturlige strømrender, der gennemskærer grøden – et fænomen der fremmes af, at grødeskæringen mindsker strømmens styrke i strømrenderne.

4.3.4 Grødens genvækst

Uanset intensitet, hyppighed og miljøvenlighed indebærer stort set al grødeskæring (bortset fra opgravning af grøden), at planternes blade og skud afskæres umiddelbart ved eller kort over vandløbsbunden. Denne fremgangsmåde indebærer, at der på den grødeskårne del af bunden efterlades planter, der kan gendanne blade og skud.

Det betyder, at der efter en grødeskæring vil ske en gradvis genudvikling af grøden på den del af bunden, som blev ryddet for blade og skud gennem grødeskæringen. Og det forholder sig erfaringsmæssigt sådan, at jo hyppigere og jo mere intensiv grødeskæringen er, desto mere hurtigtvoksende er den grøde, der findes i vandløbet. Hvilket hænger sammen med at skæringsfølsomme arter helt eller delvis erstattes af skæringstolerante arter.

Genvækst er således et generelt problem, der betyder, at den forbedring af vandafledningsevnen, som man opnår gennem grødeskæring, gradvis mindskes i tiden efter grødeskæring. Er genvæksten langsom, har man en længerevarende virkning af grødeskæringen, men er genvæksten hurtig, har man omvendt en korterevarende virkning.

Genvækstproblemet og det deraf følgende problem med at holde vandstanden nede har i mange vandløb været søgt løst ved at foretage mange grødeskæringer med korte intervaller gennem hele vækstperioden og år efter år.

Denne fremgangsmåde har i mange tilfælde kunnet holde vandstanden på et acceptabelt niveau, men har samtidig låst grødeskæringen fast i en ond cirkel på grund af de iboende antagonistiske effekter, samtidig med at denne praksis har haft store negative miljømæssige konsekvenser.

4.4 Supplerende litteratur

Madsen, B. L. 1995. 10 år med den nye vandløbslov. 2. udgave. En samling eksempler på vedligeholdelse og restaurering. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. Miljønyt nr. 13.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2007. Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden.

Vestergaard, K. 2004. Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til vandløbenes skikkelse eller vandføringsevne. Rapport udarbejdet i forbindelse med Vandløbsudvalgets arbejde i Nordjyllands Amt.

Miljøstyrelsen 1992. Notat om vandløbsregulativer.






5 Erfaringer med og viden om grøde og grødeskæring i små vandløb

Gruppen af små vandløb (bundbredde <2 meter) rummer ca. 75 % af samtlige målsatte vandløb, det vil sige vandløb, for hvilke der er fastsat en miljømålsætning og formuleret krav til vandløbskvaliteten. Denne gruppe af vandløb rummer både private og offentlige vandløb. De små vandløb har for hovedpartens vedkommende været forvaltet af kommunerne.

5.1 Grøde i små vandløb

Gruppen ”små vandløb” spænder over vandløb med vidt forskelligt indhold af grøde. De mindste af de små vandløb er fra naturens side fattige på eller helt uden undervandsvegetation på grund af skygningen fra kant- og især brinkvegetationen. De største af de små vandløb er almindeligvis mere rige på undervands- og ikke mindst kantvegetation, idet skygningen fra brinkvegetationen er mindre intens. Men det gælder generelt, at gruppen af små vandløb under naturlige forhold er fattigere på undervandsvegetation end de mellemstore og store vandløb, der i kraft af den større bundbredde har en større lysindstråling og derigennem en bedre forudsætning for forekomst af undervandsvegetation.

Stort set alle små vandløb er reguleret, og foruden kanalisering indebærer reguleringen for en meget stor del af de små vandløbs vedkommende også en dyb nedskæring under terræn, en nedskæring der skyldes dels selve reguleringen og dels den efterfølgende overvedligeholdelse. Sidstnævnte vurderes i mange små vandløb at være årsag til en meget stor del af nedgravningen under terræn.

I henseende til grøden betyder den dybe nedskæring, at brinkerne er høje og ofte også stejle. Denne form på vandløbsprofilet betyder, at brinkvegetationens høje urter og græsser i mange små vandløb er den dominerende plantegruppe, idet de høje brinkplanter i sommerhalvåret dels vokser ud over og dels hænger ud over vandspejlet og derigennem udsætter vandløbsbunden for kraftig beskygning. Mange af de mindste vandløb er af den årsag stort set uden vandplanter i sommerhalvåret, og selv blandt de største af de små vandløb kan der være en udtalt dominans af brinkplanter og en udtalt mangel på vand- og kantplanter.

Flere af de adspurgte personer har givet udtryk for, at der i mange små vandløb er udtalt eller fuldstændig mangel på undervandsvegetation, og at det opfattes som et problem, idet et vigtigt biologisk og fysisk variationsskabende element derved mangler i vandløbene.

Den primære årsag til fravær eller dårlig udvikling af undervandsvegetation i de små vandløb er dårlige lysforhold som følge af især brinkvegetationens skygning, men derudover er mange små vandløb genstand for pulser af store vandføringer, der indebærer risiko for bortskylning af undervandsvegetationen.

Manglende forekomst af undervandsvegetation er i mange små vandløb et resultat af den dybe nedgravning under terræn. Lejedybden bevirker i sig selv et mindre lysindfald, men dertil kommer, at de stejle og høje brinker skaber grundlag for en større skygning fra brinkvegetationen end hvis vandløbene lå højere i terrænet, primært fordi de stejle brinker får brinkvegetationen til i unaturlig stor grad at hænge ud over vandoverfladen.

Især tidligere tiders, men også nutidens vedligeholdelse viser, at hvis man bortskærer brinkvegetationen i små vandløb og derved øger lysindstrålingen, kan der alene ad den vej skabes grundlag for forekomst af undervandsvegetation og kantvegetation. Og i nogle tilfælde kan der alene ved bortskæring af brinkvegetationen ske kraftig tilgroning med såvel undervands- som kantplanter.


Figur 5.1. Eksempler på små vandløb. Vandløbet til venstre løber højt oppe i terrænet. De omgivende arealer er afgræsset og der findes en veludviklet undervandsvegetation på grund af det store lysindfald. Vandløbet til højre er dybt nedskåret under terræn. Brinkerne er stejle og tæt bevokset med en højtvoksende brinkvegetation omfattende bl.a. vild kørvel, stor nælde og rørgræs. Der findes ingen undervandsvegetation, men en del kantvegetation omfattende især grenet pindsvineknop og smalbladet mærke er udviklet på lysåbne steder.

Figur 5.1. Eksempler på små vandløb. Vandløbet til venstre løber højt oppe i terrænet. De omgivende arealer er afgræsset og der findes en veludviklet undervandsvegetation på grund af det store lysindfald. Vandløbet til højre er dybt nedskåret under terræn. Brinkerne er stejle og tæt bevokset med en højtvoksende brinkvegetation omfattende bl.a. vild kørvel, stor nælde og rørgræs. Der findes ingen undervandsvegetation, men en del kantvegetation omfattende især grenet pindsvineknop og smalbladet mærke er udviklet på lysåbne steder.

På grund af brinkplanternes dominans og på grund af bortskæringen af brinkplanterne som det vigtigste middel til at forbedre vandføringsevnen udviser mange små vandløb en meget markant sæsondynamik.

Hvis vandløbene har ringe sommervandføring, og grødeskæringen derfor gennemføres sent i vækstperioden, vil brinkvegetationen ofte være den eneste tilstedeværende eller den helt dominerende plantegruppe på skæringstidspunktet, og der vil ofte være stor forekomst af en af de mest fleksible arter med hensyn til voksested i vandløbsprofilet – lådden dueurt – ikke blot på brinkerne, men også ude i vandløbene.

Når den høje græs- og urtevegetation skæres sidst i vækstperioden, åbnes der op for lyset til vandløbsbunden, hvorved vintergrønne vand- og kantplanter får mulighed for at vokse frem. I nogle små vandløb er undervandsvegetationen – bestående af såvel vandplanter (e.g. vandstjerne og vandpest) som vandformer af kantplanter (e.g. smalbladet mærke, ærenpris og forglemmigej) – således bedst udviklet i vinterhalvåret. Hvilket er årsag til, at der i nogle små vandløb kun er grøde at skære i den vanddækkede del af profilet ved den første grødeskæring.

Selvom mange små vandløb er dybt nedskåret under terræn, og som følge deraf er fattige på undervandsplanter, så er der også små vandløb, der i kraft af en højere beliggenhed i terrænet og/eller en bredde i den øvre del af spekteret for de små vandløb huser en mere alsidig grøde, der foruden brinkplanter også omfatter kantplanter og vandplanter.

Kantplanterne indtager i de større af de små vandløb en ofte meget central placering, hvilket hænger sammen med mange af arternes evne til både at vokse med oprette luftskud og neddykkede skud. I vinterhalvåret optræder mange arter således i neddykket stand med mere eller mindre typiske vandformer, mens de samme arter i sommerhalvåret optræder med både neddykkede og oprette skud.

Figur 5.2. Eksempel på lille vandløb, hvor den eneste forekommende grødeart er smalbladet mærke. Den har stor indflydelse på udformningen af vandløbets fysiske tilstand (hydro-morfologien) og har stor betydning som levested for vandløbets mange små ørreder.

Figur 5.2. Eksempel på lille vandløb, hvor den eneste forekommende grødeart er smalbladet mærke. Den har stor indflydelse på udformningen af vandløbets fysiske tilstand (hydro-morfologien) og har stor betydning som levested for vandløbets mange små ørreder.

5.2 Praksis

Grødeskæringspraksis i de små vandløb falder i hovedtræk i to grupper.

Den ene – og efter alt at dømme mindste gruppe – omfatter vandløb, hvor der gøres en aktiv indsats for at tilgodese miljøinteresserne. Der efterlades så vidt muligt grøde (vand- og kantplanter) i vandløbene, og der anvendes typisk håndredskaber.

Den anden gruppe omfatter vandløb, hvor praktiske og økonomiske hensyn er bestemmende for måden, hvorpå grøden skæres. Disse hensyn er meget ofte udmøntet i brugen af maskiner (mejekurv og skovl), der i kraft af stor effektivitet kan tilgodese de økonomiske interesser, og som samtidig kan løse mange af de rent tekniske problemer, der er forbundet med at skære grøde med håndkraft i dybt nedskårne vandløb med en tæt og højtvoksende brinkvegetation.

Selvom der rundt omkring i landet findes vandløb med en mere aktiv og målrettet grødeskæring, så synes grødeskæringspraksis i mange små vandløb at være den, at grødeskæringens samlede miljøvenlighed hviler på indholdet af forskrifterne i regulativerne og den faktiske efterlevelse af disse. Det er således en første forudsætning for praktisering af miljøvenlig grødeskæring, at regulativerne indeholder bestemmelser om en sådan. Og det er endvidere en forudsætning, at forskrifterne efterleves i den løbende grødeskæring.

I forbindelse med vidensindsamlingen har det vist sig, at det regulativmæssige grundlag i gruppen af små vandløb lader en del tilbage at ønske. Dels er der i nogle vandløb slet ikke udarbejdet nye regulativer i medfør af Vandløbsloven, og dels er der for mange vandløbs vedkommende ikke udarbejdet individuelle forskrifter for forvaltningen af de enkelte vandløb, herunder grødeskæringen, uagtet at det er en udbredt opfattelse, at alle vandløb er indbyrdes forskellige og derfor vanskelige at administrere efter generelle retningslinier.

For hovedparten af de små vandløbs vedkommende gælder endvidere, at regulativerne og den deri fastlagte vedligeholdelse ikke er baseret på kendskab til vandføringens faktiske størrelse og variation, hvorfor der langt fra altid eksisterer noget velbegrundet forhold mellem vandføringens størrelse og vedligeholdelsens omfang og intensitet. Sidstnævnte betyder, at vedligeholdelsen i mange vandløb har et omfang som i de tidligere regulativer. I de vandløb, for hvilke der ved vandløbslovens ikrafttræden ikke eksisterede regulativer, er vedligeholdelsen ligeledes fastsat uden kendskab til vandføringens størrelse og variation og tillige under fastsættelse af erfaringsbaserede krav til dimensioner og vandføringsevne.

I mange vandløb sker grødeskæringen derfor uden eller med meget ringe kendskab til de afvandingsmæssige konsekvenser og med et endnu ringere kendskab til de miljømæssige konsekvenser. I henseende til miljøinteresserne og målsætningerne synes vedligeholdelsen i mange små vandløb at hvile ukritisk på antagelsen om strømrendeskæringens miljøvenlighed uden hensyntagen til, at denne, selv for en umiddelbar vurdering, er betinget af eksempelvis strømrendens bredde. Denne form for forvaltningsgrundlag synes at rumme forklaringen på, at mange små vandløb er genstand for en udtalt overvedligeholdelse og en ringe grad af målopfyldelse.

Der synes også at være mange små vandløb, hvor grødeskæringen om sommeren er for omfattende i forhold til de reelle afvandingsbehov, men alligevel videreføres for at gardere vandløbsmyndighederne bedst muligt mod klager eller erstatningskrav i tilfælde af pludselige nedbørshændelser. Med deraf følgende ringe hensyntagen til vandløbskvaliteten.

Endelig er der mange små vandløb, hvor årets eneste grødeskæring ligger meget sent i planternes vækstperiode og hvor det primære formål med grødeskæringen er at åbne vandløbene op til at kunne bortlede vinterhalvårets store vandmængder samt at forhindre vandløbene i at gro til og af den årsag miste deres evne til at bortlede vand. En sådan praksis efterlader vandløbene uden eller meget fattige på grøde i den periode, hvor fisk og smådyr har stort behov for levesteder og strømlæ i forbindelse med store afstrømninger.


Der er i forbindelse med vidensindsamlingen fundet nogle eksempler på, at vedligeholdelsen i mange små vandløb bevidst er blevet intensiveret som følge af ændret arealanvendelse på de vandløbsnære arealer, og at denne intensivering er gennemført uden forudgående ændring af regulativerne eller efterfølgende lovliggørelse. Ude i vandløbene findes der imidlertid langt flere eksempler på, at vedligeholdelsen i mange tilfælde går langt ud over grænserne for miljøvenlig vedligeholdelse og i mange tilfælde tilmed langt ud over regulativernes bestemmelser. Ændret arealanvendelse er ofte årsag til denne form for ulovlig overvedligeholdelse, men der er også mange vandløb, hvor det er vanskeligt at få øje på begrundelsen for at foretage overvedligeholdelse.

Det kan på baggrund af vidensindsamlingen også konstateres, at grødeskæringen i mange små vandløb ikke er miljøvenlig af den ene årsag, at der ikke er eller har været fokus på miljøforholdene, men alene på hensynet til afvandingsinteresserne og udgifterne til grødeskæring.

I mange små vandløb gennemføres grødeskæringen uden tilsyn med og kontrol af grødeskæringens overensstemmelse med regulativernes bestemmelser endsige vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Og i mange små vandløb er vandløbsvedligeholdelsen udliciteret til entreprenører, uden at der føres kontrol med hverken overholdelse af regulativerne eller overtrædelse af disse, idet succeskriteriet i udstrakt grad synes at være, at der ikke indløber klager over vedligeholdelsen. Det er en praksis, der skaber incitament til hellere at skære for meget end for lidt.

Grødeskæringen i de fleste små vandløb gennemføres almindeligvis til faste terminer og med faste krav til grødeskæringens omfang.

I et mindretal af små vandløb gøres der en stor og målrettet indsats for at opfylde miljømålene og for at bringe regulativernes bestemmelser i overensstemmelse med miljømålene. I vandløb med gode forudsætninger (god vandføring, gode faldforhold, varieret bund etc.) giver en sådan praksis ofte gode miljømæssige resultater, men der er også vandløb, særligt på øerne, hvor resultaterne ikke står mål med indsatsen på grund af reduceret vandføring, dyb nedskæring under terræn og stor sedimentbelastning.

Samlet set skaber den meget forskelligartede forvaltningspraksis og den udbredte mangel på overensstemmelse mellem regulativernes forskrifter og den faktiske vedligeholdelse stor uklarhed om karakteren af den miljøvenlige grødeskæring i små vandløb og ikke mindst om dens miljøvenlighed. Det giver et meget dårligt grundlag for at vurdere den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger i gruppen af små vandløb.

5.2.1 Generel og speciel strømrendeskæring

I mange helt små vandløb er det på grund af den ringe bundbredde erfaringsmæssigt vanskeligt at gennemføre generel strømrendeskæring, det vil sige skæring i én strømrende. Når der praktiseres miljøvenlig grødeskæring er der som regel tale om at efterlade spredte bevoksninger grøde på bunden i et mønster, der svarer til de generelle anvisninger for strømrendeskæring, det vil sige, at der mest af alt er tale om speciel strømrendeskæring.

Når det gælder skæring i de største af de små vandløb, er der ofte tale om en mere typisk og udtalt form for generel strømrendeskæring, ikke mindst hvor der findes en veludviklet kantvegetation. Det skal nævnes, at generel strømrendeskæring ofte anvendes frem for spredt efterladelse af grøde, idet en gennemgående rende er bedre egnet til at lade afskåren grøde drive til opsamling på bestemte steder. Der er således i dette tilfælde et praktisk/arbejdsmæssigt aspekt knyttet til brugen af generel strømrendeskæring.

I de mange små vandløb, hvor grødeskæringen gennemføres med maskine (mejekurv og skovl) synes miljøhensynene at være tydeligt underordnet de afvandingsmæssige og økonomiske hensyn. Og der er i mange sådanne maskinvedligeholdte vandløb ikke tale om praktisering af hverken generel eller speciel strømrendeskæring, men snarere en total grødeskæring.

5.2.2 Sikring af vandføringsevnen

Der er i mange små vandløb en meget stærk fokusering på sikringen af vandføringsevnen, og det synes at være en udbredt praksis hellere at skære for meget end for lidt i forbindelse med grødeskæringen.

I mange små vandløb skæres der således bevidst hellere fore meget end for lidt i forhold til regulativernes bestemmelser, men det skal retfærdigvis anføres, at manuel grødeskæring i små vandløb kan være forbundet med så store praktiske vanskeligheder, at det er vanskeligt og/eller ressourcekrævende at udføre miljøvenlig grødeskæring. Og når der så i stedet anvendes maskiner, er størrelsen af disse - ofte i kombination med dårlige oversigtsforhold i de dybt nedskårne vandløb - årsag til overvedligeholdelse eller anden form for ikke miljøvenlig vedligeholdelse – tilsigtet såvel som utilsigtet.

Parret med et udbredt ønske om at begrænse udgifterne til vandløbsvedligeholdelse betyder fokuseringen på afvandingsinteresserne og vanskelighederne ved at praktisere miljøvenlig grødeskæring, at mange små vandløb vedligeholdes på en for vandløbsmiljøet uhensigtsmæssig måde.

5.2.3 Grødeskæringens miljøvenlighed

Der findes rundt om i landet eksempler på vandløb, der vedligeholdes miljøvenligt med henblik på opfyldelse af målsætningen eller med henblik på tilgodeseelse af særlige biologiske elementer eller miljøforhold. Ofte er der tale om vandløb, der har været underkastet restaurering i form af eksempelvis sanerede spærringer eller udlægning af gydesubstrat for ørred. Og ofte er der tale om små vandløb i den øvre del af størrelsesspekteret og vandløb med god vandføring og en ikke for dyb nedskæring i terrænet.

I nogle vandløb er der som følge af en særlig interesse hos vandløbsmyndigheden også investeret mange ressourcer i at forbedre vandløbskvaliteten i vandløb, der lider af forringet vandløbskvalitet som følge af dyb nedskæring under terræn, stor sedimentbelastning og stærkt forandret vandføringsmønster med periodisk udtørring. Og det er lykkedes at opnå forbedringer, til trods for det samlede sæt af begrænsninger.

Det generelle billede er imidlertid, at når først regulativerne er vedtaget, så beror grødeskæringens og den øvrige vedligeholdelses miljøvenlighed alene på forskrifternes miljøvenlighed, idet der kun i meget ringe grad er tradition for at overvåge og vurdere effekterne af den gennemførte grødeskæring på vandløbenes biologiske indhold og økologiske tilstand. Mens amterne stadig stod for det regionale tilsyn med vandløbene, blev der ganske vist regelmæssigt foretaget undersøgelser af vandløbskvaliteten, om end i de senere år med faldende intensitet, men på grund af ringe kobling mellem overvågning og vedligeholdelse findes der kun ganske få eksempler på, at miljøovervågningen har affødt målrettede ændringer af vedligeholdelsen, herunder grødeskæringen.

Der findes talrige eksempler på, at ikke blot overvedligeholdelse i forhold til regulativernes bestemmelser, men også vedligeholdelse inden for rammerne af regulativernes forskrifter fører til adskillige kritiske ekstremer i vandløbene i form af periodisk meget ringe vanddybde, mangel på skjul og levesteder, stor sedimenttransport etc. etc. Problemet er særlig udtalt ved sidste grødeskæring, hvor det synes at være udbredt praksis at forberede vandløbene til vinterhalvårets store afstrømninger ved bortklipning af brinkvegetationen. I mange små vandløb mangler undervandsvegetation som følge af brinkvegetationens skygning, men i mange andre små vandløb fjernes undervandsvegetationen sammen med kant- og brinkvegetationen, uagtet at man i henseende til vandføringsevnen ikke opnår en ret stor mereffekt ved at fjerne undervandsplanterne.

Der findes rundt om i landet eksempler på, at kommuner – enten med egne folk eller ved samarbejde med entreprenør – har gjort en målrettet indsats for at reducere grødeskæringen eller bringe den til ophør, hvor det har vist sig muligt, og i øvrigt foretage en målrettet grødeskæring med henblik på en højere grad af målopfyldelse. Og som derigennem har opnået betydelige forbedringer af vandløbskvaliteten, herunder skift fra en meget ensartet, problemvoldende grøde til en mere varieret og dermed både vedligeholdelsesmæssigt og miljømæssigt mere attraktiv grøde.

Det eneste problem er, at disse tiltag og resultaterne af dem er dårligt dokumenteret, idet der ikke er gennemført hverken en beskrivelse af før-tilstanden eller en effektovervågning. De positive resultaters eksistens beror derfor især på de involverede personers subjektive vurderinger og kun i begrænset omfang på mere objektive målinger af ændringerne af miljøkvaliteten, eksempelvis i form af Dansk Vandløbsfauna Indeks og Fysisk Indeks.


5.2.4 Redskaber

I gruppen af små vandløb finder grødeskæring typisk sted med enten små håndredskaber eller store maskiner. På grund af vandløbenes ringe størrelse benyttes der aldrig båd til grødeskæring.

Det vel nok mest benyttede håndredskab til miljøvenlig grødeskæring i de små vandløb er og har været leen. Der anvendes som regel en le, hvis bladstørrelse er tilpasset vandløbenes størrelse. Derudover anvendes der i en del vandløb en benzindrevet motorle, og i sjældnere tilfælde anvendes der en benzindrevet hækklipper eller en benzindrevet buskrydder. I nogle vandløb anvendes der skovl til afgravning af grøde og aflejringer og greb til afrivning af grøde og især til oplægning af afskåret grøde på brinkerne. Af de mere specielle og ikke særlig udbredte redskaber må nævnes grødeknallerten.

Den traditionelle le anvendes stadig i mange vandløb, men synes i de senere år i stigende grad at være blevet erstattet af motorleen. Den angives at have åbenlyse arbejdsmæssige fordele, når der skal skæres vertikalt for at begrænse mængden af udhængende brinkvegetation. Men til skæring af undervandsvegetationen ude på bunden er brugen af motorleen forbundet med åbenlyse problemer. Først og fremmest bliver knivene hurtigt sløve, hvis der skæres i bunde og knivene kommer i kontakt med sand o.l., og dertil kommer, at både små stykker træ og småsten kan blokere knivene. Motorleen er derfor ikke særlig velegnet til at skære under vand og slet ikke til at skære på samme effektive måde, som man kan med en traditionel le, der - i tilfælde af sløvhed - let og hurtigt kan skærpes igen.

Når det gælder brugen af håndredskaber er åmanden henvist til at skære grøden ved vadning ude i vandløbene. Foruden de mange problemer, der er relateret til selve grødeskæringen og håndteringen af den afskårne grøde, kan vadningen i de små vandløb være vanskeliggjort eller hindret af blød bund. I nogle vandløb er der fast bund under lag af bløde sedimentaflejringer, hvilket kan gøre vadningen i vandløbene meget anstrengende. I andre vandløb er bunden så blød, at vadning i realiteten ikke er mulig, hvorfor grødeskæringen alene af den årsag må ske på anden vis.

I gruppen af ofte anvendte maskiner finder man gravemaskinen, der kan være forsynet med enten en skovl eller en mejekurv. Skovlen benyttes ofte, og ikke kun i vandløb, hvor der er behov for oprensning af aflejringer af sand og slam, mens mejekurven som regel benyttes i vandløb, hvor der primært er behov for afklipning af plantemateriale. Det ses dog ofte, at mejekurven benyttes lige så meget som graveredskab som klipperedskab. Og at skovlen benyttes til grødeskæring [læs: opgravning af grøden].

Brugen af mejekurv har mange åbenlyse fordele, men disse fordele vedrører fortrinsvis arbejdets praktiske gennemførelse og udgifterne til grødeskæringen. Det er ganske vist muligt at foretage miljøvenlig grødeskæring med mejekurv, men når arbejdet i øvrigt er underlagt krav om optimering i forhold til afvandingsinteresserne og i forhold til økonomien (udgiften til arbejdets udførelse), er der ofte hverken vilje eller økonomisk råderum til at realisere redskabets potentielle miljøvenlighed.

5.2.5 Håndtering af afskåren grøde

I de mindste af de små vandløb er det udbredt praksis, at afskåren grøde løbende oplægges på brinkerne med greb, idet både vandløbenes ringe størrelse og tilbagestående (efterladt) grøde langs bredderne og på bunden forhindrer afskåren grøde i at drive gennem vandløbene til opsamlingssteder.

Det skal nævnes, at afskåren grøde i almindelighed skal oplægges, ikke på brinkerne, men på vandløbets overkant, og tilmed uden for 2-meter-bræmmerne, men at det ikke er en reel mulighed i dybt nedskårne vandløb. Det er i sig selv en meget belastende opgave at løfte den tunge grøde op af vandet, men hvis grøden skal løftes helt ud af vandløbsprofilet og ind på de tilgrænsende arealer, påfører det åmanden en arbejdsmæssig byrde, som ingen myndigheder synes at ville pålægge ham. Og et personalebehov, som ingen vandløbsmyndighed synes at ville pålægge sig selv. I mange små vandløb bevirker det tunge arbejde med den afskårne grøde og de praktiske vanskeligheder med at få grøden ud af vandløbsprofilet, at der i stedet for håndredskaber anvendes mejekurv.

I de større af de små vandløb kan man, især hvis grødeskæringen er omfattende, og der kun efterlades ringe mængder grøde i vandløbene, lade den afskårne grøde drive med strømmen til opsamlingspladser forsynet med en flydespærring. Men denne fremgangsmåde synes at være undtagelsen snarere end regelen.

I ikke så få vandløb er problemerne med at få den afskårne grøde til at drive gennem vandløbene bestemmende for den måde, hvorpå der skæres. Hvis der efterlades megen grøde, eller hvis der skæres i en smal strømrende, kan den afskårne grøde ofte ikke drive med strømmen, men bliver skyllet ind over den tilbageblevne grøde eller samler sig i klumper, der sætter sig fast og må fjernes med håndkraft eller med maskine. Disse problemer løses ofte ved at skære mere grøde, således at den afskårne grøde nemmere kan drive med strømmen til opsamlingsstederne.

I vandløb, hvor der anvendes maskine forsynet med skovl eller mejekurv, er det almindelig praksis, at alt materiale – grøde såvel som aflejringer af sand og slam, oplægges på de vandløbsnære arealer til efterfølgende udspredning.

I de vandløb, hvor der anvendes buskrydder, knuses grøden og kan kun vanskeligt opsamles, særlig hvis der er tale om klipning af kantvegetation og udhængende brinkvegetation og efterladelse af grøden i vandet.

5.3 Grødebegrænsning gennem beskygning

Der er i gruppen af små vandløb gjort en del forsøg på at begrænse grødemængden gennem plantning af skyggende træ- og buskvegetation, men de fleste steder er der ikke opnået entydigt gode resultater.

Plantede træer og buske kræver en betydelige pleje og vedligeholdelse i de første år efter plantningen for at komme i god vækst og for derefter at kunne klare sig selv, og det første problem er, at man ofte ikke har givet plantningerne den nødvendige pleje.

Derudover næves det som et problem, at plantningerne mange steder ikke har haft den nødvendige tæthed til at give en effektiv skygning. Dertil kommer, at træerne ikke skygger i de første år efter plantningen, hvorfor anden form for grødebegrænsning er nødvendig. Hvilket kan medføre praktiske og tekniske problemer i forhold til beskyttelsen af de plantede træer.

Af andre problemer kan nævnes, at der i mange tilfælde er blevet plantet i for stor afstand fra sommervandspejlet, muligvis i forsøg på at bevare et stort åbent profil til afledning af de store vintervandføringer. Planter man i for stor afstand fra sommervandspejlet kan det have en meget utilsigtet konsekvens for vandløbets fysiske tilstand og kvalitet: når skygningen bliver så effektiv, at den skygger al grøden væk, herunder også væsentlige dele af plantevæksten i kantzonen og på brinkerne, så øges vandløbsbredden voldsomt som følge af brinkerosion. Denne stopper først, når vandet når ud til træerne, med det resultat, at vandløb, der gennemstrømmer tæt, skyggende trævegetation, ofte bliver meget brede og lavvandede og – som følge af den reducerede strømhastighed – ofte også meget sandede eller slammede. Samtidig med at de i kraft af skygningen mister al vegetation og dermed væsentlige dele af den fysiske variation, som grøden i sig selv skaber og er en del af.

Den unaturlige overbredde kan kun imødegås ved at plante træerne i kanten af vandløbets sommervandspejl (forudsat at vandløbet ikke er overbredt), men det giver angiveligt problemer, når vandløbene om efteråret skal kunne aflede større mængder vand.

Det er også nævnt, at plantning af tætte bevoksninger af skyggende træer kan være et problem, hvis der i vandløbene er behov for oprensning af sedimentaflejringer.

5.4 Typespecifikke problemer

I de små vandløb optræder der en række problemer, der i særlig grad knytter sig til vandløbenes størrelse, eller som kommer til særligt udtryk på grund af størrelsen. Derudover er der problemer, der knytter sig til måden, hvorpå denne gruppe af vandløb er blevet – og stadig bliver - forvaltet.

5.4.1 Problemer affødt af dyb nedskæring under terræn

Små vandløb, der er dybt nedskåret under terræn, har i sommerhalvåret – særlig hvis brinkerne står stejlt – en tendens til at forsvinde under tætte bevoksninger af højtvoksende brinkvegetation. Sammenlignet med uforstyrrede små vandløb er der i dybt nedskårne små vandløb en øget tendens til, at brinkplanterne i løbet af vækstperioden, og særlig sidst på denne, hælder ind over vandoverfladen og dækker denne ned under indtil meget tætte lag af skyggende stængler og blade. Problemet er særlig udtalt i de vandløb, hvor brinkvegetationen er domineret af planter med særlig tilknytning til næringsrige jorder: lådden dueurt, stor nælde, ager-tidsel, vild kørvel, rørgræs m.fl. Og i vandløb med stejle brinker og lille overkant. Det vil sige flertallet af de små vandløb.

Problemet med forekomsten af en næringskrævende og højtvoksende græs- og urtevegetation hænger utvivlsomt sammen med den næringsstofberigelse, der skyldes udvaskning fra de dyrkede arealer samt de næringsstoffer, der afsættes på brinkerne af det strømmende vand, men problemet forstærkes i mange vandløb af den udbredte praksis med at oplægge afskåret plantemateriale og oprenset slam på vandløbets brinker. Oplægningen på brinkerne er ofte ikke tilsigtet, men nødvendiggjort af den dybe nedskæring, idet denne forhindrer at man kan gå i vandløbene og derfra oplægge materialet på vandløbenes overkant til senere udspredning.

Brinkvegetationens voldsomme udvikling spiller en stor rolle for måden, hvorpå mange små vandløb vedligeholdes.

Først og fremmest er der arbejdsmæssige problemer knyttet til at skulle foretage manuel grødeskæring i vandløb, hvor brinkvegetationen står højt og delvis hænger ud over vandet i et tykt lag.

Dernæst er der som følge af brinkvegetationens kraftige skygning ofte ingen eller kun en sparsomt udviklet undervandsvegetation.

Gruppen af små vandløb spænder i vegetationsmæssig henseende over vandløb, der er så små, at forekomsten af undervandsvegetation af helt naturlige årsager er ringe eller helt manglende til vandløb, der er tilstrækkeligt store (brede) til, at brinkvegetationen ikke kan bortskygge al undervandsvegetation.

I gruppen af små vandløb dannes grøden i udstrakt grad af kantplanter (smalbladet mærke, dueurt og ærenpris), der i forbindelse med høje vandstande optræder som undervandsplanter, og som i forbindelse med lave vandstande optræder som sumpplanter med oprette blade og stængler. Men derudover findes der også ofte arter af vandstjerne.

Undervandsplanter fremstår i de flestes bevidsthed som miljømæssigt bedre end kantplanter, men når det gælder gruppen af små vandløb er det vigtigt at være opmærksom på, at undervandsvegetationen i de små vandløb ikke udgør samme høje andel af den samlede grøde, som i de mellemstore og store vandløb. Det vil både være unaturligt og ofte også meget vanskeligt at tilstræbe udvikling af en veludviklet undervandsvegetation i de små vandløb, særligt de allermindste.


Hvor undervands- og kantvegetation mangler som følge af brinkvegetationens skygning, er der ikke nogen mulighed for at praktisere hverken strømrendeskæring eller andre former for miljøvenlig grødeskæring.

5.4.2 Problemer affødt af ændret vandføring og vandføringsmønster

Problemer med menneskeskabte forstyrrelser af vandføringens størrelse og sæsonmæssige variation forekommer i alle egne af landet, men er særlig udtalte på øerne og især på Sjælland.

Ringe sommervandføring og hyppig forekomst af sommerudtørring gør, at vandløbene gror til med kantplanter og i nogle tilfælde endog brinkplanter. Blandt kantplanterne kan ellers ”gode arter” som smalbladet mærke og manna-sødgræs blive meget problemvoldende, når vandføringen i vækstperioden reduceres, og blandt kant-brinkplanterne er det især lådden dueurt samt andre arter af dueurt, der volder problemer. Selv en ”god” grødeart som vandstjerne kan i forbindelse med ringe sommervandføring udvikles sig så voldsomt, at det giver problemer med at holde vandløbene i regulativmæssig stand.

Miljømæssigt er den reducerede vandføring hovedproblemet, men dette problem forstærkes af de afledte effekter på vandføringsevnen. Denne er ganske vist ikke truet i perioderne med ringe vandføring eller sommerudtørring, men hvis den almindeligvis kraftige opvækst af kant- og brinkplanter ikke fjernes, inden vandføringen naturligt øges i vinterhalvåret, opstår der afvandingsmæssige problemer. Ikke mindst hvis der i vinterhalvåret skal afledes unaturligt store mængder vand gennem vandløbene på grund af afløb fra drænede arealer, overfladeafløb samt afløb fra byer, bebyggelser og andre former for befæstede arealer.

Figur 5.3. Eksempel på lille vandløb med stærkt forstyrret vandføring og vandføringsmønster. I april måned er vandløbet tæt bevokset med puder af vandstjerne (vandplante), hvori der er store islæt af vandformerne af lådden dueurt (kant-/brinkplante) og lancetbladet ærenpris (kantplante). I løbet af sommeren mindskes vandføringen til nær nul og kantplanterne vokser op og danner tætte bevoksninger af meterhøje skud, der opfylder hele vandløbet og udelukker vandstjerne på grund af skygning.

Figur 5.3. Eksempel på lille vandløb med stærkt forstyrret vandføring og vandføringsmønster. I april måned er vandløbet tæt bevokset med puder af vandstjerne (vandplante), hvori der er store islæt af vandformerne af lådden dueurt (kant-/brinkplante) og lancetbladet ærenpris (kantplante). I løbet af sommeren mindskes vandføringen til nær nul og kantplanterne vokser op og danner tætte bevoksninger af meterhøje skud, der opfylder hele vandløbet og udelukker vandstjerne på grund af skygning.

5.4.3 Stor sedimentbelastning

Mange små vandløb er genstand for en omfattende sedimentbelastning fra omgivelserne. En af de efter alt at dømme største kilder til sedimentbelastningen af de små vandløb er drænene i de dyrkede arealer. Sedimentbelastningen fra det enkelte dræn er almindeligvis vanskelig at se og kvantificere, hvorimod den samlede belastning er langt mere synlig, når først sand og slam er blevet aflejret i vandløbene.

Foruden drænene er der også andre kilder til sedimentbelastning. Det drejer sig om overfladeafstrømning fra skrånende arealer i vandløbenes nære omgivelser, tilførsel fra befæstede arealer samt ind i mellem også jordfygning. Og endelig sker der i nogle vandløb også en stor sedimentbelastning i forbindelse med vandløbenes erosion af brinkerne. Brinkerosion er ganske vist en naturlig proces, men i dybt nedskårne vandløb sker erosionen i unaturligt høje jordsøjler, hvilket bevirker en unaturligt stor sedimentbelastning.

Den sedimentbelastning, der skyldes brinkerosion, fortjener særlig omtale. Når et vandløb er skåret indtil flere meter ned under terræn, er den jordsøjle, der eroderes, indtil flere meter høj. Det giver i forbindelse med den naturlige og/eller målrettede udvikling fra det lige forløb hen mod det bugtede forløb en voldsom sedimentbelastning.

Den omvendte proces – aflejring af sediment – sker almindeligvis i form af brinkfødder, hvis højde stort set altid er væsentlig mindre end højden af den jordsøjle, der eroderes. Denne forskel resulterer i et stort overskud af sediment, som skal transporteres ned gennem vandløbene med deraf følgende miljømæssige såvel som afvandingsmæssige problemer. Det, der gør sedimentbelastningen til et særlig stort problem i de små vandløb, er størrelsen af sedimentmængden i forhold til størrelsen af vandføringen: der er almindeligvis ikke ved normale vandføringer, og slet ikke i forbindelse med lave sommervandføringer, tilstrækkelig transportkapacitet til stede, hvorfor vandløbene i sommerhalvåret typisk sander til. Til gengæld er de ofte unaturligt store vintervandføringer årsag til omfattende erosion og stor sedimenttransport.

5.4.4 Problemvoldende kant- og brinkplanter

Mange små vandløb er voksesteder for plantearter, der enten er naturligt hjemmehørende danske arter, eller som er blevet indført og har karakter af invasive planter, det vil sige planter stort spredningspotentiale og aggressiv vækst.

De invasive arter udgør et særligt problem, fordi de i kraft af deres store spredningspotentiale og aggressive vækst ofte danner tætte, monospecifikke bevoksninger (det der ofte fejlagtigt betegnes som monokulturer), hvori alle naturligt forekommende arter bliver udkonkurreret.

Det er imidlertid ikke blot de indførte arter, der giver problemer i de små vandløb. Også visse naturligt forekommende arter kan under visse omstændigheder skifte karakter fra at være en del af den naturlige og alsidige vegetation til at opnå dominans og danne monospecifikke bevoksninger. Og endelig kan enkelte arter – først og fremmest tagrør – i kraft af tilfældig spredning til atypiske voksesteder som eksempelvis små vandløb der give anledning til store problemer.

5.4.4.1 Rød hestehov

Rød hestehov optræder i visse egne med stor hyppighed over lange strækninger langs vandløb, særligt på Sjælland, men også i egne af Fyn og Jylland. I vandløb med ringe sommervandføring kan denne aggressive art ikke blot dække brinkerne og de vandløbsnære arealer med tætte bevoksninger, men tillige vokse ind på vandløbsbunden og dér give anledning til problemer. Det altdominerende problem med rød hestehov er imidlertid, at hvor den danner store bevoksninger på vandløbets brinker, henligger disse med bar jord i vinterhalvåret, hvilket skaber grundlag for en omfattende brinkerosion. I visse egne vurderes det, at brinkerosionen på steder med forekomst af rød hestehov er hovedårsagen til vandløbenes sedimentbelastning.

Figur 5.4. Eksempel på lille vandløb med meget store og tætte bevoksninger af rød hestehov. Allerede tidligt om foråret blomstrer planterne og begynder derefter at udvikle de karakteristiske store blade (tordenskræppe). Når bladene er fuldt udviklet, ligger vandløbet gemt under meget tætte formationer af indtil meterhøje blade, hvorunder lysforholdene er meget dårlige. Bemærk hvorledes planterne også vokser ude i selve vandløbet, uagtet at dette er vandførende året rundt.

Figur 5.4. Eksempel på lille vandløb med meget store og tætte bevoksninger af rød hestehov. Allerede tidligt om foråret blomstrer planterne og begynder derefter at udvikle de karakteristiske store blade (tordenskræppe). Når bladene er fuldt udviklet, ligger vandløbet gemt under meget tætte formationer af indtil meterhøje blade, hvorunder lysforholdene er meget dårlige. Bemærk hvorledes planterne også vokser ude i selve vandløbet, uagtet at dette er vandførende året rundt.

5.4.4.2 Tagrør

Bevoksninger af tagrør udgør et særlig problem i mange små vandløb, idet plantens voldsomme vækst- og spredningspotentiale gør den i stand til at vokse ind på bunden i stort set et hvilket som helst lille vandløb, uanset om det henligger i naturlig tilstand eller i den tilstand, der karakteriser de fleste små vandløb: reguleret/kanaliseret og med forstyrret vandføring og vandføringsmønster.

