By- og Landskabsstyrelsen

Befolkningsforhold i Østjylland

Ikke kun erhvervsrelationer og udvikling repræsenterer vigtige elementer i en byregions vækst og konkurrencedygtighed – også befolkningsstrukturens kvalikationer og dynamik udgør vigtige forhold for et velfungerende samfund. Befolkningstilvæksten er vigtig for en kontinuerlig fastholdelse og opgradering af en kvalificeret arbejdsstyrke, og de overordnede tendenser tyder på, at størstedelen af folk stadigvæk vælger at flytte og bosætte sig i byen eller i bynære områder, som repræsenterer funktionelle knudepunkter. Østjylland som byregion har derfor en fordel i denne forstand, men der kan dog også påpeges enkelte fremtidige faremomenter ved befolkningsbevægelserne. I dette afsnit analyseres mønstre i befolkningsvæksten, migrationerne (både internt i regionen og mellem andre landsdele) samt bosætningen og udviklingen af arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Befolkningsstruktur

Byregion Østjylland kan med rette bestegnes som et funktionelt sammenhængende byområde forbundet af både infrastruktur og arbejdsmarkeds- og pendlingsrelationer på tværs af de kommunale grænser (Landsplanredegørelse 2006; Bro og Harder 2007). Med 1.202.353 personer bosat i regionen, udgør den ca. 20% af Danmarks befolkning og er således det næststørste sammenhængende byområde efter hovedstadsregionen, hvilket derfor også konstituerer en vigtig lokal position både erhvervsmæssigt – se ovenfor – og i forhold til puljen af arbejdsstyrken med nødvendige kvalifikationer på landsplan (Danmarks Statistik).

Befolkningen i den Østjyske byregion er inden for de sidste 15 år vokset med ca. 9%. Fordelingen af denne vækst på de forskellige kommuner i regionen kan ses ud fra figurerne 7 og 8. Vigtigt er det at understrege, at der er forskel på, hvordan befolkningsvæksten foregik i de to perioder fra 1993-2000 og 2000-2007 både geografisk set og i forhold til, hvor ligelig denne vækst forekommer. Gennem 1990’erne oplevede Østjylland en tilvækst i befolkningen, som fortrinsvis var koncentreret i kommunerne ved Århus, hvor Skanderborg havde den højeste vækst på 6,6% samt i regionen omkring Trekantområdet6 Mens væksten i hele regionen er forholdsvis ligeligt fordelt i denne periode, ser billedet anderledes ud fra 2000 og frem til i dag (2007). Figur 7 viser, at væksten i befolkningen dog stadigvæk har været størst omkring Århus, Favrskov, Skanderborg, Odder, Silkeborg og Syddjurs, som de kommuner der udgør den største andel. Ændringen består i, at der generelt er tale om højere vækstrater og at Favrskov kommune nu overtager førstepladsen med den største vækst. Samtidig fremgår det, at koncentrationen omkring Århus er blevet endnu mere fremherskende parallelt med, at de yderste områder i både den nordlige og sydvestlige del af regionen er vidne til de laveste vækstrater.

Der kan altså konstateres en større geografisk polarisering i befolkningsvæksten inden for de sidste 7 år end i den første del af perioden. Områderne i de helt nordlige og sydvestlige dele af regionen er ikke på samme måde koblet til den befolkningsvækst og -udvikling, der sker. Gennemsnitsvæksten for hele Østjylland har i alle årene (1993-2007) ligget højere end det øvrige Danmark (5%) og selv hovedstadsregionen (5,7%), men det er især efter årtusindeskiftet, at befolkningen i Østjylland er vokset. Fra 2000 til 2007 har væksten her været 4,7% mens den i hovedstadsregionen og resten af landet begge lå på godt 2% (Danmarks Statistik)7. Tendenserne tyder altså på, at den relativt højere befolkningstilvækst i Østjylland i forhold til andre dele af Danmark umiddelbart kommer til at foregår i nogle få områder – navnlig i de mere tæt befolkede steder – og at disse i stigende grad bliver omdrejningspunktet for den generelle forøgelse af befolkningen. Det generelle ønske om nærhed til de bymæssige funktioner og muligheder vil øge presset på disse steder, men en mere mangfoldig befolkningssammensætning vil på den anden side også fremme en funktionel integration af byregionen til fordel bl.a. for et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Figur 7  Befolkningstilvækst 1993 - 2000 (%)

