By- og Landskabsstyrelsen

Bilag 7
1 Miljøtilstand i de udvalgte områder

Miljøtilstanden i de seks udvalgte områder er her beskrevet udfra NOVANA data, eftersom der enten ikke var komplementerende data fra amter, eller for få data til at sammenligne de udvalgte områder. De seks udvalgte områder er: Randers Fjord, Århus Bugt, Vejle Fjord, Agersø Sund, Odense fjord og Roskilde Fjord. I Odense samt Roskilde Fjorde er to lokaliteter udvalgt. Når det ikke var muligt at få samtlige data fra de samme lokaliteter som ålekvabberne er fanget på, blev de mest nærliggende overvågningsstationer valgt til at beskrive miljøtilstanden. I de forskellige områder beskrives iltforhold, temperatur og saltholdighed i bundvandet, ålegræssets udbredelse og dybdegrænse samt bundfaunaens sammensætning i det omfang der er tilgængelige data. Det har ikke været muligt at bruge andre foreslåede relevante parametre, f.eks. ålegræssets spiringsevne og miljøfarlige stoffer i fisk for at sammenligne områder, eftersom disse typer af data kun forekommer i enkelte tilfælde. Miljøfarlige stoffer beskrives derimod på tværs af områder for at bedre kunne vurdere eventuelle forskelle mellem områder. Analyserne af tidsserier for miljøfarlige stoffer er dog også lavet for hvert enkelt område.

1.1 CTD data og Ålegræsudbredelse

Randers fjord

I Randers fjord er ålekvabber indsamlet i den ydre del af fjorden (Kort 1).

Kort 1. Kort over stationer i Randers fjord hvor data til rapporten er hentet fra

Kort 1. Kort over stationer i Randers fjord hvor data til rapporten er hentet fra.

Ilt, temperatur og saltholdighed

I de sidste fem år har saltholdigheden i bundvandet varieret mellem 17 og 29 psu, temperaturen mellem -1 og 20°C, og iltkoncentrationen mellem 3.8 og 11.5 mg/l (Figur). I enkelte tilfælde har iltkoncentrationen været under de 4 mg/l, hvilket betegnes som grænsen for iltsvind.

Klik her for at se figuren.

Figur 1 Saltholdinghed (X, psu), temperatur (, °C) og iltkoncentrationer (, mg/l) i bundvandet i nærheden af ålekvabbestation i Randers fjord.
Der findes kun data for ålegræssets dybdegrænse og dækningsgrad fra 1990, 1999 og 2002 i området omkring ålekvabbestationen. I de år har dybdegrænsen været mellem 1.2 og 1.9 meter, og udbredelsen mellem 1 og 1.5 %.

Bundfauna

Der foreligger bundfaunadata fra indsamlinger i 1990 og 1996. I den ydre del af fjorden er bunddyrene domineret af arter som kendes fra Kattegat med en vægtmæssig dominans (90-95% af bunddyrenes totalvægt) af bløddyr, (dyndsnegle, sandmuslinger, Østersømuslinger, blåmuslinger mens andelen af børsteorm (f.eks. sadelbørsteorm og Hediste diversicolor) og krebsdyr (især slikkrebs) udgør 5-10% og 1-2 % af den totale biomasse. Artsantallet på lavt vand er under 10 per prøvetagning antagelig pga. store salt- og temperaturfluktuationer, mens artsantallet i sejlrenden er højere på i gennemsnit15 arter.

Århus Bugt

Ålekvabber er indsamlet nord for Århus havn (Kort 2.)

Kort 2. Kort over stationer i Århus bugt hvor data til rapporten er hentet fra

Kort 2. Kort over stationer i Århus bugt hvor data til rapporten er hentet fra.

Ilt, temperatur og saltholdighed

Saltholdigheden varierer mellem 20 og 31 psu, temperaturen mellem 0.5 og 15°C, og iltkoncentrationen mellem 0.6 og 9 mg/ml udenfor ålekvabbestationen (Figer). I løbet af sommeren og efteråret når iltkoncentrationerne ned under 4 mg/ml i perioder, og visse gange også under 2 mg/ml, hvilket betragtes som grænsen for kraftigt iltsvind.