Små vandløb er ikke de typiske voksesteder for tagrør, med mindre vandløbene gennemstrømmer arealer med naturlig forekomst, og ofte virker forekomsten af tagrør ved de små vandløb meget tilfældig og isoleret fra andre, mere naturlige voksesteder.

Når først tagrør har etableret sig i/ved et lille vandløb, kan det være meget vanskeligt at få kontrol med bevoksningerne og evt. få dem udryddet. Nogle steder har man ganske vist haft succes med at slå bevoksningerne flere gange tidligt i vækstperioden, det vil sige mens skuddene stadig er små og bløde. Det kan begrænse væksten og holde den samlede mængde af skud nede. Men det er meget vanskeligt at udrydde arten ad den vej, ikke mindst fordi bevoksningerne ofte strækker sig uden for vandløbsprofilet, det vil sige uden for det område, hvorpå der foretages grødeskæring.

I nogle små vandløb forsøger man løbende at holde den centrale del af vandløbsprofilet fri for skud/strå, mens man i andre vandløb koncentrerer indsatsen om at fjerne skuddene/stråene ved årets sidste grødeskæring. Bortskæring af de fuldt udviklede, stive strå er af flere årsager en næsten umulig opgave ved brug af håndredskaber. Dels skal åmanden gå nede i mere end mandshøje bevoksninger, dels er stråene vanskelige at skære med le og dels er de afskårne stå vanskelige at fjerne fra vandløbene, særlig hvis disse er dybt nedskårne. Disse vanskeligheder gør, at de fleste små vandløb med forekomst af tagrør skæres med maskine/mejekurv.

Tagrørs stive strå udgør i sig selv et problem i forhold til vandafledningen, idet de forårsager stor opbremsning af det strømmende vand. Som resultat heraf er forekomst af tagrør ude i vandløbene almindeligvis ledsaget af omfattende aflejringer af sediment og planterester, med det resultat, at der sker bundhævninger. For at forhindre dette, er det almindeligvis nødvendigt at foretage maskinoprensninger af både tagrørene og de deri liggende aflejringer. Sådanne oprensninger er som regel ledsaget af alvorlige tab af miljøkvalitet.

Figur 5.5. Meget tætte bevoksninger af tagrør i et lille, fiskevandsmålsat vandløb. Først på sommeren fremstår vandløbet endnu med åben vandoverflade, men om efteråret er vandoverfladen helt dækket af overhængende tagrør, der vokser både på vandløbets bund og brinker.

Figur 5.5. Meget tætte bevoksninger af tagrør i et lille, fiskevandsmålsat vandløb. Først på sommeren fremstår vandløbet endnu med åben vandoverflade, men om efteråret er vandoverfladen helt dækket af overhængende tagrør, der vokser både på vandløbets bund og brinker.

5.4.4.3 Lådden dueurt

Mens forekomsten af tagrør i/ved små vandløb ofte er præget af tilfældighed, er lådden dueurt vidt udbredt og naturligt forekommende langs en meget stor del af de små vandløb. Der er ganske vist egnsforskelle med hensyn til artens forekomst og hyppighed, og i de enkelte egne er forekomsten ikke lige stor ved alle vandløb, men lådden dueurt må generelt betegnes som en af de mest almindelige vandløbsplanter.

Under normale omstændigheder vokser lådden dueurt i vådområder og på vandlidende jorder samt langs vandløb, men der skal ikke store forstyrrelser af vandløbenes balance til, førend artens tilstedeværelse volder problemer.

Reduceret sommervandføring er en af de forandringer, der især kan gøre tilstedeværelsen af lådden dueurt problemvoldende, idet den så vokser ind på vandløbsbunden, og dér er i stand til at danne tætte bevoksninger af indtil meterhøje skud på steder, hvor de under normale vandføringsforhold ikke hører til.

Lådden dueurt har et meget stort vegetativt spredningspotentiale i kraft af talrige og kraftige udløbere. De kan i løbet af en enkelt vækstsæson opnå en længde på mere end ½ meter, og når man befinder sig i gruppen af små vandløb, skal der ikke mange forstyrrelser af vandføringen og/eller vanddybden til, førend lådden dueurt bliver i stand til at kolonisere hele vandløbsbunden.

Det volder i mange små vandløb store problemer at holde dem frie for bevoksninger af lådden dueurt. Ofte er kombinationen af vandløbenes dybe nedskæring og tætte bevoksninger af meterhøje skud til hinder for, at man kan vedligeholde vandløbene manuelt eller årsag til, at man må anvende andre redskaber end ønsket. Med det resultat, at man i udstrakt grad bliver begrænset i at vedligeholde vandløbene miljøvenligt.

Lådden dueurt er uden tvivl den mest problemvoldende dueurt-art, men der findes andre arter, der kan skabe samme type af problemer. Blot er de fleste andre arter ikke så højtvoksende og kraftige som lådden dueurt, men bevoksningerne kan være lige så tætte.

Figur 5.6. Meget tætte bevoksninger af lådden dueurt i to små vandløb med ringe sommervandføring.

Figur 5.6. Meget tætte bevoksninger af lådden dueurt i to små vandløb med ringe sommervandføring.

5.4.4.4 Kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-bjørneklo udgør generelt et stort problem i det åbne land. Mange steder findes der afgrænsede bevoksninger langs de små vandløb, men der findes også vandløb, hvor der over lange strækninger findes tætte, monospecifikke bevoksninger, ikke blot på brinkerne men også langt ud på de vandløbsnære arealer.

Kæmpe-bjørneklo er ligesom rød hestehov ikke vintergrøn, hvilket efterlader jorden under planterne blottet i vinterhalvåret. Hvorfor også brinker med tætte bevoksninger af kæmpe-bjørneklo kan være udsat for stor erosion med sedimentbelastning til følge.

Figur 5.7. Kæmpe-bjørneklo ved lille vandløb. Omgivelserne er tæt bevokset med bjørneklo. Til venstre har en stor bevoksning fået lov at blomstre, og til højre er en tilsvarende stor bevoksning under afgræsning. Langs vandløbet er der sprøjtet med Round Up, hvilket har elimineret planterne, men til gengæld skabt erosionsproblemer af samme type, som når planterne naturligt visner bort om vinteren og efterlader brinkerne med nøgen jord.

Figur 5.7. Kæmpe-bjørneklo ved lille vandløb. Omgivelserne er tæt bevokset med bjørneklo. Til venstre har en stor bevoksning fået lov at blomstre, og til højre er en tilsvarende stor bevoksning under afgræsning. Langs vandløbet er der sprøjtet med Round Up, hvilket har elimineret planterne, men til gengæld skabt erosionsproblemer af samme type, som når planterne naturligt visner bort om vinteren og efterlader brinkerne med nøgen jord.

I henseende til grødeskæring udgør kæmpe-bjørneklo ikke blot et stort praktisk problem i kraft af dens store blade og høje skud, men også – og især – et sundhedsmæssigt problem på grund af plantesaftens sundhedsskadelige virkninger. Kæmpe-bjørneklo er i dag omfattet af et lovbefalet bekæmpelsesprogram, og der findes adskillige praktiske vejledninger i bekæmpelse af denne art.

5.4.5 Jo flere forandringer af vandløbene, desto større problemer med at skære grøden miljøvenligt

Det er de færreste små vandløb, der kun er ramt af én af de nævnte tre forandringer. Stort set alle små vandløb er reguleret, og en meget stor del af dem er som led i reguleringen tillige gravet dybt ned under terræn. En meget stor del af de små vandløb, særligt i Østdanmark, er derudover ramt af forstyrret vandføring og vandføringsmønster samt af unaturligt stor sedimentbelastning. Og i dele af Vestjylland er okkerbelastning et meget stort problem.

Jo større forandringerne og forstyrrelserne af vandløbenes naturlige forhold er, desto større problemer er der grundlæggende med at skabe og sikre den målsatte vandløbskvalitet. Det stiller grødeskæringen i de små vandløb overfor et tilsvarende problem: jo større forandringerne og forstyrrelserne af vandløbenes naturlige forhold er, desto vanskeligere er det at give grødeskæringen den miljøvenlighed, som Vandløbsloven kræver. Samtidig er der ofte store praktiske og arbejdsmæssige problemer forbundet med at foretage grødeskæringen og dermed ikke mindst med at gøre grødeskæringen miljøvenlig.

Med det samlede resultat, at det i mange små vandløb er forbundet med endog meget store vanskeligheder at praktisere miljøvenlig grødeskæring endsige at få den til at give de tilsigtede resultater.

5.4.6 Problemer afføder problemer

Vanskelighederne med i det hele taget at vedligeholde og grødeskære de små vandløb, der er hårdt ramt af de ovennævnte problemer, fører i mange tilfælde til, at man tager maskiner i brug. Det er som udgangspunkt et problem, hvis størrelse er til at overse, dersom maskinernes størrelse og udrustning er tilpasset opgaven. Men der bruges almindeligvis maskiner, hvis størrelse og udrustning mere er tilpasset ønsket om en omkostningseffektiv grødeskæring (og evt. også oprensning) end Vandløbslovens krav om at grødeskæringen skal medvirke til at opfylde målsætningerne for vandløbene.

5.4.7 Forvaltningsrelaterede problemer

Gruppen af små vandløb er meget stor, og derfor kommer mange forvaltningsmæssige problemer tydeligst til udtryk i denne gruppe.

Foruden de allerede nævnte problemer, der knytter sig til forvaltningspraksis, så er der yderligere ét meget stort forvaltningsmæssigt problem, nemlig en udtalt mangel på revision af regulativerne.

I henseende til afvandingsinteresserne betyder den manglende revision, at der efter alt at dømme sker megen grødeskæring uden at der eksisterer et reelt behov herfor, eller hvor grødeskæringens indhold og omfang ikke er afstemt med afvandingsbehovet [læs: der skæres for megen grøde].

I henseende til miljøinteresserne og –værdierne betyder den manglende revision, at selv i vandløb, hvor der skæres miljøvenligt, kommer de statiske forskrifter til at stå i vejen for realiseringen af den miljøvenlige grødeskærings fulde potentiale.

Adskillige personer har oplyst, at et generelt problem omkring indskrivning af ændrede vedligeholdelsesforskrifter i regulativerne er, at det skaber opmærksomhed omkring regulativerne bland især lodsejerne. En opmærksomhed der ofte fører til modstand mod ændringer. Frygten for modstand og problemer i forbindelse med en regulativrevision gør, at mange miljømæssige forbedringer sker uden den nødvendige regulativmæssige forankring. Hvilket kan afføde forvaltningsmæssige problemer, hvis vandløbene af den årsag ikke længere opfylder regulativernes bestemmelser. Og som kan betyde, at vandløbsmyndigheden kan blive tvunget til at neutralisere miljømæssige forbedringer, som det måske har taget flere år at opnå.

5.5 Målopfyldelse i de små vandløb kræver mere end miljøvenlig grødeskæring

De små vandløb vurderes samlet set at være den gruppe af danske vandløb, hvor der er de største problemer med at gennemføre miljøvenlig grødeskæring og med at få forsøgene på at skære miljøvenligt til at give de tilsigtede resultater.

Det er grundlæggende et problem, at stort set alle små vandløb er reguleret/kanaliseret og ofte tillige dybt nedskåret under terræn. Men de faktorer, der for alvor giver problemer i de små vandløb, er forstyrret vandføringsmønster og stor sedimentbelastning og ikke mindst kombinationen af disse to faktorer.

Både vandløbskvaliteten og vandafledningsevnen er stærkt påvirkede af disse to faktorer. Med hensyn til vandløbskvaliteten er problemerne så store, at det i mange små vandløb ikke er muligt at opfylde miljømålene alene gennem miljøvenlig grødeskæring Man kan endog stille spørgsmålstegn ved, om det er muligt at opfylde miljømålene ved ophør af grødeskæring – den i realiteten mest miljøvenlige form for grødeskæring/vandløbsvedligeholdelse.

Det kræver altså andre former for miljøforbedrende indgreb end miljøvenlig grødeskæring at opfylde miljømålene i de små vandløb, der er ramt af forstyrret vandføring/vandføringsmønster og stor sedimentbelastning og som er gravet dybt ned under terræn.

5.6 Supplerende litteratur

Gabriel, Søren et al. 2007 (red.). Praktisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.
http://www.hedeselskabet.dk/bjorneklo.






6 Erfaringer med og viden om grødeskæring i mellemstore vandløb

Gruppen af mellemstore vandløb (bundbredde 2-10 meter) rummer hovedparten af samtlige vandløb med en bundbredde >2 meter. I henseende til grøde udmærker de mellemstore vandløb sig ved at være tilstrækkeligt lysåbne til, at der kan vokse undervandsvegetation næsten overalt på bunden, og ved at kant- og brinkvegetationen almindeligvis udgør en relativt lille del af den samlede vandløbsvegetation; jo større vandløb desto mindre del. De mellemstore vandløb blev for hovedpartens vedkommende administreret af amterne frem til 2007, da forvaltningen blev overdraget til kommunerne.

6.1 Grøden i mellemstore vandløb

Gruppen af mellemstore vandløb rummer i henseende til grøde de mest typiske vandløb. I kraft af vandløbenes størrelse er der almindeligvis godt lysindfald til bunden, hvor der ofte findes en veludviklet undervandsvegetation. Langs bredderne er der ofte forekomst af kantvegetation, om end den mangler i nogle mellemstore vandløb på grund af profilets (menneskeskabte) form. På brinkerne er der almindeligvis samme type af vegetation som i de små vandløb, men brinkvegetationens relative mængdemæssige betydning er langt mindre i de mellemstore vandløb end i de små vandløb.

Figur 6.1. Eksempler på undervandsvegetation i mellemstore vandløb. Øverst til venstre store pudeformede bevoksninger af vandstjerne. Øverst til højre tætte, sammenhængende bevoksninger af vandstjerne med islæt af enkelt pindsvineknop og vandpest. Nederst til venstre en mosaikagtig grøde med enkelt pindsvineknop, vandkrans, smalbladet mærke, vandstjerne, kruset vandaks og vandranunkel. Nederst til højre næsten rene bevoksninger af blomstrende vandranunkel.

Figur 6.1. Eksempler på undervandsvegetation i mellemstore vandløb. Øverst til venstre store pudeformede bevoksninger af vandstjerne. Øverst til højre tætte, sammenhængende bevoksninger af vandstjerne med islæt af enkelt pindsvineknop og vandpest. Nederst til venstre en mosaikagtig grøde med enkelt pindsvineknop, vandkrans, smalbladet mærke, vandstjerne, kruset vandaks og vandranunkel. Nederst til højre næsten rene bevoksninger af blomstrende vandranunkel.

Det er ofte de mellemstore vandløb, man tænker på, når talen er om grøde i vandløb, dels fordi ordet grøde for de fleste er synonym med undervandsvegetation, dels fordi denne gruppe af vandløb huser en meget stor del af den samlede mængde arter, der forekommer i vandløb, og dels fordi det er her, man som regel ser undervandsvegetationen bedst udviklet, både artsmæssigt og strukturmæssigt.

6.2 Praksis

Regulativerne, og dermed vedligeholdelsespraksis, synes i de mellemstore vandløb i højere grad end i de små vandløb at være baseret på kendskab til vandføringens størrelse og variation. Og der synes i gruppen af mellemstore vandløb at være sket flere miljøbegrundede justeringer af grødeskæringens omfang og indhold i forbindelse med revisioner af regulativerne end i de små vandløb. Endelig synes der at have eksisteret regulativer for de mellemstore vandløb langt tilbage i tiden, hvorfor forvaltningspraksis for de fleste mellemstore vandløbs vedkommende har en årelang forankring i regulativer.

Gruppen af mellemstore vandløb spænder vidt i henseende til grødeskæringspraksis. Først og fremmest gennemføres grødeskæringen i de mellemstore vandløb med stort set alle gængse typer af redskaber. Dernæst er det i de mellemstore vandløb, at man har de bedste forudsætninger for at praktisere miljøvenlig grødeskæring. Og endelig er det i de mellemstore vandløb, at man har de bedste forudsætninger for at få den miljøvenlige grødeskæring til at give de ønskede resultater.

Der er flere årsager til denne øgede fokusering på de miljømæssige værdier, men én af de vigtige er formodentlig, at der er mere fokus på miljøtilstanden i disse vandløb, bl.a. fra lystfiskere, og at grødeskæringens konsekvenser generelt er mere synlige her. Samt ydermere, at der i højere grad i forvaltningen af vandløbene har været involveret personer med vandløbsbiologisk viden.

Uagtet den større opmærksomhed om de miljømæssige forhold er forvaltningspraksis i de mellemstore vandløb imidlertid også præget af, at afvandingsinteresserne vejer tungt, og i de fleste tilfælde tungest.

Alligevel er det også i gruppen af mellemstore vandløb, at man finder illustrative eksempler på, at grødeskæringen er blevet bragt til ophør af hensyn til miljøet, og uden at der efterfølgende har været problemer i forhold til afvandingsinteresserne.

6.2.1 Generel og speciel strømrendeskæring

I de mellemstore vandløb er der bedre plads end i de små vandløb til at praktisere generel strømrendeskæring, det vil sige skæring i én strømrende efter de generelle regningslinier med efterladelse af grøde omkring strømrenden, forudsat naturligvis at regulativerne giver mulighed herfor. Og det er derfor i gruppen af mellemstore vandløb, at man ser denne form for miljøvenlig grødeskæring praktiseret i størst omfang. Hvorfor det er i denne størrelsesgruppe, at strømrendeskæringens muligheder og begrænsninger kommer tydeligst til udtryk.

Hvor vanddybden tillader det, foregår grødeskæringen ofte ved vadning og ved brug af håndredskaber, men fordi dybden i mange mellemstore vandløb ofte er for stor til vadning, og fordi bunden i mange vandløb er blød og giver vanskeligheder med skære grøde ved vadning, er brug af grødeskæringsbåd almindeligt forekommende. De største af de mellemstore vandløb skæres fortrinsvis med grødeskæringsbåd. I en del mellemstore vandløb skæres der også grøde ved brug af maskine, fortrinsvis forsynet med mejekurv.

Der synes at være en tendens til øget brug af båd og mejekurv, angiveligt af økonomiske og praktiske årsager, uagtet at brug af håndredskaber er mulig. Og uagtet at brugen af håndredskaber giver de bedste forudsætninger for at tage de nødvendige miljøhensyn.

Uanset redskabet praktiseres der i de mellemstore vandløb først og fremmest generel strømrendeskæring. Det synes generelt at hænge sammen med, at der for flertallet af vandløbenes vedkommende i regulativerne er formuleret bestemmelser om grødeskæring i en strømrende med en bestemt bredde eller en bredde, der skal ligge inden for et bestemt breddeinterval. Men derudover hænger denne praksis sammen med brugen af båd og maskine, idet disse to redskaber i al væsentlighed kun kan skære i én strømrende.

I et fåtal af mellemstore vandløb praktiseres der speciel strømrendeskæring i tillæg til den generelle strømrendeskæring eller som alternativ til den generelle strømrendeskæring. Motiverne til praktisering af speciel strømrendeskæring er bl.a. ønsker om at tilgodese særlige grødearter, ønsket om at opretholde bevoksninger af undervandsplanter ude i strømrenden eller ønsket om at bevare undervandsvegetation i vandløb, hvor grødeskæringen i øvrigt især er rettet mod kantvegetationen.

I de mange mellemstore vandløb, hvor grøden som kombineret resultat af regulering og hårdhændet vedligeholdelse har udviklet sig til tætte, monospecifikke bevoksninger af robuste og hurtigtvoksende arter, især enkelt pindsvineknop, praktiseres der almindeligvis generel strømrendeskæring efter de generelle retningslinier, primært fordi det er (stort set) eneste mulighed. Og dels fordi det er vanskeligt at begrunde en anden form for grødeskæring.

Der findes flere eksempler på, at det ved målrettet grødeskæring med grødeskæringsbåd er lykkedes at igangsætte en markant, retningsbestemt formudvikling i mellemstore vandløb. Grødeskæringen har således opfyldt en væsentlig del af den miljømæssige mission – udviklingen af et bugtet forløb - men fejlet en anden, nemlig hensynet til grøden og vandløbsmiljøet ude på vandløbsbunden.

Der er ikke tale om, at det ene hensyn er sat over det andet, men derimod om, at omstændighederne – et mellemstort vandløb der på grund af stor vanddybde og blød bund skæres med båd – ikke tillader samtidig hensyntagen til begge forhold. Eksemplet illustrerer derved et af de store dilemmaer, der eksisterer omkring miljøvenlig grødeskæring i mellemstore vandløb: selvom viljen er til stede til at skære miljøvenligt, er forudsætningerne ikke altid til stede, hverken rent praktisk eller redskabsmæssigt. Eksemplerne peger derfor med stor tydelighed på behovet for nytænkning når det gælder miljøvenlig grødeskæring i de mellemstore vandløb.

Figur 6.2. Eksempel på generel strømrendeskæring i strømrende med fast forløb og beliggenhed. Dette mellemstore vandløb skæres med båd og det er i løbet af få år lykkedes at skabe et smallere, bugtet vandløb nede i det overbrede profil med deraf følgende forbedringer af den hydro-morfologiske tilstand. Desværre indebærer brugen af grødeskæringsbåd, at stort set al undervandsvegetation skæres bort ude i strømrenden, hvorved vandløbet mister et meget vigtigt biologisk element – grøden selv – og ikke mindst den dermed forbundne levestedskvalitet for fisk og smådyr. Bræmmerne af kantplanter danner gradvis faste brinker på grund af aflejringer af sand og slam, hvorved det faste profil gradvis indsnævres til den bredde, hvori regulativet foreskriver grøden fjernet. Men selv inden det sker, er problemet, at nok efterlades der megen grøde i vandløbsprofilet, men der er tale om massive bevoksninger af kantplanter, der i forhold til fisk og smådyr ikke rummer nær samme levestedskvaliteter som den undervandsvegetation, der skæres bort.

Figur 6.2. Eksempel på generel strømrendeskæring i strømrende med fast forløb og beliggenhed. Dette mellemstore vandløb skæres med båd og det er i løbet af få år lykkedes at skabe et smallere, bugtet vandløb nede i det overbrede profil med deraf følgende forbedringer af den hydro-morfologiske tilstand. Desværre indebærer brugen af grødeskæringsbåd, at stort set al undervandsvegetation skæres bort ude i strømrenden, hvorved vandløbet mister et meget vigtigt biologisk element – grøden selv – og ikke mindst den dermed forbundne levestedskvalitet for fisk og smådyr. Bræmmerne af kantplanter danner gradvis faste brinker på grund af aflejringer af sand og slam, hvorved det faste profil gradvis indsnævres til den bredde, hvori regulativet foreskriver grøden fjernet. Men selv inden det sker, er problemet, at nok efterlades der megen grøde i vandløbsprofilet, men der er tale om massive bevoksninger af kantplanter, der i forhold til fisk og smådyr ikke rummer nær samme levestedskvaliteter som den undervandsvegetation, der skæres bort.

Lignende erfaringer er gjort i andre vandløb, og fra Ringe Å på Fyn foreligger et af de meget få, og samtidig meget grundige effektstudier af strømrendeskæring.

6.2.2 Sikring af vandføringsevnen

Forvaltningspraksis synes i de fleste mellemstore vandløb at være fokuseret på vandføringsevnen, således som det generelt er tilfældet. Det kommer typisk til udtryk gennem det forhold, at selvom regulativerne ofte angiver en mindste henholdsvis en største strømrendebredde, så skæres der ofte i største bredde.

Derudover kommer hensynet til afvandingsinteresserne ofte til udtryk gennem regulativmæssige bestemmelser om, at vandløbsmyndigheden kan iværksætte supplerende skæring, hvis det skønnes nødvendigt på grund af ekstraordinært store mængder grøde i vandløbene eller ekstraordinært store mængder nedbør og deraf følgende store afstrømninger og høje vandstande. Og i nogle vandløb (med store afvandingsinteresser i de nære omgivelser) synes supplerende grødeskæring at være blevet reglen snarere end undtagelsen.

Endelig kommer hensynet afvandingsinteresserne ikke helt sjældent til udtryk gennem grødeskæring ud over regulativernes bestemmelser.

Det er også i gruppen af mellemstore vandløb, at fortolkningen af anbefalingerne om grødeskæringens omfang kommer tydeligst til udtryk. Det er således ikke usædvanligt, at grøden skæres i fuld regulativmæssig bredde eller meget tæt på fuld regulativmæssig bundbredde, og at efterladelse af grøde beror på, om vandløbet er overbredt, det vil sige at der findes bundflader uden for det regulativmæssige profil, hvorpå vandløbsmyndigheden hverken er forpligtiget til eller berettiget til at skære grøde.

Figur 6.3. Højt målsat vandløb med god fysisk vandløbskvalitet og en meget veludviklet grøde – to væsentlige forudsætninger for vandløbets dokumenterede store produktion af ørred. I forbindelse med grødeskæring fjernes al undervandsvegetationen og vandløbet mister med ét slag en meget stor del af levestedskvaliteten for ørred, dels på grund af tabet af skjul og strømlæ mv. og dels på grund af meget lav vanddybde i første del af perioden efter grødeskæring.

Figur 6.3. Højt målsat vandløb med god fysisk vandløbskvalitet og en meget veludviklet grøde – to væsentlige forudsætninger for vandløbets dokumenterede store produktion af ørred. I forbindelse med grødeskæring fjernes al undervandsvegetationen og vandløbet mister med ét slag en meget stor del af levestedskvaliteten for ørred, dels på grund af tabet af skjul og strømlæ mv. og dels på grund af meget lav vanddybde i første del af perioden efter grødeskæring.

6.2.3 Miljøhensyn

Hensynet til miljøforholdene synes generelt at være mere udtalt i de mellemstore vandløb end i de små vandløb af årsager som nævnt ovenfor. Det er derfor, at man i gruppen af mellemstore vandløb finder nogle af de bedste eksempler på den miljøvenlige grødeskærings muligheder.

Desuagtet gælder det også for de mellemstore vandløb, at afvandingsinteresserne vejer meget tungt. Praksis er ofte er at anvende regulativernes vedligeholdelsesforskrifter fuldt ud, det vi sige at skære i største lovlige bredde, uagtet at hensynet til miljøet taler for en mindre bredde. Derudover er hensynet til miljøforholdene i en del vandløb begrænset af supplerende skæringer, og endelig er der også i gruppen af mellemstore vandløb adskillige eksempler på bevidst overvedligeholdelse, det vil sige en vedligeholdelse, der har åbenlyst negative effekter på miljøtilstanden.

Der er dog eksempler på, at man i mellemstore vandløb har indset unødvendigheden af at skære bredt og hyppigt, hvorfor der i de senere år er udfærdiget regulativer eller tillæg til eksisterende regulativer, der begrænser grødeskæringens omfang.

Det største problem i henseende til miljøinteresserne og –værdierne i de mellemstore vandløb er imidlertid affødt af brugen af grødeskæringsbåde og gravemaskiner med mejekurv.

Når der skæres med båd, er både klippebordets bredde og bådens dybgang begrænsende for hensynet til miljøtilstanden. En båd kan selvsagt ikke skære i mindre bredde end bredden af klippebordet, og et bredt klippebord kan på tilsvarende vis ikke anvendes til at skære i overensstemmelse med grødens naturlige, ofte mosaikagtige struktur, hvori der indgår smalle og bugtede strømrender. Dertil kommer, at når der skæres med båd i vandløb med lille vandføring, så er selve sejladsen ofte forbundet med så store vanskeligheder, at det tilsidesætter væsentlige dele af miljøhensynet.

Et typisk problem er, at vandløbenes vandføring ofte er lille, men vandstanden høj, når grødeskæringen påbegyndes. Det betyder, at vandstanden efter grødeskæring er lille, og hvis man rent fysisk skal kunne sejle gennem vandløbet eller strækningen, er man henvist til at sejle på den ”bølge”, som grødeskæringen skaber. Ligesom man er henvist til at sejle med strømmen, selvom det optimale ville være at sejle mod strømmen. Og man er henvist til at skære med flere både samtidig, hvis der skal skæres i større bredde end bredden af ét klippebord, idet der typisk ikke er tilstrækkelig vanddybde til at sejle gennem vandløbet i to eller flere omgange.

Et andet væsentligt problem ved brugen af grødeskæringsbåd er, at klippebordet ofte ikke kan nå ned til bunden i de dybeste partier, særlig ikke hvis der sejles på en ”bølge”. Herved efterlades der ofte høj grøde i høllerne, mens der skæres i bunde på lavere vand, hvilket kan betyde en ødelæggelse af de naturlige hydro-morfologiske forhold.

Også brugen af mejekurv kan være forbundet med miljømæssige problemer. Der findes ganske vist eksempler på, at dygtige maskinførere kan gennemføre grødeskæring med høj grad af miljøvenlighed ved brug af mejekurv, men brugen af for brede/store mejekurve og en presset økonomi og tidsplan gør meget ofte brugen af mejekurv til en lidet miljøvenlig form for grødeskæring. Og når der bruges mejekurv på den måde, er der store risiko for, at ikke blot hensynet til grøden og det dermed forbundne vandløbsmiljø lider overlast, men også at der sker opgravning af sten og grus og andre former for ødelæggelse af den fysiske vandløbskvalitet.

Der er i enkelte mellemstore vandløb gjort forsøg med at bringe grødeskæringen til ophør, og en væsentlig del af den tilgængelige viden om dette miljømæssigt vigtige tiltag stammer fra disse vandløb.

Forsøgene er for få til at give et generelt billede af mulighederne for at bringe grødeskæringen til ophør, men de peger på nogle af de faktorer, som synes at være af betydning for at kunne anvende ophør af grødeskæring som midlet til at forbedre vandløbskvaliteten: god og forholdsvis stabil vandføring uden ekstremer, god bundhældning og en bund med højt indhold af grus og sten. Hvortil naturligvis kommer vigende afvandingsinteresser.


Der er i enkelte mellemstore vandløb med forekomst af en monospecifik grøde bestående af enkelt pindsvineknop gjort forsøg med at ændre grødeskæringen for ad den vej at forsøge at erstatte den meget ensartede og - både vedligeholdelsesmæssigt og miljømæssigt – problematiske grøde med en mere varieret grøde.

Forsøgene har været nøje overvåget, men de lider generelt af for korte forsøgsstrækninger og af for kort varighed til at kunne bruges som dokumentation af fremgangsmådernes anvendelighed. Ikke desto mindre giver forsøgene en god indikation af nogle farbare veje, når en ensartet og problemvoldende grøde ønskes erstattet af en mere varieret og mindre problemvoldende grøde.


6.2.4 Redskaber

I mange, men langt fra i alle mellemstore vandløb med mulighed for grødeskæring ved brug af håndredskaber, sker grødeskæringen ved brug af le, eller sjældnere ved brug af motorle.

Hvis der kan sejles med grødeskæringsbåd, synes hensynet til økonomi og arbejdets praktiske gennemførelse ofte at føre til, at skæring med håndredskaber erstattes af skæring med båd. Hvor der er tale om mindre vandløb eller hvor der er tale om, at grødeskæringen forårsager omfattende sænkning af vandstanden, kan brugen af båd føre til en utilsigtet, men af hensyn til sejladsen nødvendig tilsidesættelse af miljøinteresserne. Det være sig eksempelvis i vandløb, hvor vanddybden er på kanten af at tillade sejlads, og hvor man derfor er nødsaget til at tage en række praktiske hensyn på miljøinteressernes bekostning.

Hvis vandløbene har tendens til at gro kraftigt til med grøde, typisk som følge af periodisk ringe vandføring eller forekomst af særlige grødearter (e.g. brøndkarse), anvendes der ofte mejekurv, idet den gør det muligt hurtigt og effektivt at fjerne de store mængder grøde, der typisk er tale om. Og som det er vanskeligt eller umuligt at skære og fjerne fra vandløbet under brug af håndkraft og håndredskaber, endsige at få til at drive med strømmen til særlige opsamlingspladser.

I nogle mellemstore vandløb praktiseres der en mere omfattende grødeskæring end nødvendigt af hensyn til afvandingsinteresserne. Det skyldes, at efterladelse af megen undervandsvegetation og kantvegetation, i nogle tilfælde tillige udhængende brinkvegetation, kan forårsage store vanskeligheder med at få grøden til at drive med strømmen til særlige opsamlingsplaser. I sådanne tilfælde skæres der bredt alene af praktiske årsager.

Også forekomst af tagrør er i mange mellemstore vandløb begrundelse for at anvende mejekurv og gravemaskine.

6.2.5 Opsamling af afskåren grøde

I de mellemstore vandløb er det almindelig praksis at lade den afskårne grøde drive med strømmen til opsamling ved særlige opsamlingssteder forsynet med flydespærringer, idet det under de fleste omstændigheder er umuligt at opsamle grøden løbende og oplægge den på brinkerne eller på vandløbenes overkant. Med mindre der anvendes mejekurv til grødeskæringen.

Praksis med at lade afskåren grøde drive med strømmen til efterfølgende opsamling indebærer risiko for, at der dannes propper af sammendreven grøde og at afskåren grøde driver ind over tilbagebleven grøde og der aflejres i lag, der kan virke skyggende for den grøde, som man ønsker bevaret.

Kun ved brug af mejekurv eller gravemaskine er det muligt at optage og oplægge grøden løbende.

Figur 6.4. Mellemstort, dybt nedskåret vandløb med stor vintervandføring og lille sommervandføring. I løbet af vækstperioden falder vandføringen og vandstanden meget, og der skabes grundlag for at kantplanter kan vokse på næsten hele bundfladen. Som resultat heraf sker der udvikling af en meget tæt og høj kantvegetation overalt i vandløbet, hvilket sammen med en tilsvarende højtvoksende brinkvegetation bevirker en fuldstændig tilgroning af vandløbet. Til trods for vandløbets ringe vanddybde er manuel grødeskæring stort set umulig at gennemføre, dels på grund af de meget store mængder højtvoksende grøde, dels på grund af den manglende mulighed for at få den afskårne grøde til at drive med strømmen og dels på grund af manglende mulighed for med håndkraft at oplægge den afskårne grøde på vandløbets overkant. Grødeskæringen gennemføres derfor med mejekurv, og der sker en næsten fuldstændig fjernelse af al grøde. På grund af den dybe nedskæring og den tætte grøde er det vanskeligt at gennemføre grødeskæringen med den ønskelige hensyntagen til vandløbsmiljøet, og resultatet er en meget hårdhændet grødeskæring, hvor ikke blot grøden, men også grus og sten fra bunden bliver fjernet. Sidstnævnte næppe bevidst, men fordi det er umuligt eller meget vanskeligt og tidkrævende at undgå, når oversigtsforholdene er meget dårlige.

Figur 6.4. Mellemstort, dybt nedskåret vandløb med stor vintervandføring og lille sommervandføring. I løbet af vækstperioden falder vandføringen og vandstanden meget, og der skabes grundlag for at kantplanter kan vokse på næsten hele bundfladen. Som resultat heraf sker der udvikling af en meget tæt og høj kantvegetation overalt i vandløbet, hvilket sammen med en tilsvarende højtvoksende brinkvegetation bevirker en fuldstændig tilgroning af vandløbet. Til trods for vandløbets ringe vanddybde er manuel grødeskæring stort set umulig at gennemføre, dels på grund af de meget store mængder højtvoksende grøde, dels på grund af den manglende mulighed for at få den afskårne grøde til at drive med strømmen og dels på grund af manglende mulighed for med håndkraft at oplægge den afskårne grøde på vandløbets overkant. Grødeskæringen gennemføres derfor med mejekurv, og der sker en næsten fuldstændig fjernelse af al grøde. På grund af den dybe nedskæring og den tætte grøde er det vanskeligt at gennemføre grødeskæringen med den ønskelige hensyntagen til vandløbsmiljøet, og resultatet er en meget hårdhændet grødeskæring, hvor ikke blot grøden, men også grus og sten fra bunden bliver fjernet. Sidstnævnte næppe bevidst, men fordi det er umuligt eller meget vanskeligt og tidkrævende at undgå, når oversigtsforholdene er meget dårlige.

6.3 Typespecifikke problemer

Grødeskæring i mellemstore vandløb er for en stor dels vedkommende behæftet med en række miljømæssige problemer, der relaterer sig til brugen af grødeskæringsbåde og maskiner.

Forholdet er, at grøden i de største af de mellemstore vandløb har samme fysiske struktur og vækstmønstre som i de mindste af de mellemstore vandløb. Mens man i de mindste af de mellemstore vandløb kan tage særlige hensyn til disse naturlige, og dermed ønskelige strukturer og mønstre ved brug af håndredskaber, er man i de større af de mellemstore vandløb [læs: dybere vandløb og vandløb med blød bund] henvist til af praktiske årsager at benytte grødeskæringsbåd eller mejekurv. Med deraf følgende tab af muligheder for at tage de nødvendige hensyn.

Klippebordet på en grødeskæringsbåd har typisk en bredde på ca. 1½-2 meter eller mere, og det gør den i stand til at foretage generel strømrendeskæring, forudsat at der skal skæres i minimum klippebordets bredde, men helt uegnet til at skære i smallere strømrender og ikke mindst uegnet til at foretage speciel strømrendeskæring. Det samme gør sig gældende for mejekurvens vedkommende, når denne, som det ofte er tilfældet, er flere meter bred.

Dette redskabsrelaterede problem er størst i mange af de aktuelt bedst bevarede vandløb, og er særlig udtalt i vandløb med et naturligt mæandrerende løb. Man kan med grødeskæringsbåden skære i en strømrende, der følger vandløbenes naturlige forløb, men det er ikke muligt at tage de nødvendige hensyn til grødens naturlige struktur og mønstre. Man kan på den måde skære med vandløbenes overordnede form, men skærer imod de finere strukturer og mønstre, der er bestemmende for vandløbenes biologiske indhold og økologiske tilstand. Problemet er særlig udtalt i de vandløb, hvor der stadig findes stryg med den særlige grødestruktur, der kendetegner disse: et netværk af indbyrdes flettede strømme mellem et netværk af grødearter og grødepuder mv. Grødeskæringsbåden er, som vi kender den i dag, ganske enkelt et alt for groft værktøj til at kunne tage de nødvendige miljøhensyn.

Selvom man overordnet kan skære i overensstemmelse med vandløbenes naturlige form, og i regulerede vandløb i overensstemmelse med vandets naturligt bugtede strømningsmønster, så lider grødeskæringsbåde, som vi kender dem i dag, af yderligere en mangel: det er ikke muligt at sænke skærebordet til større dybde end 1-1,5 meter. Det har den konsekvens, at man i vandløbenes dybeste partier – dem man gerne vil friholde for grøde – er nødsaget til at afskære grøden et godt stykke over bunden. Derved efterlader man i forbindelse med grødeskæringen vandbremsende grøde i de dybe partier, hvorved der er stor risiko for, at der sker aflejring af sediment på steder, der naturligt friholdes for aflejringer. Man kunne måske løse problemet ved at skære grøde i to tempi, men det synes hverken økonomi eller ressourcer at række til. Hvortil kommer problemerne med for ringe vanddybde mellem de dybeste partier.

Det er på det foreliggende grundlag vanskeligt at forestille sig måder, hvorpå disse redskabsrelaterede problemer kan løses. Man kan ganske vist forestille sig, at grødeskæringsbådenes skærebord gøres smallere med henblik på at kunne skære smallere strømrender, både generelt og specielt, og man kan forestille sig at løse problemet med skæredybden ved at ændre på bådenes konstruktion. Men der tilbagestår derefter ét meget stort problem, nemlig vanskelighederne med at kunne navigere og dermed i højere grad end nu at kunne brug grødeskæringsbåden som et finværktøj.

6.4 Supplerende litteratur

Sode, A. 1997. Effekt af strømrendeskæring på vandføringsevne og sammensætning og mængde af grøde i Ringe Å. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen.






7 Erfaringer med og viden om grødeskæring i store vandløb

Store vandløb med en bundbredde >10 meter udgør kun en lille del af samtlige danske vandløb. De havde indtil 1. januar 2007 alle status som amtsvandløb. De store vandløb har mange ligheder med de mellemstore vandløb, men der er også forhold og karakteristika, der alene er knyttet til de store vandløb.

7.1 Grøden i store vandløb

Store vandløb har i henseende til grødens artssammensætning og struktur stor lighed med de mellemstore vandløb, men i de store vandløb er dybden nogle steder så stor, at der på grund af lysmangel ikke vokser grøde i de dybeste partier, det vil typisk sige i høllerne. Til gengæld kan der være en meget veludviklet grøde på de lavvandede stryg.

Brinkvegetationen spiller altid en underordnet rolle i de store vandløb, uagtet at den er lige så veludviklet som i små og mellemstore vandløb, hvorimod kantvegetationen kan udgøre en mere betydende del af den samlede grøde. Det gælder især i de store vandløb, hvor der findes en højtvoksende kantvegetation med arter som tagrør og dunhammer, og hvor kantvegetationen har stor lighed med rørsumpen i søer. Samt naturligvis i de store vandløb, hvor der som følge af mange års overvedligeholdelse er skabt en stor overbredde.

De store vandløb er de naturlige voksesteder for mange vandaks-arter, og deres veldokumenterede tilbagegang gennem de seneste godt 100 år skyldes primært forandringer af levevilkårene i de store vandløb som følge af reguleringer og kanaliseringer, men også grødeskæringen må tillægges betydning, i nogle vandløb endog stor betydning.

7.2 Praksis

Forvaltningen af alle store vandløb synes at ske på grundlag af regulativer, og disse synes for hovedpartens vedkommende at være blevet udarbejdet på grundlag af et detaljeret kendskab til vandføringens størrelse og variation samt på grundlag af tidligere regulativer. Regulativerne, og dermed også grødeskæringsforskrifterne, synes for adskillige store vandløbs vedkommende at være blevet revideret én eller flere gange siden Vandløbslovens ikrafttræden.