Figur 7 Befolkningstilvækst 1993 - 2000 (%)

Figur 8  Befolkningstilvækst 2000 - 2007 (%)

Figur 8 Befolkningstilvækst 2000 - 2007 (%)

Udviklingen og bibeholdelsen af den tilgængelige arbejdsstyrke er dog et af de elementer, som har stor betydning i denne sammenhæng. For et mere detaljeret indblik i befolkningsstrukturen og dens udvikling i regionen foretages derfor en analyse af tre af befolkningssegmenterne; personer under den arbejdsdygtige alder (0-14 år), arbejdsstyrken (15-64 år) og personer over 65 år. Der er kun sket en ganske lille forskydning af disse gruppers andele i forhold til hinanden fra starten af 1990’erne og frem til i dag. Af Østjyllands befolkning nu (2007) udgør de 0-14 årige således næsten 20%, de 15-64 årige næsten 65% og personer over 64 år ca. 15%, hvilket altså stort set har været uændret inden for denne årrække (Danmarks Statistik).

Med hensyn til deres individuelle vækst så er antallet af personer over 64 år kun vokset med godt 9% i perioden og arbejdsstyrken (15-64 år) er heller ikke steget nævneværdigt – kun godt 6%. Derimod er personerne under 15 år vokset med næsten 18,5% fra 1993-2007 (Danmarks Statistik). Den geografiske fordeling af disse befolkningsgrupper fremgår af tabel 19. I forhold til personer under den arbejdsdygtige alder viser der sig et billede af en jævn fordeling i hele Østjylland. Der hvor den største samlede befolkningsvækst har fundet sted, er ikke kun de områder, hvor andelen af personer under 15 år er højest i dag. Der ses derfor ikke nogen entydig tendens til, at for eksempel den nordlige del af regionen adskiller sig fra den sydlige del. Samme situation er gældende med hensyn til andelen af arbejdsstyrken, hvor der ses en nogenlunde ligelig fordeling i hele regionen dog med undtagelse af Århus, der som den eneste kommune skiller sig væsentligt ud på dette område, ved at godt 70% af befolkningen er i den arbejdsdygtige alder. De regionale forskelle er heller ikke udtalte i relation til fordelingen af personer over 64 år.

Som nævnt har Århus kommune en relativ anderledes befolkningssammensætning end resten af Østjylland. Her ses den forholdsvis bedste befolkningsstruktur arbejdsmæssigt set, da andelen af arbejdsstyrken er relativt højt repræsenteret samtidig med, at man finder en lav andel af personer, der kræver offentlig forsørgelse eller er uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med resten af Østjyllands kommuner. Denne specielle situation skyldes, at Århus er overrepræsenteret af befolkningsgruppen mellem 20-34 år i forhold til det østjyske gennemsnit8og at byen markerer sig stærkt som en studieby, ses ved, at det fortrinsvist er personerne mellem 20 og 29 år, som er dominerende i denne sammenhæng (Danmarks Statistik).

Kommuner Personer
< 15 år 15-64 år > 64 år
% % %
Billund 20,3 63,9 15,8
Favrskov 22,8 64,2 13,0
Fredericia 18,7 65,5 15,9
Haderslev 18,9 64,2 16,9
Hedensted 21,5 63,5 15,0
Horsens 19,1 66,6 14,3
Kolding 19,5 65,9 14,6
Middelfart 19,7 63,6 16,7
Norddjurs 17,7 64,3 18,0
Odder 20,1 63,9 16,0
Randers 18,7 65,3 16,0
Silkeborg 20,5 65,3 14,2
Skanderborg 22,9 65,2 11,9
Syddjurs 19,6 63,4 17,0
Vejen 20,6 63,0 16,4
Vejle 20,1 64,9 14,9
Århus 17,5 70,4 12,1

Tabel 19 Alderssegmenter i Østjylland i forhold til den totale befolkning 2007

Som det er fremgået ud fra en analyse af de forskellige befolkningssegmenters fordeling i Østjylland, så tyder intet på en fremtidig fare for voldsomme demografiske ændringer i regionen. Den meget stabile situation generelt set for alle kommunerne indikerer ikke nogen tilstand, som kan udvikle sig kritisk.