Klik her for at se figuren.

Figur 2 Saltholdighed (X, psu), temperatur (, °C) og iltkoncentration (, mg/l) i bundvandet nord for Århus havn.

Ålegræssets dybdegrænse og dækningsgrad

Ålegræssets dybdegrænse er i perioden gået fra at være ca. 9 meter, til at svinge kraftigt, med en minimumsgrænse på 4 m i år 2001(Figur a). Dækningsgraden svinger også meget år fra år, med et maksimum på ~65 og ned til få procent (Figur b).

Figur. a) Ålegræssets dybdegrænse (meter), og b) dækningsgrad(%) nord for Århus havn.

Figur. a) Ålegræssets dybdegrænse (meter), og b) dækningsgrad(%) nord for Århus havn.

Bundfauna

Ålekvabbestationen er beliggende umiddelbart nord for Århus Havn, mens den nærmest liggende bundfaunastation udgør en delmængde af NOVANA stationsgruppen AB01 (AB01-43) beliggende på større dybde i Århus Bugt. Både tætheden og biomasse af bundfauna viser meget store år-til-år variationer på stationen, med børsteorm og muslinger som dominerende taksonomiske grupper. På grund af forskelle i dybde og en forholdsvis stor afstand fra Århus Havn kan bundfaunaen ikke umiddelbart sammenholdes med ålekvabbedata.

Vejle fjord

I Vejle fjord er ålekvabber indsamlet i den indre del af fjorden (Kort 3) samt ved Rosenvold Hage i Vejle Fjords munding.

Kort 3. Kort over stationer i Vejle fjord hvor data til rapporten er hentet fra

Kort 3. Kort over stationer i Vejle fjord hvor data til rapporten er hentet fra.

Ilt, temperatur og saltholdighed

Data for ilt, temperatur og saltholdighed er indsamlet længere ud i fjorden end hvor ålekvabberne er fanget, men de giver en indikation om forholdene. Saltholdigheden varierer mellem 13 og 31 psu, temperaturen mellem 1 og 22°C, og iltkoncentrationen mellem 0.5 og 10.5 mg/ml (Figur). I Vejle fjord er det også i sensommeren og efteråret at de laveste iltkoncentrationer er målt, i de fleste tilfælde omkring de 2 mg/ml som er grænsen for kraftigt iltsvind.

Klik her for at se figuren.

Figur. Saltholdighed (X  ,psu), temperatur (, °C) og iltkoncentrationer(?, mg/l) i bundvandet i nærheden af ålekvabbestation i Vejle fjord.

Ålegræssets dybdegrænse og dækningsgrad

Ålegræsstationen ligger tæt på ålekvabbestationen og her varierer dybdegrænsen mellem 2 og ~4 meter, mens dækningsgraden på 1 meters dybde er blevet mindre i de sidste år, og den er meget varierende på 3 meters dybde.

Figure. a) Ålegræssets dybdegrænse (meter), og b) dækningsgrad(%) i Vejle fjord

Figure. a) Ålegræssets dybdegrænse (meter), og b) dækningsgrad(%) i Vejle fjord.

Bunddyr

Faunastationerne VF10 og VF11 ligger umiddelbart syd for Brønsodde og således tæt ved ålekvabbestationen i Inderfjorden. I perioden 1999-2005 udgjorde børsteorm (bl.a. Nephtys hombergii, Heteromastus filiformis) 65% af individtætheden, mens bløddyr (især sandmuslinger) i gennemsnit udgjorde ca. 80% an biomassen. Med undtagelse af 2001 er der ikke registreret hverken krebsdyr eller pighude på stationerne. Fravær af krebsdyr kan hænge sammen med periodevis forekomst af lave iltspændinger.

De nærmest beliggende bundfaunastationer ved Rosenvold Hage ved Vejle Fjords munding er VFY01, VFY02 og VFY10. Både afstand (ca. 2 km) og betydelige forskelle i dybde (Ålekvabbestation ca. ½-1 m; faunastationer ca. 8 m) gør at forholdene ikke umiddelbart kan sammenholdes. Individtæthed og biomasse viser meget store år-til-år variationer med efterår 2002, forår 2003 og forår 2005 stort set uden bundfauna. De store variationer kan forklares med omfattende iltsvind bl.a. i sommeren 2002.