For de store vandløbs vedkommende er der typisk fastsat bestemmelser om, at grøden skal skæres i strømrende eller om, at der skal efterlades grødebræmmer langs bredderne. Derudover er der i nogle regulativer fastsat bestemmelser om, at der kan iværksættes supplerende grødeskæring, dersom ekstraordinær stor grødevækst eller ekstraordinære nedbørshændelser giver behov herfor.

Det er i gruppen af store vandløb, at man finder nogle af de mest intensivt vedligeholdte vandløb med mange grødeskæringer i løbet af sæsonen, og selvom denne meget omfattende vedligeholdelse i de fleste tilfælde er blevet ekstensiveret, så er der stadig store vandløb, hvori der i løbet af grødens vækstperiode skæres grøde 4 gange eller flere. Det drejer sig fortrinsvis om vandløb, i hvis nærmeste omgivelser der er store landbrugsinteresser samtidig med at der er sket sætninger. Og det skal nævnes, at selvom grødeskæringen i disse vandløb i dag synes meget omfattende, så er den aktuelle praksis resultat af en ekstensivering, der er gennemført med henblik på at bringe tidligere tiders ulovlige overvedligeholdelse til ophør og samtidig tage et større miljøhensyn i overensstemmelse med Vandløbslovens bestemmelser.

7.2.1 Generel og speciel strømrendeskæring

Grødeskæringen i de store vandløb foregår stort set kun ved brug af grødeskæringsbåde, og i det omfang, der overhovedet praktiseres strømrendeskæring, er der tale om generel strømrendeskæring, det vil sige skæring i én strømrende.

Det hænger naturligt sammen med, at det er meget vanskeligt at foretage mere nuancerede former for grødeskæring i de store vandløb.

Den typiske grødeskæring i store vandløb består derfor i at skære grøden i en strømrende, hvis bredde er fastlagt i regulativerne.

Det er i nogle af de store vandløb, at man finder den generelle strømrendeskærings manglende evne til at tilgodese de naturlige strukturer og mønstre bedst illustreret, nemlig i de store vandløb, hvor der findes lavvandede stryg. På disse har grøden et helt specielt vækstmønster og en speciel struktur, hvorigennem vandet ikke strømmer i én gennemgående, men i mange små og større, indbyrdes flettede strømme.

Når der skæres med båd hen over sådanne stryg, kan grødeskæringsbåden ikke skære i overensstemmelse med de naturlige mønstre og former, og der sker derfor med stor sandsynlighed en ødelæggelse af nogle af strygenes grundlæggende kvaliteter, når man koncentrerer vandstrømmen i én eller nogle få, men brede strømrender. Og hvis man skærer i en strømrende med samme forløb og beliggenhed år efter år, er der risiko for mere varige ødelæggelser af strygene.

Et andet udbredt problem i de store vandløb er, at det i de dybeste partier er vanskeligt eller umuligt at skære grøden i bunde i strømrenden. Resultatet er i værste fald, at får skåret en kasseformet rende gennem grøden.

7.2.2 Sikring af vandføringsevnen

De store vandløb gennemstrømmer for hovedpartens vedkommende store ådale, ofte med store landbrugsinteresser, og der knytter sig derfor store afvandingsinteresser til mange af de store vandløb. De fleste store vandløb er derfor genstand for regelmæssig grødeskæring. Der findes dog også store vandløb, hvor grødeskæringen er blevet bragt til ophør, uden at det har skabt afvandingsmæssige problemer. Og der findes store vandløb, hvor hensynet til lystfiskeri også indgår i begrundelsen for at skære grøde.

Der findes i gruppen af store vandløb adskillige, der har været overvedligeholdt gennem flere årtier som følge af sætninger i de omgivende arealers tørvejorder.

Denne overvedligeholdelse er i dag bragt til ophør eller er under afvikling, men der er store – både afvandingsmæssige og miljømæssige - problemer forbundet hermed på grund af sætningerne. Og netop årtiers sætninger er årsag til, at det er endog meget vanskeligt at sikre afvandingsinteresserne, slåedes som det er beskrevet i regulativerne. Ligesom det er vanskeligt at tilgodese miljøinteresserne.

7.2.3 Miljøhensyn

Mange af de store vandløb rummer store natur- og miljøværdier, og flere er på den baggrund udpeget som Natura 2000-vandløb. Der er derfor generelt stor opmærksomhed om opfyldelsen af miljømålene for de store vandløb. Dertil kommer, at det især er i gruppen af store vandløb, at man finder såvel floraen som faunaen (smådyr og fisk) bedst bevaret. Der er derfor et stort behov for at få bevaret de eksisterende miljøkvaliteter såvel som at få forbedret forholdene, hvor disse ikke er i overensstemmelse med miljømålene.

Miljøhensynet er i enkelte tilfælde udmøntet i ophør af grødeskæring, men flere store vandløb med en oplagt mulighed for ophør af grødeskæring afventer stadig en tilsvarende omlægning af vedligeholdelsespraksis.

I de store vandløb, hvor der skæres grøde, beror miljøvenligheden på antagelserne om strømrendeskæringens miljømæssige kvaliteter. Sådan må det langt hen ad vejen være, idet de store vandløb ikke rummer samme muligheder for en nuanceret grødeskæring som de små og mellemstore vandløb.

Dertil kommer, at de store vandløb formodentlig ikke er helt så følsomme overfor de finere nuancer, som de små og mellemstore vandløb er, når det gælder smådyr og fisk. Men når det gælder grøden selv, beror grødeskæringens miljøvenlighed på, om det er muligt at tage de nødvendige hensyn til de specielle arter, der er knyttet til de store vandløb, eksempelvis de store vandaks-arter og deres hybrider.

Når der i de store vandløb skæres grøde med båd, er det imidlertid af meget stor betydning, at strømrendeskæringens ikke fører til ødelæggelser af de særlige strukturer og mønstre på strygene, jf. forholdene i mellemstore vandløb. Der findes flere eksempler på, at ødelæggelser af strygenes særlige grødestruktur har fundet sted, ikke som følge af ond vilje, men som følge af metodens og redskabernes begrænsninger.

7.3 Redskaber

Grødeskæring foregår i store vandløb næsten udelukkende ved brug af grødeskæringsbåde af forskellig størrelse og type.

De fleste både er forsynet med klippeaggregater af fingerklippertypen, typisk 1-3 meter brede og monteret på hæve-sænke-arme. For at undgå at selve klippeaggregatet går i bunden, er det typisk forsynet med meder af træ eller metal, som gør, at grøden afskæres nogle centimeter over bunden.

Enkelte steder benyttes der grødeskæringsbåde, der er forsynet med tunge metalknive, der ved hjælp af motordrevne plejlstænger bevæges frem og tilbage mens båden sejler. Knivene afskærer grøden ved eller tæt under bundens overflade, og funktionen kan bedst sammenlignes med et skuffejerns funktion.

Mange grødeskæringsbåde er foruden klipper til bundgrøden også forsynet med et klippeaggregat til lodret afklipning af kant- og brinkvegetation.

Uanset hvilke typer af både, der er tale om, er bådene udelukkende designet med henblik på at kunne gennemføre en effektiv grødeskæring. Der er således ikke megen miljøvenlighed i måden, hvorpå grødeskæringsbåde er udformet og anvendes.

7.4 Typespecifikke problemer

Kun ganske få danske vandløb i kategorien ”store vandløb” har en sådan størrelse, at de på afgørende vis adskiller sig grødemæssigt fra de mellemstore vandløb. Det betyder, at flertallet af vandløb i kategorien ”store vandløb” har en grøde, hvis struktur og udbredelse på bunden i store træk svarer til, hvad man finder i de mellemstore vandløb.

7.4.1 Problemer affødt af de anvendte redskaber

Et af de væsentligste problemer i de store vandløb er, at de huser en grøde, hvor hensynet til strukturen og artssammensætningen bedst kan tages ved brug af håndredskaber, men hvor grødeskæring med håndredskaber stortset ikke er mulig, hvorfor grødeskæringen af praktiske årsager stort set altid sker ved brug af grødeskæringsbåde.

Grødeskæringsbåde kan i kraft af deres størrelse og udformning ikke tage de ønskelige hensyn til vegetationens naturlige struktur, og de kan heller ikke, trods målrettede forsøg herpå, anvendes til at foretage en artsdifferentieret grødeskæring.

Eksempel 1

Et stort ureguleret vandløb med mæandrerende forløb og regelmæssig vekslen mellem høller og stryg grødeskæres med båd. Der skæres i strømrende, og strømrenden har samme forløb og beliggenhed fra år til år.

På strygene er vandløbsbredden typisk større end mellem strygene, hvorfor strømrendens regulativbestemte bredde svarer til kun ca. halvdelen af bundbredden på stryget.

Ved at skære i én strømrende på stryget, hvor vandet normalt løber i talrige flettede strømrender hen over hele stryget, koncentrerer man vandstrømmen på unaturlig vis i en enkelt strømrende. Det havde i det aktuelle tilfælde den konsekvens, at vandstrømmen med tiden blev trukket over i den ene side af stryget, mens den anden side groede til i opret kantvegetation på grund af reduceret strømhastighed og sedimentaflejringer.

Grødeskæring ”efter bogen”, men i modstrid med de naturlige grøde- og strømningsmønstre ødelagde i det aktuelle tilfælde strygets naturlige struktur og hydro-morfologi.

På et andet stryg i samme vandløb forsøgte man at undgå denne udvikling ved at åbne flere strømrender hen over stryget. Men på grund af klipperens store bredde, fik de resulterende strømrender en for stor bredde, med det resultat at vandet fra at strømme gennem mange smalle strømrender nu blev samlet i nogle få, og i forhold til strygets naturlige forhold, alt for brede strømrender. Med deraf følgende negative effekter på grøden og de naturlige strømningsmønstre.


Eksempel 2

Et stort vandløb har i kraft af klart vand og en forholdsvis ringe vanddybde en veludviklet, mosaikagtig undervandsvegetation med dominans af pudeformede bevoksninger af vandstjerne ude på vandløbsbunden og en veludviklet kantvegetation bestående af høj sødgræs.

Grøden skæres med båd, og det er i løbet af ganske få år lykkedes at få reduceret en voldsom overbredde til en mere naturlig bredde ved at skære i én strømrende med samme forløb og beliggenhed fra år til år. Samtidig er der opnået et bugtet forløb.

Brugen af båd har den åbenlyse ulempe, at det på grund af klippebordets bredde ikke er muligt at tage hensyn til undervandsvegetationens naturlige struktur. Derved reduceres den miljømæssige værdi af en i øvrigt meget positiv udvikling i retning fra et overbredt, kanalagtigt og fysisk forarmet vandløb til et vandløb med en mere naturlig bredde og en bedre fysisk vandløbskvalitet. Grødeskæringen i én strømrende med fast løb og beliggenhed udnytter således muligheden for at igangsætte og fremme en retningsbestemt formudvikling, men redskabet – grødeskæringsbåden – giver ikke mulighed for at tilgodese vandløbets undervandsvegetation, hverken med hensyn til artssammensætning eller struktur.


Eksempel 3

I store vandløb overstiger vanddybden ofte den dybde, hvortil grødeskæringsbådenes klippebord kan sænkes. Det betyder, at grøden bliver skåret af tæt over bunden på lavt vand, mens kun den øverste del af grøden bliver skåret af på dybt vand.

Denne måde at skære grøden på har flere alvorlige ulemper. Først og fremmest bliver grøden ikke skåret effektivt væk fra strømrenden, der naturligt går gennem vandløbets dybeste punkter. Forsøg på at skære i strømrende giver derfor ikke den ønskede optimering af vandafledningen. Derudover rummer denne måde at skære grøde på en alvorlig risiko for, at der sker aflejringer af sediment i vandløbets dybe dele, idet efterladt grøde i de dybe partier bremser vandet og øger risikoen for aflejringer. På længere sigt kan efterladelse af grøde i de dybe partier føre til, at der sker unaturlige forandringer af vandløbets form og profil.


Eksempel 4

I et stort vandløb resulterer grødeskæring i en så kraftig reduktion af vanddybden, at grødeskæringen må gennemføres på en helt bestemt måde for at undgå grundstødning.

Fremgangsmåden er følgende: der sejles typisk med to både for ved én nedstrøms gennemsejling at kunne skære grøden i regulativmæssig bredde. Ved at skære på denne måde ”rider” bådene på den ”bølge”, som dannes ved grødeskæringen, og de kan på den måde sejle hen over strækninger og partier, som efter den fulde vandstandssænkning ikke kan besejles.

Fremgangsmåden har flere negative effekter på vandløbsmiljøet, først og fremmest voldsom sænkning af vandstanden/vanddybden og deraf følgende forringelse af habitatkvaliteten for større fisk. Derudover har fremgangsmåden den ulempe, at ”bølgen” skyller en stor del af den afskårne grøde ind over den grøde, der er blevet efterladt omkring strømrenden, med det resultat, at der kan aflejres tykke lag af grøde oven på den efterladte grøde. Med deraf følgende forringelser af vækstbetingelserne for den efterladte grøde.







8 Praktisering af ikke-miljøvenlig grødeskæring

Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport foretaget en målrettet undersøgelse af, i hvilket omfang der ude i vandløbene i det hele taget praktiseres miljøvenlig grødeskæring i overensstemmelse med Vandløbslovens § 1.

Det er heller ikke undersøgt, om manglende praktisering af miljøvenlig grødeskæring skyldes, at indholdet i regulativernes vedligeholdelsesforskrifter ikke er i overensstemmelse med Vandløbslovens bestemmelser og målsætningerne for vandløbene. Eller om der er tale om en bevidst afvigelse fra regulativernes vedligeholdelsesforskrifter.

Til trods for det manglende kendskab til årsagerne, kan man ude omkring i vandløbene med stor tydelighed konstatere, at der mange steder praktiseres ikke-miljøvenlig grødeskæring.

8.1 Ulovlig vedligeholdelse

Man skal ikke bevæge sig ret meget rundt i landet og se på ret mange vandløb, førend det viser sig, at der i nogle vandløb slet ikke praktiseres miljøvenlig grødeskæring endsige gøres forsøg herpå. Og i nogle vandløb er vandløbsvedligeholdelsen ligefrem af en sådan karakter og et sådant omfang, at den må karakteriseres som ulovlig. Den ulovlige vedligeholdelse består ofte i, at man med maskine fjerner fast bund, og ikke blot aflejringer af sand og slam. Eller i at man skærer langt mere grøde bort end foreskrevet i regulativerne.

Gransker man lidt i baggrunden for ikke at praktisere miljøvenlig vedligeholdelse, viser det sig, at der formodentlig er mange mulige årsager hertil. I nogle tilfælde er det manglende viden, der er årsag til, at grødeskæring og anden form for vedligeholdelse ikke gennemføres på miljøvenlig vis, men det virker som om der i de fleste tilfælde ligger andre motiver bag.

Problemerne med praktisering af ikke-miljøvenlig grødeskæring synes at være størst i de små og mellemstore vandløb, men der er også eksempler på, at vedligeholdelsen i store vandløb ikke er miljøvenlig.

Figur 8.1. Eksempel på grødeskæring med maskine. Ikke blot er al grøden blevet fjernet ved opgravning af hele bundflader med deres indhold af planter, hvilket i sig selv er til stor skade for vandløbskvaliteten, men der er også opgravet store mængder af vandløbsbundens faste bund med dens indhold af grus og sten.

Figur 8.1. Eksempel på grødeskæring med maskine. Ikke blot er al grøden blevet fjernet ved opgravning af hele bundflader med deres indhold af planter, hvilket i sig selv er til stor skade for vandløbskvaliteten, men der er også opgravet store mængder af vandløbsbundens faste bund med dens indhold af grus og sten.

Figur 8.2. Eksempel på meget hårdhændet vedligeholdelse i et vandløb, der har været overvedligeholdt i en lang årrække. Grødeskæringen foretages med maskine og fører til fjernelse af al grøden, uagtet at vandløbets faktiske bundbredde er større end den regulativmæssige bundbredde og uagtet at den faktiske bund ligger under den regulativmæssige bund. Maskinoprensningen var endvidere ledsaget af betydelig opgravning af grus og sten fra vandløbets faste bund. Overbredden fremgår tydeligt at billedet til højre, idet vandsluget i overkørslerne kun er ca. en tredjedel af vandløbets aktuelle bredde. Og da det er vandslugets dimensioner, der bestemmer vandføringsevnen, har man ikke opnået nogen forbedring af vandføringsevnen ved at gøre vandløbet bredere mellem overkørslerne.

Figur 8.2. Eksempel på meget hårdhændet vedligeholdelse i et vandløb, der har været overvedligeholdt i en lang årrække. Grødeskæringen foretages med maskine og fører til fjernelse af al grøden, uagtet at vandløbets faktiske bundbredde er større end den regulativmæssige bundbredde og uagtet at den faktiske bund ligger under den regulativmæssige bund. Maskinoprensningen var endvidere ledsaget af betydelig opgravning af grus og sten fra vandløbets faste bund. Overbredden fremgår tydeligt at billedet til højre, idet vandsluget i overkørslerne kun er ca. en tredjedel af vandløbets aktuelle bredde. Og da det er vandslugets dimensioner, der bestemmer vandføringsevnen, har man ikke opnået nogen forbedring af vandføringsevnen ved at gøre vandløbet bredere mellem overkørslerne.

8.1.1 Økonomi

Den samlede udgift til vandløbsvedligeholdelse udgør i størrelsesordenen flere hundrede millioner kroner på landsplan, hvorfor der er et stort økonomisk incitament til at søge at billiggøre grødeskæringen. Og eftersom der for grødeskæringens vedkommende eksisterer samme forhold mellem prisen og kvaliteten af det udførte arbejde, som gælder i en lang række andre, mere velkendte sammenhænge, må man tillægge hensynet til økonomien en stor del af ansvaret for, at der selv den dag i dag ikke gennemføres miljøvenlig grødeskæring i mange vandløb. Og det er ikke vanskeligt at finde belæg for, at det forholder sig sådan.

Det udbredte ønske om at billiggøre vedligeholdelsen mest muligt skal efter alt at dømme ses som den helt primære årsag til, at der i dag anvendes uhensigtsmæssige redskaber – både eller maskiner, hvor der kunne skæres med håndredskaber - samt alt for store maskiner i de små vandløb etc. etc.

Figur 8.3. Brugen af mejekurv er ikke nødvendigvis ensbetydende med ikke-miljøvenlig grødeskæring. Men praktiske problemer og krav om store færdigheder hos maskinføreren er sammen med vandløbsmyndighedernes ønske om at billiggøre grødeskæringen de primære årsager til, at brugen af mejekurv alt for ofte er ensbetydende med ikke-miljøvenlig grødeskæring.

Figur 8.3. Brugen af mejekurv er ikke nødvendigvis ensbetydende med ikke-miljøvenlig grødeskæring. Men praktiske problemer og krav om store færdigheder hos maskinføreren er sammen med vandløbsmyndighedernes ønske om at billiggøre grødeskæringen de primære årsager til, at brugen af mejekurv alt for ofte er ensbetydende med ikke-miljøvenlig grødeskæring.

8.1.2 Psykologisk grødeskæring

Når man forsøger at finde forklaringen på, at grødeskæringen er enten ikke-miljøvenlig eller ligefrem ulovlig, så dukker begrebet ”psykologisk grødeskæring” ofte op. Ikke som en form for grødeskæring, der er beskrevet i regulativerne, og heller ikke som en form for immateriel grødeskæring, der finder sted i folks bevidsthed. Men derimod som en meget konkret grødeskæring, hvis gennemførelse i det hele taget, og ofte også omfanget heraf, alene har til formål at berolige brugerne af vandløbene og stille dem tilfredse med, at der er gjort en indsats for at holde vandstanden nede, uagtet at der ofte ikke er noget reelt behov herfor. Eller uagtet at der ikke er nogen betydende effekt heraf.

Den psykologiske grødeskæring udstiller et meget væsentligt problem ved hele den måde vandløbene gennem de seneste ca. 25 år er blevet forvaltet på, nemlig den forskel, der blandt myndigheder og brugere af vandløbene har været med hensyn til opfattelsen af problemets størrelse og alvor, når kravene til vandafledningsevnen ikke blev anset for opfyldt i forhold til, når miljømålene ikke var opfyldt.

Figur 8.4. Eksempel på psykologisk grødeskæring. Al undervandsvegetationen er skåret bort i forbindelse med grødeskæring. Adspurgt om årsagen hertil kunne åmanden oplyse, at regulativet ganske vist kun foreskriver ca. halvdelen af grøden bortskåret, men at han skar det hele af hensyn til lodsejerne. Ikke fordi efterladelse af den foreskrevne mængde grøde var problematisk for afvandingen af de omkringliggende jorder. Men fordi bortskæring af al grøden var udtryk for stor hensyntagen til lodsejernes interesser og gav færre klager.

Figur 8.4. Eksempel på psykologisk grødeskæring. Al undervandsvegetationen er skåret bort i forbindelse med grødeskæring. Adspurgt om årsagen hertil kunne åmanden oplyse, at regulativet ganske vist kun foreskriver ca. halvdelen af grøden bortskåret, men at han skar det hele af hensyn til lodsejerne. Ikke fordi efterladelse af den foreskrevne mængde grøde var problematisk for afvandingen af de omkringliggende jorder. Men fordi bortskæring af al grøden var udtryk for stor hensyntagen til lodsejernes interesser og gav færre klager.

8.1.3 Manglende tilsyn

Megen vandløbsvedligeholdelse synes selv den dag i dag at foregå uden nogen som helst form for eller med et meget mangelfuldt tilsyn, uagtet at Vandløbsloven foreskriver, at der skal føres tilsyn. Det betyder, at der er udbredt mangel på kontrol med overholdelsen af regulativernes bestemmelser, og det har store konsekvenser for især vandløbskvaliteten, som igennem årtier har undergået stadige forringelser. Og som selv i dag undergår fortsatte forringelser.

De vedligeholdelsesbetingede forringelser af vandløbskvaliteten har i de senere år kunnet finde sted mere og mere upåagtet som følge af amternes reducerede tilsyn med vandløbenes tilstand, og der er på den baggrund sket mange miljømæssige forringelser, som kunne være undgået, og som for en stor dels vedkommende end ikke har løst afvandingsmæssige problemer.

8.1.4 Ulovlig og ikke-miljøvenlig grødeskæring slører billedet

Man kender ikke omfanget af den ikke-miljøvenlige grødeskæring, og man kan derfor heller ikke vide, i hvilket omfang manglende målopfyldelse i en meget stor del af de danske vandløb skyldes, at grødeskæringen ikke er miljøvenlig.

Den manglende viden om, hvorvidt manglende målopfyldelse skyldes den miljøvenlige grødskærings begrænsninger eller skyldes manglende praktisering af miljøvenlig grødeskæring, gør det vanskeligt at beskrive, på hvilke områder og i hvilket omfang den miljøvenlige grødeskæring som koncept er mangelfuld i henseende til at kunne medvirke til at opfylde miljømålene.

Derudover gør uklarheden det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang det er den miljøvenlige grødeskæring som teknisk disciplin, der skal ændres, eller om det er forvaltningspraksis, der skal ændres. Eller begge dele. Meget tyder på det sidste.






9 Analyse og vurdering af den miljøvenlige grødeskærings miljøvenlighed

Det er vigtigt at kende grødeskæringens reelle miljøvenlighed, når man skal forsøge at forstå, hvorfor vi i dag – ca. 25 år efter Vandløbslovens ikrafttræden – kan konstatere manglende målopfyldelse i mere end halvdelen af samtlige vandløb. Og det er vigtigt at kende den reelle miljøvenlighed, hvis vi skal forsøge at bruge de seneste ca. 25 års viden og erfaringer som udgangspunkt for fremtidens miljøvenlige grødeskæring.

Ikke helt overraskende viser analysen og vurderingerne af den eksisterende viden om grødeskæring, at der ikke ligger geniale og hidtil ukendte løsninger på de væsentlige problemer skjult hos de mange personer, der har været involveret i eller stået for grødeskæringen. Grundlaget for analysen og vurderingen af grødeskæringens miljøvenlighed er derfor i meget udstrakt grad gammelkendt viden. Men analysen af denne viden kaster på flere områder nyt lys over hidtil ikke særligt påagtede problemstillinger og identificerer en række punkter, hvorpå grødeskæringen skal ændres for at opnå den lovbestemte medvirken til målopfyldelse.

9.1 Nogle indledende betragtninger

Når man skal vurdere den miljøvenlige grødeskærings reelle miljøvenlighed, ville det have været meget nyttigt – ja nærmest en nødvendighed – at grødeskæringen altid var gennemført på velbeskrevet og kendt måde, og at man sideløbende hermed havde foretaget målinger af de parametre, der definerer miljøvenligheden, og for hvilke der er – eller burde være – fastsat bestemte kvalitetskrav.

Udtalt mangel på konsekvens i måden, grødeskæringen ofte er gennemført på, gør sammen med den udtalte mangel på egentlige målinger af grødeskæringens miljømæssige konsekvenser, at vi i dag kun har en meget begrænset systematiseret og operationel viden om den miljøvenlige grødeskærings miljøvenlighed. Billedet heraf må derfor stykkes sammen af viden og erfaringer fra mange forskellige vandløb og kilder, og på den baggrund mangler man ofte væsentlige dele af det fulde billede i de enkelte vandløb.

9.1.1 Vedligeholdelsespraksis

Hvis man alene baserer analysen af grødeskæringens miljøvenlighed på observationer af miljøtilstanden i vandløb, hvor der ifølge regulativerne praktiseres miljøvenlig grødeskæring, vil man uvægerligt komme til at fælde en meget hård dom.

Principperne for miljøvenlig grødeskæring blev formuleret i perioden forud for Vandløbslovens tilblivelse og ikrafttræden, og hovedprincippet for miljøvenlig grødeskæring – strømrendeskæring – har vel nok i flertallet af de danske vandløb været anvendt mere eller mindre uændret siden vedtagelsen af de første regulativer. Kun i et fåtal af vandløb er der på baggrund af konkret viden og de løbende erfaringer sket ændringer eller justeringer af forskrifterne for grødeskæringen.

Et af de helt store spørgsmål, der trænger sig på, når den miljøvenlige grødeskærings miljøvenlighed skal vurderes, er, på hvilket grundlag regulativernes forskrifter for grødeskæringen i sin tid blev til, da regulativerne skulle revideres i medfør af Vandløbsloven.

Kun ved at få dette spørgsmål besvaret, kan man vide, i hvilken forvaltningsmæssig virkelighed den miljøvenlige grødeskæring er blevet til og siden praktiseret, og kun på det grundlag kan man vurdere, hvor stor en del af den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger, der skyldes dette grødeskæringstekniske koncepts iboende muligheder og begrænsninger, og hvor stor en del der skyldes den forvaltningspraksis, inden for hvis rammer den miljøvenlige grødeskæring har været praktiseret siden Vandløbslovens ikrafttræden.

9.1.1.1 Fortolkningen og udmøntningen af Vandløbslovens § 1

Der har siden Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 hersket betydelig uklarhed om, hvordan Vandløbslovens krav om samtidig og ligelig hensyntagen til afvandingsinteresserne og miljøinteresserne skulle fortolkes og ikke mindst udmøntes i regulativerne og i praksis. Og selv den dag i dag er det vanskeligt at opnå et entydigt svar på dette essentielle spørgsmål.

Ser man tilbage på perioden siden Vandløbslovens ikrafttræden, og forsøger man at rense billedet for alle særtilfældene, tegner der sig følgende meget generaliserede billede af forvaltningspraksis:

De nye regulativer, udarbejdet efter 1983, gav i udstrakt grad brugerne af vandløbene krav på samme vandafledningsevne, som de forud for revisionen af regulativerne eller tilvejebringelsen af sådanne havde krav på i henhold til de dengang gældende regulativer. Eller som de reelt havde fået gennem den gældende forvaltningspraksis. Vandløbslovens krav om samtidig tilgodeseelse af miljøinteresserne blev i al væsentlighed søgt opfyldt ved at indføre strømrendeskæring (i bredeste forstand), idet man gik ud fra, at når man blot indførte denne form for grødeskæring, ville det føre til hel eller delvis opfyldelse af miljømålene og dermed opfyldelse af kravet i Vandløbslovens § 1 om vedligeholdelsens miljøvenlighed.

I dag kan det på baggrund af notatet ”Udarbejdelse af vandløbsregulativer” (Skov- og Naturstyrelsen, 2007) konstateres, at når der i regionplanerne er vedtaget bestemte miljømål for vandløbene og formuleret bestemte krav til natur- og miljøkvaliteten, så er myndighederne forpligtet til at søge at opfylde disse mål. I forhold til afvandingsinteresserne betyder det, at hensynet hertil bør (skal?) justeres i forhold til miljøinteresserne, hvis det kan godtgøres, at vedligeholdelsen virker begrænsende for målopfyldelsen.

I dag kan det imidlertid også konstateres, at den realiserede praksis i udstrakt grad var den omvendte: at miljøinteresserne er blevet tilgodeset i det omfang, det ikke var til hinder for sikringen af afvandingsinteresserne. Det kan endvidere konstateres, at det i mange vandløb har været praksis at gå ud over regulativernes bestemmelser, hvis afvandingsinteresserne var truet eller blev anset for truet, eksempelvis i forbindelse med særlige nedbørshændelser. Det vil sige, at grødeskæringen i mange vandløb har været behovsbestemt og binding af regulativernes bestemmelser. Eller – hvis sådanne har manglet eller været mangelfulde – har været gennemført alene med sigte på at tilgodese de til enhver tid eksisterende afvandingsbehov.

Ser man tilbage til udgangspunktet – revisionen af regulativerne i forbindelse med Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 – kan man konstatere, at der for langt de fleste vandløbs vedkommende ikke blev gennemført de, set med nutidens øjne, nødvendige vurderinger af, om - eller i hvilket omfang - de opstillede miljømål var forenelige med sikring af afvandingsinteresserne i et omfang som hidtil. Hvorfor flertallet af de nye regulativer – uden at stille spørgsmålstegn ved strømrendeskæringens miljøvenlighed - gav afvandingsinteresserne en fortrinsstilling i forhold til miljøinteresserne. Og hvorfor man siden Vandløbslovens ikrafttræden har kunnet konstatere en stort set uændret ringe grad af målopfyldelse i de målsatte vandløb, uagtet at der i mange vandløb angiveligt er blevet praktiseret miljøvenlig grødeskæring. Det er denne udtalte og langvarige mangel på målopfyldelse, der gør det nærliggende at fælde en meget hård dom over den miljøvenlige grødeskæring [læs: strømrendeskæring] som måden til at opfylde kravet om vandløbsvedligeholdelsens miljøvenlighed i Vandløbslovens § 1.

Det grundlæggende problem i forvaltningspraksis har således været, at man gav afvandingsinteresserne en fortrinsstilling i tiltro til, at strømrendeskæring kunne opfylde lovens krav om samtidig tilgodeseelse af afvandingsinteresserne og miljøinteresserne. Og dette problem er blevet forstærket af, at mange vandløbsmyndigheder ikke undervejs i perioden siden Vandløbslovens ikrafttræden har ændret på denne fortrinsstilling og tiltroen til strømrendeskæringens miljøvenlighed, da man konstaterede manglende målopfyldelse i flertallet af de målsatte vandløb, men blot fortsatte hidtidig praksis uden at (er)kende hverken grødeskæringens begrænsninger eller muligheder eller betydningen af forvaltningspraksis. Man kan endog den dag i dag konstatere end udtalt tiltro til strømrendeskæringens miljøvenlighed.

Der kan være mange årsager til at afvandingsinteresserne efter vandløbslovens ikrafttræden fik en fortrinsstilling i forhold til miljøinteresserne, men den primære årsag har nok været, at man fra politisk hold i videst muligt omfang ønskede at tilgodese de økonomiske interesser, der er knyttet til grødeskæringen.

En medvirkende årsag kan også have været, at man i de tidlige 1980-ere stod med et dårligere kendskab til vandløbenes miljøtilstand og de forhold, der var bestemmende for dem, end vi gør i dag. Og at man derfor nærmest ukritisk accepterede strømrendeskæring som midlet til målopfyldelse på baggrund af de relativt få, men ubestrideligt positive eksempler på, at man ad den vej kunne opnå forbedringer af vandløbskvaliteten. Man må i den forbindelse heller ikke glemme, at hele recipientkvalitetsplanlægningen og forvaltningen af vandløbenes miljøtilstand ikke var helt på plads og indarbejdet ved Vandløbslovens ikrafttræden i 1983.

Vi ser derfor tilbage på 25 års grødeskæring med helt andre faglige forudsætninger, end dem, der var til rådighed ved periodens begyndelse. Men det ændrer dog ikke ved det faktum, at megen ikke-miljøvenlig grødeskæring har kunnet fortsætte uhindret, selvom de involverede parter undervejs opnåede betydelig bedre viden om og erfaringer med de miljømæssige konsekvenser. Og selvom der mange gange undervejs i perioden siden Vandløbslovens ikrafttræden er blevet konstateret manglende målopfyldelse og udpegning af vandløbsvedligeholdelsen som den primære eller medvirkende årsag hertil.

Hvis man ved Vandløbslovens ikrafttræden havde anlagt et mere forpligtende syn på regionplanernes miljømål for vandløbene, hvis man i de enkelte vandløb havde foretaget egentlige miljøvurderinger forud for udarbejdelsen af de nye regulativer, og hvis man i det hele taget havde udarbejdet nye regulativer, ville man i dag formodentlig kunne have oplevet en højere grad af målopfyldelse. Og havde man fokuseret mere på årsager og virkninger i forbindelse med grødeskæringen, ville man formodentlig i dag stå med et langt bedre kendskab til, hvilke miljømæssige (og afvandingsmæssige) konsekvenser det har at have en samtidig lovsikring af interesser, der grundlæggende er modsatrettede og i udstrakt grad modstridende.

I dag kan vi se tilbage på en vandløbsforvaltning, der i kraft af de store økonomiske interesser, der er knyttet til vandløbene som afledningsveje for drænvand mv., gav afvandingsinteresserne en fortrinsstilling. Og som i kraft af den deraf afledte politiske ”følsomhed” gjorde forvaltningen mere fokuseret på landbrugets afvandingsbehov og ønsker – både inden for og uden for regulativernes rammer - end på de i målsætningerne fastsatte miljøkrav. Og som gjorde vedligeholdelsen mere fokuseret på overholdelse af de formelle krav og bestemmelser i regulativerne end på opfyldelse af regionplanernes miljømål.

Det hører også med til billedet af den måde, hvorpå hensynene i vandløbsforvaltningen er blevet prioriteret, at vandafledningsevnen har været beskrevet af operationelle parametre som vandstand og vandføringsevne, og at manglende målopfyldelse let lader sig kapitalisere, mens miljøinteresserne hovedsagelig har været beskrevet af lidet operationelle parametre som ”naturligt og alsidigt plante- og dyreliv”, og manglende målopfyldelse ikke har kunnet kapitaliseres.

Det er på den baggrund, man skal se den følgende analyse og vurdering af den miljøvenlige grødeskærings miljøvenlighed.

Vurderer man den måde, hvorpå først forvaltningsgrundlaget – regulativerne – er blevet tilvejebragt, og hvorpå siden forvaltningen er blevet gennemført, tegner der sig et meget uensartet og grumset billede.

I den ene ende af spekteret finder man regulativer, og dermed en grødeskæringspraksis, der er baseret på detaljerede hydrometriske data og modelleringer af de afvandingsmæssige konsekvenser af at skære i strømrende og af at efterlade grøde i vandløbene. De miljømæssige overvejelser synes i udstrakt grad at være begrænset til at skære i strømrende og i bedste fald til at forsøge at begrænse bredden af denne. Den fremgangsmåde er typisk anvendt i mellemstore og store vandløb.

I den anden ende af spekteret finder man regulativer, og dermed en grødeskæringspraksis, der er udformet helt uden kendskab til vandføringens størrelse og tidslige variation. Grødeskæringens afvandingsmæssige tilstrækkelighed eller mangel på samme har således i udstrakt grad være ukendt. Hensynet til miljøinteresserne og -værdierne har stort set overalt været baseret på antagelsen om strømrendeskæringens generelle miljøvenlighed, og grødeskæringens omfang har typisk været fastlagt i meget generelle termer: grødeskæring i 50-80% af den tidligere regulativmæssige bundbredde eller - hvis en sådan ikke var fastlagt – grødeskæring i 50-80% af den faktiske bundbredde. Denne fremgangsmåde er typisk anvendt i små og mellemstore vandløb, om end der i de første år efter Vandløbslovens ikrafttræden også blev udfærdiget regulativer for en del små vandløb under anvendelse af hydrometriske data.

Regulativer, baseret på hydrometriske data og modelleringer, har utvivlsomt givet det bedste grundlag for forvaltning af afvandingsinteresserne, men manglen på egentlige miljøvurderinger har gjort vedligeholdelsens miljøvenlighed helt betinget af strømrendeskæringens muligheder – og begrænsninger.

Regulativer, baseret på de tidligere gældende regulativmæssige dimensioner eller på de faktiske forhold og på antagelsen om strømrendeskæringens miljøvenlighed, har reelt set indebåret en meget ringe grad af forudseelighed, både afvandingsmæssigt og miljømæssigt.

Og – hvis sikringen af afvandingsinteresserne blev anset for utilstrækkelig - har der ikke været mange faktuelle data at basere en stillingtagen til problemet på. Det vel nok største problem har imidlertid været, at strømrendens bredde blev fastlagt ud fra den faktiske bundbredde og uden kendskab til vandføringen. Det indebærer, at strømrendens bredde i mange tilfælde må formodes at have været, og stadig være, alt for stor i forhold til den faktiske vandføring. Et forhold der i mange vandløb bærer en stor del af ansvaret for grødeskæringens manglende eller begrænsede miljøvenlighed.

Vi har i de senere år oplevet øgninger af den årlige nedbørsmængde, og der har været flere unormale nedbørshændelser. Det har tydeligvis sat vandløbsvedligeholdelsen i almindelighed under øget pres, og grødeskæringen i særdeleshed. Havde grødeskæringens omfang og hyppighed i højere grad været baseret på kendskab til de hydrometriske forhold, ville den klimatisk betingede øgning af vandføringen i vandløbene og den øgede grundvandstand i ådalene med større tydelighed have fremstået som årsagen til forringet afvandingstilstand. Og dermed kunne man have undgået at grødeskæringen var blevet intensiveret på miljøets bekostning. Ikke mindst hvis regulativerne havde indeholdt klare bestemmelser om, hvornår forringet afvandingstilstand er vandløbsmyndighedens ansvar, og hvornår forringet afvandingstilstand skyldes særlige nedbørshændelser, som myndigheden ikke er forpligtet til at imødegå gennem grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse.


9.2 Åmandens rolle

Ser man tilbage på de seneste ca. 25 års grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse, kan man konstatere, at der er investeret endog meget store ressourcer i at uddanne åmændene til at gennemføre den miljøvenlige grødeskæring i praksis, således som den var formuleret i anbefalingerne til miljøvenlig grødeskæring.

Der er siden Vandløbslovens ikrafttræden gennemført talrige åmandskurser og åmandstræf, med det resultat, at åmændene som gruppe i dag vurderes at besidde den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne praktisere egentlig miljøvenlig grødeskæring i overensstemmelse med anbefalingerne.

Problemet synes imidlertid at være, at regulativerne og forvaltningspraksis i mange tilfælde har begrænset åmændene i at udnytte deres viden og færdigheder fuldt ud, og i mange tilfælde har det slet ikke været råderum til at praktisere miljøvenlig grødeskæring.

Der har i forhold til den miljøvenlige grødeskæring været meget stort fokus på og opmærksomhed om åmændenes rolle, men denne opmærksomhed har i vid udstrækning sløret det faktum, at forvaltningspraksis har været den begrænsende faktor. Hvor man til at begynde med berettiget kunne fokusere på åmændene som nøglen til en mere miljøvenlig grødeskæring, er det i dag forvaltningspraksis, der er nøglen. Og i det øjeblik denne nøgle tages i brug, vurderes åmændene i vid udstrækning at være i stand til at tage opgaven på sig.

Det skal dog nævnes, at megen grødeskæring i dag udføres af personer uden eller med alt for ringe viden om vandløb og vandløbskvalitet, og som derfor også er uden eller med for ringe viden om, hvordan man praktiserer miljøvenlig grødeskæring. Det vil være forkert at hænge en bestemt gruppe ud, men det kan dog konstateres, at grødeskæring på et mangelfuldt vidensgrundlag især har fundet sted i de vandløb, hvor vandløbsmyndigheden ikke har stillet krav om og ført tilsyn med udførelsen af miljøvenlig grødeskæring. Og da denne forvaltningspraksis desværre er ganske udbredt, eksisterer der et stort behov for uddannelse af de mange åmænd, der hidtil har praktiseret ikke-miljøvenlig grødeskæring.

9.3 Generel strømrendeskæring

Brugen af generel strømrendeskæring, det vil sige skæring i én strømrende, hvis bredde er fastlagt under hensyntagen til de regulativmæssigt bestemte krav til vandafledningsevnen, er utvivlsomt den enkleste måde at praktisere miljøvenlig grødeskæring på. Det kan ganske vist i situationen være vanskeligt at se eller fastlægge den bane, som strømrenden skal følge, når man går i eller sejler på et vandløb, men for rutinerede åmænd synes det ikke at være et uoverstigeligt problem.

Generel strømrendeskæring kan i al væsentlighed praktiseres på to måder:

  1. fast forløb og beliggenhed af strømrenden fra grødeskæring til grødeskæring og fra år til år
     
  2. skiftende forløb og beliggenhed fra grødeskæring til grødeskæring og fra år til år

Begge måder har i al væsentlighed samme virkning på vandafledningsevnen (i kanaliserede vandløb) og må derfor karakteriseres som værende lige effektive i henseende til at opfylde regulativernes bestemmelser. Derimod har de to måder vidt forskellig effekt på de miljømæssige forhold i vandløbene.