Migrationer

Ud over den almindelige befolkningsforøgelse internt i kommunerne, som belyst ovenfor, skyldes tilvæksten også personers migrationer imellem enten de forskellige kommuner i Østjylland eller mellem denne region og andre landsdele i Danmark, hvilket vil blive analyseret i dette afsnit.

Folks flyttemønstre frem for alt mellem de forskellige kommuner kan gå ind og påvirke befolkningsstrukturen både positivt og negativt afhængig af de enkelte alderssegmenter og antallet af til- og fraflyttere. Indsigt i befolkningens præferencer omkring boligvalg er derfor vigtige, hvis der skal være en mulighed for at influere på disse tendenser. En simpel forklaring på årsagssammenhængene bag migrationer er dog ikke mulig at opstille, da folks valg afhænger af mange forskellige forhold, der hele tiden er en afvejning af de drømme, man har kontra eksisterende strukturelle betingelser. Ofte bestemmes boligvalget ud fra overordnede økonomiske rammer så som priser på boliger, daginstitutioner, muligheder for job, pendlingsafstande, lokale skatteforhold mm., men samtidig vejer livsstilsforhold som for eksempel husstandstype, adgang til natur eller byfunktioner, transportmuligheder og social tilknytning også i beslutningen (Ærø T., 2006). Derfor er afdækningen af disse forhold komplekst, og rammen for denne rapport giver ikke mulighed for at foretage så deltaljeret en analyse. Migrationsmønstre relateret til Østjylland afbildes derfor i første omgang og kobles til resultater i erhvervsudviklingen for at kunne give nogle indikationer på mulige årsagssammenhænge.

Flytningerne både internt i Østjylland og i forhold til resten af Danmark tegner først og fremmest et billede af, hvor attraktiv byregionen – og de enkelte kommuner inden for denne – er som bosætningsområde. Et tilbageblik på perioden fra 1993 til 2000 og fra 2000 til i dag (2007) giver netop et indblik i bevægelser over en lang periode, hvor der har været forskellige vækstintensiteter på erhvervsog arbejdsmarkedet.

Figur 9 viser, hvilke kommuner i Østjylland befolkningen vælger at bosætte sig i. Der er valgt en illustration af andelen af nettotilflytningen i forhold til den eksisterende befolkning, da dette i højere grad gengiver, hvilken reel påvirkning – positiv som negativ – migrationerne har på den enkelte kommune. Hvis den første årrække (1993-2000) observeres, fremgår det, at der er stor forskel på, hvilke områder i regionen der er mest populære og i forhold til tilflytning andre steder fra. Der har været en nettotilflytning til Århus Kommune på 454 personer i denne periode, men pga. byens indbyggerstørrelse påvirker det ikke stedet i samme grad som for eksempel den positive nettotilflytning til Hedensted kommune, hvis befolkning er blevet øget med over 2% i samme periode. Næsten 1/3 af kommunerne oplevede en decideret negativ nettotilflytning, hvor Randers og Horsens var de absolutte bund-scorere, da henholdsvis 1.459 og 560 personer har forladt kommunerne i denne periode svarende til næsten en reducering på 3% af befolkningen begge steder (Danmarks Statistik).

Fra 2000-2007 har migrationsbilledet ændret sig både relativt kommunerne imellem og i forhold til det absolutte antal af tilflyttede til de østjyske kommuner generelt. Randers og især Horsens kommune har i perioden fået en positiv nettotilflytning, imens det nu er Billund, som indtager positionen som den kommune, der er mest påvirket af en negativ nettoindflytning i regionen. I den anden ende af skalaen er det Middelfart, som bliver påvirket mest af dens positive vækst pænt efterfulgt af Odder og Silkeborg. Til gengæld har Århus kommune haft en negativ nettoindflytning efter årtusindskiftet og har derfor været én af de tre kommuner, som har oplevet en tilbagegang på den front.