Odense fjord

Ålekvabber i Odense fjord er indsamlet på to steder i den indre del af fjorden, mens vanddata er hentet mere nordligt, hvor fjorden snævrer ind (Kort 4).

Kort 4. Stationer i Odense fjord hvor data til rapporten er hentet fra

Kort 4. Stationer i Odense fjord hvor data til rapporten er hentet fra.

Ilt, temperatur og saltholdighed.

Saltholdigheden varierer mellem 14 og 30 psu, temperaturen mellem 0.7 og 22 °C, og iltkoncentrationen mellem 2.2 og 10.6 mg/ml (se figur). De laveste iltkoncentrationer på mindre end 4 mg/ml optræder i september-oktober i visse år.

Klik her for at se figuren.

Figur. Saltholdighed (X  ,psu), temperatur (, °C) og iltkoncentrationer(?, mg/l)  i bundvandet i Odense fjord ved station 690017.

Ålegræssets dybdegrænse og dækningsgrad

Ålegræssets dybdegrænse ligger i området omkring 2 meter (se figur), og dækningsgraden på 1 meters dybde varierer mellem 23 og 6 %, med en formindskning i de sidste år (se figur).

Figur. a) Ålegræsets dybdegrænse (meter), og b) dækningsgrad (%) i Odense fjord

Figur. a) Ålegræsets dybdegrænse (meter), og b) dækningsgrad (%) i Odense fjord.

Bunddyr

Faunaprøverne indsamlet i den indre del af Odense Fjord er kun delvist repræsentative for ålekvabbestationen ved Seden Strand. Sammenlignet med andre danske fjorde er artsantallet relativt højt (ca. 30 per indsamling) i den indre del af Odense Fjord. Dette hænger givet sammen med gode iltforhold grundet en lav vanddybde. Individtæthed og biomasse viser kun begrænset år-til-år variation.

Roskilde fjord

Ålekvabber i Roskilde fjord er indsamlet udenfor Risø ved Roskilde bredning og ved Frederiksværk bredning (Kort 5).

Kort 5. Kort over stationer hvor data til rapporten er hentet fra. (Frederikværk og Roskilde bredning)

Kort 5. Kort over stationer hvor data til rapporten er hentet fra. (Frederikværk og Roskilde bredning)

Ilt, temperatur og saltholdighed

I Roskilde bredning varierede saltholdigheden mellem 10 og 15 psu, temperaturen mellem -0.5 og 24°C, og iltkoncentrationen mellem14 og 3.8 mg/l ved bunden (4-5 m) (Figur). I enkelte tilfælde er der observeret iltkoncentrationer lavere end 4 mg/ml hvilket betegnes som grænsen for iltsvind, men iltkoncentrationen var aldrig under 2 mg/ml, der er grænsen for kraftigt iltsvind.

Klik her for at se figuren.

Figur. Saltholdinghed (X, psu), temperatur (, °C) og iltkoncentrationer(?, mg/l)  i bundvandet ved Roskilde Bredning.

I Frederiksværk bredning varierede saltholdigheden mellem 15 og 24 psu, temperaturen mellem -1 og 23°C, og iltkoncentrationen mellem12 og 5 mg/l ved bunden (4-5 m) (se figur). I enkelte tilfælde er der observeret iltkoncentrationer lavere end 4 mg/ml hvilket betegnes som grænsen for iltsvind, men ved intet tilfælde gik iltkoncentrationen ned til 2 mg/ml, hvilket betragtes som grænsen for kraftigt iltsvind.

Klik her for at se figuren.

Figur. Saltholdighed (X, psu), temperatur (, °C) og iltkoncentrationer(?, mg/l)  i bundvandet ved Frederiksværk bredning.

Ålegræssets dybdegrænse og dækningsgrad

I Roskilde bredning er ålegræssets dybdegrænse mellem 2 og 4.5 meter. Ved en af stationerne, RF002, falder dybdegrænsen med tiden. På den samme station ses dog en forøgelse af dækningsgraden på 1 meters dybde (se figur), hvorimod der er en nedgang i dækningsgrad på den anden station i området.