Skæring i strømrende skal ikke altid opfattes som skæring af en egentlig og veldefineret rende gennem tæt grøde. I mange vandløb er grøden ikke overalt sammenhængende og strømrenden derfor heller ikke. I sin yderste konsekvensen kan strømrenden være afgrænset af spredte grødebevoksninger.


9.3.1 Strømrende med fast forløb og beliggenhed – en hydro-morfologisk vurdering

Skærer man altid grøden i en strømrende med samme forløb, udnytter man vandets formskabende kraft og egenskaber maksimalt, og man vil på den måde kunne opnå en række formforandringer i retning fra det kanaliserede vandløb mod det bugtede vandløb. Skæring i én strømrende med fast forløb og beliggenhed er også i overensstemmelse med vandløbenes naturlige formudvikling og sikrer derfor en betydelig hensyntagen til hydro-morfologien (den fysiske vandløbskvalitet).

I overbrede vandløb vil der typisk kunne skabes et bugtet forløb nede i det overbrede profil, idet kantvegetationen vokser ud på de bundflader, der til stadighed friholdes for skæring, og med tiden dannes der ny brink (brinkfødder eller landtunger) på grund af aflejringerne af sediment i kantvegetationen.

Hvis man vil udnytte strømrendeskæringens formskabende potentiale maksimalt, skal vegetationen bortskæres helt i ydersiden af strømrendens bugtninger, således at det strømmende vand får kontakt med brinkerne. Herved vil der kunne opnås en forstærkning af strømrendens bugtning ud over de rammer, der er defineret af det kanaliserede vandløbs profil, idet vandet får mulighed for at erodere i det kanaliserede og overbrede vandløbs brinker.

Når den naturlige formudvikling får vandløbene til at udvikle et bugtet forløb, anses det af mange lodsejere som et problem, som vandløbsmyndigheden må søge at begrænse eller forhindre. I ekstreme tilfælde forhindres vandløbene på den baggrund i at udviklet et bugtet forløb ved at man sikrer brinkerne med sten e.l., men det er en mere udbredt metode at efterlade grøde som værn mod strømmens erosion af brinkerne.

Forhindring eller begrænsning af den naturlige formudvikling må anses som problematisk i henseende til vandløbenes hydro-morfologi, og må som sådan anses for problematisk for målopfyldelsen. Det skal også nævnes, at vandløbsmyndighederne ikke har pligt til at forhindre vandløbene i at ændre form og fysisk forløb. Der er i dansk lovgivning lang tradition for at tillade vandløbene at flytte skel.


Der kan ved skæring i en strømrende med fast forløb opnås betydelige formforandringer. Hastigheden, hvormed de finder sted, varierer fra vandløb til vandløb og afhænger bl.a. af vandhastigheden, vandføringens størrelse i forhold til vandløbets størrelse, jordbunden og sedimenttransporten. Det er en tommelfingerregel, at jo højere vandhastighed, desto større erosion, og jo større erosion, desto større sedimenttransport. Og jo større sedimenttransport, desto mere materiale er der ”i spil” til at danne ny brink - brinkfødder eller landtunger – i aflejringszonerne. Derfor:

Generel strømrendeskæring i strømrende med fast beliggenhed og forløb er en effektiv måde til at igangsætte og fremme retningsbestemte ændringer af vandløbenes overordnede form og forløb, fra det lige, ensartede forløb til det bugtede, varierede forløb, fra det overbrede vandløb til et smallere vandløb og fra en ensartet bundtopografi til en varieret bundtopografi.

Generel strømrendeskæring i strømrende med fast beliggenhed og forløb er på den måde det grovværktøj, der kan anvendes til at forbedre vandløbenes fysiske form og forløb, hvilket er en væsentlig del af forudsætningen for målopfyldelse i regulerede vandløb.

Men:

Når vandløbene er dybt nedskårne, er brinkerosionen forbundet med en i forhold til vandløbenes (vandføringens) størrelse unaturligt stor sedimentbelastning, og den grundlæggende positive formudvikling kan derved blive forbundet med store problemer med stor sedimenttransport og aflejringer af sand og slam mv.


Figur 9.1. Eksempler på markante formforandringer som resultat af systematisk skæring i strømrende med fast forløb i forskellige typer af vandløb. Øverst til venstre et lille vandløb, der som resultat af mange års overvedligeholdelse var blevet udgravet til stor overbredde. Målrettet strømrendeskæring har i forening med en veludviklet kantvegetation (smalbladet mærke) og en betydelig sedimentaflejring heri skabt et bugtet-slynget vandløb nede i det overbrede profil. Billederne øverst til højre og nederst til venstre viser to mellemstore vandløb med markante formforandringer som resultat af målrettet strømrendeskæring i en strømrende med fast forløb og beliggenhed. Bemærk at sedimentaflejringerne (brinkfødderne) i begge vandløb ikke opbygges til samme højde som profilets brinkhøjde. Nederst til højre et stort, tidligere meget overbredt vandløb, der i løbet af få år med målrettet strømrendeskæring i strømrende med fast beliggenhed er blevet kraftigt indsnævret som følge af stor indvækst af kantplanter (især høj sødgræs og brøndkarse).

Figur 9.1. Eksempler på markante formforandringer som resultat af systematisk skæring i strømrende med fast forløb i forskellige typer af vandløb. Øverst til venstre et lille vandløb, der som resultat af mange års overvedligeholdelse var blevet udgravet til stor overbredde. Målrettet strømrendeskæring har i forening med en veludviklet kantvegetation (smalbladet mærke) og en betydelig sedimentaflejring heri skabt et bugtet-slynget vandløb nede i det overbrede profil. Billederne øverst til højre og nederst til venstre viser to mellemstore vandløb med markante formforandringer som resultat af målrettet strømrendeskæring i en strømrende med fast forløb og beliggenhed. Bemærk at sedimentaflejringerne (brinkfødderne) i begge vandløb ikke opbygges til samme højde som profilets brinkhøjde. Nederst til højre et stort, tidligere meget overbredt vandløb, der i løbet af få år med målrettet strømrendeskæring i strømrende med fast beliggenhed er blevet kraftigt indsnævret som følge af stor indvækst af kantplanter (især høj sødgræs og brøndkarse).

9.3.2 Strømrende med skiftende forløb og beliggenhed

Skærer man i strømrende med skiftende beliggenhed og forløb, opnår man ikke de samme retningsbestemte formforandringer. I nogle tilfælde praktiserer man bevidst skiftende forløb og beliggenhed af strømrenden netop for at undgå formforandringer og indsnævringer af profilet samt også for at skabe større bundflader, hvorpå der kan vokse undervandsplanter. I andre tilfælde er skiftende forløb og beliggenhed resultat af manglende opmærksomhed på det formskabende potentiale eller skyldes praktiske vanskeligheder eller manglende kontinuitet i bemandingen af grødeskæringen.

Uagtet bevæggrundene og årsagerne er skiftende forløb og beliggenhed af strømrenden ikke i så god overensstemmelse med de naturlige, og dermed de ønskede mønstre og tilstande i vandløbene.

Skæring i strømrende med vekslende forløb og beliggenhed modvirker således vandløbenes iboende tendens til at udvikle sig fra det linieformede mod det bugtede forløb. Og ved at forhindre vandløbene i et indsnævre sig til en bredde, der er i bedre overensstemmelse med vandføringens størrelse og variationsmønster, er man med til at opretholde den unaturlige tilstand, som overbredden udgør. Endelig er det, uagtet de positive intentioner, ikke i overensstemmelse med de naturlige forhold og udviklingsmønstre (hydro-morfologien), at favorisere undervandsvegetationen i forhold til kantvegetationen. Strømrendeskæring med skiftende forløb og beliggenhed af strømrenden kan derfor ikke opnå samme positive vurdering som strømrendeskæring med fast forløb og beliggenhed af strømrenden fra grødeskæring til grødeskæring.

Problemerne med skiftende strømrende kan synes vanskelige at få øje på i regulerede og kanaliserede vandløb, hvor den skiftende strømrende blot fastholder vandløbets kendte form. Og hvor det ene forløb af strømrenden kan synes lige så godt som ethvert andet.

I naturligt bugtede og slyngede vandløb er det langt lettere at få øje på problemerne, og det er vel de færreste, der vil finde det rigtigt at lade strømrenden gå gennem vandløbets dybeste punkter (svingenes ydersider) ved én grødeskæring for ved den næste at lade den gå gennem de lavvandede punkter (svingenes indersider).


9.4 Strømrendeskæringens miljøvenlighed

Det har i mange år været en generel og almindeligt accepteret antagelse, at når blot man skærer grøden i strømrenden, så har man på samme tid optimeret grødeskæringen i forhold til afvandingsinteresserne og miljøinteresserne. Og som nævnt tidligere, så er det formodentlig tiltroen til strømrendeskæringens miljøvenlighed og målopfyldende potentiale, der sammen med presset på vandløbsmyndighederne om ikke at mindske vandafledningsevnen, er årsag til, at man siden Vandløbslovens ikrafttræden reelt set har givet afvandingsinteresserne en generel fortrinsstilling.

Foretager man en nøjere analyse og vurdering af strømrendeskæringen, viser denne sig imidlertid at være behæftet med en række af de samme miljømæssige problemer og mangler, som grødeskæringen var behæftet med forud for ikrafttræden af den nuværende vandløbslov.

9.4.1 Faste krav til vandafledningsevnen

Problemerne kan for en stor dels vedkommende direkte relateres til det forhold, at man i hovedparten af de nugældende regulativer har videreført de krav på vandafledningsevne, der var givet brugerne af vandløbene i de regulativer, der var gældende forud for ikrafttræden af den nugældende vandløbslov. Eller den vandafledningsevne, som vandløbende faktisk havde i kraft af en bestemt vedligeholdelse forud for vedtagelsen af de nugældende regulativer.

Mange vandløbsmyndigheders opfattelse af råderummet eller antallet af frihedsgrader, der har været til rådighed for opfyldelse af miljøkravene, synes derfor i realiteten at have været bestemt af 1) de på forhånd fastlagte krav til vandafledningsevnen og 2) vandløbenes overbredde/overdybde som resultat af tidligere tiders overvedligeholdelse.

Ad 1).

Ved at overføre de tidligere gældende krav til vandafledningsevnen til de nye regulativer bestemte man i realiteten, at hvis vandløbene var i regulativmæssig stand (e.g. havde regulativmæssig skikkelse), ville der ikke være særlig meget råderum eller særlig mange frihedsgrader til at tilgodese miljøinteresserne, idet Vandløbslovens bestemmelse om ikke at ændre [læs: forringe] vandføringsevnen (eller skikkelsen) af mange vandløbsmyndigheder blev tolket på den måde, at referencen for forringelser var den gældende vandføringsevne.

Problemet var ganske vist kendt forud for lovens vedtagelse og blev forsøgt løst ved at indføre de såkaldte QH-regulativer, men denne type regulativer opnåede aldrig nogen stor udbredelse, primært på grund af praktiske og ressourcemæssige vanskeligheder. Og dertil kommer, at kravet om ikke at ændre vandføringsevnen var møntet på at forhindre forringelser eller forbedringer af vandføringsevnen efter vedtagelse af nye regulativer og ikke på at forhindre ændringer i forbindelse med udformningen af nye regulativer. Anbefalingerne vedrørende miljøvenlig grødeskæring gik jo nemlig på at der skulle efterlades grøde i det regulativmæssige profil og ikke kun uden for dette.

Realiteten har derfor været, at man i udstrakt grad har skåret grøde i et omfang, der gav vandløbene samme vandafledningsevne som forud for ikrafttræden af den nugældende vandløbslov, det vil som regel sige, at man har skåret i den bundbredde, der var gældende forud for de nuværende regulativer eller på anden vis sikret en tilsvarende vandafledningsevne.

Hvis der i vandløbsprofilet var plads til det [læs: hvis bundbredden var større end den regulativmæssige bundbredde], kunne man efterlade grøde. Eller hvis bundkoten lå lavere end den oprindelige regulativmæssige bundkote, kunne man efterlade grøde. Og ved at skære i strømrende, kunne man efterlade grøden i mønstre, der tilgodeså vandets overordnede naturlige strømningsmønster i vandløb. Med deraf følgende positive effekter på eksempelvis fiskefaunaen.

Det er således en ubestridelig fordel for vandløbenes miljøstilstand, hvis der i overbrede vandløb efterlades grøde, men fordelen er yderst tvivlsom, når vandløbene som resultat af strømrendeskæringen indsnævrer og den grødefrie strømrende bliver omkranset af massive bevoksninger af kantvegetation eller endnu værre, massive bevoksninger af kantvegetation med aflejringer af sand og slam. Hverken de meget massive bevoksninger af kantplanter eller vegetationsdækkede sedimentaflejringer har nemlig tilnærmelsesvis samme værdi og funktion som mere åbne og varierede grødebevoksninger med vandgennemstrømning.

Ad. 2)

Netop ”hvis der var plads til det, kunne man efterlade grøde” viser sig at være et kardinalpunkt i hele forudsætningen for at kunne praktisere miljøvenlig grødeskæring, sådan som loven er blevet tolket. Plads er og har der nemlig tilsyneladende kun været i de vandløb, der som følge af vedligeholdelsen havde opnået en fysisk overbredde i forhold til den regulativmæssige bredde eller en lavere bundkote end den regulativmæssige. Og selv i sådanne vandløb viser det sig, at man mange steder har været tøvende med at inddrage overbredden og overdybden til at praktisere miljøvenlig grødeskæring.

Overbredden er typisk opstået gennem en vedligeholdelse, der er gået ud over regulativernes bestemmelser - en vedligeholdelse der på den baggrund må karakteriseres som en ulovlig overvedligeholdelse. Fraset de juridiske aspekter har denne praksis gennem mange år været forbundet med store tab af vandløbskvalitet, men paradoksalt nok har den opnåede overbredde – ikke sjældent sammen med en betydelig overuddybning – siden Vandløbslovens ikrafttræden været en væsentlig del af forudsætningen for praktisering af miljøvenlig vedligeholdelse uden indskrænkninger af vandafledningsevnen og dermed for minimering af konflikterne med brugerne af vandløbene. Og graden af fortidens overbredde/overuddybning har dermed været bestemmende for størrelsen af det råderum, inden for hvilket der kunne praktiseres miljøvenlig grødeskæring.

Vandløbsloven giver ganske vist vandløbsmyndighederne mulighed for at vedtage en anden – smallere eller bredere – regulativmæssig bundbredde, end den der var gældende tidligere, men det kræver i almindelighed, at der gennemføres en reguleringssag. Og sådanne reguleringssager synes mere at have været undtagelsen end regelen. Uagtet at der reelt set i nogle vandløb var behov for sådanne for at muliggøre en grødeskæring med et højere målopfyldende potentiale. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at meget tyder på, at vandløbsmyndighederne reelt har haft langt flere frihedsgrader til, inden for Vandløbslovens rammer, at efterlade grøde i vandløbene, end de har gjort brug af. Disse frihedsgrader er ganske vist blevet understreget i tilfælde, hvor en ændret vedligeholdelsespraksis er blevet indklaget for domstolene. Men denne forskel på domstolenes syn på lovens krav om grødeskæringens miljøvenlighed og vandløbsmyndighedernes syn på samme synes endnu ikke at have ændret nævneværdigt på forvaltningspraksis.

Situationen er derfor i dag den, at der i de fleste nugældende vandløbsregulativer er fastsat bestemmelser om grødeskæring i eller nær samme bundbredde, som var gældende forud for ikrafttræden af den nuværende vandløbslov. Vandløbsmyndigheden råder over den regulativmæssige bundbredde, når der skal skæres grøde og foretages anden form for vedligeholdelse, og i praksis betyder det, at strømrendeskæringen almindeligvis foretages i eller tæt på regulativmæssig bundbredde, uagtet at en del regulativer indeholder bestemmelser om, at der kan skæres i mindre bundbredde.

Nogle vandløbsregulativer indeholder således bestemmelser om strømrendens mindste bredde såvel som største bredde. Sådanne bestemmelser giver mulighed for at skære mindre grøde i perioder med ringe vandføring og begrænsede afvandingsproblemer og mere grøde på mere kritiske tidspunkter. Praksis synes imidlertid at have været, at frygten for oversvømmelser i forbindelse med uforudseelige nedbørshændelser har motiveret vandløbsmyndighederne til næsten altid at skære i største bredde frem for mindste bredde på tidspunkter med uproblematiske afvandingsforhold.

En del vandløbsmyndigheder har gennem årene eksperimenteret med at reducere grødeskæringen, først og fremmest inden for rammerne af regulativerne, men i en del tilfælde også ud over rammerne, uden at det har haft afvandingsmæssige konsekvenser. Men kun sjældent er de positive erfaringer blevet skrevet ind i regulativerne, angiveligt for at undgå at skabe unødig opmærksomhed om forhold, der er lodsejerne kunne blive opfattet som indskrænkninger af adgangen til afvanding. Men derved har man også fraskrevet sig muligheden for at kunne bevare de miljømæssige gevinster, dersom der efterfølgende skulle opstå krav om overholdelse af regulativerne, eksempelvis i forbindelse med øgede mængder nedbør eller intensiveret arealanvendelse.

I mange vandløb skærer man almindeligvis grøde i største regulativmæssige bundbredde, angiveligt med den begrundelse, at så er man bedst garderet mod oversvømmelser i tilfælde af pludselige nedbørshændelser. Og dermed er man bedst garderet mod klager.


9.4.2 Kritiske ekstremer

Ser man ud over dette grundlæggende problem – at kravene til vandafledningsevnen i langt de fleste vandløb har været givet på forhånd - og det grundlæggende paradoks - at mulighederne for at praktisere miljøvenlig grødeskæring af den årsag i vid udstrækning blev gjort afhængig af tidligere tiders overvedligeholdelse – viser der sig også andre problemer i henseende til målopfyldelse, når strømrendeskæringen underkastes en nøjere analyse for miljøvenlighed. Problemer, der alle knytter sig til det faktum, at også miljøvenlig grødeskæring har til formål at forbedre vandløbenes naturgivne vandafledningsevne, og at strømrendeskæring i sagens natur er en måde til at optimere vandafledningen for en given indsats.

God vandføringsevne er i forhold til fleste afvandingsinteresser ensbetydende med lav vandstand og stor afstrømning af vand ved lav vandstand. Effektiv grødeskæring er derfor i almindelighed ensbetydende med en grødeskæring, der sænker vandstanden meget og lukker store mængder vand gennem vandløbene.

Fordi strømrendeskæringen fjerner grøden netop der, hvor hovedparten af vandet naturligt strømmer, er strømrendeskæringen optimeret i forhold vandafledningen. Miljøvenligheden ved skæring i eller nær regulativmæssig bundbredde kommer følgelig kun til udtryk i det omfang, der er fysisk plads til det, det vil sige, når der er en overbredde eller en overdybde at gøre godt med.

Effekterne af grødeskæring - pludselige og også ofte gentagne sænkninger af vandstanden - påfører vandløbene en lang række forandringer af kritisk betydning for det biologiske indhold og for miljøtilstanden (den økologiske tilstand). Det drejer sig først og fremmest om reduceret vanddybde, men derudover også forhold som øget vandhastighed, øget sedimenttransport, øget okkerbelastning og brinkudskridninger etc. etc.

Når det gælder vurderingen af grødeskæringens miljøvenlighed er det først og fremmest vigtigt at være opmærksom på, at man ved vurderingen af de afledte effekter på vandløbsmiljøet ikke kan nøjes med at anlægge gennemsnitsbetragtninger.

Der er i mange sammenhænge tradition for at anvende gennemsnitsværdier eller for at anlægge gennemsnitsbetragtninger, når effekten af forskellige påvirkninger eller hændelser skal vurderes, ikke blot i vandløb, men også i mange andre sammenhænge. Når det gælder levende organismer, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at anlægge gennemsnitsbetragtninger, hvis gennemsnittet eller gennemsnitssituationen dækker over værdier eller situationer, der er kritiske for organismerne. Faktisk er gennemsnitsværdier i mange sammenhænge direkte uegnede som grundlag for vurderingen af levevilkårene og levestedskvaliteten for levende organismer, ikke mindst når det omgivende miljø er præget af store udsving og variationer. Det er langt vigtigere at anskue og vurdere levestedskvaliteten på grundlag af de kritiske ekstremer.

Eksempel: Set over en længere periode er de gennemsnitlige iltforhold i et vandløb fuldt ud tilstrækkelige til, at der kan leve en naturlig smådyrs- og fiskefauna, men der optræder i perioden kortvarige fald i iltkoncentrationen til kritisk lave værdier som følge af udefrakommende belastning med organisk stof. Det er i den situation ikke det gennemsnitlige iltindhold, men det kortvarigt kritiske iltindhold, der er bestemmende for vandløbets indhold af smådyr og fisk. På samme måde, hvis der udledes giftige stoffer til et vandløb: en kort puls af forhøjede giftkoncentrationer kan have katastrofale følger, uagtet at koncentrationen som gennemsnit betragtet ligger langt under faregrænsen.


For mange af de afledte effekter af grødeskæring gælder, at gennemsnittet kan være uproblematisk, samtidig med at de ekstremer - lave eller høje værdier - der måtte indgå i gennemsnittet, kan være yderst problematiske – derfor betegnelsen kritiske ekstremer.

Hvis eksempelvis lav vandstand og mangel på skjul for fisk er af en sådan størrelse og varighed, at det stresser fiskene ihjel, får dem til at fortrække til andre dele af vandløbene eller påfører dem en stor dødelighed som følge af øget prædation, så er det den kritiske ekstremsituation og ikke den gennemsnitlige situation, der bliver bestemmende for, hvilken fiskefauna (artssammensætning og ikke mindst størrelsesfordeling), som vandløbet kan – og ender med – at huse. Eller sagt på en anden måde: fiskefaunaen – og for den sags skyld også den øvrige fauna – bliver ikke bedre end de kritiske ekstremværdier i det omgivende miljø tillader.

En væsentlig årsag til at kritiske ekstremer kun i meget begrænset omfang har indgået i vurderingerne af grødeskæringens miljøvenlighed, er formodentlig, at tilsynet med vandløbenes miljøtilstand fortrinsvis finder sted uden for grødeskæringsperioden (sommerperioden), dels at de kritiske ekstremer er kortvarige og som sådan kan være vanskelige at registrere, med mindre man er opmærksom på dem og har tilrettelagt tilsynet i overensstemmelse hermed.

I det følgende er de vigtigste kritiske ekstremer udpeget, analyseret og vurderet hver for sig.

9.4.2.1 Vandstand

Set i forhold til afvandingsinteresserne er grødens hævning af vandstanden et problem. Set i forhold til vandløbets fiskefauna må stigende vandstand som følge af grødens vækst imidlertid ses som en vigtig iboende mekanisme ved vandløbene til at imødegå kritisk lave vandstande i forbindelse med sommerens normalt faldende og i nogle vandløb tilmed meget små vandføringer.

Når vandføringen i løbet af det sene forår mindskes efter vinterperiodens almindeligvis store vandføringer, ville vandstanden i mange vandløb naturligt falde til meget lave niveauer, dersom der ikke i løbet af det sene forår og videre frem gennem sommeren skete en grødebetinget stigning af vandstanden.

I naturligt mæandrerende vandløb ville fiskene – særlig de store individer med behov for stor vanddybde - ved faldende vandstand have mulighed for at fortrække til de dybere høller, men i regulerede og kanaliserede vandløb eksisterer denne mulighed ikke eller kun i ringe grad. I de regulerede og kanaliserede vandløb ville selv et uforstyrret vandføringsmønster kunne afstedkomme kritisk lave vandstande, dersom grøden ikke kompenserede for den vandføringsbetingede reduktion med en samtidig øgning af vandstanden. Ud fra et økologisk synspunkt har grødens hævning af vandstanden således stor betydning for især de større individer af fisk, der ellers ville opleve periodiske tab af levesteder.

Når det gælder vandstanden i vandløb, er gennemsnitsbetragtninger langt fra altid tilstrækkelige til at sikre hverken afvandingsinteresserne eller det biologiske indhold og den økologiske tilstand i vandløbene.

I henseende til afvandingsinteresserne er maksimumsværdierne kritiske, idet det er dem, der giver oversvømmelse, uagtet at års- eller sommermiddelvandstanden ikke gør det. Og i henseende til miljøtilstanden er minimumsværdierne kritiske, idet de eksempelvis berøver store individer af fisk mulighederne for at overleve, uagtet at års- eller sommermiddelvandstanden ikke gør det. Og hvis der i høje middelvandstande skjuler sig periodisk udtørring, er betydningen af de kritiske ekstremer endnu mere indlysende.

Dette åbenlyse modsætningsforhold mellem afvandingsinteresserne og miljøinteresserne i henseende til vandstanden gør håndteringen af vandstanden til en helt central problemstilling, når grødeskæringen skal gøres så miljøvenlig som muligt, samtidig med at afvandingsinteresserne tilgodeses, som beskrevet i regulativerne.

Figur 9.2. På landbrugsarealer opererer man med den kritiske afvandingsdybde, der er den dybde under terræn, hvor man ønsker at holde grundvandstanden af hensyn til optimal arealudnyttelse. Det betyder, at vandstande over et vist niveau i vandløbene anses for kritiske for landbruget.

Figur 9.2. På landbrugsarealer opererer man med den kritiske afvandingsdybde, der er den dybde under terræn, hvor man ønsker at holde grundvandstanden af hensyn til optimal arealudnyttelse. Det betyder, at vandstande over et vist niveau i vandløbene anses for kritiske for landbruget.

I vandløbene vil der være en nedre grænse for vandstand, under hvilken vanddybden bliver kritisk for vandløbenes naturlige indhold af planter og dyr. Store fisk er de mest følsomme, men ved fortsat faldende vandstand påvirkes også mindre fisk tillige med planter og smådyr, bl.a. fordi der derved sker indskrænkninger i mængden eller udstrækningen af egnede levesteder.

Man kan på den baggrund identificere intervaller af vandstande, der er kritiske for afvandingsinteresserne henholdsvis for miljøinteresserne. Og hvis man anlægger et forpligtende forhold til begge disse interesser, vil man skulle gennemføre grødeskæringen på en sådan måde, at man sænker vandstanden til under det for landbruget kritiske niveau uden at komme under det for miljøet kritiske niveau.

Det kan lade sig gøre i nogle vandløb, fordi der mellem de to niveauer findes et interval af vandstande, der kan betragtes som uproblematiske i henseende til både landbrugsinteresserne som miljøinteresserne. Men i mange vandløb eksisterer dette mellemniveau ikke, hvorfor der ikke eksister en vandstandsmæssig bufferzone, der kan benyttes i forbindelse med grødeskæringen. Og i mange vandløb eksisterer der et direkte modsætningsforhold mellem de to interesser, fordi den for landbruget kritiske vandstand ligger lavere end den for miljøet nødvendige minimumsvandstand. Det er i sådanne vandløb at den forvaltningsmæssige fortrinsstilling af afvandingsinteresserne tydeligst kommer til udtryk, idet der så skæres af hensyn til den for landbruget kritiske vandstand uden hensyntagen til man derved sænker vandstanden til under den for miljøet kritiske vandstand. Derved løser man landbrugets afvandingsbehov, men ødelægger samtidig forudsætningerne for at opfylde miljømålene. Denne problemstilling er vidt udbredt, men særlig hyppigt forekommende i vandløb, der gennemstrømmer sætningsramte tørvejorder. Derudover kan intensivering af arealudnyttelsen føre til lignende forhold, idet en lav kritisk afvandingsdybde derved afløses af en stor kritisk afvandingsdybde.

Vandstanden er imidlertid kun én af mange faktorer, der kan påtvinges miljømæssigt kritiske niveauer eller ekstremværdier gennem grødeskæringen. Miljøvenlig grødeskæring må derfor defineres langt bredere end til blot at indebære skæring i strømrende, hvis kritisk lave vandstande skal undgås. Og undgår man dem ikke, kan det samlede resultat blive, at selv ikke de største bestræbelser på at gøre grødeskæringen miljøvenlig, får de ønskede virkninger, målt på eksempelvis fiskefaunaen.

Problemerne med kritisk lave vandstande er særlig udtalte i vandløb, hvor vandføringsmønsteret er påvirket af menneskelige forandringer, typisk i form af reducerede sommervandføringer.

Grødeskæring i en bestemt bundbredde kan i tilfælde af reduceret – eller blot naturligt lav - sommervandføring resultere i lavere vandstande end nødvendigt for at sikre afvandingsinteresserne. Statiske grødeskæringsforskrifter giver i den situation en unødvendigt god sikring af afvandingsinteresserne på miljøinteressernes bekostning.

9.4.2.2 Sedimenttransport

Når der skæres grøde, sker der ikke blot en sænkning af vandstanden, men også en øgning af vandhastigheden, fordi man fjerner noget af den grøde, der bremser vandets frie løb. Sammen med blotlægning af bunden i strømrenden eller blotlægning af aflejringer af sand og slam mv. i grøden kan grødeskæring på den måde føre til pludselig og omfattende sedimenttransport (eksempelvis sandvandring) på tidspunkter, hvor denne normalt ikke er særlig stor.

Sedimenttransportens størrelse kan forstærkes yderligere, i nogle vandløb endog meget markant, dersom øget strømhastighed er ledsaget af stor sænkning af vandstanden. Særligt vandløb, der gennemstrømmer sandede jorder, og som samtidig er skåret dybt ned under terræn, er udsatte. Det skyldes, at når vandstanden sænkes meget og pludseligt, er der stor risiko for, at der sker brinkudskridninger, ofte fordi den vandmættede sandjord nærmest flyder ud i vandløbet sammen med det udsivende vand.

Sådanne brinkudskridninger kan i løbet af kort tid tilføre vandløbene så store mængder sand og jord, at der sker en meget omfattende sedimenttransport, og dermed også en omfattende aflejring af sediment på vandløbets bund. Både sedimenttransport og –aflejringer kan have meget alvorlige konsekvenser for mange dele af vandløbsmiljøet: sten og grus kan eksempelvis blive infiltreret med eller helt dækket af sediment, hvorved levevilkårene for smådyr kan blive forringet. Og sker grødeskæringen tidligt på året, kan der tilmed ske omfattende skader på fiskeæg og -yngel.

Sedimenttransport er i mange danske vandløb et af de meget store miljøproblemer, og der er derfor god grund til at fokusere på mulighederne for at minimere grødeskæringens forstærkende virkninger på sedimenttransporten og dennes variationsmønster.

Når det gælder sedimenttransport, eksisterer der i mange vandløb et alvorligt dilemma mellem ønskerne om på den ene side at fremme vandløbenes formudvikling og på den anden side at begrænse sedimentbelastningen.

Mange vandløb er i dag skåret dybt ned under terræn, hvilket betyder, at enhver formudvikling i retning mod et mere bugtet forløb indebærer erosion af indtil flere meter høje brinker. Denne erosion er ledsaget af en stor sedimentbelastning af vandløbene, og jo mindre vandløbene er, desto større er den relative sedimentbelastning og betydningen heraf.

Når vandløbene begynder at bugte sig, er brinkerosionen ganske vist ledsaget af aflejringer af sediment i form af brinkfødder eller landtunger, men der synes nærmest at gælde den naturlov for dybt nedskårne vandløb, at højden af disse brinkfødder eller landtunger stort set aldrig er den samme som højden af de brinker, der eroderes. Det betyder, at den i forhold til den hydro-morfologiske tilstand ønskelige brinkerosion afstedkommer et stort overskud af sediment, der skal transporteres gennem vandløbene med deraf følgende risiko for miljømæssige problemer i forbindelse med selve sedimenttransporten og i forbindelse med aflejringerne af sediment.


Når det gælder sedimenttransport, der er afledt af grødeskæring, skal det nævnes, at de deraf følgende kritiske forhold ikke nødvendigvis er størst på den strækning, hvor der skæres grøde. Problemet kan være langt større på nedstrøms beliggende strækninger, hvis grødeskæringen her ikke finder sted på samme tidspunkt, idet der så kan ske meget omfattende aflejringer i de her tættere grødebevoksninger. Hvilket kan have store konsekvenser for både grøden selv og de smådyr og fisk, der lever på strækningen.

9.4.2.3 Okker

På samme måde som grødeskæring kan forårsage pludselig og omfattende sedimenttransport, kan grødeskæring i okkerbelastede vandløb også forårsage pludselig og meget omfattende transport af udfældet okker, der i denne sammenhæng er at sammenligne med finkornet sediment. Det kan betyde øget belastning med udfældet okker på tidspunkter, hvor belastningen og ikke mindst transporten normalt er af mindre omfang.

Den samlede belastning med udfældet okker kan også øges som følge af bidrag fra kilder uden for vandløbet. Det skyldes, at der i forbindelse med sænkning af vandstanden er stor risiko for, at udfældet og aflejret okker i drænrør og drængrøfter bliver ”suget” ud i vandløbene og der giver anledning til meget omfattende belastninger med udfældet okker.

I forbindelse med grødeskæringsbetinget sænkning af vandstanden kan der i vandløb, der gennemstrømmer okkerpotentielle arealer, ske øget belastning med opløst jern. Det sker særligt, når grundvandstanden i de omgivende jorder sænkes så meget, at oxiderbare jernforbindelser (især pyrit) i jorden udsættes for luftens adgang. Opløst jern betragtes i koncentrationer >0,2 mg/l som skadeligt for vandløbenes dyreliv, og belastninger med opløst jern som følge af grødeskæring bør derfor så vidt muligt undgås.

9.4.2.4 Iltforhold

Når der skæres grøde, kan der som afledt effekt af blotlægning og transport af aflejret sediment (sand og slam mv.) og ikke mindst som effekt af suspension af letomsætteligt slam ske et fald i vandets iltindhold, således at der i en periode efter grødeskæring kan være kritisk lavt iltindhold i vandet. Problemet kan også være begrænset til den periode, det tager for proppen af mudret vand at passere gennem vandløbet.

Kritisk iltsvind alene som følge af grødeskæring er imidlertid undtagelsen snarere end reglen, og kritisk iltsvind som følge af eller i forbindelse med grødeskæring er så vidt det vides især knyttet til vandløb, der er belastet med organisk stof eller som, på grund af stor næringsstofbelastning, rummer store mængder epifyttiske alger, der ved forrådnelse kan bruge store mængder ilt. I vandløb, der ikke er belastet med organisk stof eller på anden måde rummer unormalt store mængder letomsætteligt organisk stof, vil grødeskæring nok kunne være ledsaget af kortvarige fald i iltkoncentrationen, men der vil næppe kunne opstå kritisk iltsvind.

Kritiske iltforhold kan også opstå ved at der i forbindelse med grødeskæring og sænkning af vandstanden og øgning af vandtransporten bliver trukket store mængder iltfattigt vand ud fra drænledninger og drængrøfter og - i sjældnere tilfælde fra oversvømmede arealer.

Hvis der, uanset årsagen, som følge af grødeskæring opstår iltsvind i vandløbene, kan der - afhængig af iltsvindets omfang og varighed – opstå større eller mindre skader på vandløbenes dyreliv. Men selv kortvarige hændelser med kritisk lave iltkoncentrationer kan have fatal effekt, idet vandløbenes dyr, om end i forskellig grad, alle er følsomme overfor iltsvind. Og når der er tale om kritisk iltsvind, det vil sige sænkninger af iltkoncentrationen til niveauer, hvorved dyrene ikke kan overleve, går de enten til eller forsvinder ud af det iltsvindsramte område.

Det er blevet hævdet, at efterladelse af grødebræmmer omkring strømrenden kan føre til kritisk lave iltkoncentrationer. Det er korrekt, at der inde i grødebevoksningerne kan opstå reducerede iltkoncentrationer som følge af den reducerede vandgennemstrømning og den bakterielle nedbrydning af døde plantedele og slam mv. Men det er værd at være opmærksom på, at kritisk lave iltkoncentrationer inde i grøden normalt kun opstår, dersom vandløbene er belastet med unaturligt høje koncentrationer af letomsætteligt organisk stof.


9.4.2.5 Vinterklargøring

Grøden undergår almindeligvis en sæsonbetinget variation med hensyn til både arternes forekomst, arternes indbyrdes dominansforhold, struktur og mønstre samt den samlede mængde grøde. Det normale er, at vandløbene er fattigere på grøde om vinteren end om sommeren, dels fordi nogle arter visner bort om vinteren, og dels fordi selv vintergrønne arter har mindre biomasse om vinteren end om sommeren. Til gengæld er vandføringen normalt større om vinteren end om sommeren.

I mange vandløb er det praksis at klargøre vandløbene til at aflede vinterens øgede vandmængder ved at gennemføre årets sidste grødeskæring sent i grødens vækstperiode, det vil sige umiddelbart inden det naturlige, sæsonbetingede fald i grødemængden tager fart. Det kan, når vandføringen endnu på grødeskæringstidspunktet er lav, resultere i kritisk lave vandstande, jf. kapitel 10.3.2.1, men derudover kan det resultere i en række andre kritiske forhold for såvel smådyr som fisk.

En del smådyrsarter er så nært knyttet til grøden, at deres individtætheder i udstrakt grad er bestemt af mængden af grøde i vinterhalvåret. På tilsvarende vis er tætheden af mange fiskearter i vinterhalvåret bestemt af, hvor mange skjul og mikrohabitater, der findes i form af grøde og grødeskabte nicher. Og endelig er der nogle fisk, der i vinterhalvåret gyder deres æg på den vintergrønne grøde, hvorfor mængden heraf kan være helt afgørende for ynglesuccessen. Det gælder eksempelvis den meget sjældne snæbel. For de ligeledes sjældne arter hav- og flodlampret kan ikke blot den sene grødeskæring, men også grødeskæring i det hele taget være kritisk, idet den fjerner eller forringer levestederne for larverne, der i udstrakt grad lever nedgravet i og ernærer sig af det sediment, der findes aflejret i grøden.

Vinterklargøring er et fænomen, der synes at have rod i hensynet til afvandingsinteresserne, og som udspringer af opfattelsen af vandløbene som rene vandafledningsveje. Ligesom andre ekstremer kan være bestemmende for vandløbenes biologiske indhold og økologiske tilstand, kan også de afledte effekter af vinterklargøring være det. Og det kan ikke opfattes som miljøvenligt at udsætte vandløbene for en grødeskæring, der efterlader dem kritisk fattige på fiskeskjul og levesteder for smådyr umiddelbart forud for den periode, hvori vandløbene naturligt er fattigere på grøde, og hvori der kan være et stort behov for selv den ringe mængde grøde, der naturligt måtte være til stede, også uden grødeskæring.

Der er således gode grunde til at foretage en grundig revurdering af nødvendigheden af at foretage sene grødeskæringer (vinterklargøring), og det skal i den forbindelse fremhæves, at væsentlige dele af vinterens vandføringer i mange vandløb under alle omstændigheder vil skulle afledes i den del af vandløbsprofilerne, der ligger over sommervandspejlet. Det kan altså være forbundet med små gevinster for vandføringsevnen, men meget store omkostninger på miljøsiden, at foretage vinterklargøring.

Det skal også nævnes, at når man gennemfører omfattende grødeskæring forud for den årstidsbestemte stigning i vandføringen, berøver man vandløbene de strukturer – grødepuder mv. – der netop i forbindelse med store vandføringer kan være med til at fremme udviklingen af naturlige former og mønstre. Og som kan afdæmpe uønsket erosion af både bund og brinker, idet grødens opbremsende virkning på vandet tvinger dette til at strømme gennem den del af profilet, der ligger over sommervandspejlet.

9.4.2.6 Grundvandstand i de ånære jorder

Som en naturlig følge af at grødeskæring har som primære formål at sænke grundvandstanden i de ånære arealer gennem sænkning af vandstanden og forbedring af vandføringsevnen i vandløbene, kan grødeskæringen også skabe problemer for naturindholdet i de ånære arealer. Hvor disse arealer er udnyttet til intensiv landbrugsdrift, er de naturmæssige konsekvenser af vandstandssænkningen begrænsede, men hvor de ånære arealer rummer vådbundsnatur som enge og moser, kan vandstandssænkningen have store naturmæssige konsekvenser.

Flertallet af de ånære arealer blev ganske vist allerede på et tidligt tidspunkt ramt af kritiske vandstandssænkninger i forbindelse med reguleringen/kanaliseringen og ikke mindst uddybningen af vandløbene, og mange steder er vandløbene på den måde blevet helt eller delvis adskilt fra deres nære omgivelser, som derved har mistet væsentlige dele af deres naturindhold. Dette forhold forstærkes yderligere gennem grødeskæringen, der som vedligeholdelsesindgreb har til formål at vedligeholde den forbedrede afvandingstilstand, der blev opnået gennem regulering og kanalisering, det vil sige at holde vandstanden så langt nede, at jorden er dyrkbar eller på anden vis kan udnyttes til landbrugsmæssige formål.

Med implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk miljølovgivning er der blevet sat fokus på sammenhængen mellem vandløbene og deres omgivelser, både i henseende til grundvandsforholdene og i henseende til den vådbundsnatur, der naturligt er knyttet til de ånære arealer.

Det har hidtil været udbredt praksis at betragte vandløb som en afgrænset naturtype, men med implementeringen af Vandrammedirektivet er der taget skridt til at betragte vandløbene som det de reelt er – åbne vandområder med tæt hydrologisk sammenhæng med de omgivende arealer og med en kraftig indflydelse på naturindholdet på de ånære arealer. Set i det lys virker grødeskæringen ind på naturkvaliteten på de ånære arealer, og en effektiv grødeskæring betyder stor påvirkning. En effektiv grødeskæring [læs: en grødeskæring, der sænker vandstanden meget] kan på den måde være til hinder for opfyldelsen af de mål, der er sat for naturkvaliteten og –indholdet på de ånære arealer i medfør af bl.a. Habitatdirektivet. Problemet er særlig udtalt i ådale med en mosaik af udyrkede og dyrkede arealer, og hvor en intensiveret udnyttelse af de dyrkede arealer kræver en mere effektiv afvanding.