Der ses derfor en lille ændring den geografiske fordeling af nettoindflyttere i denne periode, hvor den nye nedgang fortrinsvis er koncentreret omkring Trekantområdet med Billund og Haderslev med en negativ indflytning. Selvom Vejen, Vejle, Kolding og Fredericia oplever en positiv nettoindflytning ligger de forholdsvis lavt sammenlignet med resten af kommunerne med et overskud af tilflyttere (se også tabel 20). De store tilgange sker hovedsagligt i den nordlige del af regionen omkring Århus. Ændringen ligger også i, at de negative nettoindflytninger har knap så stor en påvirkning mere som tidligere i forhold til indbyggertallet og der er færre tilfælde af dem.

Endvidere er det interessant (som det også fremgår af tabel 20), at nettoindflytningen generelt til de østjyske kommuner er steget markant i perioden efter årtusindeskiftet i forhold til perioden i midten af 1990’erne. Fra 1993-2000 var der i alt 1.655 personer, der flyttede til de Østjyske kommuner udefra, mens denne mængde i perioden 2000-2007 ændrede sig til en positiv nettoindflytning på hele 12.370 personer fordelt over hele regionen (Danmarks Statistik). Endnu flere personer fra andre dele af Danmark har altså valgt at bosætte sig i regionen især gennem de sidste 7 år. Således er tilflytterne fra 1993-2007 steget med ca. 14.000 personer i Østjylland. Den østjyske byregion begynder i stigende grad at blive destination for befolkning fra andre steder i landet, hvilket må siges at være ganske positivt. Der er mulighed for få opfyldt en lang række behov i regionen for eksempel ved at kunne bosætte sig i nærhed til de tætte byfunktioner, transportforbindelser til resten af landet, samtidig med en lokalisering i naturskønne omgivelser. Huspriserne i hovedstadsregionen og generelt i store dele af Sjælland har sandsynligvis også forårsaget en vis tilflytning til regionen, men da også de mange forskellige jobtyper er at finde her jf. det foregående afsnit omkring erhvervsudviklingen, så udgør Østjylland et ganske attraktivt sted at bosætte sig, hvilket er en styrke i denne sammenhæng.

Figur 9 Nettoflytningen i forhold til kommunernes befolkning 1993 - 2007

Figur 99 Nettoflytningen i forhold til kommunernes befolkning 1993 - 2007

Kommune 1993-2000 2000-2007
Billund -26,4 -22,4
Favrskov 6,9 27,5
Fredericia -0,4 12,7
Haderslev -18,3 -20,2
Hedensted 21,7 33,5
Horsens -28,1 32,9
Kolding 15,2 11,8
Middelfart 18,4 42,8
Norddjurs -2,7 0,7
Odder 6,7 38,7
Randers -29,1 6,1
Silkeborg 18,9 35,6
Skanderborg 11,3 28,2
Syddjurs 4,1 29,6
Vejen -11,7 6,4
Vejle 12,9 11,2
Århus 1,6 -10,8

Tabel 20 Nettotilflyttere i forhold til kommunernes befolkning 1993-2007

Men hvor flytter folk fortrinsvist hen, når de forlader den enkelte kommune i regionenfispredes de ligeligt over hele Østjylland eller foretrækkes bestemte områder? Det fremgår af figur 10, at Århus kommune er den lokalitet, hvortil langt de fleste fra Østjylland vælger at bosætte sig i 2007. Godt 57% af de næsten 58.500 personer der flytter fra deres kommune i Østjylland ender inden for regionen i 2007, hvoraf næsten 11,5% udgør dem, som flytter til Århus (Danmarks Statistik). Der sker altså en relativ stor intern tilflytning i Østjylland. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de alderssegmenter det drejer sig om primært er børnefamilier samt unge i alderen 20-29 år, der vælger at flytte mellem kommunerne i Østjylland. Dernæst er København destination for godt 6,5% af fraflytningerne fra Østjylland, hvilket må siges at udgøre en relativ stor del af den migrerende befolkning, afstanden taget i betragtning. Det alderssegment, som vælger at flytte til København, drejer sig overvejende om personer fra 20-29 år, hvilket i 2007 nåede op på ca. 32.000 svarende til ca. 70% af fraflytterne fra Østjylland (Danmarks Statistik). Kraftige indikationer tyder altså på, at København tiltrækker den del af arbejdsstyrken, som er studerende eller akkurat færdig med deres uddannelse.