Figur. Ålegræssets dybdegrænse (m) ved Roskilde Bredning

Figur. Ålegræssets dybdegrænse (m) ved Roskilde Bredning.

Figur. Ålegræssets dækningsgrad (%) ved Roskilde Bredning for station RF001 og RF002

Figur. Ålegræssets dækningsgrad (%) ved Roskilde Bredning for station RF001 og RF002.

Ålegræssets dybdegrænse ved Frederiksværk Bredning har i perioden varieret mellem 3.5 og 5.5 meter. For station 26 ses en øgning af dybdegrænsen fra 1998 til 2004.

Figur Ålegræssets dybdegrænse (meter) ved Frederiksværk Bredning

Figur Ålegræssets dybdegrænse (meter) ved Frederiksværk Bredning.

Ålegræssets dækningsgrad i Frederiksværk Bredning varierer fra 0% ved bunden til op mod 90 % ved station 24 på 1 meters dybde. Der ses store årlige svingninger på 1 og 3 meters dybde, men der er ingen konsistente tendenser.

Figur. Ålegræssets dækningsgrad (%) ved Frederiksværk Bredning station 24 og 26.

Figur. Ålegræssets dækningsgrad (%) ved Frederiksværk Bredning station 24 og 26.

Bunddyr

Der foreligger bundfaunadata fra den centrale del af Roskilde Bredning (prøveområde BF01; tidligere station 60) samt fra den centrale del af Frederiksværk Bredning (område BF12; tidligere station 65). Relativt ens hydrografiske forhold samt en lang opholdstid i Roskilde Bredning gør at forholdene ved BF01 vurderes at afspejle eventuelle kemiske trusler også ved Ålekvabbestationen (ud for Risø). Dette forhold bekræftes også af en stor similaritet mellem delprøver indenfor stationsgruppen BF01. Artsantallet i Roskilde Bredning varierer mellem årene primært styret af saltholdigheden med et højere artsantal ved høje saltholdigheder. Set over perioden 1999-2005 domineres individantallet af dyndsneglen Hydrobia, mens muslinger (især blåmuslinger dominerer biomassen). Det gennemsnitlige artsantal vurderes at være typisk for områdets saltholdighed.

Sammenlignet med Roskilde Bredning er bundfaunaens similaritet indenfor prøveområdet BF12 i Frederiksværk Bredning langt lavere, hvilket indikerer betydelige variationer i miljøfaktorer indenfor relativt korte afstande. Da der ikke er direkte overlap mellem faunastationer og ålekvabbestationen i Frederiksværk Bredning kan forholdene ved de to områder ikke direkte sammenholdes.

1.2 Miljøfarlige stoffer i de udvalgte områder

Beskrivelsen af koncentrationer af miljøfarlige stoffer (dvs. tungmetaller, PAH og miljøfremmede stoffer) er baseret på muslingedata af flere årsager; dels savnes der relevante sedimentstationer i visse områder, dels beskriver koncentrationer i muslinger bedre den nuværende tilstand i modsætning til koncentrationer i sediment der svarer til mellem 2 og 10 års belastning, afhængigt af sedimentationsraten i de forskellige områder. Ydermere findes sediment data i de bedste tilfælde kun for to år, mens muslingedata er indsamlet en gang årligt siden 1998 i Århus Bugt, Odense fjord og i Roskilde fjord. I Randers og Vejle fjorde, samt i Odene inderfjord findes dog kun data fra et år. Muslingedata kan derved bedre beskrive år-til-år varioner fpr den periode som ålekvabbens reproduktion er undersøgt. For at kunne sammenligne områderne præsenteres data for de miljøfarlige stoffer enkeltvis på tværs af lokaliteterne. I de miljøfarlige stoffer for muslinger indgår seks tungmetaller; kadmium, kobber, kviksølv, bly, nikkel og zink, samt antibegroningsmidlet TBT, summen af syv PCBer og summen af 16 PAHer i årene 2000-2005. For Vejle fjord er der kun data fra 2004, for Odense inderfjord station (Seden strand) fra 2005, og Randers fjord er der kun anvendt data fra 1998 pga. den station tættest på ålekvabbestationen er udvalgt, mens data for Agersø i Storebælt dækker perioden 1998-2004. Stofgrupper som f.eks. bromerede flammehæmmer og blødgørere er kun målt i enkelte tilfælde på nogle lokaliteter, og er derfor ikke velegnet til at sammenligne lokaliteter. For at give en vurdering af forskelle i forureningsgrad mellem områder er koncentrationerne sammenlignet med miljøklassifikationen ifølge den norske stats forureningstilsyn (SFT) for metaller og PAH (SFT, 1997) og med OSPARs Environmental Assessment Criteria (EACs) for organiske stoffer og TBT (OSPAR, 1997). Disse kriterier bliver også anvednt til at vurdere om de pågældende stoffer udgør en miljømæssig risiko. For hvert område beskrives udvikling i tid udfra alle tilgængelige data (1998-2005) for de forskellige stoffer, og til sidst præsenteres et multivariat billede af hvordan lokaliteterne ligner hinanden i forhold til den totale belastning af stoffer.