9.4.2.7 Sætninger

Et afledt problem af grødeskæringens formål og virkning - at sænke grundvandstanden i de ånære arealer – er, at der sker terrænsætninger, først og fremmest hvor de ånære jorder består af eller er rige på humus, det vil især sige tørvejorder.

Der findes talrige eksempler på, at først regulering og kanalisering og siden gentagen grødeskæring har forårsaget endog meget omfattende sætninger i de ånære jorder. Disse sætninger har stor betydning for grødeskæringen på den måde, at de løbende skærper kravene til grødeskæringens effektivitet [læs: vandstandssænkende virkning], dersom afvandingen af jorderne (drændybden) skal holdes uændret. Man kan næsten som tommelfingerregel sige, at for hver centimeter terræn, der mistes som følge af sætninger, pålægges grødeskæringen et ønske [læs: i virkelighedens verden - et krav] om yderligere en centimeters sænkning af vandstanden i vandløbene, dersom denne skal holdes konstant i forhold til det omgivende terræn, det vil sige, dersom drændybden skal sikres.

Den gradvise forringelse af grødeskæringens virkning som følge af sætninger har i talrige vandløb ført til en gradvis intensivering af grødeskæringen i form af både hyppigere og mere omfattende grødeskæringer. Denne – som regel ulovlige – intensivering af grødeskæringen har i mange vandløb ført til en voldsom forringelse af vandløbskvaliteten, samtidig med at den har resulteret i fortsatte sætninger i de omgivende jorder med det resultat, at det til sidst ikke længere er muligt at sikre afvandingen, selv ikke ved tilsidesættelse af alle miljøkrav og -hensyn.

Denne udvikling kan i sidste ende føre til, at den landbrugsmæssige udnyttelse af de ånære arealer må opgives, hvorved grødeskæringen kan ekstensiveres eller helt indstilles. Men modsat vandløb, der gennemstrømmer ikke-sætningstruede arealer, kan ophør af grødeskæring i vandløb, der gennemstrømmer sætningsramte arealer, i nogle tilfælde være forbundet med problemer med at opnå den målsatte vandløbskvalitet. Der findes således enkelte eksempler på, at ophør af grødeskæring i sætningsramte vandløb fører til sommeroversvømmelser og deraf følgende iltsvind i vandløbene, hvorved der kan opstå forringede levevilkår for fisk og smådyr. Hvorvidt de få kendte eksempler dækker over særtilfælde eller er udtryk for et generelt problem, kan man ikke afgøre på det foreliggende vidensgrundlag.

Grødeskæring i vandløb, der gennemstrømmer sætningstruede jorder, er derfor behæftet med meget stor risiko for ødelæggelse af hele grundlaget for at kunne opfylde miljømålene, samtidig med at forudsætningerne for at udnytte de ånære arealer til landbrugsmæssige formål gradvis forringes. Grødeskæring i vandløb, der gennemstrømmer sætningstruede jorder, indebærer på den måde en stor risiko for skabelse af den vel nok mest ultimative ekstrem-situation: langvarig ødelæggelse af vandløbene og deres omgivelser og ringe muligheder for at vende udviklingen.

På baggrund af de mange negative erfaringer med sætninger bør dette dyrkningsbetingede fænomen af alle grunde tænkes nøje ind i den fremtidige forvaltning af vandløbene og deres omgivelser, idet konsekvenserne ellers kan være tab af såvel de landbrugsmæssige som de naturmæssige værdier, og tab af muligheden for at ændre på disse forhold inden for de planperioder, der er gældende i Miljømålsloven.

9.4.2.8 Grødeskæring stresser fiskene og koster tab af smådyr

De fleste af de kritiske ekstremer, der er forbundet med grødeskæring, skyldes grødeskæringens effekter på det fysiske vandløbsmiljø (vanddybde, strømhastighed, sedimenttransport, skjul og strømlæ etc.), men grødeskæringen indebærer også en mere direkte påvirkning i form af den forstyrrelse, der finder sted, mens grødeskæringen står på.

Der findes ikke mange undersøgelser af, hvordan sådanne forstyrrelser påvirker dyrelivet, men der er grund til at antage, at især fisk kan være følsomme overfor den direkte forstyrrelse, ikke mindst hvis vandløbet efter grødeskæring henligger i en tilstand, der stresser fiskene (lav vandstand og mangel på skjul og strømlæ etc.).

For smådyrsfaunaen har også den miljøvenlige grødeskæring en negativ effekt derved, at mange arter og individer ved afskæringen af grøden enten sættes i drift ned ad vandløbet sammen med den drivende grøde for på opsamlingspladser at blive samlet op fra vandløbet sammen med grøden eller for straks at blive kastet op på vandløbets brinker sammen med den afskårne grøde.

Der findes ikke mange undersøgelser af, hvad dette tab af individer betyder for smådyrsfaunaen, men man skal ikke have arbejdet meget med grøde i vandløb for at vide, at der i grøden kan være endog meget store tætheder af smådyr. Og at det grødeskæringsbetingede tab derfor kan være stort. Hvorvidt dette tab er kritisk, kan man ikke vide, men med de generelt forringede levevilkår for smådyrsfaunaen i mange vandløb må ethvert yderligere tab anses for negativt.

9.4.2.9 Monotonisering af grøden

Som beskrevet andet sted i rapporten er det velkendt, at gentagen og ikke mindst hyppig grødeskæring kan afstedkomme store forandringer af grødens artssammensætning – et fænomen der er bedst kendt i form af de næsten rene (monospecifikke) bevoksninger af enkelt pindsvineknop, der præger mange vandløb.

Rene bevoksninger af enkelt pindsvineknop er i natur- og miljømæssig henseende at betragte som et kritisk ekstremum, idet en varieret grøde er afløst af en ensartet grøde og et varieret fysisk miljø af et ensartet miljø.

Sådanne ensartede bevoksninger af enkelt pindsvineknop opstår først og fremmest, når grødeskæringen er hårdhændet og intens, men der er ingen garanti for, at ikke også strømrendeskæring kan skabe ensartede bevoksninger af enkelt pindsvineknop.

Risikoen for at der sker monotonisering af grøden er størst i - men ikke begrænset til - vandløb med rolige strømforhold og blød bund. Bortset fra de natur- og miljømæssige problemer, der er knyttet til rene bevoksninger af enkelt pindsvineknop, er der også god grund til at undgå monotonisering af den grund, at det har vist sig meget vanskeligt at ændre tilstanden i retning mod den mere artsrige og varierede grøde, der forsvandt som følge af grødeskæringen. Dertil kommer, at der også i henseende til vandafledningsevnen er tungtvejende grunde til at undgå monotonisering af grøden, idet bevoksninger af enkelt pindsvineknop har et meget stort genvækstpotentiale.

9.4.2.10 Indsnævring og tab af levesteder i grøden

Når der år efter år skæres grøde i en strømrende med fast beliggenhed og bredde, sker der almindeligvis en indsnævring af vandløbet til den bredde, hvori der skæres grøde. Og hvis der er stor sedimenttransport i vandløbet, udvikles der som regel store aflejringer af sand og slam mv. i den efterladte grøde. I den situation indebærer overholdelse af regulativernes bestemmelser almindeligvis, at al grøden på bunden må fjernes. Omkring strømrenden vil der typisk dannes vegetationsdækkede sedimentaflejringer i form af brinkfødder eller landtunger, eller der vil komme til at stå ”gallerier” af oprette skud og blade, eksempelvis grenet pindsvineknop.

Den resulterende tilstand er præget af mangel på grøde ude på bunden, og langs kanterne er der kun ringe mængder af grøde, der har værdi som skjul eller levesteder for smådyr og fisk. Denne form for grødeskæring har åbenlys ringe miljøvenlighed i forhold til undervandsvegetationen, men derudover er den også problematisk i forhold til smådyr og fisk.

Små arter og individer af fisk kan ganske vist stadig finde skjul og strømlæ i de yderste lag af den efterladte grøde, men som regel ikke i et omfang der modsvarer det tab, der er affødt af rydningen af bunden og trimningen af kantvegetationen. Og større arter og individer af fisk vil kunne opleve en meget udtalt mangel på skjul og strømlæ. Denne form for grødeskæring er derfor i mange henseender lige så problematisk i forhold til vandløbskvaliteten, som tidligere tiders fuldstændige fjernelse af grøden var det. Det kan synes som et paradoks, at der er efterladt megen grøde i vandløbene og på samme tid er mangel på grøde, ikke mindst for personer uden detailviden om vandløbsbiologi. Men det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at den grøde, der i overbrede vandløb efterlades uden for den regulativmæssige bund (strømrenden) kun sjældent og kortvarigt har samme værdi og funktion som den grøde, der ifølge anbefalingerne til miljøvenlig grødeskæring bør efterlades ude på den regulativmæssige bund.

9.4.2.11 Afbrydelse af kontakten mellem det strømmende vand og vandløbsbunden

I det naturlige, ikke grødeskårne vandløb er der løbende vekselvirkninger mellem det strømmende vand og grøden på den ene side og mellem det strømmende vand og sedimentet på den anden side.

Som nævnt tidligere kan hyppig og intens grødeskæring føre til øget tæthed af grøden. Når grøden på den måde dækker en stadig større del af bunden, sker der en afbrydelse af kontakten mellem det strømmende vand og bundens sedimenter, hvorved en af de meget vigtige processer i vandløb hæmmes eller bringes til ophør: det strømmende vands stadige omlejring af bundens sedimenter.

Miljømæssigt betyder dette brud på kontakten mellem vand og bund, at vandløbets formmæssige udvikling bliver ændret på afgørende vis. Man kan i vandløb med meget tæt grøde ligefrem tale om, at bunden er blevet armeret med grøde. Det har den konsekvens, at erosionen reduceres eller bringes helt til ophør, mens sedimentationen omvendt fremmes i unaturlig grad. Det kan i nogle vandløb betyde, at grovere sedimenter som grus og sten begraves under lag af sand og slam.

Også i henseende til vandafledningsevnen er det uhensigtsmæssigt at skære grøden på en sådan måde, at kontakten mellem det strømmende vand og bunden afbrydes. Tæt, bunddækkende grøde betyder foruden generel hurtig genvækst i strømrenden også øget risiko for, at effekten af på hinanden følgende grødeskæringer mindskes som følge af at genvæksten finder sted på en stadig større del af bunden og endelig, at der opstår unaturligt store aflejringer af sediment til skade for vandafledningsevnen.

9.4.2.12 Forvaltningspraksis

Når man underkaster den miljøvenlige grødeskæring en analyse med henblik på at afdække den reelle miljøvenlighed, så viser denne sig i mange sammenhænge at være særdeles stærkt påvirket af – og dermed meget afhængig af - forvaltningspraksis. Og som tidligere nævnt vil man meget let kunne komme til at afsige en meget hård dom over den miljøvenlige grødeskæring, hvis man ikke ser den på den reelle forvaltningsmæssige baggrund.

Inddrager man den forvaltningsmæssige virkelighed i analysen, fjerner det ikke alle manglerne og svaghederne ved den miljøvenlige grødeskæring, men det sætter fokus på den forudsætning for miljøvenlig vedligeholdelse, der også skal være opfyldt for at opnå reel miljøvenlighed, nemlig viljen, modet og ressourcerne hos vandløbsmyndighederne til at efterleve Vandløbslovens formålsparagraf og til at følge de anbefalinger, der blev formuleret til udmøntning af lovens krav om vandløbsvedligeholdelsens miljøvenlighed.

I dag synes det største problem ved den miljøvenlige grødeskæring at være manglende vilje og mod til at udnytte potentialet fuldt ud og til at reducere hensynet til afvandingsinteresserne, hvis målopfyldelsen kræver det. Vi har samlet set teknisk og miljømæssig viden nok til at komme et stort skridt videre i retning mod målopfyldelse, men hvorvidt skridtet bliver taget, afhænger af helt måden, hvorpå vandløbsmyndighederne vælger at forvalte vandløbene. Set i det lys udgør forvaltningspraksis det måske mest betydningsfylde af samtlige kritiske ekstremer.

9.5 Speciel strømrendeskæring

Mens den generelle strømrendeskæring er enkel at håndtere og kan anvendes til at fremme vandløbenes overordnede formudvikling, er den specielle strømrendeskæring en måde til at tilgodese grøden som naturelement tillige med de naturlige mønstre og processer, der formes og forløber i vekselvirkningerne mellem grøden, det strømmende vand og sedimentet.

Den specielle strømrendeskæring er således en måde til at minimere forekomsten af visse af de kritiske ekstremer i forbindelse med grødeskæring. Og ved at kombinere den generelle strømrendeskæring med den specielle, kan man opnå ændringer af de store linier – øget bugtning og øget bundtopografisk variation – samtidig med at der sikres grundlag for udvikling og bevarelse af et mere naturligt vandløbsmiljø, herunder en mere naturlig grøde, hvis artssammensætning og struktur er i højere grad af overensstemmelse med kravene.

Mens den generelle strømrendeskæring kan betragtes som grovværktøjet, der kan anvendes til at ændre vandløbenes fysiske form og forløb, kan den specielle strømrendeskæring betragtes som finværktøjet, der kan anvendes til at skabe og bevare detaljerne i vandløbenes biologiske indhold og derigennem skabe grundlaget for en bedre økologisk tilstand.


9.5.1 Speciel strømrendeskæring og strømrendens bredde

Sådan som afvandingsinteresserne i dag er tilgodeset i mange vandløbsregulativer, måske i flertallet, er man ved praktisering af speciel strømrendeskæring nødt til at skære på en sådan måde, at den samlede bredde af flere strømrender svarer til den regulativmæssige bundbredde. Eller sådan at vandafledningsevnen gennem flere strømrender svarer til den vandafledningsevne, der kan opnås ved at skære i én strømrende med regulativmæssige dimensioner.

Ved at udvide eksisterende strømrender på en sådan måde, at de regulativmæssige krav er opfyldt, vil den specielle strømrendeskæring kunne løse nogle af de miljømæssige problemer, der er knyttet til at skære i én strømrende. Men også kun nogle af problemerne.

Hvis skæring i flere strømrender er lige så effektiv i henseende til sænkning af vandstanden og forbedring af vandafledningsevnen som skæring i én strømrende, vil også den specielle strømrendeskæring afstedkomme en række kritiske ekstremer, ikke mindst periodisk lav vandstand. Problemerne vil muligvis ikke være så store som ved skæring i én strømrende, men elimineret er de ikke.

Hvis man ønsker at udnytte den specielle strømrendeskærings miljøforbedrende potentiale fuldt ud, vil det være nødvendigt at reducere den samlede grødeskårne bundbredde i et sådant omfang, at der til stadighed opretholdes en større vanddybde, dog samtidig med at den samlede vandafledningsevne bevares intakt. Eller sagt på en anden måde, så består udfordringen i at skære grøden på en sådan måde, at der stadig kan afledes samme mængder vand, men ved en højere, og dermed mere miljøvenlig vandstand.

Der er her grund til at pointere, at ved at fastlægge bestemmelser om at grødeskæring kan/skal foregå i fuld regulativmæssig bundbredde, har man reelt besluttet, at hvis strømrenden skal opdeles i flere strømrender, så skal vandløbets faktiske bredde øges med bredden af de bundfalder, hvorpå der efterlades grøde. Men denne fremgangsmåde er i strid med anbefalingerne, der netop går på at efterlade grøde på en bestemt procentdel af den regulativmæssige bund, hvis ydre afgrænsning er de faste brinker, herunder også brinkfødder. Speciel strømrendeskæring i overensstemmelse med anbefalingerne betyder altså, at der efterlades spredt grøde inden for det regulativmæssige profil, og ikke kun uden for dette.

Sidstnævnte kan umiddelbart lyde problematisk i henseende til arealanvendelsen på de ånære arealer, men det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der i de fleste vandløb sker genvækst af grøden efter grødeskæring, hvorfor den middelvandstand, der for en given vandføring hersker efter én grødeskæring eller mellem to eller flere grødeskæringer, ikke nødvendigvis bliver øget ved at opretholde en højere minimumsvandstand i forbindelse med grødeskæring, særlig ikke hvis grødeskæringen gennemføres på en måde, der begrænser genvæksten.

9.6 Grødeskæringens virkning på vandafledningsevnen

Eftersom al grødeskæring, herunder også miljøvenlig grødeskæring (generel strømrendeskæring og speciel strømrendeskæring), gennemføres med det ene formål at sænke vandstanden og forbedre vandløbenes evne til at lede vand bort, er der gode grunde til i forbindelse med vurderingen af miljøvenligheden også at underkaste grødeskæringens virkning på vandafledningsevnen en nøjere analyse og vurdering.

På samme måde, som der knytter sig en række generelle antagelser om miljøvenligheden til strømrendeskæringen, knytter der sig også en række generelle antagelser til strømrendeskæringens virkninger på vandafledningsevnen.

9.6.1 Strømrendens effektivitet i øjebliksbilledet

Der er i dag ca. 25 års erfaring med strømrendeskæring, og der er næppe nogen grund til at betvivle, at den generelle strømrendeskæring ud fra en hydraulisk betragtning indebærer en ressourcemæssig optimering af grødeskæringens virkning på vandafledningsevnen i vandløbene. Det vil sige, at man ved at skære den rigtige del af grøden bort og ved at begrænse grødeskæringen hertil, opnår maksimal virkning for den mindst mulige indsats.

Man har siden indførelsen af strømrendeskæringen ofte hørt fremsat den tommefingerregel, at hvis man bortskærer ca. ¼ af grøden, vel at mærke i strømrenden [læs: i den bane, som det strømmende vand naturligt vil følge], så opnår man ca. halvdelen af den maksimale vandstandssænkning, der kan opnås ved at bortskære al grøden. Og ved at bortskære ca. ½ af grøden, opnår man ca. 80% af den maksimale vandstandssænkning henholdsvis den maksimale forbedring af vandføringsevnen.

Denne tommelfingerregel lider af den svaghed, at den ikke forholder sig til, i hvilken grad vandløbet er overbredt. I meget brede vandløb kan bortskæring af ¼ af grøden således svare til bortskæring i større bundbredde end hvad der naturligt svarer til vandføringen. Eller sagt på en anden måde, så kan man i brede vandløb let komme til at bortskære for store mængder grøde i forhold til hvad der er nødvendigt af hensyn til afvandingsinteresserne.

For at give grødeskæringen et mere velbegrundet omfang bør der, ikke mindst hvis man samtidig vil forsøge at imødegå kritisk lave vandstande, foretages en grundig hydraulisk analyse og vurdering af en række typiske situationer med henblik på at reformulere tommelfingerreglerne.

Ved at operere med fast strømrendebredde kan man meget let komme i den situation, særlig i vandløb med store forskelle mellem sommer- og vintervandføringen, at der i perioder med de laveste vandføringer skæres i for stor bredde i forhold til afvandingsbehovet. Med deraf følgende miljømæssige problemer.


9.6.2 Grødens genvækst

Som allerede nævnt er grødens genvækst årsag til, at en grødeskæring har begrænset varighed på vandstanden og vandafledningsevnen, og det er årsag til, at der i mange vandløb gennemføres to eller tre grødeskæringer i sommerperioden. Og hvis genvæksten er hurtig og omfattende, bliver der i nogle vandløb skåret grøde endnu flere gange for at holde vandstanden nede og vandafledningsevnen oppe på det ønskede niveau.

Genvækstens betydning for vandstandens variation og udvikling i forbindelse med og mellem grødeskæringer er illustreret i figur 9.3.

Grødens genvækst er således samme type af problem i forhold til vandstanden som græssets løbende vækst er det i en græsplæne i relation til ønsket om at have en nyslået plæne eller som skæggets vækst er det i relation til ønsket om at være nybarberet. Men der hører ligheden også op, for mens græsplæner er kulturarealer og skægvækst er et spørgsmål personligt velvære og udseende, så er grødeskæring et indgreb i vandløbenes naturtilstand og dermed i deres økologiske tilstand og funktion.

Af årsager, der allerede er beskrevet, er det derfor ikke uden betydning for vandløbsmiljøet, om man skærer få gange eller mange gange i løbet af grødens vækstsæson, endsige om man skærer i det hele taget. Dette faktum rejser følgende spørgsmål: er det muligt at øge varigheden af grødeskæringens virkning på vandstanden og vandafledningsevnen uden at det går ud over vandløbsmiljøet og helst på en sådan måde, at grøden selv såvel som det øvrige vandløbsmiljø tilgodeses på en måde, der er i bedre overensstemmelse med de gældende og kommende krav til vandløbskvaliteten.

Besvarelsen af spørgsmålet centrerer sig i sagens natur om den faktor, der gradvis udligner effekten af grødeskæringen, nemlig grødens genvækst. Hvis man skal have forlænget varigheden af grødeskæringens effekt, skal genvæksten begrænses i tid og rum.

Før i tiden var det udbredt praksis at begrænse genvæksten ved med gravemaskine at fjerne al grøden tillige med dennes rødder og jordstængler fra vandløbets bund. Det er i dag hævet over enhver tvivl, at en sådan fremgangsmåde er helt uforenelig med de miljøkrav, der i dag såvel som fremover er/vil være gældende for vandløbene. Ikke desto mindre vurderes fortidens stærkt ødelæggende fremgangsmåde – ved passende modifikation – at kunne anvendes til at løse eller mindske problemet med genvæksten i strømrenden eller strømrenderne.

Sådan som afvandingsinteresserne i dag er tilgodeset og sikret i Vandløbsloven, er det reelt vedtaget, at en del af vandløbets bund er tilegnet afledningen af vand, ganske vist under hensyntagen til miljøinteresserne og –værdierne.

Hvis man ser nærmere på genvæksten i relation til disse to sideordnede (men ikke altid ligeværdige) interesser, når man frem til følgende:

Der kan således være en tosidet interesse i at begrænse genvæksten, og det vel at mærke en tosidet interesse, der er i overensstemmelse med Vandløbslovens formålsparagraf.

Figur 9.3. Skematisk fremstilling af vandstandens udvikling (for en given vandføring) i forbindelse med og mellem grødeskæringer.

Figur 9.3. Skematisk fremstilling af vandstandens udvikling (for en given vandføring) i forbindelse med og mellem grødeskæringer. Tidligt i vækstperioden vokser grøden til og hæver vandstanden i vandløbet. Den første grødeskæring sænker vandstanden til et niveau lidt højere end udgangspunktet, hvilket skyldes, at der ved grødeskæringen efterlades et tyndt lag grøde i bunden af strømrenden samt grøde omkring denne. Denne efterladte grøde vokser hurtigt til under indflydelse af stigende lysindfald og stigende temperaturer og genfylder gradvis strømrenden med grøde, hvorved vandstanden igen stiger. Hastigheden hvormed det sker, er størst til at begynde med og aftager derefter i takt med at grødens væksthastighed reduceres som følge af bl.a. selvskygning. Ved grødeskæring nr. 2 sker der igen en hurtigt sænkning af vandstanden, men nu ikke til helt samme lave værdi som ved 1. skæring. Det skyldes, at den første grødeskæring stimulerede grøden til at blive tættere, hvorfor det efterladte grødelag efter 2. skæring er tættere end efter 1. skæring. Og så fremdeles med det resultat, at den lavest mulige vandstand, der kan opnås ved en given grødeskæring, gradvis øges for hver grødeskæring der gennemføres. Samtidig øges maksimumsvandstanden gradvis. Den gradvis stigende minimumsvandstand kan forklares ved, at det stadig tættere tæppe af grøde, der efterlades i strømrenden i forbindelse med grødeskæring, bevirker et stadig tykkere lag af stillestående eller meget langsomtstrømmende vand ved bunden, idet et sådan lag af vand har samme effekt på vandstanden som et aflejret lag af sand ville have det. Og at der er tale om stillestående vand og ikke aflejringer af sand mv. illustreres af, at den lavest mulige vandstand ofte falder tilbage til udgangsniveauet, når grøden om vinteren helt forsvinder eller falder tilbage.

Måden, problemet kan løses på, kan sammenfattende beskrives på følgende måde:

Når grødeskæringens nødvendighed er slået fast og behovet for grødeskæring er opgjort, bør grøden helt fjernes fra de bundflader, der som udgangspunkt er nødvendige for at opnå den vedtagne vandafledningsevne. Og med ”fjernes helt” menes der, at ikke blot de overjordiske plantedele, men også rødder og jordstængler, skal fjernes helt, således at der ikke efter grødeskæring står planter tilbage i strømrenden, og således at der ikke er grundlag for genvækst fra skud og jordstængler efterladt på/i de blotlagte bundflader.

I henseende til afvandingsinteresserne opnår man ved denne fremgangsmåde, at den fulde effekt af en grødeskæring får længere varighed. Det vil i sin yderste konsekvens (bortskæring af store mængder grøde) betyde, at man risikerer at komme til at øge længden af perioder med kritisk lave vandstande, og hvis man ikke forholder sig til dette og andre kritiske ekstremer, vil man gennem denne form for grødeskæring blot opnå en forringelse af strømrendeskæringens miljøvenlighed. Dette problem kan imidlertid løses ved at lade den mere grundige grødefjernelse modsvare af, at der skæres i smallere bundbredde, uanset om der skæres i én strømrende (generel strømrendeskæring) eller i flere strømrender (speciel strømrendeskæring) eller begge dele (kombineret strømrendeskæring).

Det vil være en åbenlys forringelse af grødeskæringens miljøvenlighed, hvis man foretager fuldstændig fjernelse af grøden (overjordiske såvel som underjordiske plantedele) på hele den regulativmæssige bund, således som det er og har været praksis i mange vandløb.

Det vil som udgangspunkt være et mindre problem, hvis man foretager fuldstændig fjernelse af grøden på en mindre del af den regulativmæssige bund, det vil sige inden for de rammer, der er udstukket gennem anbefalingerne vedrørende grødeskæringens omfang, nemlig fjernelse af maksimum 50-80% af grøden.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at selvom det vil være et mindre problem kun at foretage fuldstændig fjernelse af grøden på en del af den regulativmæssige bund, så kan man på det foreliggende videngrundlag ikke være sikker på, at problemet med kritiske ekstremer dermed er løst. Det kan meget vel forholde sig sådan, at man for at undgå kritiske ekstremer skal ændre anbefalingerne i retning af at skære en endnu mindre del af grøden bort til gengæld for at foretage fuldstændig fjernelse.


For at kunne vurdere de afstrømningsmæssige konsekvenser af at erstatte den traditionelle grødeskæring i regulativmæssige bundbredde med en mere grundig grødefjernelse i en bundbredde mindre end den regulativmæssige, er det nødvendigt at anskue effekten af grødeskæring på en ny måde.

Hvor der hidtil primært har været fokus på den maksimale effekt af grødeskæringen på vandstanden og vandafledningsevnen og kun i mindre grad på varigheden, er der her sat fokus på varigheden og i mindre grad den maksimale effekt, sidstnævnte dog med den vigtige tilføjelse, at den maksimale effekt er et vigtigt fokuspunkt i henseende til at undgå kritiske ekstremer (især lave vandstande).

Ved traditionel strømrendeskæring opnås der en stor, men, på grund af genvæksten, kortvarig forbedring af vandafledningsevnen, mens der ved fuldstændig fjernelse af grøden i en smallere bundbredde opnås en mindre, men til gengæld længerevarende forbedring af vandafledningsevnen.

I henseende til miljøinteresserne har fuldstændig fjernelse af grøden i en smallere bundbredde flere positive effekter:

  1. Grødeskæringen forårsager mindre og færre konkurrencemæssige forskydninger mellem grødearterne, idet alle planter fjernes fra de skårne bundflader, mens de efterladte planter ikke eller kun i meget begrænset omfang påvirkes af grødeskæringen. Robuste arter vil derfor ikke have samme mulighed for at komme til at dominere over følsomme arter som ved traditionel skæring, hvor alle arterne konkurrerer om pladsen og lyset i genvækstfasen(-erne) under indflydelse af grødeskæringens negative effekter.
     
  2. Grødeskæringen mindsker risikoen for at stimulere grøden til at brede sig i det vandrette plan.
     
  3. Grødeskæringen efterlader en større del af grøden helt uberørt, hvilket øget muligheden for, at grøden uden for de skårne bundflader kan udvikle sig upåvirket af grødeskæringen, det vil først og fremmest sige, at skæringsfølsomme arter får bedre muligheder for at etablere bevoksninger. Det svarer til helt at friholde en del af bunden for grødeskæring.
     
  4. Ved at skære i smallere bundbredde og ved helt at fjerne de vandstandsende elementer (grøden) i strømrenden eller i strømrenderne opnås der højere vandhastigheder, hvilket kan medvirke til at begrænse indvæksten af grøde fra bevoksningerne omkring strømrenden eller strømrenderne. Dertil kommer, at hurtigere strømmende vand har et større formskabende potentiale end langsommere strømmende vand.
     
  5. Bunden blotlægges, hvorved det hurtigere strømmende vand får mulighed for at borterodere sand og slam, hvilket vil være til gavn for udviklingen af et mere varieret sedimentbillede og en mere varieret bundtopografi. Samtidig vil bunderosionen medvirke til at begrænse grødens rekolonisering af de blotlagte bundflader.

Ad 1.

Ved at skære hele planter/bevoksninger bort i strømrenden eller strømrenderne bliver der ikke på de skårne bundflader efterladt grøde, som er påvirket af grødeskæringen, og som derfor kan udvise konkurrencemæssige forskydninger som følge af forskellene i følsomheden overfor grødeskæring. Ved at skære dele af grødepuder eller –bevoksninger bort som led i åbningen af strømrender gennem grøden undgår man også at forårsage store konkurrencemæssige forskydninger. Man bevarer således i udstrakt grad den forekommende grødesammensætning og den eksisterende vegetationsstruktur, men reducerer mængden af plantemateriale for at skabe større gennemløbsåbninger (øge vandføringsevnen).

Ad 2.

Planter med spidsvækst har vist sig at reagere på afskæring af hovedskuddene ved at brede sig i det vandrette plan og på den måde danne tættere bevoksninger, end hvis de ikke bliver skåret. Det skyldes dels, at afskæring af hovedskuddene fremmer udviklingen af sideskud (og udløbere), og dels at skæringen mindsker strømmens pres på de planter, der vokser i strømrenden. Ved at fjerne planterne helt fra strømrenden/strømrenderne undgår man denne effekt, og ved at kun at skære dele af grødepuder og -bevoksninger, efterlader man dele af skuddene intakte, med det sandsynlige resultat, at den vandrette vækst mindskes. Samtidig med at skæring i smallere strømrende/strømrender skaber højere vandhastigheder, der kan medvirke til at begrænse grødens vækst ud i strømrenden/strømrenderne, jf. pkt. 4

Ad 3.

Ved at åbne strømrenderne op gennem grøden i et mønster, der svarer til det naturlige eller allerede eksisterende, opnår man mulighed for at kunne efterlade grøden uden for strømrenden eller strømrenderne upåvirket af grødeskæringen. Og ved at fjerne grøden helt i strømrenderne, kan man i kraft af den reducerede genvækst og deraf følgende større varighed af grødens effekt på vandføringsevnen opnå grundlag for at reducere antallet af grødeskæringer. Ved konsekvent at friholde bestemte bundflader for grødeskæring, kombinerer man i realiteten to strategier, nemlig ophør af grødeskæring og målrettet grødeskæring. På grund af risikoen for indsnævringer til mindre end regulativmæssig bundbredde bør denne fremgangsmåde ledsages af en nøje effektovervågning.

Ad 4.

I naturlige vandløb, der ikke er påvirket af faktorer med indflydelse på grødens naturlige sammensætning og vækstmønstre, eksisterer der almindeligvis en dynamisk ligevægt mellem den påvirkning, som grøden påfører det strømmende vand, og den påvirkning, som det strømmende vand påfører grøden, en ligevægt der betyder, at uforstyrrede vandløb i almindelighed ikke gror fuldstændig til med grøde og sender vandet ud over de omgivende arealer.

Der sker ofte ved traditionel strømrendeskæring det, at man skærer så bredt i forhold til vandføringens størrelse, at man tager en stor del af kraften ud af det strømmende vand. Reduceret kraft i det strømmende vand i forening med grødens tendens til at brede sig i det vandrette plan øger sandsynligheden for at grøden bliver tættere ved skæring end den ville være uden. Og den afledte effekt af tættere grøde er, at vandløbsbunden i øget grad bliver adskilt fra det strømmende vand af et lag beskyttende grøde, hvilket er både unaturligt og potentielt problematisk. Sidstnævnte fordi strømmens formskabende potentiale kun kan realiseres, dersom vandet har kontakt med bunden/sedimentet og kan forårsage erosion.

Ad 5.

Bunddækkende bevoksninger af grøde er ensbetydende med, at der kan ske aflejring af sand og andet finkornet sediment på hele bundfladen. Ved at skære i smalle strømrender og begrænse genvæksten ved at fjerne grøden helt i strømrenderne kan man opnå, at aflejringer af finkornet materiale bliver skyllet bort, og at sediment i transport ikke får mulighed for at blive aflejret i strømrenderne. Denne bunderosion og transport betyder i sig selv, at det kan blive vanskeligere for grøden at opnå rodfæste på de bundflader, man tilstræber at holde frie for grøde – strømrenderne. Men derudover opnår man i højere grad end ellers at få renskyllet og renholdt grus og sten, hvor sådanne sedimenter forekommer. Det skal dog nævnes, at dokumentationen for strømrendens evne til at holde sig selv fri for grøde og aflejringer er dårligt dokumenteret på grund af kun meget få, målrettede forsøg med at skære grundigt, men smalt.

9.7 Muligheder og begrænsninger ved brug af statiske forskrifter for grødeskæring

Der kan på det foreliggende videngrundlag ikke herske nogen tvivl om, at strømrendeskæring, hvad enten der er tale om generel eller speciel strømrendeskæring, eller kombinationen af disse to, er mere miljøvenlig end fuldstændig fjernelse af al grøden.

Der kan imidlertid heller ikke herske tvivl om, at gentagen grødeskæring på en bestemt måde med tiden fører til udvikling af et bestemt vandløbsmiljø og en bestemt form, det vil sige, at grødeskæringen udvikler vandløbet fra en dårlig tilstand til en anden, men ikke nødvendigvis den bedste tilstand.

Hvis et vandløb har stor overbredde ved overgangen til miljøvenlig grødeskæring, vil denne overbredde i en årrække udgøre grundlaget for at skabe et bedre miljø i vandløbet ved skæring i en strømrende, der er smallere end vandløbets bredde. Med tiden snævres vandløbet imidlertid ind som følge af de naturlige processer, fortrinsvis kantvegetationens indvækst og dannelsen af sedimentaflejringer langs bredderne.

Denne indsnævring, der kan være både kraftigere og hurtigere som følge af strømrendeskæringen, reducerer gradvis det fysiske rum, der fra begyndelsen var til rådighed for at gøre grødeskæringen miljøvenlig, og til sidst vil vandløbet kunne være indsnævret til en bredde, der svarer til den bredde, hvori der skal skæres i henhold til regulativet eller til den bredde, hvori der faktisk bliver skåret grøde. På det tidspunkt vil frihedsgraderne til at praktisere miljøvenlig grødeskæring være borte, og grødeskæringen vil gradvis låse vandløbet fast i en bestemt tilstand, se figur 9.4.

Figur 9.4. Generaliseret illustration af ændringen af grødeskæringens miljøvenlighed over tid i vandløb, der som udgangspunkt er præget af stor overbredde, og som vedligeholdes efter samme forskrift over længere tid med den grødefrie regulativmæssige bund som forvaltningsmæssig ramme.

Figur 9.4. Generaliseret illustration af ændringen af grødeskæringens miljøvenlighed over tid i vandløb, der som udgangspunkt er præget af stor overbredde, og som vedligeholdes efter samme forskrift over længere tid med den grødefrie regulativmæssige bund som forvaltningsmæssig ramme.

Til at begynde med vil grødeskæringens miljøvenlighed (graden af positiv indflydelse på vandløbskvaliteten) være stigende, men i takt med at vandløbet indsnævres, kulminerer miljøvenligheden for derefter at falde hurtigt som resultat af indsnævringen til den bundbredde, hvori grødeskæringen foregår.

Til slut sker grødeskæringen som følge af indsnævringen i den faktiske bundbredde, og dermed er grødeskæringens miljøvenlighed for en stor dels vedkommende tabt, og vandløbets miljøtilstand låst fast på et ikke tilfredsstillende niveau.

Statiske grødeskæringsforskrifter og deraf følgende statiske forhold i vandløbene vurderes at være et af de allerstørste problemer i henseende til opfyldelse af miljømålene.

Vandløb fra naturens hånd er en meget dynamisk naturtype, der er i stadig forandring som følge af vandets konstante erosion af bund og brinker, variationen af vandføringen, aflejringen af sedimenter og påvirkningen af og vekselvirkningen med grøden, der i sig selv undergår store sæsonbetingede forandringer.

Når man praktiserer den samme vedligeholdelse (grødeskæring) over en længere årrække, således som det er udbredt praksis at gøre, er man på positivsiden med til at igangsætte en udvikling og forme vandløbet i en bestemt retning, men ender på negativsiden med at fastlåse vandløbet i en bestemt tilstand. Denne kan være bedre end udgangspunktet, men er ofte ringere.







10 Grødeskæringens målbare effekter på vandafledningsevnen

Grødeskæringens eneste formål er at forbedre vandløbenes naturgivne evne til at bortlede vand. Kendskab til grødeskæringens hydrauliske effekter er derfor et helt central element i forvaltningen af afvandingsinteresserne.

Der er årelang tradition for – på baggrund af hydrometriske data - at beregne og modellere vandføringsevnen i forbindelse med fastlæggelse af de regulativmæssige bestemmelser om grødeskæring – om end kun praktiseret i et fåtal af samtlige vandløb, hvori der skæres grøde. Og der er årelang tradition for kun i meget begrænset omfang at overvåge effekterne på vandafledningsevnen af den grødeskæring, der rent faktisk gennemføres. Med den konsekvens, at vi i dag har en meget mangelfuld talmæssig dokumentation af de reelle effekter af grødeskæring på vandføringsevnen.

10.1 Hydrometriske data og hydrauliske beregninger

Der er her i landet en lang tradition for hydrometrisk overvågning af vandløbene, det vil sige overvågning af vandføringens tidslige variation. Denne overvågning har - og har haft – som primære formål at skaffe kendskab til afstrømningens størrelse og tidslige variation, og takket være et relativt finmasket net af målestationer har vi i dag et indgående langtidskendskab til afstrømningens størrelse og variation i mange vandløb.

Denne hydrometriske database udgør en væsentlig del af grundlaget for at kunne beregne og modellere effekterne af forskellige vedligeholdelsesforanstaltninger på vandafledningsevnen.

Den hydrometriske database giver også mulighed for at estimere vandføringen og dennes variationsmønster i mange af de vandløb, hvorfra der ikke foreligger konkrete målinger. Men modsat de vandløb, hvori målestationerne findes, så rummer de estimerede vandføringer ikke oplysninger om vandstandens variation. Det betyder, at selvom det hydrometriske stationsnet rummer mange stationer, er det langt fra dækkende, og særlig i gruppen af små vandløb er der en udtalt mangel på data.

Hydrometriske målinger, der gennemføres med direkte sigte på at beskrive og vurdere effekterne af grødeskæring, er fåtallige og meget spredte eller har begrænset tidslig dækning.

Heldigvis rummer den hydrometriske database en meget stor mængde data, heriblandt lange tidsserier med stor tidslig opløsning af vandstandens og vandføringens variation. Disse data er ganske vist søgt indsamlet under så lille indflydelse af grøden som muligt men er ikke desto mindre af meget stor værdi som grundlag for at kunne vurdere de hydrauliske effekter af grødeskæring, det vil sige for vurderingen af, hvordan grødeskæringen opfylder sit eget og eneste formål.

Det er imidlertid en meget stor og omfattende opgave at analysere data fra den hydrometriske database med henblik på afdækning af grødeskæringens mængdemæssige og tidslige effekter på de vigtige parametre ”vandstand” og ”vandføringsevne”. Den hydrometriske database ligger tilmed spredt hos forskellige myndigheder og institutioner, hvorfor det i denne rapport kun har været muligt at illustrere dette meget vigtige aspekt af grødeskæringen gennem nogle få udvalgte eksempler.

I vurderingen af de hydrauliske effekter er der især lagt vægt på følgende forhold:

  1. Grødens hævning af vandstanden.
     
  2. Grødeskæringens sænkning af vandstanden.
     
  3. Det tidslige forløb af vandstandens udvikling efter grødeskæring(er) som resultat af grødens genvækst.
     
  4. Grødeskæringens positive og negative indvirkninger profilets form og størrelse.

Generaliseringen af grødens og grødeskæringens hydrauliske effekter lider i meget høj grad under vandløbenes individuelle forskelle, og nedenstående eksempler giver derfor ikke et dækkende billede, men illustrerer blot nogle få problemstillinger.

10.1.1.1 Vandløb 1 – et stort problemvandløb

Vandløb 1 er et af landets mest illustrative eksempler på, hvad der sker, når man gennem en lang periode praktiserer en stadig mere intensiv grødeskæring med henblik på at imødegå de afvandingsmæssige problemer i forbindelse med sætninger i ådalens tørvejorder.

Udviklingsforløbet er det typiske for sætningstruede vandløb: den landbrugsmæssige udnyttelse af de omgivende arealer krævede sænkning af grundvandstanden, hvorved sætningerne begyndte. Og i takt med at sætningerne reducerede terrænhøjden intensiverede man grødeskæringen for at holde vandstanden nede og for at sikre drændybden. Hvilket blot fik sætningerne til at fortsætte og til sidst føre til reduktioner af terrænhøjden i ådalen på 1-2 meter.

Situationen har i adskillige år været den, at der skæres grøde mange gange i løbet af grødens vækstperiode for at hindre eller begrænse oversvømmelse af ådalens jorder, men holde dem tørre nok til landbrugsmæssig udnyttelse kan man langt fra i alle afstrømningssituationer.