Figur 10  Tilflyttere fra landets kommuner til Østjylland 2007. De lyse blå markerede søjler repræsenterer værdierne for de østjyske kommuner.

Figur 10 Tilflyttere fra landets kommuner til Østjylland 2007. De lyse blå markerede søjler repræsenterer værdierne for de østjyske kommuner.

Figur 11  Tilflyttere fra Østjylland til Københavns by fordelt på alder, 2007

Figur 11 Tilflyttere fra Østjylland til Københavns by fordelt på alder, 2007

Figur 12  Tilflyttere fra Århus Kommune til Københavns by fordelt på alder, 2007

Figur 12 Tilflyttere fra Århus Kommune til Københavns by fordelt på alder, 2007

I denne forbindelse viser tal for Århus et endnu mere specifikt billede af migrationerne, hvor det altovervejende er de 25-29 -årige, der vælger at bosætte sig i hovedstadsregionen sandsynligvis pga. et bedre jobmarked med større muligheder. (Disse udgør alene hele 46% af fraflytterne fra Århus i forholdt til ”kun” 36% af fraflytterne fra hele Østjylland). Figur 11 og figur 12 illustrerer den procentvise fordeling af de østjyske fraflyttere, som bosætter sig i København fordelt på aldersgrupper.

Der er ingen tvivl om, at disse tal viser en tendens til brain-drain fra det østjyske område og især Århus til hovedstadsregionen. Det videns- og arbejdsmæssige tab, som regionen oplever, tegner et billede af en fremtidig situation, hvor de nødvendige kvalifikationer på arbejdsmarkedet kan blive svære at bibeholde og udvikle til konkurrencemæssige fordele – både på landsplan og i internationale sammenhænge. Vidensintensive arbejdspladser samt støttende institutioner bør være en afgørende ressourcemæssig prioritering, hvis Østjylland skal undgå, at denne fraflytning går hen og skaber problemer i forhold til det regionale arbejdsmarked og i sidste ende regionen som ønsket bosted.

I forhold til Jylland, så viser det sig, at folk fra Østjylland, der vælger at bosætte sig andre steder i Jylland, har en umiddelbar tilknytning til de egne, som ligger forholdsvis tæt på. Således migrerer personer fra den nordlige del af regionen overvejende til Nordjylland, samtidig med at folk fra for eksempel Trekantområdet vælger at flytte til enten Fyn eller Sønderjylland (Danmarks Statistik).

Køben-
havn
Køben-
havns omegn
Nord-
sjælland
Bornholm Øst-
sjælland
Vest- og Sydsjæl-
land
Fyn Syd-
jylland
Øst-
jylland
Vest-
jylland
Nord-
jylland
0-4 år 371 135 89 11 67 84 263 907 1817 302 218
5-9 år 80 48 70 8 27 66 169 573 868 211 144
10-14 år 29 39 73 12 22 67 175 527 804 186 147
15-19 år 128 102 95 20 46 150 438 1.777 2.372 744 547
20-24 år 640 209 138 38 107 272 1.065 3.862 4.995 2.210 1.611
25-29 år 865 179 89 10 56 152 790 2.068 3.643 834 862
30-34 år 596 177 88 13 55 123 441 1.351 2.741 493 385
35-39 år 283 95 106 11 40 102 269 817 1.564 309 237
40-44 år 150 63 82 12 30 59 216 692 1.184 243 204
45-49 år 55 34 51 3 17 57 157 570 920 175 115
50-54 år 39 30 30 13 6 45 123 394 684 144 118
55-59 år 27 20 26 6 8 29 86 286 597 109 89
60-64 år 33 28 35 7 11 42 85 244 485 106 65
65-69 år 20 9 20 5 4 21 53 117 254 50 45
70-74 år 14 6 9 2 0 7 30 62 147 27 24
75-79 år 7 3 3 0 2 5 17 46 92 24 14
80-84 år 7 4 4 0 2 1 11 30 64 11 11
85-89 år 9 2 2 0 0 9 6 19 32 4 15
90-94 år 3 7 0 0 1 3 8 12 12 5 5
95-99 år 0 0 2 0 0 0 1 0 3 1 3
100-104 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
105-109 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
110 år + 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Alle aldre 3.356 1.190 1.012 171 501 1.294 4.403 14.354 23.278 6.188 4.859