Klik her for at se figuren.

Figur Koncentration af seks tungmetaller; kadmium, kobber, kviksølv, nikkel, bly og zink i muslinger på de forskellige lokaliteter. Boks er 25-75-percentilen, streg minimum og maksimumværdier. Den orange linie angiver den grænse for god miljøtilstand på basis af den norske stats forureningstilsyn (STF).

Tungmetaller overskrider de her brugte klassificeringsgrænser i flere områder. Mest markant er det for kobber hvor grænsen er overskredet i alle områder udtaget Vejle fjord. Bly er det tungmetal som kun er overskredet i et område (M1 Odense fjord).

Klik her for at se figuren.

Figur. Koncentrationer af TBT, summen af 7PCBer samt summen af 16 PAHer. For TBT er den orange og røde linie hhv. 10 og 100 gange den øvre EAC-værdier. For PCB er den orange linie den nedre EAC værdi og den røde linie den øvre EAC værdi. For summen af PAH angiver den orange linie grænsen for god miljøtilstand på basis af den norske stats forureningstilsyn (STF).

TBT er det stof som i alle områder overskrider OSPARs EAC værdier, og i mange tilfælde 10 eller 100 gange den øvre grænse. Koncentrationer af PCBer overskrider den nedre EAC værdi i de fleste tilfælde og områder, hvorimod summen af 16 PAHer oftest ligger under den norske stats grænseværdier. Det skal dog bemærkes at de norske grænseværdier generelt ligger højere end OSPARS EAC-værdier i de tilfælde, hvor man kan sammenligne dem (Tabel 1). Dette skyldes at EAC værdier er baseret på økotoksikologiske vurderinger, mens de norske værdier er baseret på koncentrationer målt i diffust forurenede områder.

Tabel 1. Sammenligning af klassifikationsgrænser mellem forskellige lande.

  Norske
kvalitetsklasse I
(mg per kg TS)
Svenske
 Reference kvalitetsgrænse
(mg per kgTS)
OSPAR EAC
(foreløbige)
(mg per kg TS)
Kobber (Cu) <35 15 5–50
Kadmium (Cd) <0.25 0.2 0.1–1
Bly (Pb) <30 25 5–50
S7PCB <0.050 0 0.001–0.01
Benzo[a]pyrene <0.005 0 0.1–1
TBT - 0 0.000005–0.00005

Trendanalyser i miljøfarlige stoffer

I trendanalyserne er alle tilgængelige data fra NOVA og NOVANA inddraget, dvs. fra 1998 og fremad, for at lave en stærkere analyse, eftersom trendanalyser er afhængige af længere serier (Tabel 2).

Tabel 2. Udviklingen i koncentrationer af miljøfarlige stoffer i muslinger mellem 1998-2005.

Klik her for at se figuren.