At det er grøden, der hæver vandstanden i åen, kan man tydeligt se af vandstandskurven (styrevandstanden), idet den begynder at stige samtidig med at grøden begynder at vokse. Vandstanden stiger hurtigt op til et markant forhøjet niveau, men når man skærer grøde, kan man kun sænke vandstanden relativt lidt. Og på grund af den arts- og mængdemæssige dominans af enkelt pindsvineknop er genvæksten hurtig. Med det resultat, at man for at forhindre egentlig oversvømmelse må skære grøden regelmæssigt og med korte intervaller. Men holde ådalens jorder tørre nok til den ønskede landbrugsmæssige udnyttelse kan man ikke, selv ikke ved praktisering af en af de mest hyppige og talrige grødeskæringer her i landet. Hvortil naturligvis kommer de negative effekter på vandløbsmiljøet.

Den meget vigtige lære, man i henseende til afvandingsinteresserne kan uddrage af dette og adskillige andre lignende eksempler, er, at det i sætningstruede ådale kan være forbundet med meget store og langvarige tab af landbrugsarealer at tilgodese afvandingsinteresserne med intensiv og hyppig grødeskæring. Og når først terrænet har sat sig og grøden er blevet monotoniseret, så er det meget vanskeligt at ekstensivere grødeskæringen, fordi man i henseende til afvandingen ikke blot vender tilbage til en tidligere tilstand, men i stedet havner i en langt dårligere tilstand på grund af den tabte terrænhøjde.

Den anden vigtige lære, man i henseende til afvandingsinteresserne kan uddrage, er, at når man i et vandløb har en tæt grøde bestående af hurtigtvoksende pindsvineknop, så er effekten af en grødeskæring meget kortvarig, hvortil kommer det endnu ikke fuldt forklarede fænomen, at selv ikke omfattende grødeskæring kan sænke vandstanden tilnærmelsesvis til det niveau, der er gældende for vandløbet i grødefri tilstand.

10.1.1.2 Vandløb 2 – frygten for indsnævring begrunder fortsat grødeskæring

Grødeskæringsbetinget indsnævring af overbrede vandløb opfattes i de fleste tilfælde som et positivt og effektivt virkemiddel til at imødegå virkningerne af tidligere tiders overvedligeholdelse mv., men i nogle vandløb eksisterer der en udtalt frygt for, at ophør af skæring af kantvegetationen vil føre til en unaturlig indsnævring af vandløbene.

Hvis vandløbene har ringe sommervandføring, kan frygten være velbegrundet, men hvis der er tale om vandløb med en stort set uforstyrret vandføring og et upåvirket vandføringsmønster, er det vanskeligt at forestille sig, at et vandløb skulle indsnævre sig så meget, at det udgør et reelt problem, både afvandingsmæssigt og miljømæssigt. Og ikke mindst, når der er tale om et stort ureguleret vandløb med mange af det naturlige vandløbs karakteristika bevaret intakte.

Blandt de mulige årsager til indsnævring og samtidig bunderosion kan være eroderbare knækpunkter på længdeprofilet som følge af regulering, men der er en anden, mere sandsynlig årsag:

Hvis man i et vandløb med en meget vækstaktiv kantvegetation, bestående af eksempelvis høj sødgræs, skærer grøde (undervandsvegetation) ude på vandløbsbunden, så sker der som resultat af grødeskæringen en koncentration af vandstrømmen over den skårne bundflade, hvorved strømmens pres på kantzonen mindskes. Hvis grødens genvækst ude på vandløbsbunden er relativt langsom, vil det mindskede strømpres på kantzonen gøre det muligt for kantvegetationen at vokse ind i profilet, og hvis der gennemføres flere grødeskæringer i hver sæson, vil der som følge af grødeskæringen kunne ske en indsnævring, der med den praktiserede grødeskæring kun kan imødegås ved kantslåning. Det vil sige, at skæringen af grøden ude på bunden afføder et behov for skæring af kantvegetationen.

Det er umiddelbart vanskeligt at forestille sig, at på mange måder uforstyrrede og naturligt mæandrerende vandløb befinder sig i reel risiko for at snævre ind til problematisk lille bundbredde, hvis man undlader skæring af kantvegetationen. Og at det vil være et særlig udtalt problem, dersom man helt ophører med enhver form for grødeskæring.

Faktum er imidlertid, at naturlige vandløb ikke gror helt til med kantvegetation og bliver meget smalle og dybde. Og når der i det aktuelle tilfælde opleves en vis indvækst af kantvegetation, så peger alt i den givne situation på grødeskæringen af vandløbets centrale bundflade som den primære årsag.

I langt de fleste vandløb er lysindstrålingen størst i den centrale del af profilet, og som følge heraf er undervandsvegetationen almindeligvis bedst udviklet her. Hvis der langs bredderne findes en veludviklet kantvegetation, og især hvis denne består af sødgræs med delvis udhængende blade og strå, så er der ofte en tendens til, at der dannes grødefrie eller grødefattige strømrender under den udhængende kantvegetation. Disse strømrender er med til at forhindre den faste del af kantvegetationen i at bevæge sig ud i profilet og udløbere i at få rodfæste.

Når man skærer grøde i den centrale del af profilet, mindsker man vandstrømmen gennem de brednære strømrender og skaber dermed grundlaget for at kantvegetationen kan vokse ind i profilet. Samtidig med at disse strømrenders miljømæssige kvaliteter mindskes eller går tabt, dels fordi de gror til og dels fordi de sander til med sand og slam.

10.1.1.3 Vandløb 3 – indsnævring og forringelse af vandføringsevnen i forbindelse med ophør af grødeskæring

Vandløb 3 er et mellemstort vandløb, hvor man i forbindelse med ophør af grødeskæring iværksatte en overvågning af vandløbets vandafledningsevne, idet man på forhånd frygtede at ophøret af grødeskæring ville føre til en markant indsnævring dermed en forringelse af vandafledningsevnen.

Overvågningen viste, at nok skete der en vis indsnævring af vandløbet som følge af indvækst af især høj sødgræs, men langt fra i problematisk omfang. Og det kunne efter flere år uden grødeskæring konstateres, at ophøret ikke affødte væsentlige forringelser af vandafledningsevnen.

Det vurderes i det aktuelle tilfælde, at det har været af stor betydning for det uproblematiske ophør af grødeskæringen, at vandløbet har en god vandføring, at bundhældningen er stor og at afvandingsinteresserne er meget begrænsende.

10.2 Supplerende litteratur

Moeslund, B. 2005. Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet. Rapport udarbejdet af Bio/consult as for Skov- og Naturstyrelsen.






11 Forhold der vanskeliggør praktisering af miljøvenlig grødeskæring

Selvom Vandløbsloven slår fast, at vandløbsvedligeholdelsen skal ske under hensyntagen til de natur- og miljømæssige interesser og værdier, der er beskyttet i medfør af de love, der regulerer natur- og miljøtilstanden, er der en række forhold der gør, at det ikke altid er muligt at praktisere miljøvenlig grødeskæring eller at få selv de største bestræbelser til at give de ønskede resultater.

De begrænsende forhold har for en stor dels vedkommende rod i menneskeskabte forandringer af vandløbenes form og forløb, sætninger i de ånære jorder samt i forandringer af vandføringen og dennes variationsmønster. Derudover kan der være problemer, der er affødt af de redskaber, der anvendes til grødeskæringen.

11.1 Ændret vandføring og vandføringsmønster

Naturlige vandløb har en form og et forløb samt ikke mindst en størrelse (bundbredde og vanddybde), der først og fremmest er bestemt af vandføringens størrelse og variationsmønster, men derudover også af sedimentet, jordbunden, faldforholdene og grøden mv.

Når man ændrer på vandføringens størrelse og variationsmønster – hvilket er og har været et meget udbredt fænomen som følge af dyrkningen af de ånære arealer og indvindingen af vand – så ændrer man på den af samtlige faktorer, der har størst indflydelse på vandløbets størrelse, nemlig vandføringen. Når der som i flertallet af tilfældene er tale om periodisk reduktion af vandføringens størrelse, typisk i sommerhalvåret, reducerer man også i en periode vandløbets naturlige bredde.

Ændringer af bredden sker typisk ved, at den reducerede vandføring tillader kantvegetationen at vokse længere ind på vandløbsbunden. Hvis reduktionen af vandføringen er den eneste forandring, vil der på et tidspunkt indstille sig en ny ligevægt med en reduceret bundbredde. Det er den samme proces, der i overbrede vandløb fører til indsnævring, når der skæres i mindre end fuld bundbredde. Her er det blot en for stor bredde, der tilpasser sig vandføringen, og ikke vandløbsbreddens respons på reduktion af vandføringen.

Helt galt går det, hvis sommervandføringen er meget lille eller der sker periodisk udtørring. Ved meget lille sommervandføring vil kantvegetationen typisk kunne vokse ind på hele bundfladen, og ved periodisk udtørring vil der ydermere kunne ske indvækst af endnu mere tørbundstilpassede planter, idet forholdene på vandløbsbunden i perioden uden vand kommer til at ligne forholdene på brinkerne.

Typisk grødeudvikling ved reduceret sommervandføring

Ved moderate reduktioner af vandføringen er det typisk de allerede forekommende kantplanter, eksempelvis grenet pindsvineknop og sødgræs, der vokser længere ind på vandløbsbunden og indsnævrer bredden af denne, så der opstår en ny ligevægt med det strømmende vand. I de bredere bræmmer af kantplanter vil der typisk også kunne være forekomster af arter som smalbladet mærke, ærenpris og forglemmigej.

Ved større reduktioner af vandføringen kan indvæksten af kantplanter blive ledsaget af indvækst af lådden dueurt, der almindeligvis vokser i overgangen mellem kant- og brinkvegetationen.

Hvis reduktionerne af vandføringen er så store, at de medfører reduceret strømhastighed og vanddybde eller egentlig udtørring, vil lådden dueurt ofte kunne brede sig til hele vandløbsbunden, og hvis der er tale om periodisk udtørring, vil de mest vandkrævende af kantplanterne som oftest tabe konkurrencen med lådden dueurt, der i kraft af meterhøje skud og aggressive udløbere hurtigt kan kolonisere store bundflader og gennem skygning såvel som optagning af pladsen udkonkurrere arter med lavere vækst og større krav til vanddække.


Problemet med reduceret sommervandføring og ikke mindst med periodisk udtørring er, at den fører til en grødeudvikling, der ikke er umiddelbart reversibel i forbindelse med stigende vandføring. Det skyldes, at mange af de arter - kantplanter som grenet pindsvineknop eller sødgræs eller en kant-/brinkplante som lådden dueurt - når først de er fuldt udvoksede, ikke uden videre, og ofte slet ikke, lader sig skylle bort, når vandføringen igen øges.

Dette udviklingsforløb gør, at grødeskæringen i vandløb med reduceret vandføring og især i vandløb med periodisk udtørring, får karakter af tilbagevendende fysisk genopretning af vandløbene som åbne afledningsveje for vand. Og ofte er det nødvendigt at supplere grødeskæringen med oprensning af aflejret sand og slam for at holde vandløbet i regulativmæssig stand. Til gengæld vil grødeskæring i vækstperioden sjældent være nødvendig af hensyn til vandafledningsevnen. Ikke desto mindre skæres der ofte grøde, dels fordi regulativerne indeholder bestemmelser herom, og dels fordi der ellers kan opstå problemer i forbindelse med pludselige nedbørshændelser.

En sådan form for grødeskæring er i sagens natur ikke særlig miljøvenlig, idet den ofte indebærer brug af maskinkraft til at fjerne de kraftige planter, og ikke sjældent må bunden oprenses for at få bugt med planterne og for at fjerne aflejringer af sand og slam.

Det skal bemærkes, at indgreb i vandløbenes naturlige vandføring og vandføringsmønster, ikke mindst i form af reduceret sommervandføring, er et så alvorligt problem for vandløbskvaliteten, at selv ikke ophør af grødeskæring og andre former for vandløbsvedligeholdelse vil kunne sikre målopfyldelse.

Reduceret sommervandføring, der i ekstreme tilfælde indebærer sommerudtørring, må derfor karakteriseres som et af de største problemer i henseende til sikringen af såvel vandafledningsevnen som de miljømæssige interesser og værdier. Dette problem stiller ofte grødeskæringen overfor en umulig opgave i henseende til at medvirke til målopfyldelse, og løsningen på dette problem ligger typisk uden for selve vandløbene.

Tanker om ændret vandføring

Hvis man som tankeeksperiment bringer grødeskæring og anden vedligeholdelse til ophør i vandløb med ringe sommervandføring eller sommerudtørring, vil kraftig opvækst af græsser og urter som sødgræs og dueurt i løbet af få vækstperioder fylde vandløbene op med en blanding af levende planter og store mængder døde plantedele. Og fordi sådanne vandløb også ofte er genstand for en omfattende sedimentbelastning, vil der i løbet af få år kunne ske en omfattende bundhævning. Resultatet heraf vil være, at der sker en forsumpning af selve vandløbet og de omgivende arealer, idet drænene herfra med tiden ikke kan lede vandet bort, når de dækkes af sand, rødder og planterester.

I mange tilfælde vil en sådan udvikling være udtryk for en tilbagevenden til noget der var engang, nemlig et vådområde.

Dette vådområde blev i sin tid afvandet og omdannet til agerjord, typisk ved at man imod vandets strømningsretning gravede grøfter ind gennem området, og lod vandet herfra løbe til det vandløb, der naturligt eksisterede nedstrøms vådområdet.

Mange sådanne kunstige småvandløb har en bund bestående af grus og sten på grund af stor forekomst af disse sedimenttyper i jordbunden, og de er derfor ofte højt målsatte, uagtet at der fra naturens side slet ikke var noget vandløb på de pågældende steder.

Vi kender langt fra alle steder vandløbenes forhistorie, men det synes hævet over enhver tvivl, at de øvre ender af mange af nutidens små vandløb fremstår som åbne vandløb i kraft af menneskelig graveaktivitet og som sådan må betragtes som kunstige vandløb eller vandløbsstrækninger. Med deraf følgende vanskeligheder med at opretholde en acceptabel vandløbskvalitet – primært på grund af vandføringsforholdene.

Før der blev gravet grøfter ind i sådanne vådområder og grundvandstanden derved blev sænket, fungerede områderne som ”svampe”, der kunne opsuge vand i nedbørsrige perioder og siden hen gradvis afgive det til de nedstrøms beliggende vandløb og holde dem vandførende, selv i nedbørsfattige perioder.

Afvandingen har bevidst fjernet vådområdernes evne til at tilbageholde vand. Det skaber de nævnte vanskeligheder med at opretholde en acceptabel vandføring og vandløbskvalitet i de kunstige dele af vandløbene, men det skaber også problemer med at opretholde en acceptabel vandføring og vandløbskvalitet i de naturlige dele af vandløbene. Dels skal disse i perioder kunne lede unaturligt store mængder vand bort, og dels har de i perioder en meget ringe vandføring eller er udtørrende.


11.2 Sedimentbelastning

Unaturligt stor sedimentbelastning forekommer i de fleste danske vandløb som resultat af menneskeskabte forandringer og påvirkninger. Kilderne til sedimentbelastningen er mange, men blandt de vigtigste er utætte dræn, overfladeafstrømning og ikke mindst brinkerosion. Hvortil i nogle egne kommer periodisk stor belastning som følge af jordfygning, og atter andre vandløb er genstand for omfattende bunderosion.

Stor sedimentbelastning har almindeligvis store miljømæssige konsekvenser, både direkte og indirekte, tillige med store afvandingsmæssige konsekvenser.

11.2.1 Utætte dræn

Utætte dræn er ifølge mange vandløbsfolk den primære årsag til sedimentbelastningen i mange vandløb, uagtet at man kun sjældent kan iagttage sandet komme ud fra drænene, idet transporten almindeligvis sker i forbindelse med store vandføringer og uklart vand i vandløbene. Problemet kendes fra alle egne af landet, og selvom man almindeligvis forbinder fænomenet med de sandede jorder i Vestjylland, kendes problemet også fra mange vandløb i Østdanmark inklusive Øerne og tillægges der stor betydning.

11.2.2 Brinkerosion

Brinkerosion er antagelig den mængdemæssigt mest betydningsfulde årsag til sedimentbelastningen i mange vandløb. Det hænger sammen med, at mange, især små vandløb, er skåret dybt ned under terræn, og skyldes, at når strømmen eroderer brinkerne, er der tale om erosion af indtil flere meter høje jordsøjler. Når strømmen eroderer brinkerne tilføres vandløbene på den måde meget store mængder sediment, og fordi vandløbene er gravet unaturligt dybt ned under terræn, er der tale om unaturligt store mængder sediment.

Som i naturlige vandløb sker der ganske vist også aflejringer af sediment i de regulerede vandløb, men fordi aflejringerne stort set altid er markant lavere end de jordsøjler, der eroderes, opstår der et stort overskud af sediment, der skal transporteres gennem vandløbene. Der er ganske vist også et overskud af sediment i uforstyrrede vandløb, men mængden heraf er langt mindre end i de forstyrrede vandløb.

Hvis der er overskud af sediment i vandløb med god vandføring og et uforstyrret vandføringsmønster, vil store dele af sedimentet kunne transporteres gennem vandløbet med begrænsede miljømæssige og vedligeholdelsesmæssige konsekvenser, sammenlignet med vandløb med reduceret vandføring og forstyrret vandføringsmønster. Men hvis de to faktorer påvirker vandløbene samtidig, har det almindeligvis meget store konsekvenser.

Vandløb med en naturlig lejedybde i forhold til det omgivende terræn går almindeligvis over deres bredder i forbindelse med store afstrømninger og bliver derved i stand til at afsætte store mængder sediment på de helt vandløbsnære arealer.

Vandløb med en unaturligt stor lejedybde i forhold til det omgivende terræn går sjældnere over deres bredder i forbindelse med store afstrømninger og har derfor ikke samme mulighed for at afsætte sediment på de vandløbsnære arealer uden for vandløbsprofilet.

Nedgravningen af vandløbene til stor dybde under terræn har derfor flere negative hydro-morfologiske konsekvenser, som det kan vise sig nødvendigt at vurdere nærmere, hvis miljøtilstanden i de mange, især små, dybt nedskårne vandløb skal forbedres.


11.2.3 Bunderosion

Før vandløbene blev reguleret, lå de generelt meget højere i terrænet. Formålet med nedgravningen var at afvikle vandføringen under den drændybde, der var nødvendig for udnyttelse af de ånære arealer til landbrugsmæssige formål.

Siden reguleringen er mange vandløb blevet kraftigt uddybet, ofte som en utilsigtet sideeffekt af vedligeholdelsen, med det resultat, at vandløbsbunden i dag mange steder ligger indtil langt under den oprindelige regulativmæssige bund. I dag er man mere opmærksom på ikke at foretage yderligere uddybning, men desværre har det vist sig, at fortidens gravearbejder – først reguleringen og siden vedligeholdelsen – har destabiliseret vandløbsbunden. Sammen med de ofte unaturligt store vintervandføringer forårsager denne destabilisering i mange vandløb en omfattende bunderosion, der i lighed med brinkerosionen er forbundet med en stor sedimentbelastning.

11.3 Kombinationen af reduceret vandføring og sedimentbelastning

Kombinationen af reduceret vandføring og stor sedimentbelastning er mange steder et endnu større problem end summen af de problemer, som de to faktorer hver for sig påfører vandløbene. Det skyldes først og fremmest, at når der er stor sedimentbelastning, og når vandføringen om foråret i løbet af kort tid går fra høje værdier til lave værdier, så mister vandløbet energien til at transportere overskuddet af sediment, med det resultat at der sker aflejringer.

I vandløb uden grøde vil der i den situation typisk dannes et tæppe af aflejret sediment ovenpå den bund, der ved de højere vandføringer kunne holdes ren for aflejringer. I vandløb med grøde påvirker grødevæksten den måde, hvorpå sedimentet aflejres, men derudover kan grøden også bevirke en øget aflejring af sediment, både langs bredderne og i bevoksninger ude på bunden.

Den grødebestemte aflejring af sediment og udformningen af aflejringerne er en af de grundlæggende mekanismer i vandløbenes selvrestaurering, men når vandløbene på samme tid er genstand for reduceret vandføring og stor sedimentbelastning, så giver den grundlæggende mekanisme problemer i henseende til både miljøtilstanden og afvandingstilstanden.

Miljømæssigt kan vandløb med reduceret vandføring og stor sedimentbelastning blive udsat for så store aflejringer, at grus og sten begraves under indtil ½-meter tykke aflejringer eller mere. Og hvis der er tale om gydevandløb for ørred, kan gydesubstratet blive så kraftigt infiltreret med sediment, at æg og yngel går til grunde.

Forvaltningsmæssigt er aflejringerne af sediment et problem, fordi de almindeligvis udløser krav om oprensning. Og fordi en sådan oprensning også indbefatter oprensning af grøden, hvis aflejringerne findes heri, kan selv forsøg på at gennemføre skånsom oprensning have store miljømæssige konsekvenser.






12 Anbefalinger

Som det fremgår af de foregående afsnit, er grødeskæringen i vandløb forbundet med mange miljømæssige problemer. Nogle er af teknisk karakter, men det helt overskyggende problem viser sig at være af forvaltningsmæssig karakter: man har kun i meget begrænset omfang opfyldt Vandløbslovens krav om at bringe grødeskæringen til at medvirke til at opfylde miljømålene, og man har kun i meget begrænset omfang udnyttet lovens rammer for at efterleve anbefalingerne vedrørende miljøvenlig grødeskæring.

På det rent grødeskærings tekniske plan er det muligt at formulere en række anbefalinger, som - hvis de følges - vil kunne tillade fortsat grødeskæring i mange vandløb og samtidig forbedre graden af målopfyldelse. Vi har altså i vid udstrækning den nødvendige viden, til at komme videre, men hvis ikke fremtidens forvaltningspraksis ændres radikalt i forhold til fortidens, vil end ikke den samlede viden om vandløb og grødeskæring kunne forbedre mulighederne for målopfyldelse.

I det følgende er der formuleret en række anbefalinger til, hvordan fremtidens grødeskæring overordnet set bør foregå for at opnå en højere grad af målopfyldelse i vandløbene. Efterlevelse af anbefalingerne kan imidlertid ikke garantere målopfyldelse, idet mange vandløb er påvirket af andre væsentlige faktorer end grødeskæring, og så længe disse faktorer er virksomme, kan selv de mest helhjertede forsøg på at praktisere miljøvenlig grødeskæring komme til kort. Sidstnævnte gælder især i gruppen af små vandløb, og det er derfor især i denne gruppe af vandløb, at problemerne - og dermed også udfordringerne - er størst.

12.1 Anbefaling 1: Skab den nødvendige forvaltningsmæssige ramme

Den første og helt afgørende anbefaling er at ændre forvaltningspraksis, således at den i overensstemmelse med Vandløbslovens formålsparagraf, Miljømålslovens målsætninger og vandplanernes kravværdier skaber de nødvendige forudsætninger for at gennemføre miljøvenlig grødeskæring.


Analysen af den miljøvenlige grødeskærings miljøvenlighed viser med stor tydelighed, at der er nogle tekniske forhold, der må bringes i orden, for at man kan realisere metodens fulde potentiale. Men analysen viser med endnu større tydelighed, at det der hidtil har begrænset realiseringen af den miljøvenlige grødeskærings fulde potentiale, mest af alt er forvaltningspraksis.

Vi har i dag tilstrækkelig teknisk og biologisk viden til at kunne gøre grødeskæringen mere miljøvenlig end hidtil, og vi har gennem ca. 25 år fortaget en omfattende vidensopbygning om opgavens indhold og formål blandt åmændene. Tilbage står et stort uløst problem, nemlig forvaltningspraksis. Og så længe den ikke ændres, er hverken den eksisterende viden om miljøvenlig grødeskæring eller åmændenes færdigheder til megen reel nytte.

Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at vandløbsregulativerne er den juridisk bindende aftale, hvorefter vandløbene skal forvaltes i henseende til både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne. Det er derfor af afgørende betydning, at regulativerne er udarbejdet i overensstemmelse med Vandløbslovens krav og bestemmelser om både afvanding og miljø. Og det er af særlig stor betydning for opfyldelsen af lovens krav om grødeskæringens miljøvenlighed, at man ved udformningen af regulativernes vedligeholdelsesforskrifter udnytter lovens rammer for at efterleve anbefalingerne om miljøvenlig grødeskæring.

12.2 Anbefaling 2: Vurdér behovet for grødeskæring og juster grødeskæringens omfang og indhold

Det anbefales i forbindelse med den kommende revision af vandløbsregulativerne og udformningen af vand- og naturplaner først og fremmest at undersøge mulighederne for at bringe grødeskæringen til ophør.

I vandløb, hvor der vurderes at være behov for fortsat grødeskæring anbefales det at undersøge mulighederne for at reducere grødeskæringens omfang, intensitet og hyppighed.

Det anbefales endvidere, at al grødeskæring gennemføres med fokus på – og så vidt som det er muligt i overensstemmelse med – grødens naturlige former og strukturer. Og det anbefales at bruge disse naturlige former og strukturer som styremærkerne for den miljøvenlige grødeskæring.


Grødeskæring sker som nævnt tidligere alene af hensyn til afvandingsinteresserne, og selv den mest miljøvenlige grødeskæring har negative effekter på vandløbskvaliteten.

En analyse af de afvandingsmæssige konsekvenser af at skære grøden vil forventeligt vise, at der i adskillige vandløb er grundlag for fuldstændig undladelse af grødeskæring, enten fordi afvandingsinteresserne ikke længere eksister, eller fordi ophør af grødeskæring ikke skaber afvandingsmæssige problemer. Ophør af grødeskæring er en særlig oplagt måde til løsning af grødeskæringens miljømæssige problemer, særlig hvis både afvandingsinteresserne og miljøinteresserne anskues ud fra en helhedsbetragtning.

Vandløb med forudsætninger for ophør af grødeskæring skal først og fremmest søges blandt de vandløb, der gennemstrømmer arealer med vigende afvandingsinteresser, men derudover blandt vandløb med god bundhældning, god vandføring og uforstyrret vandføringsmønster.

Når man har afgrænset de vandløb, hvor grødeskæringen helt kan bringes til ophør, står man tilbage med de vandløb, hvor der som udgangspunkt fortsat skal skæres grøde af hensyn til afvandingsinteresserne.

Miljømålsloven og de kommende handleplaner forventes at udmønte en række specifikke krav til vandløbenes fremtidige økologiske tilstand. Det er en generel forudsætning for målopfyldelse, at vandløbenes enkelte kvalitetselementer kun afviger lidt fra, hvad der anses for naturligt og upåvirket i den pågældende type af vandløb.

Figur 12.1. Mellemstort vandløb, hvor der skæres grøde med båd. Brugen af båd kan med stor tydelighed ikke tage hensyn til den naturlige grødestruktur, der i dette mellemstore vandløb især er præget af pudeformede bevoksninger af vandstjerne. Efter grødeskæring er disse bevoksninger stort set borte, og i stedet er der genvækst af enkelt pindsvineknop. Alternativet til skæring med båd er skæring med håndredskaber, men det er ikke muligt, først og fremmest på grund af vanddybden. Tilbage står muligheden for at skære med mejekurv, men denne mulighed er ikke optimal. De tekniske vanskeligheder taler for at bringe grødeskæringen til ophør. I dette tilfælde taler endvidere den dybe nedskæring under terræn for ophør af grødeskæring.

Figur 12.1. Mellemstort vandløb, hvor der skæres grøde med båd. Brugen af båd kan med stor tydelighed ikke tage hensyn til den naturlige grødestruktur, der i dette mellemstore vandløb især er præget af pudeformede bevoksninger af vandstjerne. Efter grødeskæring er disse bevoksninger stort set borte, og i stedet er der genvækst af enkelt pindsvineknop. Alternativet til skæring med båd er skæring med håndredskaber, men det er ikke muligt, først og fremmest på grund af vanddybden. Tilbage står muligheden for at skære med mejekurv, men denne mulighed er ikke optimal. De tekniske vanskeligheder taler for at bringe grødeskæringen til ophør. I dette tilfælde taler endvidere den dybe nedskæring under terræn for ophør af grødeskæring.

Strømrendeskæring søger at tage hensyn til vandets naturlige måde at strømme på, men hensynet til det strømmende vand er kun ét ud af en række hensyn, der må tages, for at få vandløbene til at udvikle sig i retning af målopfyldelse.

Det vurderes på den baggrund at være en helt afgørende forudsætning for at få den miljøvenlige grødeskæring til i videst muligt omfang at virke i retning af målopfyldelse, at grødeskæringen sker i overensstemmelse med de naturlige grødemønstre og -strukturer samt de naturlige strømningsmønstre og formprocesser i vandløbene.

Det er grøden, der er grødeskæringens genstand, og det er derfor i måden grøden skæres på, at man udmønter hensynet til ikke blot grøden selv, men også til samtlige øvrige kvalitetselementer – smådyr, fisk og hydro-morfologien. Kun ved at vide, hvordan grøden påvirker det strømmende vand og vekselvirker med dette, og kun ved at kende grødens betydning for de øvrige kvalitetselementer, kan man gennemføre grødeskæringen på måder, så den i mindst mulig grad kommer til at stå i vejen for målopfyldelsen.

Figur 12.2. Eksempler på mosaikagtig grøde, hvor skæring i én strømrende vil betyde ødelæggelse af den naturlige grødestruktur og de hydro-morfologiske kvaliteter, der er knyttet til den mosaikagtige grøde.

Figur 12.2. Eksempler på mosaikagtig grøde, hvor skæring i én strømrende vil betyde ødelæggelse af den naturlige grødestruktur og de hydro-morfologiske kvaliteter, der er knyttet til den mosaikagtige grøde.

12.3 Anbefaling 3: Overvåg grødeskæringens effekter på vandløbenes økologiske tilstand og vandføringsevne

Det anbefales, at der som led i fremtidens vandløbsvedligeholdelse gennemføres en målrettet, anvendelsesorienteret overvågning af grødeskæringens effekter på både vandføringsevnen og miljøtilstanden.


Allerede ved Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 burde man ideelt set have foretaget vurderinger af grødeskæringens omfang og intensitet med henblik på at opfylde miljømålene i regionplanerne. Med den kommende vandplanlægning i medfør af Miljømålsloven og Vandrammedirektivet/Habitatdirektivet aktualiseres behovet for at få underkastet grødeskæringen en egentlig miljøvurdering med henblik på at få afdækket virkningerne på miljøtilstanden, og dermed grødeskæringens begrænsende effekt på målopfyldelsen.

Kommunerne vil i fremtiden have ansvaret for at formulere det operative indhold i de planer (handleplanerne), der skal sikre god økologisk tilstand i vandløbene, ligesom de vil have ansvaret for at opfylde de i planerne opstillede miljømål.

I planlægningsfasen vil det være nødvendigt at gennemføre en række analyser og konsekvensvurderinger forud for formuleringen af de forskrifter, efter hvilke vandløbene fremover skal forvaltes, herunder vedligeholdes.

Efterfølgende vil det være nødvendigt at overvåge udviklingen af vandløbenes økologiske tilstand, dersom man skal kunne opnå mulighed for kende virkningerne af vandplanerne på vandløbene, og dersom man skal kunne opnå mulighed for at justere på vedligeholdelsens indhold og omfang.

Kommunerne har ganske vist ikke pligt til at gennemføre en sådan overvågning, men det er meget vanskeligt at forestille sig, hvordan vandplanernes miljømål skal kunne opfyldes, hvis der ikke foretages en løbende overvågning af effekterne af de miljøforbedrende tiltag, hvortil den miljøvenlige grødeskæring hører.

Den miljøvenlige grødeskæring har hidtil været ledsaget af en ringe grad af målrettet effektovervågning og –vurdering, hvilket på nogle punkter gør det vanskeligt at foretage velbegrundede ændringer, nu hvor behovet viser sig.

En målrettet overvågning af grødeskæringens virkninger på vandstanden og vandføringsevnen kan også være af stor værdi i relation til kontrollen af, om regulativernes bestemmelser er overholdt og ikke mindst i henseende til kontrollen af, om grødeskæringen har en reel nyttevirkning. Ved at gennemføre en løbende overvågning af vandstand og vandføring kan man eksempelvis undgå at skulle foretage miljømæssigt kritiske oprensninger i de tilfælde, hvor grødeskæringen fører til uforudsete eller uforudseelige aflejringer af sand og slam mv., idet man kan foretage korrigerende indgreb så tidligt, at de miljømæssige konsekvenser kan begrænses.

Grødens struktur (artssammensætning og fysiske struktur) er i al væsentlighed det styremærke, man har til rådighed for grødeskæringen at gøre grødeskæringen så miljøvenlig som mulig. På den baggrund vurderes der at være et stort behov for at kunne beskrive og overvåge denne parameter, men der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt nogen teknisk anvisning på, hvordan man kan måle grødens strukturelle diversitet. Ideelt set bør målinger af grødens strukturelle diversitet foregå på en systematisk og reproducerbar måde, der tilvejebringer statistisk gode data, på grundlag af hvilke man kan vurdere grødens tidslige og rumlige udvikling. Men til dagligt brug bør man også have en mere subjektiv metode, der på grundlag af visuel bedømmelse giver et brugbart mål for grødens strukturelle tilstand og som er hurtig at anvende.

Foruden overvågningen af grødens struktur vil der i medfør af Vandrammedirektivet være behov for at overvåge grødens artssammensætning, ligesom der vil være behov for at overvåge smådyrsfaunaen og fiskefaunaen samt hydro-morfologien. Og kun ved at gennemføre en samlet overvågning af de kvalitetselementer, der tilsammen definerer vandløbenes økologiske tilstand, vil man opnå den nødvendige viden om, hvordan grødeskæringen påvirker den økologiske tilstand. En viden vi måske nok har en del af, men for hvilken vi i udstrakt grad savner en overvågningsbaseret dokumentation.

12.4 Generelle anbefalinger til fremtidens miljøvenlige grødeskæring

Grødeskæring i strømrende anbefales også fremover som måden til – for en given grødeskæringsindsats - at opnå den maksimale virkning på vandafledningsevnen.

Uanset om der skæres i én strømrende (generel strømrendeskæring) eller om der skæres i flere strømrender (speciel strømrendeskæring) gælder følgende generelle anbefalinger:

  1. Sørg i fremtidens regulativer for, at grødeskæringen begrænses mest muligt ved at anlægge en varighedsbetragtning på effekten af grødeskæringen på vandafledningsevnen og ved revurdering af den aktuelle vandføring i forhold til den, der i dag ligger til grund for kravene til grødeskæringens omfang (strømrendens bredde etc.).
    1. Skær så vidt muligt grøden helt bort fra de bundflader, der ifølge regulativerne er tilegnet afvandingsinteresserne.
       
  2. Indfør så vidt muligt dynamiske forskrifter for grødeskæringen for at undgå, at der skæres mere grøde bort end nødvendigt for at opretholde den i regulativerne fastlagte sikkerhedsramme for afvandingsinteresserne.

12.4.1 Brug generel strømrendeskæring til at igangsætte og fremme den retningsbestemte formudvikling i vandløbene

Den generelle strømrendeskæring har i knap 25 år vist sine kvaliteter i mange vandløb, og det anbefales derfor også i fremtiden at benytte den generelle strømrendeskæring som en måde til at gøre grødeskæringen miljøvenlig og samtidig effektiv i henseende til afledning af vand gennem vandløbene.

Anbefalingen af den generelle strømrendeskæring er dog betinget af, at den anvendes målrettet og under nøje hensyntagen til de kritiske ekstremer, som den kan medføre i vandløbene. For at sikre miljøvenligheden af den generelle strømrendeskæring er anbefalingen af denne betinget af, at følgende supplerende anbefalinger bliver fulgt:

  1. Brug generel strømrendeskæring til at igangsætte og fremme vandløbenes overordnede formudvikling fra et lineært forløb til et bugtet forløb.
     
  2. Skær så vidt muligt i en strømrende med samme forløb og beliggenhed fra grødeskæring til grødeskæring og fra år til år og skær så langt ud til kanterne i ydersiderne af sving og bugtninger som muligt.
     
  3. Undgå så vidt muligt skiftende forløb og beliggenhed af strømrenden fra grødeskæring til grødeskæring og fra år til år.
     
  4. Kombiner generel strømrendeskæring med speciel strømrendeskæring, idet
    1. den generelle strømrendeskæring er velegnet til (nødvendig for) at igangsætte og fremme den overordnede, retningsbestemte formudvikling, jf. pkt. 1, mens
    2. den specielle strømrendeskæring er velegnet til (nødvendig for) at give vandløbet det i målsætningerne krævede biologiske indhold, den krævede hydro-morfologiske tulstand og den krævede økologiske tilstand.
       
  5. Gennemfør speciel strømrendeskæring i hele vandløbets bredde på steder, hvor vandløbene rummer naturlige stryg eller hvor kunstige stryg er etableret eller ønskes udviklet, men foretag ikke generel skæring i én strømrende.
     
  6. Indsnævr strømrenden mest muligt på steder, hvor der er naturlige høller eller hvor høller ønskes udviklet.
     
  7. Begræns grødeskæringens omfang, så der ikke opstår kritiske ekstremer med hensyn til vanddybde, sedimenttransport etc.
     
  8. Skær i bunde i høllerne i dybe vandløb for at undgå, at der hér efterlades grøde, hvori der kan ske sedimentation.

Det skal pointeres, at den generelle strømrendeskæring, det veldokumenterede potentiale til trods, rummer en betydelige risiko for en uønsket indsnævring af vandløbenes bredde. Problemet er særlig udtalt i vandløb, der – naturligt eller unaturligt – er præget af ringe sommervandføring, samt vandløb med en stor sedimenttransport. I sådanne vandløb anbefales det at tænke tendensen til indsnævring ind i tilrettelæggelsen af grødeskæringen. Ikke sådan at man generelt skærer de indvoksende planter væk, men sådan at man gør det på tidspunkter og i et omfang, så det ikke afstedkommer kritiske ekstremer. Og sådan at det ikke med mellemrum afføder behov for opgravninger. Den generelle strømrendeskærings fremme af indsnævring bør også tænkes ind i tilrettelæggelsen af grødeskæringen.


12.4.2 Brug speciel strømrendeskæring til at sikre og fremme de naturlige mønstre, former og processer i vandløbene

Den specielle strømrendeskæring har i de forgangne knap 25 år ikke været praktiseret i nær samme omfang som den generelle strømrendeskæring, men har ikke desto mindre vist sine kvaliteter som en måde til at nå længere i retning af målopfyldelse, end det er muligt alene ved praktisering af generel strømrendeskæring.

Den specielle strømrendeskæring kan i langt højere grad end den generelle strømrendeskæring tage hensyn til grødens artssammensætning og ikke mindst grødens struktur, og er dermed også en måde til at tage de nødvendige hensyn til fiskenes og smådyrenes habitatkrav.

12.4.3 Brug kombineret (generel + speciel) strømrendeskæring for at få regulerede vandløb til at udvikle sig i retning af naturlige vandløb

Hvis man skærer miljøvenligt i et naturligt bugtet eller mæandrerende vandløb, vil vandløbets naturgivne forløb bestemme strømrendens forløb. Det bugtede eller slyngede vandløb har således den form, som man ønsker at regulerede og kanaliserede vandløb skal udvikle sig i retning af. Og redskabet til at opnå denne retningsbestemte formudvikling er som nævnt den generelle strømrendeskæring.

Ved at kombinere den generelle strømrendeskæring med den specielle strømrendeskæring kan man i naturligt bugtede eller slyngede vandløb tage de hensyn til grødens artssammensætning og struktur, der vurderes at være nødvendige for at opnå en højere grad af målopfyldelse.

Ved at kombinere den generelle og den specielle strømrendeskæring opnår man i regulerede vandløb muligheden for på det overordnede plan at igangsætte og fremme den retningsbestemte formudvikling efter de principper, der gælder i naturligt bugtede og slyngede vandløb, mens man nede i vandløbet opnår en højere grad af hensyntagen til de biologiske elementer og de naturlige mønstre og vekselvirkninger.

Anbefalingen for fremtidens miljøvenlige grødeskæring er derfor at benytte kombineret strømrendeskæring som en måde til på samme tid at fremme formudviklingen og sikre den økologiske tilstand (vandløbskvaliteten). Den generelle strømrendeskæring vil i den sammenhæng have karakter af det grovværktøj, der anvendes til at ændre formen, mens den specielle strømrendeskæring vil have karakter af det finværktøj, der anvendes til at modellere indholdet i vandløbet.

12.5 Typespecifikke anbefalinger

De overordnede og generelle anbefalinger gælder grundlæggende for alle typer af vandløb, men af praktiske årsager er det på flere områder nødvendigt at differentiere eller supplere anbefalingerne for de enkelte typer af vandløb.

12.5.1 Små vandløb

Gruppen af små vandløb (bredde <2 meter) rummer flertallet af alle målsatte vandløb. Ud fra en simpel numerisk betragtning er det derfor i denne gruppe, man finder hovedparten af de vandløb, der i dag ikke opfylder målsætningen. Hvorfor det også er i denne gruppe, de største udfordringer ligger.

Gruppen af små vandløb spænder i henseende til grødeskæring over større problemer, end man måske umiddelbart skulle tro, idet vandløbenes ringe størrelse, i forening med en ofte kraftig kant- og brinkvegetation, stiller grødeskæringen overfor en række praktiske problemer.

Forudsætningen for at kunne tilgodese det biologiske indhold og de naturgivne mønstre, strukturer og processer i små vandløb er, at de anvendte redskaber størrelsesmæssigt er tilpasset vandløbenes størrelse.

Det anbefales derfor at fortsætte den allerede i dag udbredte praksis med fortrinsvis at anvende små håndredskaber til grødeskæring i de små vandløb.