Tabel 21 Hvor kommer tilflytterne til Østjylland fra? - opdelt efter alder i 2007

Foretages en analyse af, hvilke dele af Danmark tilflyttere til Østjylland kommer fra, bekræftes det af tabel 21 at foruden den interne flytning i regionen så er Sønderjylland den region, hvor de fleste personer kommer fra til Østjylland. Vestjylland, Nordjylland, Fyn og København er de fire egne der følger efter10. Aldersgruppefordelingen af de tilflyttede personer til Østjylland er i store træk koncentreret inden for befolkningssegmentet 15-34 år11. Samtidig ligger de 0-4 -årige også relativt højt i forhold til de andre aldersgrupper, hvilket indicerer, at det også er børnefamilierne, der ændrer bosted og flytter til Østjylland (Danmarks Statistik).

Et yderligere detaljeret indblik viser, at Århus kommune også i dette tilfælde er stedet, som tilflytterne mest orienterer sig mod. Derefter er det Vejle, der optræder som destination for tilflyttere og generelt set er resten af Trekantområdets kommuner også ganske populære – specielt med kommunerne Kolding, Fredericia og Middelfart – for personer, som kommer fra den østlige og sydlige del af Danmark. Dem, der vælger at flytte fra Vest- og Nordjylland, tiltrækkes oftere til den nordlige del af Østjylland med Randers og Silkeborg som destinationer.

Rettes opmærksomheden omvendt på de kommuner, der ofte rangerer lavest i forhold til tilflyttere fra andre dele af Danmark, så tegner der sig et overvejende billede af, at især Billund, Odder, Nord- og Syddjurs samt Vejen repræsenterer de dele af Østjylland, som har en mindre interesse i denne sammenhæng. Resten af kommunerne som Favrskov, Haderslev og Skanderborg optræder som moderate tilflytningskommuner.

Figur 13  Fordelingen af arbejdsstyrkens højest fuldførte uddannelsesniveau 2007 (Udregnet i forhold til bosted)

Figur 13 Fordelingen af arbejdsstyrkens højest fuldførte uddannelsesniveau 2007 (Udregnet i forhold til bosted)

Overordnet set ses det, at tendenserne i befolkningsforholdene ofte sætter ind tidsmæssigt lidt forskudt i forhold til erhvervsudviklingen i regionen. Hvor beskæftigelsesvæksten var mere intens i midten af 1990’erne ses befolkningsforøgelsen først for alvor at træde frem efter årtusindeskiftet. Reaktionerne på ændringer i erhvervsforholdene slår altså ikke tidsmæssigt på tilsvarende måde igennem hos befolkningens bosættelses- og vækstmønster.

Den geografiske fordeling af kvalifikationer

Figur 14  Andel af arbejdsstyrken med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i 1993, 2002 og 2007 (%)

Figur 1412 Andel af arbejdsstyrken med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i 1993, 2002 og 2007 (%)

Hvordan er talentmassen fordelt i forhold til bopæl i Østjyllandfikan der identificeres et specielt bosætningsmønster for de forskellige segmenter af arbejdsstyrken og afspejler det endvidere den lokale og omkringliggende erhvervsstruktur? Hvor talentmassen er lokaliseret har betydning for, hvilken adgang erhvervslivet har til den nødvendige arbejdskraft i såvel de mere produktionsorienterede fag som den vidensintensive sektor.

Som det fremgår af figur 13, tegner der sig et billede af en kvalifikationsmæssig fordeling, som reflekterer den erhvervsstruktur der er beskrevet i det forrige afsnit. Det er tydeligt, at arbejdsstyrken, der har den største andel af en lang videregående uddannelse. er centreret omkring Århus og den omgivende region. Der er en fin sammenhæng mellem denne struktur og den andel af arbejdsstyrken, der har grundskolen som højeste gennemførte uddannelse, idet disse i større grad findes i den sydlige del af Østjylland omkring Trekantområdet.