I de områder hvor der er tilgængelige tidsserier, er det tydeligt at der oftest ikke er en udvikling gennem tid for tungmetaller, og når en tendens kan konstateres, er den i de fleste tilfælde opadgående. For TBT og sum PCB er udviklingen dog på vej mod en mindsket belastning med tiden, i de tilfælde hvor der er en udvikling. TBT og PCB tilhører også de stoffer som har været reguleret i en længere periode.

Lignende resultater fremkom ved en trendanalyse af alle muslingestationer i NOVANA lavet i 2003 (Strand et al., 2003)(Table 3.). I den analyse blev der konstateret at kun i 20 af 120 områder er der signifikante tendenser, hvoraf 11 er nedadgående og 9 opadgående.

Tabel 3. Antal tidstrends for miljøfarlige stoffer i muslinger beregnet fra NOVA data 1998-2003 som viser ingen tendens (0), en stigende tendens (+), og en faldende tendens (±). Styrkeberegninger er baseret på en middelværdi for alle stationer, hvilket er det samme for antal år inden 80% styrke i analysen kan opnås (fra Strand et al., 2003).

Stof 0 + ± Styrke % År til 80% styrke
Cd 12 2 0 15 11
Cu 12 2 0 23 11
Ni 13 0 1 7 14
Pb 11 3 0 15 12
Zn 14 0 0 38 10
Hg 13 1 0 10 13
S7PCB 12 0 2 25 10
DDE 12 0 2 7 16
g-HCH 9 0 5 13 12
TBT 13 0 1 8 13
Fluoranthene 1 1 0 7 15

Beskrivelse af belastningsmønster mellem områder

For at kunne beskrive hvordan områderne forholder sig til hinanden i forhold til forureningsbelastning bruges en multivariat analyse, Principal Component Analysis (PCA). Koncentrationerne er normaliserede for at kunne sammenligne forskellige stoffer. PAHerne er ikke med i denne analyse eftersom de ikke er repræsenteret i alle områder. PAHerne forventes dog ikke at have en afgørende indflydelse på resultaterne eftersom niveauerne i de forskellige områder er meget ens.

Station 1 og station M6 i Odense Fjord er meget forskellig fra alle andre områder idet at belastningen af de fleste stoffer er højest her. Derfor er disse stationer udelukket i den efterfølgende analyse for at kunne tydeliggøre forholdet mellem de andre stationer.

Figur. Forskel mellem områder baseret på belastning af miljøfarlige stoffer, dog undtaget PAHer. Pilene indikerer hvilke stoffer som forskellen mellem områderne skyldes. Den forklarede varians i X-aksen er 37,2 og i Y-aksen 25,7 %.

Figur. Forskel mellem områder baseret på belastning af miljøfarlige stoffer, dog undtaget PAHer. Pilene indikerer hvilke stoffer som forskellen mellem områderne skyldes. Den forklarede varians i X-aksen er 37,2 og i Y-aksen 25,7 %.

Områderne på Fyn er kendetegnede ved en høj belastning af TBT og PCB i forhold til de andre, hvorimod f.eks. Frederiksværk bredning er mere belastet af kobber, bly og zink, og Agersø er kendetegnet ved højere niveauer af kadmium og zink

Konklusioner

For alle områder varierer temperatur og saltholdighed normalt og ingen kobling kan laves til deformiteter i yngel.

I de fleste områder overskrides grænsen for iltsvind og kraftig iltsvind i visse tilfælde om sensommeren og efteråret. Det er sandsynligt at iltsvind kan være en årsag til sent døde unger (deformitet A), men sandsynligvis ikke til andre typer af deformiteter.

Med undtagelse af den indre del af Vejle Fjord og Randers Fjord er der kun ringe fysisk overlap mellem ålekvabbestationer og bundfaunastationer. Det er derfor ikke muligt at drage sammenligninger mellem kvaliteten af bundfauna og deformiteter i ålekvabbers yngel.

I mange af områderne er grænserne for god miljøtilstand for miljøfarlige stoffer overskredet, og der er også forskelle mellem områderne i forureningsbelastning.

Det er ikke muligt at finde kausale sammenhæng mellem enkelte stoffer og deformiteter, men det kan konstateres at i områder med højere belastning forekommer der generelt flere deformiteter i yngel (type B-G i ålekvabbeunger).