Det er imidlertid langt fra alle små vandløb, der vedligeholdes med håndredskaber. Hvis der anvendes maskine, typisk mejekurv, må det kraftigt anbefales, at mejekurvens størrelse tilpasses vandløbenes størrelse, og at anvendelsen i øvrigt sker under iagttagelse af de samme miljømæssige kvaliteter, som man søger at tilgodese ved brugen af håndredskaber. Er brugen af mejekurv af praktiske eller andre årsager ikke forenelige med miljøkravene, anbefales det at undlade brug af mejekurv eller lignende redskaber.

Det er i forbindelse med brugen af gravemaskine og mejekurv vigtigt at være opmærksom på, at sådanne maskiner har potentialet til løbet af meget kort tid (timer og dage) at ødelægge miljømæssige landvindinger, som det har taget lang tid (måneder og år) at opnå, og som det har kostet mange ressourcer at opnå. Det anbefales på den baggrund, at brug af maskine – også i tilfælde, hvor denne er tilpasset opgaven – kun sker, når man er sikker på, at maskinføreren er fuldt fortrolig med opgavens indhold og forholdene i øvrigt muliggør miljøvenlig grødeskæring.

Når det gælder de små vandløb, kan det være vanskeligt eller helt umuligt at skære en veldefineret strømrende med en bestemt bredde gennem grøden. Dels fordi de små dimensioner gør det vanskeligt at følge de naturlige mønstre og former med samme lethed som i de mellemstore vandløb, og dels fordi grøden ofte ikke udviser samme strukturer og mønstre, som i de større og mere lysåbne vandløb.

Når det gælder små vandløb med en grøde domineret af velafgrænsede, men ofte sammenvoksede grødepuder, er anbefalingen, at man så vidt muligt fjerner hele grødepuder i et mønster, der svarer til anbefalingerne for generel strømrendeskæring. Og at man så vidt muligt efterlader bræmmer af kantvegetation, især bræmmer af delvis vanddækkede græsser og smalbladet mærke, idet disse bræmmer udgør meget vigtige levesteder for de normalt små fisk, der er knyttet til de små vandløb, det være sig små fiskearter som hundestejler og ikke mindst små individer af arter som ørred og ål.

Det kan ikke pointeres ofte nok, at hvis de små vandløb skal kunne opfylde en funktion som gyde- og yngelopvækstvande for ørred, er det almindeligvis ikke tilstrækkeligt, at der i vandløbene er gydesubstrat og strømlæ i form af grus og sten. Grøde på bunden og især en velstruktureret grøde langs bredderne er af afgørende betydning, ikke blot for produktionen af yngel i naturligt forekommende gydeområder, men også i kunstigt anlagte eller retablerede gydeområder. For sidstnævntes vedkommende kan succesen af det miljøforbedrende indgreb helt afhænge af måden, hvorpå grøden skæres. Og det skal ligeledes pointeres, at også strækninger uden gydesubstrat kan have stor betydning som levesteder for små ørreder, hvorfor grøde på bunden og ikke mindst langs bredderne er af stor betydning på disse strækninger.

12.5.2 Mellemstore vandløb

De mindste af de mellemstore vandløb kan for en stor dels vedkommende grødeskæres under brug af håndredskaber, og det anbefales at indføre brug af sådanne i flest mulige af de mellemstore vandløb, især de vandløb, hvor der i dag anvendes båd eller mejekurv.

Det er imidlertid et faktum, at mange mellemstore vandløb er så dybe, at det ikke er muligt at anvende håndredskaber, uagtet at hensynet til miljøtilstanden bedst tages med håndredskaber.

I de mange mellemstore vandløb, hvor det ikke er muligt at gennemføre grødeskæringen med håndredskaber, er man for nærværende henvist til at anvende grødeskæringsbåde eller mejekurve, der ikke er optimalt udformede eller tilpassede til opgavens indhold – at skære grøde under hensyntagen til grødens naturlige sammensætning og struktur eller med henblik på at skabe en mere naturlig og velstruktureret grøde.

De praktiske vanskeligheder ved at skære grøden på optimal vis afføder den anbefaling at ekstensivere grødeskæringen mest muligt, og så vidt muligt bringe den til ophør. Problemet med redskabernes manglende forenelighed med hensynet til miljøtilstanden er stort i vandløb, hvor målet alene er god økologisk tilstand, men større i de mellemstore vandløb, der er udpeget som Natura 2000-vandløb.

12.5.3 Store vandløb

Problemerne med at skære grøden på optimal vis er særlig udtalte i de store vandløb, hvor man stort set overalt er henvist til at benytte grødeskæringsbåd, og anbefalingen til fremtidig vedligeholdelsespraksis må derfor i endnu højre grad end i de mellemstore vandløb være at søge at bringe grødeskæringen til ophør. Det er ikke for nærværende muligt at pege på redskaber eller metoder til at tage de fornødne miljøhensyn i de store vandløb. Problemet accentueres yderligere i de store vandløb, der er udpeget som Natura 2000-vandløb.

12.6 Forslag til håndteringen af særlige problemer

I mange vandløb er vandløbskvaliteten bestemt af en lang række forhold ud over grødeskæring og anden vedligeholdelse. Det betyder, at forbedringer af vandløbskvaliteten kræver andre indgreb og forandringer end omlægning af grødeskæringen.

12.6.1 Små, dybt nedskårne vandløb

Som beskrevet tidligere, er der især i de små østdanske vandløb, men også mange små vandløb i det øvrige land, udbredte problemer med at praktisere miljøvenlig grødeskæring og få denne til at lykkes som følge af vandløbenes ofte dybe nedskæring under terræn, forstyrret vandføring og vandføringsmønster samt stor sedimentbelastning.

Små vandløb med ændret vandføring og vandføringsmønster udviser typisk langt større forskelle mellem minimums- og maksimumsvandføringer end de mellemstore og store vandløb, idet der kan være indtil flere tusinder procents forskel mellem sommerens minimumsvandføring og vinterens maksimumsvandføring.

Ser man nærmere på sådanne vandløb, kan man konstatere, at de typisk afleder sommerens små vandføringer i bunden af det dybe profil og meget ofte uden problemer i forhold til afvandingen. Vinterens store vandføringer skal imidlertid under alle omstændigheder fortrinsvis afledes gennem den del af profilet, der ligger over sommervandspejlet, og der opnås derfor ikke nogen stor forbedring af vandløbenes evne til at bortlede den store vandmængde ved at bortskære grøden i bunden af profilet. Til gengæld har det store miljømæssige omkostninger at gøre det.

Den for de store afstrømninger mest interessante del af profilet er derfor den del, der ligger over sommervandspejlet. I denne del af profilet befinder der sig i mange vandløb nederst blade og luftskud af kantplanter og øverst de stive strå og stængler af brinkplanter. Det kan derfor være miljømæssigt mest relevant at indskrænke den øverste del til at være den del, der ligger mellem toppen af kantvegetationen og vandløbets overkant. På den måde kan man inddele profilet i 3 zoner:

  1. Den nedre zone, der opadtil er afgrænset af sommervandspejlet i grøderig tilstand.
     
  2. Den mellemste zone, der er beliggende mellem sommervandspejlet og toppen af kantvegetationens skud og blade.
     
  3. Den øvre zone, der er beliggende mellem toppen af kantvegetationen og vandløbets overkant.

I henseende til vandføringsevnen opnås den største hydrauliske effekt i mange dybt nedskårne vandløb ved at fjerne grøden, i den øvre zone, det vil sige brinkvegetationen. Der vil kunne opnås en yderligere effekt ved også at fjerne grøden i den mellemste zone, det vil sige brinkvegetationen og kantvegetationens luftskud og blade. Og endelig vil der kunne opnås endnu en yderligere effekt ved også at skære grøden i den vanddækkede del af profilet, det vil sige kantvegetationen og undervandsvegetationen.

Det indbyrdes mængdemæssige forhold mellem effekterne af at skære i de tre zoner varierer fra vandløb til vandløb, men forsøgsvise beregninger af de hydrauliske effekter viser, at det er i den øvre del af profilet, at man skal finde den største del af den samlede vandføringsevne. Og at det derfor er den øvre og til dels i den mellemste zone, man med fordel kan fokusere på, når der skal skæres grøde. Skæring i den nedre zone ofte vil ofte have begrænset virkning på vandføringsevnen, men til gengæld stor negativ effekt på miljøtilstanden.

12.6.2 Vandløb med tætte bevoksninger af pindsvineknop

Mange, særlig mellemstore og store vandløb har som resultat af regulering, sætninger og gentagen hårdhændet vedligeholdelse udviklet en meget tæt og hurtigtvoksende grøde med dominans af enkelt pindsvineknop, hvilket har bragt grødeskæringen ind i en ond cirkel, som det er vanskeligt at komme ud af igen.

Problemet har i mange år voldt myndighederne store problemer, afvandingsmæssigt fordi bevoksningerne har en hurtig genvækst og dermed en hurtig udligning af effekterne af grødeskæring, og miljømæssigt fordi bevoksningerne er forbundet med meget ensartede og som oftest dårlige miljøforhold.

En række forsøg med forskellige former for grødeskæring i Uggerby Å har vist, at en mulig vej ud af den onde cirkel er at kombinere ophør af grødeskæring med grundig skæring i strømrende med fast forløb og beliggenhed.

Denne tilsyneladende modsætningsfyldte angrebsvinkel indebærer, at man over en flerårig periode friholder en bestemt del af bunden for grødeskæring, mens man bortskærer grøden i en smal strømrende med fast beliggenhed og forløb. Skæringen i strømrenden sikrer på den måde vandføringsevnen, mens friholdelsen af de omkringliggende bundflader for grødeskæring muliggør, at andre planter, fortrinsvis kantplanter, kan få rodfæste og udvikle bevoksninger omkring strømrenden.

Derved opnår man at skabe en større fysisk variation omfattende såvel et mere varieret strømningsmønster som en større bundtopografisk variation. I takt med at bevoksningerne af kantplanter udvikler sig må man tilstræbe at ekstensivere grødeskæringen for ad den vej at mindske den grødeskæringsbetingede favorisering af enkelt pindsvineknop.

Forsøgene i Uggerby Å viste, at hvis man tilstræber helt at fjerne bevoksningerne af enkelt pindsvineknop i strømrenden, så kan man gennem øget varighed af grødeskæringens varighed på vandstand og vandføringsevne opnå grundlag for at ekstensivere grødeskæringen og på den måde forbedre mulighederne for at andre arter kan få rodfæste.

Forsøgene forløb desværre over for kort tid til at give et dækkende billede af det fulde udviklingsforløb, men de gav en god indikation af fremgangsmådens potentiale. De giver samtidig en god indikation af, at når der er stor afstand mellem den aktuelle tilstand og målet, så kræver det en god fantasi og viden om grøde at forestille sig både målet og vejen mod det.

Figur 12.3. Billedet øverst til venstre viser den typiske situation i vandløb med dominans af enkelt pindsvineknop: tætte, bunddækkende bevoksninger uden islæt af andre grødearter. Billederne øverst til højre og midt i til venstre viser grødens udvikling efter 2 år uden grødeskæring. Bevoksningerne af enkelt pindsvineknop er uændret tætte, men der er betydelig opvækst af grenet pindsvineknop. Billedet nederst til højre viser bunden i strømrenden efter mekanisk fjernelse af enkelt pindsvineknop. Billedet nederst til venstre viser det ønskede resultat: begyndende dannelse af et bugtet forløb af strømrenden mellem kantbevoksninger af grenet pindsvineknop. Billedet nederst til høje viser den stærkt forringede fysiske tilstand, som vandløbet grundlæggende befinder sig i, og som ønskes ændret gennem den ændrede grødeskæring.

Figur 12.3. Billedet øverst til venstre viser den typiske situation i vandløb med dominans af enkelt pindsvineknop: tætte, bunddækkende bevoksninger uden islæt af andre grødearter. Billederne øverst til højre og midt i til venstre viser grødens udvikling efter 2 år uden grødeskæring. Bevoksningerne af enkelt pindsvineknop er uændret tætte, men der er betydelig opvækst af grenet pindsvineknop. Billedet nederst til højre viser bunden i strømrenden efter mekanisk fjernelse af enkelt pindsvineknop. Billedet nederst til venstre viser det ønskede resultat: begyndende dannelse af et bugtet forløb af strømrenden mellem kantbevoksninger af grenet pindsvineknop. Billedet nederst til høje viser den stærkt forringede fysiske tilstand, som vandløbet grundlæggende befinder sig i, og som ønskes ændret gennem den ændrede grødeskæring.

12.7 Supplerende litteratur

Moeslund, B. 2006. Afsluttende forsøg med differentieret grødeskæring i Uggerby Å 2006. Notat (inklusive resumé af undersøgelserne i 2004-2006) udarbejdet af Bio/consult for Nordjyllands Amt.






13 Perspektivering

Med vedtagelsen af vandplanerne som det fremtidige grundlag for forvaltningen af vandløbene stilles grødeskæringen overfor en stor udfordring. Der skal som led i indsatsen for at opfylde vandplanernes miljømål ske revision af regulativerne i de vandløb, hvor der ikke er målopfyldelse, og hvor de gældende krav til vandafledningsevnen og den deraf afledte grødeskæring vurderes at være til hinder for målopfyldelsen.

Målet med vandplanerne er for vandløbenes vedkommende at skabe og bevare god økologisk tilstand. Der er med en enkelt undtagelse endnu ikke formuleret konkrete, operationelle krav til hverken de biologiske kvalitetselementer eller til hydro-morfologien, hvorfor det på nuværende tidspunkt er umuligt at vurdere, hvor langt man kan nå i retning af målopfyldelse, hvis der fortsat skal skæres grøde. Eller hvor meget grødeskæringen skal reduceres, hvis målene skal kunne opfyldes. Men man kan på baggrund af begrundede forventninger til de fremtidige miljøkrav beskrive de overordnede krav til fremtidens miljøvenlige grødeskæring. Og på grundlag af den eksisterende viden vurdere behovet for forandringer af grødeskæringspraksis.

Ud fra en rent miljømæssig synsvinkel ville det ideelle naturligvis være at restaurere vandløbene, men det er af mange indlysende årsager ikke en realistisk fremgangsmåde. Og det skærper i allerhøjeste grad behovet for at udnytte den miljøvenlige grødeskærings potentiale fuldt ud.

13.1 Den lovgivningsmæssige ramme for fremtidens grødeskæring

Når arbejdet med vandplanerne i løbet af kort tid begynder, sker det i medfør af Miljømålsloven, men Vandløbsloven vil stadig være gældende. Det betyder som udgangspunkt, at de kommende miljømål og kravværdier for vandløbene vil skulle forvaltes under fortsat hensyntagen til afvandingsinteresserne. Og indtil planernes ikrafttræden vil det være de nugældende miljøkrav, der skal forvaltes efter.

Helt konkret betyder den samtidige gyldighed af Miljømålsloven og Vandløbsloven, at brugerne af vandløbene som udgangspunkt ved vandplanlægningens begyndelse har krav på samme vandafledningsevne, som er beskrevet i de nugældende regulativer, men at der ved revisionen af regulativerne skal tages et større hensyn til miljømålene, idet disse er bindende - forudsat at det kan dokumenteres, at grødeskæring og anden form for vedligeholdelse virker begrænsende for målopfyldelsen.

Hvis grødeskæringen er til hinder for målopfyldelsen, kan grødeskæringen i de nye regulativer søges ændret på en sådan måde, at den i overensstemmelse med Vandløbslovens § 1 bringes til at bidrage til opfyldelsen af miljømålene.

Ændring [læs: reduktion] af grødeskæringen kan betyde, at vandafledningsevnen mindskes i forhold til den vandafledningsevne, som brugerne af vandløbene har fået i medfør af de nugældende regulativer eller i medfør af den nuværende forvaltningspraksis. Sker det, skal ændringerne af grødeskæringen håndteres efter de gældende vandløbsretlige regler, men det er vigtigt at pointere, at man efter alt at dømme kan nå ganske langt i retning af målopfyldelse inden for rammerne af vandløbslovens krav og bestemmelser, det vil sige uden at vandløbsmyndighederne ifalder erstatningskrav.

Det nye er, at mens man siden Vandløbslovens ikrafttræden i 1983 i udstrakt grad har givet afvandingsinteresserne en fortrinsstilling og ladet hensynet til miljøinteresserne bero på, om der inden for de af afvandingsinteresserne afstukne rammer var råderum og frihedsgrader til at praktisere miljøvenlig grødeskæring (= strømrendeskæring), så lægges der i den kommende vandplanlægning i medfør af Vandrammedirektivet (og Habitatdirektivet) op til en mere forpligtende forvaltning af miljøinteresserne. Det vil sige, at miljømålene skal søges opfyldt, også selvom det kommer til at ske på bekostning af afvandingsinteresserne. Derved synes banen at være kridtet op til en helt ny forvaltningspraksis.

Det skal dog for fuldstændighedens skyld bemærkes, at man ikke på nuværende tidspunkt kender hverken miljømålene eller kravværdierne, ligesom man heller ikke kender detaljerne i den fremtidige forvaltningsmæssige ramme. Vi ved derfor ikke på nuværende tidspunkt, hvordan afvejningen vil blive mellem afvandingsinteresserne på den ene side og natur- og miljøinteresserne på den anden side.

13.2 Ny form for miljøvenlig grødeskæring påkrævet

Som det fremgår af de foranstående kapitler, har vi – trods manglen på systematiske undersøgelser af grødeskæringens virkninger på miljøet - samlet set et betydeligt kendskab til den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger, og vi har på den baggrund kunnet identificere de områder, hvorpå det af hensyn til vandløbenes økologiske tilstand er nødvendigt med en revurdering af grødeskæringens nødvendighed og en videreudvikling af principperne for den nødvendige miljøvenlige grødeskæring.

Vi kan på vigtige områder formulere ideer og anbefalinger til, hvordan fremtidens grødeskæring kan gøres mere miljøvenlig, og vi kan på den baggrund have en begrundet formodning om, at den miljøvenlige grødeskærings potentiale endnu ikke er fuldt udnyttet og realiseret. Vi kan altså have en velbegrundet formodning om, at vi ved at videreudvikle den miljøvenlige grødeskæring kan komme yderligere nogle skridt i retning af målopfyldelse. Og for hele gruppen af målsatte vandløb kan vi formodentlig komme et meget stort skridt, idet det for mange vandløbs vedkommende ikke blot er et spørgsmål om at forfine den miljøvenlige grødeskæring, men nok så meget er et spørgsmål om at indføre miljøvenlig grødeskæring i det hele taget.

I nogle vandløb vil den videreudviklede miljøvenlige grødeskæring forventeligt kunne bringe tilstanden tæt på målopfyldelse, mens den i andre vandløb vil være et fremskridt, men alligevel utilstrækkelig, fordi vandløbene er eller har været genstand for andre betydende indgreb og forandringer. Af sådanne kan de seneste 25 års hårdhændede vedligeholdelse af mange vandløb vise sig at blive en af de meget vigtige begrænsninger, idet meget grus og mange sten af den årsag er forsvundet fra vandløbene.

Selvom vi således kan formulere nogle generelle ideer til forbedring af grødeskæringens miljøvenlighed, beror virkningerne på den økologiske tilstand i sidste ende på de faktiske forhold i de enkelte vandløb. Udgangspunktet for fastlæggelsen af fremtidens grødeskæring må derfor være en kortlægning og analyse af vandløbenes aktuelle fysiske (hydro-morfologiske) og økologiske tilstand og grødeskæringens indflydelse herpå.

Denne analyse må danne udgangspunkt for det videre arbejde med at fastlægge den fremtidige grødeskæring på en sådan måde, at den tager de nødvendige hensyn til de kvalitetselementer, hvis tilstand skal lægges til grund for målingen af vandløbenes samlede økologiske tilstand.

Det kommende arbejde med at vurdere grødeskæringen i forhold til vandplanernes miljømål kræver således en viden om grødeskæringens miljømæssige effekter, som vi kun delvis er i besiddelse af.

Vi kender en række generelle forhold og sammenhænge, men i de fleste tilfælde vil den konkrete viden om forholdene i det enkelte vandløb være mangelfuld eller utilstrækkelig. Supplerende viden bør derfor indsamles i forbindelse med planprocessen, men det er først i forbindelse med realiseringen af vandplanerne, herunder forvaltningen af vandløbene efter de nye regulativer, at man får faktuel viden om, hvordan situationen udvikler sig i de enkelte vandløb.

13.2.1 Hensynet til grøden

Artssammensætning og struktur er i Vandrammedirektivet fastlagt som de parametre, der skal lægges til grund for vurderingen af den økologiske tilstand på grundlag af grøden.

For artssammensætningens vedkommende ved vi i dag, at grødeskæring generelt påvirker artssammensætningen, og vi ved også, at der er proportionalitet mellem grødeskæringens tidslige og rumlige intensitet og graden af påvirkning af artssammensætningen. Ligesom også grødeskæringstidspunktet har betydning.

Derimod ved vi ikke ret meget om, hvordan vi konkret kan styre grøden i retning af en bestemt artssammensætning gennem måden, vi skærer grøden på.

Mange forhold har indflydelse på grødens artssammensætning, og adskillige af disse har intet med grødeskæring at gøre. Man skal derfor ikke forvente alene gennem grødeskæring (eller undladelse af samme) at kunne styre grøden frem mod en bestemt artssammensætning, og man skal heller ikke forvente at kunne forudse eller planlægge det tidslige forløb af ændringer i artssammensætningen. Forløbet af den artsmæssige retablering af grøden vil med stor sandsynlighed været et andet end forløbet af de negative forandringer, der i dag er en kendsgerning i mange vandløb.

Grødens struktur er i de fleste vandløb en langt mere operationel parameter at forholde sig til, når grødeskæringen skal gøres så miljøvenlig som muligt. Strukturen er dels synlig og dels makroskopisk, hvilket gør det muligt at søge at gennemføre grødeskæringen i overensstemmelse med strukturen. Og med samtidigt kendskab til arterne, der indgår som en del af strukturen, kan man i hensynet til strukturen også indbygge hensynet til arterne.

Grødens artssammensætning i det enkelte vandløb er fra naturens bestemt af en lang række forskellige forhold. Små vandløb er således generelt mere artsfattige end store vandløb, og det er ikke de samme arter, der vokser i små, mellemstore og store vandløb. Der eksisterer desuden plantegeografiske forskelle mellem Øst- og Vestdanske og mellem Nord- og Syddanske vandløb, forskelle som gør, at vandløb af tilsyneladende ens type, men med forskellig geografisk beliggenhed, ikke nødvendigvis rummer samme grødearter. Det vil alene af disse grunde være problematisk at lægge samme krav til artssammensætning ned over alle vandløb.

Som resultat af menneskelig påvirkning af vandløbene er de naturgivne forskelle blevet suppleret med en række menneskeskabte forandringer. Vandløbene er i dag generelt mere næringsrige end de var tidligere, hvilket i sig selv har stor betydning for forekomsten af de enkelte arter og ikke mindst det mængdemæssige forhold og konkurrencen mellem arterne. Reguleringen og den efterfølgende vandløbsvedligeholdelse føjer yderligere forandringer til, hvilket bl.a. betyder, at nogle arter i dag optræder med færre voksesteder og øget afstand mellem voksestederne.

Samlet set betyder disse og samtlige øvrige betydende forhold, at man ikke blot kan forvente en tilbagevenden til den oprindelige artssammensætning ved at bringe grødeskæringen til ophør eller ved at gennemføre den i større overensstemmelse med miljøkravene.

Ophører grødeskæringen, eller bliver den omlagt, vil grøden i flertallet af de danske vandløb fortsat lide under fortidens fysiske forandringer i form af regulering o.l. Og den generelle øgning af næringsstofniveauerne lader sig heller ikke ændre af ændret grødeskæring. Og endelig vil stor afstand mellem voksestederne og den deraf følgende isolering vanskeliggøre arternes spredning til vandløb, hvor grødeskæringen ikke længere er til hinder fore deres forekomst.

Man skal derfor være meget varsom med at opstille alt for specifikke krav til grødens artssammensætning, idet man ellers risikerer at måtte konstatere manglende målopfyldelse uden at have reelle muligheder for at ændre på dette forhold.

Når det gælder vegetationens (grødens) artssammensætning er situationen i vandløbene meget lig situationen i søer. Vi kan under gunstige omstændigheder genskabe væsentlige dele af forudsætningerne for, at de oprindeligt forekommende arter igen kan trives, men vi kan ikke være sikre på, at de ad naturlig vej genindvandrer i samme takt som forbedringerne af levevilkårene tilvejebringes, i løbet af de planperioder, i løbet af hvilke miljømålene skal opfyldes. Vi kan endog ikke være sikre på, at de indvandrer i det hele taget.

Selv om det kan være vanskeligt at forvalte vandløbene med sigte på opfyldelse af mål, der i henseende til grødens artssammensætning kan virke meget abstrakte, så er udfordringen at tænke den sandsynlige oprindelige/fremtidige artssammensætning ind i tilrettelæggelsen af grødeskæringen og at gennemføre denne, som om arterne allerede var til stede. For ad den vej at sikre, at det ikke er grødeskæringen, der står i vejen, når eller hvis de genindvandrer eller får mulighed for det.


Ved at lade hensynet til grødens struktur være styrende for måden, hvorpå grøden skæres, tager man i udstrakt grad også hensyn til de øvrige biologiske kvalitetselementer og det hydro-morfologiske kvalitetselement.

På den baggrund vurderes det, at det bedste man kan gøre i udgangssituationen er, at begrænse grødeskæringen mest muligt og - hvis der fortsat skal skæres grøde - så at gøre det nødvendige på en måde, der er i størst mulig overensstemmelse med de naturlige grødemønstre, man kender fra helt eller delvis uforstyrrede vandløb – og som ofte også ses i regulerede vandløb. Det er derfor vigtigt at se og vurdere vandløbenes grødesammensætning i forhold til den korrekte reference.

Ligesom det er tilfældet med artssammensætningen, står man i mange vandløb overfor en grøde, der i henseende til struktur og mønstre ikke svarer til det oprindelige. Og som kan være blevet påført meget store forandringer gennem grødeskæringen.

Forandringerne af grødens struktur hænger i sagens natur tæt sammen med forandringerne af artssammensætningen, men kun delvis, fordi adskillige arter har samme vækstormer.

I mange vandløb vil der være moderat forandrede strukturer og mønstre at tage pejling efter, men der er også vandløb med en så forandret grødestruktur, at målet med bestræbelserne er en grøde med en helt anden struktur end den aktuelle.

Også her gælder det, at det kan være vanskeligt at omlægge grødeskæringen, fordi man på vejen frem mod en strukturelt mere varieret grøde skal tænke, planlægge og arbejde meget abstrakt. Det drejer sig således om at skabe de rette betingelser for udviklingen af grøden, en udvikling, der almindeligvis vil vare flere år og involvere en række mellemstadier, som det kan være vanskeligt at relatere til endemålet.


13.2.2 Hensynet til smådyrene

Fordi smådyrenes levesteder er små og som regel vanskelige at erkende i forbindelse med grødeskæring, er det almindeligvis ikke muligt at gennemføre den miljøvenlige grødeskæring med direkte sigte på at sikre og fremme smådyrenes artssammensætning og de enkelte arters individtæthed. Dertil kommer, at smådyrenes levesteder i udstrakt grad er genstand for naturlige tidslige forandringer, som man ikke kan tage højde for endsige styre i grødeskæringen.

Grødeskæring er et makroskopisk indgreb, mens smådyrenes levesteder i relation hertil er mikroskopiske. Man kan derfor kun i meget begrænset omfang anvende grødeskæringen til at foretage direkte og meget målrettede modifikationer og ændringer af smådyrenes levesteder.

Det forholder sig imidlertid så heldigt, at hvis man tilstræber at bevare og fremme grødens naturlige sammensætning og struktur, så vil man i udstrakt grad også tilgodese smådyrene, forudsat naturligvis, at de fysiske dele af smådyrenes levesteder er til stede, eksempelvis i form af grus og sten. Det hænger sammen med grødens store indflydelse på bl.a. strømningsmønstre, strømhastigheder og sedimenternes forekomst og rumlige fordeling, forhold der alle indgår som vigtige elementer i udformningen af smådyrenes habitater. Hvortil naturligvis kommer grødens egen funktion som levesteder for smådyr, og også her er der tale om, at en artsrig og strukturelt varieret grøde er forudsætningen for en varieret smådyrsfauna, idet ikke alle grødearter har samme betydning for de enkelte arter.

Grødeskæringen kan naturligvis ikke i sig selv rette op på ødelagte sedimentforhold, men den kan i kraft af grødens store indflydelse på og vekselvirkninger med det strømmende vand og sedimenterne være med til – under de givne fysiske forudsætninger - at skabe det alsidige fysiske miljø, der er forudsætningen for en alsidig og rigt udviklet smådyrsfauna. Og hvis naturlige sedimenter som grus og sten mangler som følge af regulering og vedligeholdelse, kan de udlægges som led i egentlig vandløbsrestaurering. Men selv da er det vigtigt, at grødeskæringen følger de naturlige mønstre, idet der ellers let kan ske tab af de miljømæssige gevinster, der blev opnået gennem restaureringen. Eksempelvis fordi udlagt grus infiltreres eller dækkes af sand og slam.

13.2.3 Hensynet til fiskene

Ligesom det er tilfældet for smådyrene, gælder det også for fiskene, at grøden har afgørende indflydelse på fiskenes levesteder og dermed på vandløbenes egnethed som levesteder for forskellige arter af fisk.

Selvom fiskenes levesteder rent fysisk er større end smådyrenes, kan de for nogle arters og størrelsesgruppers vedkommende være vanskelige at erkende, men generelt er det nemmere at arbejde målrettet på at få grødeskæringen til at tilgodese fiskenes levesteder.

Ligesom for smådyrenes vedkommende kan man tage udstrakte hensyn til fiskefaunaen ved at tage hensyn til grødens naturlige strukturer og mønstre. Vi kender i dag betydningen af de forskellige grødegrupper (vandplanter og kantplanter) for fiskene, hvilket - sammenholdt med fiskenes øvrige kendte krav til levesteder - gør os i stand til at målrette grødeskæringen mod at opfylde fiskenes krav.

Forudsætningen for at vandløbene kan huse en fiskefauna, hvor alle størrelsesklasser kan være til stede i naturligt omfang, er, at man indbygger de forskellige størrelsesklassers krav til både strømhastighed og vanddybde i forskrifterne for grødeskæringen. Det drejer sig på den ene side om at sikre, at der langs bredderne er grøde på lavt vand, og på den anden side om at sikre, at der ude i vandløbet, mellem grødebevoksningerne, er strømrender med en vanddybde og en strømhastighed, der modsvarer kravene fra de større fisk.

Grødeskæringen kan som allerede nævnt ikke i sig selv genskabe sedimentforhold, der er blevet ødelagt i forbindelse med regulering og vedligeholdelse, men den kan medvirke til at optimere forholdene under de eksisterende sedimentforhold. Ligesom den kan medvirke til at give det maksimale miljømæssige udbytte af at restaurere vandløbenes sedimentforhold.

13.2.4 Hensynet til hydro-morfologien og dennes dynamik

Hydro-morfologien dækker, som ordet indikerer, over såvel de hydrauliske forhold som de formmæssige forhold.

Som beskrevet tidligere, har grøden som fysisk element i vandløbene meget stor indflydelse på begge disse hydro-morfologiske parametre. Og da grødeskæringen har til formål at påvirke de hydrauliske forhold direkte, sker der som følge heraf ofte en ikke tilsigtet, men ikke desto mindre stor påvirkning af de hydrauliske, formmæssige og sedimentmæssige forhold.

I de regulerede vandløb har man ikke det uregulerede vandløbs bugtede eller slyngede forløb at styre efter, når forløbet af den generelle strømrende skal fastlægges. Til gengæld har man nogle brugbare tommelfingerregler, som beskriver relationen mellem vandløbets bredde og strømrendens bølgelængde. Det er disse tommelfingerregler, der må tages i brug i regulerede vandløb for at få strømrendeskæringen til at påvirke formudviklingen i retning af målopfyldelse.

Grødeskæringens hydrauliske effekter er generelt velkendte, når det gælder vandafledningsevnen, mens de er langt mindre velkendte og især mindre påagtede, når det gælder vandløbsmiljøet. Fremtidens store udfordring består i at gennemføre grødeskæringen på en sådan måde, at den tilgodeser afvandingsinteresserne inden for de rammer, som hensynet til vandløbskvaliteten afstikker. Det betyder med andre ord, at grødeskæringen skal sænke vandstanden og øge evnen til at bortlede vand, men kun så meget, at det ikke fjerner de hydro-morfologiske forudsætninger for at opfylde miljømålene.

Den væsentligste konsekvens af at lade hensynet til hydro-morfologien, og dermed hensynet til habitatkvaliteten for planter og dyr, indgå i forudsætningerne for måden, hvorpå der skæres grøde, er, at der i vandløb med forstyrrelser af vandføringens størrelse og variationsmønster, ikke kan opereres med statiske forskrifter for, hvordan og hvor meget grøde, der skal skæres. Den grødeskæring, der på ét tidspunkt er i overensstemmelse med bestræbelserne på at opfylde miljømålene, kan meget vel være i modstrid hermed på et andet tidspunkt, hvis vandføringen på dette tidspunkt er væsentligt mindre end på det første tidspunkt.

13.3 Hensynet til afvandingsinteresserne

Der er som resultat af de seneste ca. 25 års stærke fokusering på afvandingsinteresserne opstået et betydeligt miljømæssigt efterslæb på vandløbsområdet, hvilket tydeligt kommer til udtryk i den ringe grad af målopfyldelse.

Man kan umiddelbart få den opfattelse, at indhentningen af dette efterslæb i forbindelse med den kommende vandplanlægning og realiseringen af de kommunale vandplaner vil betyde en markant forringelse af hensynet til afvandingsinteresserne.

Det kan ganske vist ikke udelukkes, at der i nogle vandløb vil ske forringelser af vandføringsevnen, og dermed af afvandingstilstanden i vandløbenes omgivelser, dersom miljømålene skal kunne opfyldes. Men det er overvejende sandsynligt, at mange miljøforbedrende forandringer af grødeskæringen vil kunne gennemføres inden for de rammer, der allerede i dag er afstukket af Vandløbsloven, og som er – eller brude være – implementeret i vandløbsregulativerne i overensstemmelse med de givne anbefalinger.

Der bliver således i første omgang ikke tale om at foretage indskrænkninger af det lovsikrede hensyn til afvandingsinteresserne, men derimod om at udnytte den tekniske viden om miljøvenlig grødeskæring til opfyldelse af de af Vandløbsloven allerede givne krav om, at grødeskæringen skal være miljøvenlig.

Efterlevelse af Vandløbslovens krav kan på den måde blive opfattet som en forringelse i de tilfælde, hvor der har været praktiseret en ensidig favorisering af afvandingsinteresserne. Men det er i den sammenhæng vigtigt at pointere, at der i så fald vil være tale om tab af uretmæssige forbedringer af vandafledningsevnen, opnået gennem en vandløbsvedligeholdelse, hvis indhold og omfang ikke har været i overensstemmelse med lovens krav og de givne anbefalinger.

13.4 Fra idéer og anbefalinger til operationelle forskrifter for fremtidens miljøvenlige grødeskæring

Vi kender ikke i dag detaljerne i de fremtidige miljømål og de eksakte krav til vandløbenes biologiske indhold, hydro-morfologi og økologiske tilstand, ligesom vi ikke kender grænseværdierne mellem acceptabel og uacceptabel tilstand.

Denne mangel på viden gør det vanskeligt på nuværende tidspunkt at omsætte de overordnede idéer og anbefalinger til specifikke, operationelle forskrifter. Som konsekvens heraf mangler vi forudsætningerne for at foretage de nødvendige vurderinger af effekterne af ændret praksis på såvel den økologiske tilstand som afvandingstilstanden, uagtet at vi råder over den basale viden og de tekniske redskaber, der skal til for at lave vurderingerne.

Hvor det hidtil på mange områder har været sådan, at blot man fulgte forskrifterne eller overholdt kravene mht. terminer og bundbredder mv., så var forpligtelserne opfyldt, så står man med Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet (udmøntet i Miljømålsloven) overfor at skulle forholde sig til den resulterende økologiske tilstand, når det skal afgøres, om målene er opfyldt eller ej. Fremtidens vandløbsforvaltning synes derfor at blive langt mere resultatorienteret end de seneste ca. 25 års meget procesorienterede forvaltning.

I sin yderste konsekvens betyder det, at fremtidens vedligeholdelse ikke blot bliver et spørgsmål om at følge nogle generelle retningslinier for grødeskæring. Den ansvarlige vandløbsmyndighed vil skulle forholde sig til den faktiske økologiske tilstand i hvert enkelt vandløb og - om nødvendigt på grund af manglende målopfyldelse - ændre/reducere de påvirkninger, der er årsag til den manglende målopfyldelse.

13.4.1 Fremtidens grødeskæring er kompetencekrævende arbejde

Fremtidens vandløbsadministration og -vedligeholdelse får efter alt at dømme øget karakter af specialistarbejde, hvor ikke blot udarbejdelsen af forskrifterne for grødeskæringen, men også udførelsen af selve grødeskæringen og overvågningen af de resulterende forhold vil være bestemmende for vedligeholdelsens indhold og omfang.

Der bliver altså i højere grad end hidtil tale om en empirisk-iterativ forvaltning, der tager afsæt i den til enhver tid eksisterende viden om vandløbenes tilstand og påvirkningen af denne gennem bl.a. grødeskæringen, og som løbende ændrer sig i takt med, at viden og erkendelse om tilstand og årsagssammenhænge øges og kan omsættes til konkrete handlinger, miljømæssige såvel som afvandingsmæssige.

Hvis man indfører en sådan iterativ forvaltning af vandløbene, omfattende mere dynamiske forskrifter for grødeskæringen, vil man løse et af de meget store problemer ved den nuværende forvaltningspraksis: lange perioder med statiske grødeskæringsforskrifter og deraf følgende begrænsninger af mulighederne for at opfylde miljømålene.

Selvom der for mange vandløbs vedkommende eksisterer en betydelig mængde viden om såvel de afvandingsmæssige som de miljømæssige forhold, så er der en meget udtalt mangel på viden om mange vandløb. Det betyder, at en af de vigtigste forudsætninger for at kunne praktisere miljøvenlig grødeskæring mangler eller er mangelfuld: viden om vandløbene. Og fordi fremtidens vandløbsforvaltning i langt højere grad end fortidens har været det, vil være videnbaseret, vil fremtiden være præget af et stort behov for vidensopbygning og kompetenceudvikling.

Vandløb er en meget dynamisk og variabel naturtype. Vandets ensrettede passage gennem landskaberne forårsager til stadighed erosion af bund og brinker og aflejringer af sediment, hvilket er årsag til at vandløbene fra naturens hånd hele tiden ændrer beliggenhed i ådalene, nogle vandløb mere end andre, og det enkelte vandløb i nogle år mere end i andre.

Disse stadige forandringer betyder stadige forandringer af vandløbene som levesteder for planter, smådyr og fisk. Vi kan som tilskuere til forandringerne have en tilbøjelighed til at underkaste dem en kvalitetsvurdering ud fra personlige forudsætninger og interesser, og på den baggrund argumentere for at fremme - eller oftere - at lægge en dæmper på forandringerne. Som for eksempel når de naturlige erosionsprocesser får vandløbene til at gnave sig ind i landmandens marker. Eller når den naturlige afsnøring af åslynger betyder tab af gydeområder for ørred og laks.

I de fleste vandløb gik den oprindelige variation og foranderlighed tabt i forbindelse med reguleringerne og blev erstattet af ensartethed og stabilitet. Og den efterfølgende vedligeholdelse blev gennemført med det klare formål at vedligeholde og bevare den nye tilstand, det vil sige med det mål at forhindre vandløbenes iboende tendens til at forandre sig og derigennem vende tilbage mod den varierede og foranderlige tilstand.

Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet, i dag udmøntet i Miljømålsloven, stiller krav om en tilstand i vandløbene, der ikke afviger nævneværdigt fra den oprindelige tilstand. På grund af reguleringen af næsten alle danske vandløb og på grund af vandløbenes lovbestemte funktion som afledningsveje for vand fra især landbrugsarealerne, samt på grund af den økonomiske betydning af den tillagte funktion som afledningsveje for vand, kan man for flertallets af vandløbenes vedkommende realistisk set ikke forvente tilbagevenden til oprindelige hydro-morfologiske tilstand.

Men så meget desto vigtigere er det, at man i fremtiden i videst muligt omfang tillader variationen og foranderligheden at udfolde sig frit inden for rammerne af de regulerede vandløb, og at man i videst muligt omfang lader variationen og foranderligheden få vandløbene til at bryde ud af det regulerede vandløbs rammer.

Rent forvaltningsmæssigt indebærer opfyldelsen af fremtidens miljømål store udfordringer på det faglige plan, men den helt store udfordring ligger på det administrative og forvaltningsmæssige plan, hvor den procesfokuserede praksis skal erstattes af en resultatfokuseret praksis. Den hidtidige procesfokuserede praksis har tydeligt vist sine begrænsninger: man får ikke et varieret og foranderligt vandløbsmiljø ved at lægge en fast vedligeholdelsespraksis ned over vandløbene igennem lange perioder, særlig ikke hvis denne praksis er fokuseret på at forhindre forandringer.

Hvis vi skal videre i retning af målopfyldelse, skal forvaltningspraksis i langt højere grad end hidtil svare til vandløbenes dynamik, det vil sige at vi skal have etableret en dynamisk forvaltningspraksis. En nødvendighed, der øger incitamentet for i videst muligt omfang at bringe grødeskæringen til ophør og dermed overlade udviklingen af et bedre vandløbsmiljø til vandløbene selv, eventuelt suppleret med restaurerende indgreb. Og i en overgangsperiode måske hjulpet på vej af en målrettet grødeskæring.


13.5 Vandløb i hydrologisk og fysisk ubalance kræver andet og mere end miljøvenlig grødeskæring

Mange vandløb lider i dag under meget store miljømæssige forringelser som følge af især reduceret vandføring og forstyrret vandføringsmønster samt stor sedimentbelastning og dyb nedskæring under terræn.