Behovet for medarbejdere med lange videregående uddannelser er i øjeblikket størst i Århus og omegn på grund af koncentrationen af vidensintensive arbejdsfunktioner i dette område, og tilknytningen til den nødvendige arbejdskraft er, som vi kan se, også stor i dette tilfælde. Samtidig forstærkes denne proces af, at jobtilbuddene for vidensarbejdere er flere i denne region og en tilsvarende bosætning i nærheden af jobmarkedet finder derfor sted. Det samme gør sig gældende i Trekantområdet, hvor for f.eks. ufaglærte og faglærte ikke har nogen grund til at flytte andre steder hen, da udbuddet af deres jobfunktioner er til stede i stor stil i denne region relativt i forhold til resten af Østjylland.

Fordelingen af arbejdsstyrken med korte og mellemlange videregående uddannelser forekommer ikke så specifikt og differentieret som de ovenfor beskrevne typer af uddannelser. Her findes en mere ligelig fordeling tværs over Østjylland, hvilket tyder på, at behovet for disse kvalifikationer ses alle vegne. Det er derfor ikke i denne kategori, at udslaget i forhold til befolkningens bosætning gør sig gældende. Dette gælder stort set også for andelen med en gymnasial uddannelse. Årsagen til at Århus har en stor overrepræsentation af dette segment skyldes formentlig byens status som uddannelsesby.

Afbildes den geografiske fordeling af uddannelsesniveauerne bekræftes tydeligt denne arbejdsmæssige tilknytning til de jobfunktioner, som udbydes de forskellige steder i regionen. (figur 14c og figur 15c). Kortene viser situationen i forhold til den del af arbejdsstyrken med henholdsvis grunduddannelse og den del med en lang videregående uddannelse som højest gennemførte uddannelse. Som figur 13 også indikerer, kan der identificeres et komplementært mønster, hvor personerne med grunduddannelse fortrinsvist er bosat i de perifere nordlige og sydlige dele af Østjylland, samt i Fredericia kommune og lige nord for Trekantområdet. Omvendt er regionen omkring Århus centrum for den største del med lang videregående uddannelse, mens Trekantområdet følger efter. Igen bryder Fredericia kommune det lokale mønster ved kun at huse en relativ lav andel af den veluddannede arbejdsstyrke.

Figur 15  Andel af arbejdsstyrken med længerevarende uddannelse i 1993, 2002 og 2007 (%)

Figur 1513 Andel af arbejdsstyrken med længerevarende uddannelse i 1993, 2002 og 2007 (%)

En tydelig geografisk forskydning af eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse udadtil i forhold til storbyområderne ses umiddelbart ikke ud fra figur 15. Der forekommer stadig en stærk tilknytning til det tætte byområde og til kommunerne i umiddelbar nærhed hertil. En mere ligelig distribution af de forskellige dele af arbejdsstyrkens bosætning er altså ikke tilfældet i Østjylland.

Figur 14(a,b,c) og figur 15(a,b,c) viser samtidig, hvordan uddannelsesniveauet har ændret sig over tid i perioden fra 1993 til 2007. På figur 14(a,b,c) ses det, at andelen af arbejdsstyrken med en grunduddannelse som det højest gennemførte er faldet med godt 31% i løbet af denne årrække. I 2007 lå denne andel på 34% af hele arbejdsstyrken (Danmarks Statistik). Den geografiske fordeling af personer med dette uddannelsesniveau har dog ikke ændret sig i særlig grad i denne periode. Det er stadigvæk fortrinsvist i den nordlige og sydlige del samt umiddelbart nord for Trekantområdet, hvor den største andel findes selvom den absolutte mængde er faldet.