Så længe disse alvorlige påvirkninger af vandløbene finder sted eller forandringerne varer ved, vil der skulle gennemføres en omfattende vedligeholdelse alene for blot at holde vandløbene i regulativmæssig tilstand, ja i nogle tilfælde for i det hele taget at bevare vandløbene som vandløb, idet ubalancen i form af periodisk udtørring vekslende med meget store vandføringer, og stor sedimenttransport vekslende med omfattende aflejringer, til stadighed skaber forandringer [læs: afvigelser fra den ønskede/vedtagne tilstand], der kræver vedligeholdelse.

Hvis man i fremtiden vælger at opprioritere hensynet til miljøinteresserne, støder man i nogle vandløb ind i det problem, at selv ikke ophør af grødeskæring og anden form for vedligeholdelse vil kunne sikre målopfyldelse. Og man vil kunne opleve behov for at skulle skære grøde – ikke af hensyn til afvandingsinteresserne men – af hensyn til miljøinteresserne. En form for grødeskæring der har karakter af naturpleje, og som gennemføres for at opretholde en vis vandløbskvalitet i den overgangsperiode, der må forventes mellem nedprioriteringen af afvandingsinteresserne og opnåelse af en ny, mere stabil hydro-morfologisk tilstand i vandløbene.

Det vurderes på det eksisterende videngrundlag at være nødvendigt at anlægge helt nye syn på de mange, især små vandløb, der i dag er ramt af reduceret vandføring og sedimentbelastning. Ikke blot må grødeskæringen ændres, men adskillige andre virkemidler må også tages i anvendelse.

13.5.1 Genskabelse af vådområder en mulighed

Som beskrevet tidligere er de øvre dele af mange små vandløb antagelig kunstige vandløb, skabt ved forlængelse af eksisterende vandløb ind i oprindelige vådområder i forbindelse med afvandingen og omdannelsen af disse til landbrugsarealer.

Skal der i fremtiden sikres en passende vandføring i de oprindelige vandløb, kan det vise sig nødvendigt at genskabe de tidligere vådområder, dels for at undgå de nuværende vedligeholdelsesproblemer på de kunstige strækninger, der hyppigt er ramt af ringe sommervandføring/udtørring, og dels for at genskabe grundlaget for opmagasinering af vand i oplandet til de små vandløb, således at de mest kritiske vandføringer (udtørring) kan undgås.

13.5.2 Anlægget må ændres

Mange især små vandløb står i dag med meget høje og ofte tillige meget stejle brinker, der i forbindelse med den i øvrigt ønskelige formudvikling giver anledning til stor sedimentbelastning, når vandet eroderer i brinkerne. Samt afstedkommer et unaturligt vandløbsmiljø, der er præget af en unaturlig kraftig beskygning.

Problemet med de afledte aflejringer af sediment løses i dag gennem regelmæssige oprensninger, som er både bekostelige og miljømæssigt problematiske, ikke blot på de direkte berørte strækninger, men også ofte på nedstrøms beliggende strækninger.

Man bør i fremtiden overveje at anvende gravemaskinerne til – ikke at rense aflejringer op med – men til at give vandløbenes brinker en mindre stejl hældning, det vil sige til at lægge anlægget ned med.

En sådan fremgangsmåde vil mindske den unaturligt store sedimentbelastning, der følger af vandets erodering af høje brinker. Og samtidig vil den gøre det muligt at friholde selve vandløbet for grødeskæring og i stedet lade denne foregå på brinkerne ved bortskæring af den almindeligvis næringskrævende og højtvoksende græs- og urtevegetation, der forekommer langs vandløb i agerlandskabet. Og endelig vil vandløbene i langt højere grad end nu få mulighed for at afsætte overskydende sand og slam på brinkerne, hvor det er lettere at fjerne uden de nuværende store miljømæssige problemer, der er forbundet med maskinoprensning.

13.6 Klimaforandringer vil sætte grødeskæringen under pres

Der tales i disse år meget om fremtidige klimaforandringer og de mulige konsekvenser heraf. Og en af de ting, der ofte nævnes, er, at vi må forvente stigende mængder nedbør på årsbasis samt mere ekstreme nedbørsforhold med flere og kraftigere nedbørshændelser, end vi har været vant til, og flere og mere ekstreme tørkeperioder.

Vurderet på baggrund af praksis i de forgangne ca. 25 år vil sådanne nedbørsscenarier utvivlsomt sætte grødeskæringen under øget pres, idet hyppigere og kraftigere nedbørshændelser øger risikoen for oversvømmelser. Og da mange regulativer i dag indeholder bestemmelser om, at supplerende grødeskæring kan iværksættes i tilfælde af usædvanlige og ekstraordinære nedbørshændelser, er der i den eksisterende forvaltningspraksis indbygget en forpligtelse til, at grødeskæringen skal kunne intensiveres, sandsynligvis med miljømæssige forringelser til følge, dersom mængden af nedbør antager unormalt omfang.

I den modsatte ende af hændelsesspekteret kan tørkeperioder med ringe vandføring i vandløbene gøre det vanskeligt i almindelighed at opretholde en god vandløbskvalitet, og i særdeleshed hvis grødeskæringens omfang og intensitet ikke tilpasses til de ændrede forhold.

De klimatiske forandringer kan også få indflydelse på grøden i vandløbene, både kvalitativt og kvantitativt. Det kan eksempelvis få stor betydning for vandløbenes evne til at bortlede vand, hvis planternes vækstperiode forlænges på grund af stigende temperaturer og forlænget vækstperiode. Eller hvis nogle arter bliver begunstiget på bekostning af andre.

Man kan af gode grunde ikke vide noget om hverken styrken eller det tidslige forløb af de forudsete klimaforandringer, endsige de afledte forandringer i vandløbene,  hvilket gør det vanskeligt at inddrage dem i beslutningsgrundlaget for den fremtidige vandløbsvedligeholdelse. Men inddrager man dem ikke, i det mindste som en reel risiko, kan det utvivlsomt føre til alvorlige forvaltningsmæssige problemer.

13.7 Supplerende litteratur

Skov- og Naturstyrelsen, 2007. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Erfaringsopsamling og ny viden.

Akademiet for de tekniske videnskaber, ATV 2003. Effekter af klimaforandringer – tilpasninger i Danmark.






14 Epilog

Miljøvenlig grødeskæring kan ikke omdanne de mange regulerede vandløb til naturligt mæandrerende vandløb med alle deres oprindelige natur- og miljømæssige kvaliteter. Men den miljøvenlige grødeskæring kan være med til give mange vandløb et større naturindhold og en bedre miljøtilstand, end vi har opnået gennem de seneste ca. 25 år. De fleste målsatte vandløb er i dag genstand for regelmæssig og tilbagevendende grødeskæring, og hvis vi skal opfylde fremtidens natur- og miljømål i medfør af Miljømålsloven, er det af afgørende betydning, at vi udnytter og realiserer den miljøvenlige grødeskærings potentiale fuldt ud inden for de rammer, som Vandløbsloven afstikker – og kræver udfyldt.

Miljøvenlig grødeskæring kan ikke omdanne de mange regulerede vandløb til naturligt mæandrerende vandløb med alle deres oprindelige natur- og miljømæssige kvaliteter. Men den miljøvenlige grødeskæring kan være med til give mange vandløb et større naturindhold og en bedre miljøtilstand, end vi har opnået gennem de seneste ca. 25 år. De fleste målsatte vandløb er i dag genstand for regelmæssig og tilbagevendende grødeskæring, og hvis vi skal opfylde fremtidens natur- og miljømål i medfør af Miljømålsloven, er det af afgørende betydning, at vi udnytter og realiserer den miljøvenlige grødeskærings potentiale fuldt ud inden for de rammer, som Vandløbsloven afstikker – og kræver udfyldt.






15 Bidragydere til erfaringsindsamlingen

Følgende personer har bidraget med viden om og erfaringer med grødeskæring i kommunevandløb og de tidligere amtsvandløb.

Næstved Kommune
Jytte Nielsen
Søren Madsen
Helle Jensen

Gribskov Kommune
Hans Lassen

Frederikssund Kommune
Troels Karlog

Haderslev Kommune
Karen Raagaard
Vagn Heckmann

Miljøcenter Odense
Annette Sode

Fåborg Kommune
Svend Pedersen

Viborg Kommune
Rolf Christiansen

Jammerbugt Kommune
Vaun Egede Jensen

Silkeborg Kommune
Margrethe Skovbjerg
Aage Ebbesen

Århus Kommune
Lars Spring

HedeDanmark A/S
Bjarne Kirk
Rikke Schulz
Flemming Sønderup

Orbicon A/S
Anders Koed
Eva Marcus
Nikolai Lykkebjerg Thomassen
Klaus Schlünsen
Gunnar P. Jensen






16 Spørgeskema anvendt til erfaringsindsamlingen

Spørgeskema

I forbindelse med gennemførelsen af projektet ”Grødeskæring i vandløb – erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter” – iværksat af Skov- og Naturstyrelsen - er det besluttet at spørge en række udvalgte personer om deres erfaringer med og viden om grødeskæring i vandløb. Målet hermed er at indsamle viden og erfaringer, der kan danne grundlag for at formulere anbefalinger til en fremtidig grødeskæring, der i højere grad end hidtil sigter mod at bringe vandløbene i overensstemmelse med de opstillede miljømål.

Grødeskæring sker alene for at skabe en bedre vandføringsevne i vandløbene, og den tjener derfor kun ét formål, nemlig at tilgodese afvandingsinteresserne efter de bestemmelser og retningslinier, der er indeholdt i vandløbsloven og vandløbsregulativerne. Den lovsikrede hensyntagen til afvandingsinteresserne udgør således et fikspunkt, som grødeskæringen må indrette sig efter, når den forsøges gjort så miljøvenlig som mulig. Eller sagt på en anden måde, så giver vandløbsloven brugerne af vandløbene krav på at få forbedret vandløbenes naturgivne vandføringsevne inden for bestemte rammer, der er fastlagt i regulativerne. Udfordringen for den miljøvenlige grødeskæring består derfor i bedst muligt at udnytte det råderum, der eksisterer ved siden af hensynet til afvandingsinteresserne, det vil sige at gøre grødeskæringen så miljøvenlig som mulig.

Der er i løbet af årene siden vandløbslovens ikrafttræden høstet mange erfaringer med at foretage miljøvenlig grødeskæring, men disse erfaringer er kun i begrænset omfang blevet indsamlet, vurderet, bearbejdet og formidlet som anbefalinger, der kan tjene til at gøre grødeskæringen mest muligt miljøvenlig.

Omstående spørgeskema er udarbejdet for at sikre systematikken i indsamlingen af viden og erfaringer blandt de adspurgte personer. Spørgsmålene er valgt således, at de i videst muligt omfang afspejler de emner, som det på forhånd vurderes vigtigt at få belyst. Der kan imidlertid eksistere viden og erfaringer, som ikke er omfattet af spørgsmålene. I så fald vil det alligevel være af stor værdi at få kendskab til denne viden og disse erfaringer. På tilsvarende vis kan der også eksistere problemstillinger, som ikke er omfattet af spørgsmålene, men som det ikke desto mindre vil være af stor værdi at få kendskab til.

Alle spørgsmålene opererer med tre typer af vandløb – små vandløb (<2 m bredde), mellemstore vandløb (2-10 m bredde) og store vandløb (>10 m bredde). Denne opdeling er valgt for at skabe overensstemmelse med den størrelsesopdeling, der er foretaget i forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet, og som derfor vil blive anvendt i den fremtidige overvågning af vandløbenes miljøtilstand.

--------------------------

I hvilke typer af vandløb har du/I erfaringer med at foretage grødeskæring?

Det er overordnet af interesse at vide, i hvilke typer af vandløb du/I har erfaring med at skære grøde for på den baggrund at kunne tilvejebringe et dækkende og ensartet billede af viden og erfaringer fra alle tre typer af vandløb.

Erfaring med
grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvad forstår du/I ved begrebet ”miljøvenlig grødeskæring”?

Miljøvenlig grødeskæring forbindes almindeligvis med strømrendeskæring, men begrebet dækker erfaringsmæssigt langt bredere, og det er derfor af interesse at få afdækket, hvordan begrebet miljøvenlig grødeskæring opfattes og er udmøntet i den løbende vandløbsvedligeholdelse.

Miljøvenlig grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Strømrendeskæring i én strømrende      
Strømrendeskæring i flere strømrender      
Efterlade spredt grøde på bunden      
Efterlade spredt grøde langs
 bredderne
     
Andet      
Bemærkninger      

Hvordan praktiserer du/I generel strømrendeskæring (skæring i én strømrende)?

Generel strømrendeskæring består i at bortskære en bestemt del af grøden i én strømrende, med det formål at skabe en gennemgående rende, der er optimeret i forhold til vandføringsevnen, og, som i kraft af at der efterlades grøde omkring strømrenden, har miljømæssige fordele i forhold til at fjerne al grøden. I forhold til vandløbenes langsigtede formudvikling er det af interesse at vide, i hvilket omfang forløbet af denne strømrende ligger fast fra gang til gang og fra år til år.

Praktisering af
generel
strømrendeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Fast strømrende fra gang til gang og fra år til år      
Ingen fast
strømrende
     
Bemærkninger      

I hvilken grad praktiserer du/I speciel strømrendeskæring (skæring i flere strømrender)?

Speciel strømrendeskæring består i at splitte den regulativmæssigt fastsatte strømrende op i flere mindre strømrender, der har samme gennemstrømningsareal/vandføringsevne, men som i højere grad end én strømrende giver mulighed for at tage hensyn til de naturlige grøde- og strømningsmønstre. Fremtidens miljøkrav peger i retning af et behov for at nuancere den generelle strømrendeskæring, og det er derfor at stor interesse at få afdækket viden om og erfaringer med praktisering af speciel strømrendeskæring.

Praktisering af
speciel
strømrendeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvordan afskæres grøden?

Det er udbredt praksis at foretage afskæring af grøden et stykke over bunden, enten på grund af redskabernes udformning eller på grund af hensynet til redskaberne. Den fremgangsmåde betyder imidlertid, at der efterlades grøde på de skårne bundflader, hvorfor der efter grødeskæring sker genvækst i strømrenden(-erne), samtidig med at der kan være uønskede effekter på grøden i form af ændret artssammensætning og øget tæthed. Det er derfor af interesse at få afklaret, hvordan selve skæringen af grøden foretages, uanset om der skæres i strømrende(-er) eller ej.

Afskæring
af grøden
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Grøden afskæres i kort afstand over bunden      
Grøden fjernes helt fra bunden      
Bemærkninger      

Hvilke redskaber anvender du/I til at foretage miljøvenlig grødeskæring?

De til rådighed værende redskaber er i udstrakt grad bestemmende for, hvordan grøden skæres, og dermed for graden af grødeskæringens miljøvenlighed. Det er derfor af stor interesse at vide, hvilke typer af redskaber der anvendes i de tre typer af vandløb, og hvordan erfaringerne med brugen er.

Anvendte redskaber Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Le      
Andet
håndredskab
     
Båd      
Mejekurv      
Andet      
Bemærkninger      

Hvilke forhold virker ind på valget af redskaber?

Valget af redskaber er erfaringsmæssigt bestemt af en lang række forhold, af hvilke ikke alle er relateret til hensynet til vandløbsmiljøet. Det er derfor af interesse at få afdækket, hvilke faktorer, der er bestemmende for valget af redskaber.

Begrundelse for valg af redskaber Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Hensynet til
vandløbsmiljøet
     
Hensynet til
arbejdsmiljøet
     
Grødetypen      
Bundens
beskaffenhed
     
Vandløbets størrelse      
Vanddybden      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet, at de til rådighed værende redskaber ikke var egnede til eller optimale i forhold til at udføre miljøvenlig grødeskæring?

Grødeskæringen udføres ikke altid med de redskaber, der er bedst egnede til miljøvenlig grødeskæring. Det er af interesse at få afdækket, i hvilken grad grødeskæringen udføres med redskaber, der ikke er egnede eller optimale i forhold til at udføre miljøvenlig grødeskæring.

Redskabernes
 egnethed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Manglende      
Lille      
God      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet at bruge andre redskaber end de i regulativet/instruksen foreskrevne?

Som led i bestræbelserne på at gøre grødeskæringen så miljøvenlig som muligt er der ofte foreskrevet brug af bestemte redskaber i de enkelte typer af vandløb, men det sker, at det foreskrevne redskab erstattes af et andet.

Grad af afvigende
redskabsvalg
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ringe      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvilke forhold har du/I oplevet som begrundelse for at anvende andre redskaber end de foreskrevne?

Der kan være tvingende grunde, eksempelvis arbejdsmiljø/sikkerhed, til at fravige brugen af et bestemt redskab, men fravigelse kan også være begrundet i andre forhold.

Årsag til afvigende redskabsvalg Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Arbejdsmiljø      
For stor vanddybde      
Blød bund      
Tidspres      
Økonomi      
Andet      
Bemærkninger      

Hvordan vurderer du de anvendte redskabers egnethed (miljøvenlighed) i de tre typer af vandløb?

De enkelte redskaber tillægges ofte en bestemt grad af ”miljøvenlighed”, hvilket i mange regulativer er bestemmende for valget af redskaber. Intentionen om at gøre grødeskæringen så miljøvenlig som mulig harmonerer imidlertid ikke altid med de praktiske muligheder for at anvende de enkelte redskaber i de tre typer af vandløb.

Redskabernes
Egnethed /miljøvenlighed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Le      
Andet
håndredskab
     
Båd      
Mejekurv      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad foretager du/I vinterklargøring af vandløbene som forberedelse af disse til øget vandføring i vinterhalvåret?

Det er udbredt praksis at forberede vandløbene til vinterhalvårets store vandføringer ved at gennemføre en mere omfattende grødeskæring i løbet af efteråret. Denne form for ”vinterklargøring” kan være velbegrundet ud fra et afstrømningsmæssigt synspunkt, men er det almindeligvis ikke ud fra et miljømæssigt synspunkt, og vinterklargøring er ofte forbundet med miljømæssigt kritiske ekstremer, eksempelvis i form lav vandstand i kombination med mangel på skjul for fisk.

Omfang af
vinterklargøring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Høj      
Bemærkninger      

Hvad indebærer vinterklargøring i din/Jeres terminologi?

Vinterklargøringen udmøntes forskelligt, varierende fra ingen særlig omfattende grødeskæring til en grødeskæring, der omfatter bortskæring af hovedparten af grøden på bunden tillige med bortklipning af kantvegetationen og brinkvegetationen.

Type af
vinterklargøring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Bortskæring af
grøde på
vandløbsbunden
     
+ kantklipning      
+ brinkklipning      
Ingen særlig
grødeskæring
     
Bemærkninger      

I hvilken grad er terminerne for grødeskæring tilpasset de faktiske afvandingsbehov?

Ved granskning af regulativernes grødeskæringsterminer kan man ofte konstatere, at disse ligger uhensigtsmæssigt i forhold til både grødens udvikling, vandstandens udvikling og de omgivende arealers afvandingsbehov. Det er derfor af interesse at få afdækket, i hvilket omfang terminerne for grødeskæring vurderes at være i overensstemmelse med de faktiske behov for grødeskæring.

Overensstemmelse mellem terminer og afvandingsbehov Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad anvendes der supplerende, behovsbestemt grødeskæring?

I nogle vandløb er det praksis at gennemføre supplerende grødeskæringer, dersom der vurderes at være behov for det, eksempelvis som følge af ekstraordinær stor grødemængde eller ekstraordinære nedbørshændelser. Sådanne ekstraordinære skæringer gennemføres alene for at løse uforudseelige afvandingsmæssige problemer, hvorfor de kan have store miljømæssige omkostninger. Det er derfor at stor interesse at få afdækket, i hvilket omfang supplerende, behovsbestemt grødeskæring praktiseres.

Supplerende,
behovsbestemt
grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad indgår kendskabet til grødearternes biologi i fastlæggelsen af terminerne for grødeskæring?

Det har gennem årene vist sig, at der kan være fordele forbundet med at gennemføre grødeskæringen på bestemte tidspunkter i forhold til grødearternes biologi og vækstcyklus.

Betydning af
grødearternes
biologi for fastlæggelse af terminer for
grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad svarer grødeskæringen til det faktiske behov for forbedring af vandføringsevnen?

Ligesom terminerne kan være uhensigtsmæssige i forhold til de faktiske afvandingsbehov, kan også grødeskæringen i sig selv være ude af trit med de faktiske behov, det vil sige at der opleves situationer, hvor der i henhold til regulativforskriften skal bortskæres mere grøde end der reelt er behov for, for at sikre regulativmæssig afvandingstilstand. Det er af meget stor interesse at få afdækket i hvilket omfang der vurderes at blive skåret mere grøde end nødvendigt.

Overensstemmelse
mellem afvandingsbehov og grødeskæringens
omfang
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilket omfang har du/I oplevet tilfælde, hvor grødeskæringen kunne bringes til ophør uden negative afvandingsmæssige konsekvenser?

Personer med et årelangt kendskab til vandløbene oplever ofte, at nogle vandløb eller strækninger grødeskæres år efter år, uagtet at der ikke er noget reelt behov herfor. I nogle tilfælde har en sådan viden ført til, at grødeskæringen er blevet ekstensiveret eller bragt helt til ophør. I erkendelse af, at grødeskæring i almindelighed ikke er til gavn for vandløbsmiljøet, er det af meget stor interesse at få afdækket, i hvilken grad der vurderes at være grundlag for at bringe grødeskæringen til ophør.

Mulighed for ophør af grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilket omfang har du/I rent faktisk bragt grødeskæringen til ophør som led i bestræbelserne på at opfylde målsætningen?

I forlængelse af ovenstående er det endvidere af stor interesse at få afdækket i hvilket omfang fravær af grødeskæringsbehov rent faktisk er blevet udmøntet i ophør af grødeskæring.

Omfang af ophør af
grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvilke effekter har du/I kendskab til, at der er opnået som resultat af at bringe grødeskæringen til ophør?

Når grødeskæringen bringes til ophør, vil de grødeskæringsbetingede forandringer af grøden gradvis forsvinde og hele vandløbsmiljøet vil udvikle sig i retning mod en mere naturlig tilstand inden for de rammer, som vandløbets fysiske tilstand, vandføringsmønsteret og omgivelserne definerer og giver mulighed for. Eftersom ophør af overflødig grødeskæring fremover forventes at blive et meget vigtigt virkemiddel i bestræbelserne på at opfylde miljømålene, er det af meget stor interesse at få kendskab til effekterne af at bringe grødeskæringen til ophør.

Effekter af ophør
af grødeskæring
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Vandføringsevne reduceret, men ej kritisk      
Ingen negative
ændringer af
vandføringsevnen
     
Grøde - øget artsrigdom      
Grøde - bedre struktur      
Fisk - øget artsrigdom      
Fisk - øget individtæthed      
Fisk - bedre bestandsstruktur      
Smådyr - bedre DVFI      
Bedre fysisk indeks      
Indsnævring      
Bugtning      
Bedre bundforhold      
Andet      
Bemærkninger      

Hvordan er dine/Jeres erfaringer vedr. mulighederne for at foretage miljøvenlig grødeskæring i de tre typer af vandløb?

Der er erfaringsmæssigt store regionale forskelle på vigtige faktorer som vandføringsmønster og faldforhold, og på den baggrund er det ikke lige let at praktisere miljøvenlig grødeskæring i alle egne af landet. Det er derfor af interesse at få afdækket, hvordan mulighederne for at praktisere miljøvenlig grødeskæring vurderes at være i de tre typer af vandløb i de forskellige egne af landet?

Muligheder for miljøvenlig grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ringe      
Nogenlunde      
Gode      
Andet      
Bemærkninger      

Hvordan er dine/Jeres erfaringer med at få den miljøvenlige grødeskæring til at lykkes, det vil sige at få grødeskæringen til at bidrage til udviklingen af et bedre vandløbsmiljø?

Selvom der praktiseres miljøvenlig grødeskæring eller gøres forsøg herpå, er der ikke altid lige let at få bestræbelserne til at give de ønskede effekter på vandløbsmiljøet. Det er derfor at stor interesse at få afdækket, hvordan man vurderer mulighederne for at få den miljøvenlige grødeskæring til at lykkes, det vil sige at få grødeskæringen til at bidrage til udviklingen af et bedre vandløbsmiljø.

Muligheder for at få den miljøvenlige grødeskæring til at lykkes Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ringe      
Nogenlunde      
Gode      
Andet      
Bemærkninger      

Hvilke faktorer ser du/I som særlig begrænsende for mulighederne for at praktisere miljøvenlig grødeskæring og for at få denne til at give de ønskede resultater?

Vandløb med god bundhældning og et uforstyrret vandføringsmønster rummer erfaringsmæssigt de bedste forudsætninger for at praktisere og lykkes med miljøvenlig grødeskæring, men det er langt fra alle vandløb, der på den baggrund kan betragtes som ideelle vandløb. Det er af stor interesse at få kendskab til, hvilke faktorer der betragtes som mest problemvoldende i henseende til at praktisere miljøvenlig grødeskæring og i henseende til at få denne til at give de ønskede resultater.

Problemvoldende
faktorer
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Kanaliseret løb      
Dyb nedskæring      
Reduceret bundhældning      
Sedimenttransport      
Ændret
afstrømningsmønster
     
Ringe sommervandføring eller udtørring      
Øgede maksimumsvandføringer      
Sætninger i tørvejorder      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet, at grødeskæring har medført udvikling af en problemvoldende grøde, eksempelvis i form af øget forekomst af pindsvineknop?

Gentagen og hyppig grødeskæring har i mange vandløb medført dominans af en skæringstolerant grødeart, og i de fleste tilfælde er der tale om en grøde med dominans af enkelt pindsvineknop eller grenet pindsvineknop. Når en sådan grøde først én gang er udviklet, kan det være vanskeligt at få selv den mest målrettede og miljøvenlige grødeskæring til at give de ønskede resultater, både afstrømningsmæssigt og miljømæssigt. Det er af interesse at få afklaret, i hvilket omfang grødeskæringen i sig selv skaber en problemvoldende grøde.

Fremme af
problemvoldende arter
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Høj      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet at miljøvenlig grødeskæring medfører problemvoldende indsnævring af vandløbet?

Gentagen slåning i strømrende med fast forløb har i nogle vandløb ført til en effektiv indsnævring af vandløbets overbredde som følge af kantvegetationens dannelse af brinkfødder, med det resultat at vandløbets bredde ender med at svare til den bundbredde, hvori der i følge regulativet skal grødeskæres. Problemet består herefter i at der ikke længere er plads til at efterlade grøde ude på bunden. Det er af interesse at få afklaret, i hvilket omfang denne grundlæggende positive proces (indsnævring = selvrestaurering) kommer til at fremstå som et problem.

Problemer som følge af indsnævring af vandløb Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Små      
Nogen      
Store      
Bemærkninger      

Hvad har du/I gjort for at imødegå indsnævringer, der ender med at kræve bortskæring af al grøden på bunden, når bredden af denne ender med at være lig den regulativmæssige strømrendebredde?

De problemer, der kan blive resultatet af en målrettet indsnævring af vandløb, der var blevet for brede på grund af tidligere tiders overvedligeholdelse, kan imødegås på forskellig vis. Det er af stor interesse at få afdækket, hvordan man har gjort det i de tre typer af vandløb.

Indgreb til forebyggelse af uønsket grødebetinget indsnævring af vandløb Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Skære kantvegetationen forebyggende      
Foretage opgravning, når behov opstår      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I oplevet, at bestemte plantearter står i vejen for at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

I nogle vandløb er tilstedeværelsen af visse arter til stor gene eller direkte til hinder for, at der kan gennemføres miljøvenlig grødeskæring eller for, at denne kan give samme resultater som hvis disse arter ikke var til stede. En af de meget problemvoldende arter er tagrør, men også andre arter volder problemer: lådden dueurt, rød hestehov og kæmpe-bjørneklo.

Betydning af
problemvoldende arter
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I fundet løsninger (og hvilke?) på problemerne med disse særlige arter?

Der gøres erfaringsmæssigt mange forsøg med at håndtere de problemvoldende arter, og det er derfor af stor interesse at få afklaret, om der er gjort brugbare erfaringer med bekæmpelse eller kontrol af disse arter.

Løsning på problemer med problemvoldende
arter
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ringe      
Nogen      
Gode      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I gennemført miljøvenlig grødeskæring for at nå bestemte miljømål?

Megen miljøvenlig grødeskæring sker i medfør af overordnede krav og følger generelle retningslinier uden særlig hensyntagen til de særlige forhold, der måtte herske i de enkelte vandløb. Det er af stor interesse at få kendskab til. i hvilken udstrækning den miljøvenlige grødeskæring gennemføres med sigte mod de miljømål, der er gældende for og de forhold, der hersker i de enkelte vandløb.

Anvendelse af målrettet grødeskæring med henblik på opfyldelse af bestemte miljømål Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvilke dele af vandløbskvaliteten tillægger du/I størst betydning, når der gennemføres miljøvenlig grødeskæring?

Miljøvenlig grødeskæring påvirker vandløbsmiljøet på en lang række områder, hvoraf nogle er mere synlige og indlysende end andre. Selvom der ikke gennemføres løbende effektmålinger vil man ofte have en subjektiv fornemmelse af, hvordan grødeskæringen påvirker vandløbsmiljøet. Det er interesse at vide, hvilke af vandløbenes kvalitetselementer, der tillægges størst betydning, når den miljøvenlige grødeskæring tilrettelægges og udføres, og når resultaterne skal vurderes.

Parametre af betydning ved vurdering af
grødeskæringens
miljøvenlighed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Vandløbets fysiske form      
Bundforholdene      
Fisk      
Ørred      
Andre fisk      
Smådyr      
Grøden selv      
Grødens
artssammensætning
     
Grødens
struktur
     
Andet      
Bemærkninger      

Har du/I foretaget måling/vurdering af de miljømæssige effekter af at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

Et af de meget store problemer i dag er, at den miljøvenlige grødeskærings effekter på vandløbenes enkelte kvalitetselementer (planter, smådyr og fisk) og på hele vandløbskvaliteten (biologisk indhold, fysisk tilstand og økologisk tilstand) kun i ringe omfang er genstand for en målrettet overvågning. Det er derfor vanskeligt at tilvejebringe et dækkende billede af den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger. Det er af stor interesse at få afdækket, om der som led i den løbende vandløbsvedligeholdelse er opsamlet viden om og erfaringer med effekterne af at gennemføre miljøvenlig grødeskæring i de tre typer af vandløb.

Effektvurdering af
vandløbskvalitet
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Vandløbets
formudvikling
     
Bundens beskaffenhed      
Grødens artssammensætning og struktur      
Smådyrsfaunaen      
Fiskene      
Andet      
Bemærkninger      

Har du/I gennemført måling/vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser af at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

Kontrol af vandføringsevnen er for nogle vandløbs vedkommende en rutinemæssig del af den løbende vandløbsforvaltning, men referencen er som regel regulativernes bestemmelser om strømrendebredder og terminer. Det er af interesse at få afdækket, om der i forbindelse med praktisering af miljøvenlig grødeskæring er opsamlet viden om og erfaringer med effekterne på vandføringsevnen og dermed på afvandingstilstanden i de omgivende arealer.

Effektvurdering af
vandføringsevne
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ubetydelige      
Nogen      
Ofte      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I foretaget mere grundige vurderinger af grødeskæringens tidsmæssige og mængdemæssige effekter på vandføringsevnen?

Man ser i mange vandløb, at grødens genvækst efter grødeskæring er hurtig og omfattende, hvorved den grødeskæringsbetingede forbedring af vandføringsevnen gradvis udlignes i løbet af få dage eller uger. Med det resultat at afvandingsinteresserne ikke er tilgodeset af grødeskæringens virkning i hovedparten af perioden mellem grødeskæringerne. Det er af interesse at få opsamlet viden om og erfaringer med genvækstens betydning for grødeskæringens tidslige og rumlige effekter.

Effektvurdering af
Genvækstens
betydning
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ubetydelige      
Moderate      
Store      
Bemærkninger      

I hvilken grad har vurderinger af grødeskæringens tidsmæssige og mængdemæssige effekter på vandføringsevnen dannet grundlag for revurderinger af grødeskæringens relevans?

Der findes undersøgelser og data, der indikerer, at grødeskæringen i nogle vandløb er uden større nyttevirkning i henseende til sikringen af afvandingsinteresserne. Tidligere imødegik man kort varighed af den enkelte grødeskærings effekt på vandføringsevnen ved at skære hyppigere og mere omfattende for at holde vandstanden nede, men denne vej er ikke længere farbar i samme omfang som tidligere, og vil formodentlig være det i endnu mindre omfang i fremtiden. Det er af stor interesse at få afdækket, i hvilken grad grødeskæringens faktiske nytteværdi i forhold til afvandingsinteresserne indgår i vurderingen af, om det er relevant at gennemføre grødeskæringen.

Vurdering af grødeskæringens nytteværdi Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Ubetydelige      
Moderate      
Store      
Bemærkninger      

Hvordan vurderer eller måler du/I grødeskæringens ”miljøvenlighed”?

I medfør af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet vil der fremover blive formuleret en række specifikke krav til grødens artssammensætning og struktur, fiskefaunaens artssammensætning, individtæthed og bestandsstruktur og smådyrsfaunaens artssammensætning og individtætheden af de enkelte arter. Dermed vil vandløbskvaliteten, og dermed grødeskæringens miljøvenlighed, blive holdt op mod en række specifikke krav. Sådan er det ikke i dag, og det er derfor af interesse at vide, hvordan grødeskæringens miljøvenlighed (evnen til at fremme vandløbskvaliteten) er blevet målt eller vurderet.

Kriterier for vurdering af grødeskæringens
miljøvenlighed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Udført som foreskrevet i regulativet      
Grødens artssammensætning og struktur      
Oplysninger om fisk og smådyr      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad oplever du/I, at der skæres grøde i overensstemmelse med regulativerne, men uden at der er et reelt behov?

I mange vandløb skæres der erfaringsmæssigt grøde i henhold til regulativernes bestemmelser, men uden at det i øvrigt er vurderet/dokumenteret, om der er et reelt behov. Det kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse med ekstensiveret arealanvendelse. Som led i identificeringen af de vandløb, hvor grødeskæringen med fordel kan bringes til ophør, er det af interesse at få afdækket, i hvilket omfang der skæres grøde på baggrund af et reelt og eksisterende behov

Grødeskæring på trods af fravær af reelle behov for forbedret
vandføringsevne
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Ofte      
Bemærkninger      

I hvilken grad oplever du/I, at der skæres grøde af hensyn til særinteresser?

I nogle vandløb sker der grødeskæring af lange strækninger, ikke som følge af et generelt behov, men som følge af særinteresser. Derved kan punktvise særinteresser påtvinge lange strækninger en grødeskæring, der trods miljøvenlighed alligevel bevirker forringelser af vandløbskvaliteten.

  Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Høj      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du oplevet, at regulativernes vedligeholdelsesinstrukser virker begrænsende for mulighederne for at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

Miljøvenlig grødeskæring bevirker i mange vandløb en positiv udvikling, men hvis grødeskæringen gennem længere perioder (5-10 år) gennemføres efter den samme forskrift, er der stor risiko for, at forskriften kommer til at virke begrænsende for, hvor langt den miljøvenlige grødeskæring kan bringe vandløbet i retning af målopfyldelse. Ideelt set skulle vedligeholdelsen i mange vandløb ændres i takt med at vandløbsmiljøet udvikler sig. Det er af interesse at få afklaret, i hvilket omfang statiske vedligeholdelsesforskrifter virker begrænsende for, hvor langt den miljøvenlige grødeskæring kan bringe udviklingen af vandløbsmiljøet.

Negativ betydning af
statiske vedligeholdelsesinstrukser for grødeskæringens miljøvenlighed
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

Hvad gør du/I med den afskårne grøde?

Grødeskæring er i de fleste vandløb forbundet med afskæring af store mængder plantemateriale, og i erkendelse af de mulige problemer, der er forbundet med at efterlade den afskårne grøde i vandløbet, indeholder de fleste regulativer bestemmelser om, hvordan den afskårne grøde skal behandles.

Håndtering af
afskåren grøde
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen – grøden får lov at drive ud af vandløbet      
Opsamles løbende og oplægges på brinkerne eller på omgivende arealer      
Opsamles punktvis og fjernes      
Andet      
Bemærkninger      

I hvilken grad vurderer du, at håndteringen af den afskårne grøde er et problem i relation til at gennemføre miljøvenlig grødeskæring?

Håndteringen af den afskårne grøde udgør i nogle vandløb, særlig de små vandløb, et problem, som kan vanskeliggøre gennemførelsen af miljøvenlig grødeskæring. Det skyldes fortrinsvis, at det kan være vanskeligt at få grøden til at drive, når der efterlades megen grøde. Det samme gør sig gældende til tider gældende i mellemstore og store vandløb.

Afskåren grøde
som problem
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Moderat      
Stort      
Bemærkninger      

I hvilken grad oplever du/I, at den afskårne grøde giver problemer i vandløbene?

Det har været hævdet, at efterladelse af grødebræmmer i vandløbene som led i den miljøvenlige grødeskæring kan give problemer med dårlige iltforhold, fordi afskåren grøde driver ind i den tilbagestående grøde og der forårsager iltsvind på grund af forrådnelse. Det er af interesse at få afdækket den eksisterende viden om og erfaringer med denne problemstilling.

Erfaringer med
iltproblemer i forbindelse med sammendrivning af afskåren grøde
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
     
Nogen      
Mange      
Bemærkninger      

I hvilken grad bruger du/I grødeskæringen som et aktivt middel til at forfølge bestemte miljømål?

Nogle vandløbsmyndigheder bruger den miljøvenlige grødeskæring som et meget aktivt redskab til at forfølge bestemte miljømål. Som led i afdækningen af den miljøvenlige grødeskærings muligheder og begrænsninger af det af stor interesse at få kendskab til, om og i givet fald med hvilke resultater, en sådan målrettet grødeskæring er blevet gennemført i de tre typer af vandløb.

Erfaringer med målrettet grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
     
Nogen      
Mange      
Bemærkninger      

I hvilken grad bruger du/I grødeskæringen som et aktivt middel til at fremme vandløbenes formudvikling?

Der eksisterer megen viden om og erfaring med at bruge grødeskæringen som et aktivt middel til at fremme vandløbenes formudvikling (grøden som bioentreprenør), men det er af interesse at få afdækket, i hvilken grad denne mulighed anvendes i praksis.

Brug af målrettet grødeskæring som redskab til
formudvikling
Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad oplever/erkender du/I at grødeskæringen skaber kritiske ekstremer, der kan virke begrænsende for vandløbets naturindhold og miljøtilstand, eksempelvis fiskene?

Grødeskæring gennemføres for at sænke vandstanden i vandløbene, og effektiv grødeskæring giver store vandstandssænkninger. Set ud fra en afvandingsmæssig synsvinkel er sidstnævnte at foretrække, men ud fra en miljømæssig synsvinkel kan store vandstandssænkninger være meget kritiske. Sådanne kritiske situationer kan i sig selv være kortvarige, men ikke desto mindre af meget stor betydning for vandløbenes indhold af eksempelvis fisk: hvis såvel store som små fisk i en kort periode er uden de nødvendige levesteder, vil resultatet i de fleste tilfælde være, at de fortrækker eller går til. Den samlede vandløbskvalitet er derfor i stor udstrækning – formodentlig i større udstrækning end de fleste mennesker forestiller sig - bestemt af de kritiske ekstremer:

I grøderige vandløb kan vandstanden efter grødeskæring således være så lav, at den i sig selv virker begrænsende for større fisks muligheder for at leve i vandløbene. Og hvis den lave vandstand tilmed er ledsaget af ringe mængder skjulesteder som følge af bortskæringen af grøden, forstærkes grødeskæringens negative effekt yderligere.

På tilsvarende vis kan effektiv fjernelse af vandløbenes kantvegetation bevirke et længerevarende tab af levestederne for vandløbenes små fisk, heriblandt ikke mindst de yngre individer af ørred.

I forhold til grøden selv kan omfattende bortskæring af grøde og store vandstandssænkninger føre til et øget lysindfald på bunden, hvorved genvæksten fremmes. I forhold til grøden kan gentagen grødeskæring gennem vækstperioden føre til eliminering af de mest skæringsfølsomme arter og en begunstigelse af de mest skæringstålende arter.

Omfattende grødeskæring og store vandstandssænkninger kan være ledsaget af stor sedimenttransport, dels på grund af øget vandhastighed og blotlægning af bunden, og dels som følge af de brinkudskridninger, der kan finde sted i forbindelse med pludselige vandstandssænkninger. I vandløb, der er belastet af okker, kan pludselige og store vandstandssænkninger medføre, at store mængder udfældet og aflejret okker suges ud af drænrør og –grøfter, i værste fald sammen med betydelige mængder vand med højt indhold af opløst jern.

Det er af interesse at få afdækket, i hvilket omfang kritiske ekstremer opleves/erkendes som et problem i forbindelse med grødeskæring.

Erkendelse af kritiske ekstremer Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger      

I hvilken grad har du/I praktiseret en grødeskæring, der minimerer risikoen for at der opstår kritiske minimumssituationer eller inddraget dette aspekt i tilrettelæggelsen af grødeskæringen?

Kritiske ekstremer kan efter alt at dømme have så stor betydning for flere af vandløbenes kvalitetselementer, ikke mindst fiskene, at de, uagtet en ofte kort varighed, virker stærkt begrænsende på mulighederne for at opfylde miljømålene. Det er derfor at stor interesse at få afdækket viden om metoder til forhindring af, at disse kritiske situationer opstår.

Begrænsning af kritiske ekstremer i forbindelse med grødeskæring Vandløbstype
Små (<2 m) Mellemstore
(2-10 m)
Store (>10 m)
Ingen      
Lille      
Nogen      
Stor      
Bemærkninger