I forhold til universitetsuddannede (figur 15a,b,c), så er denne andel derimod steget siden 1993, hvor de på dette tidspunkt udgjorde i gennemsnit 2,2% af arbejdsstyrken. Nu ligger andelen på næsten 4% i hele Østjylland (Danmarks Statistik). Til forskel fra grundskoleuddannelserne, så er der sket en ganske lille geografisk forskydning af, hvor lange videregående uddannelser har fundet sted gennem hele perioden. I 1993 var det primært den sydlige del af kommunerne omkring Århus der var domineret af denne type uddannelse, mens der senere hen i højere grad har været tale om, at arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse også har bosat sig vest for byen. Samtidig er Trekantområdet i dag også kommet mere med på kortet i forhold til andelen af lang videregående uddannelse. I dag huser Trekantområdet også en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken med disse kvalifikationer. Der er altså sket en større spredning over hele Østjylland, hvor flere områder har opgraderet deres arbejdsstyrke. Dog kan det siges, at Århus er den kommune, der igennem hele perioden har haft den højeste andel af folk med dette uddannelsesniveau boende.

En sammenfatning af kortrækken figur 14(a,b,c) og figur 15(a,b,c) er afbildet henholdsvis på figurerne 16 og 17. Disse kort viser, hvor den samlede vækst af de forskellige uddannelsesniveauer i forholdt til arbejdsstyrken har været i Østjylland i perioden 1993 til 2007. Der kan identificeres en relativ større vækst af folk med en lang videregående uddannelse hovedsagelig i Trekantområdet samt omkring Århus. I forhold til grundskoleuddannelsen, så har den største tilbagegang primært fundet sted også i Trekantområdet og endvidere sydøst for Århus. De perifere områder af den østjyske byregion har en lavere tilbagegang af denne andel af arbejdsstyrken, hvilket kan tyde på et stadigt relativt stort behov for denne type arbejdskraft i disse egne. Selvom der kan konstateres en generel opgradering af uddannelsesmæssige kvalifikationer i Østjylland, så ligger regionen dog stadig niveaumæssigt lavere end både resten af landet og også hovedstadsregionen jf. tabel 22 og 23. Deri ses sandsynligvis en af årsagerne til den relative høje vækst i universitetsuddannede og reducering i grundskoleandelen, da Østjylland har mere at indhente. Samtidig kan det jo konstateres, at regionen i højere grad optræder som destination for en stor andel af tilflyttere fra resten af Danmark, hvilket danner et solidt socioøkonomisk grundlag for at investere i videre kvalifikationsmæssig opgradering.

Kommuner 1993 2002 2007 Vækst
% % % %
Billund 53,2 44,4 39,9 -25,0
Favrskov 49,0 37,8 31,7 -35,3
Fredericia 49,8 41,9 37,0 -25,7
Haderslev 53,9 45,5 36,7 -32,0
Hedensted 54,9 43,4 37,0 -32,7
Horsens 50,9 40,7 34,4 -32,4
Kolding 54,1 42,8 33,0 -38,9
Middelfart 54,4 41,9 33,9 -37,6
Norddjurs 50,4 40,9 40,2 -20,3
Odder 45,0 34,9 30,0 -33,4
Randers 47,8 38,1 35,2 -26,4
Silkeborg 51,2 40,0 31,7 -38,2
Skanderborg 43,1 33,6 28,6 -33,6
Syddjurs 49,7 38,6 32,8 -34,0
Vejen 57,5 46,8 39,3 -31,6
Vejle 51,0 39,8 33,7 -33,8
Århus 34,0 26,8 24,2 -29,0
Hele Østjylland 50,0 39,9 34,1 -31,8
Hovedstadsområdet 38,7 32,0 30,8 -20,3
Danmark 45,4 36,3 34,1 -24,9

Tabel 22 Fordeling af kvalifikationer i Østjylland i perioden 1993-2007 (Andel af arbejdsstyrken med grundskole som højest fuldførte uddannelse)

Kommuner 1993 2002 2007 Vækst
% % % %
Billund 1,9 2,2 1,9 4,3
Favrskov 2,5 3,9 5,1 108,6
Fredericia 1,8 2,3 2,8 58,8
Haderslev 1,7 2,2 2,9 71,9
Hedensted 1,3 1,8 2,0 50,3
Horsens 2,0 2,7 3,1 57,6
Kolding 1,5 2,4 3,9 160,1
Middelfart 1,8 2,7 3,6 93,0
Norddjurs 1,1 1,4 2,0 82,3
Odder 2,8 4,0 4,9 73,2
Randers 1,3 1,9 2,9 123,0
Silkeborg 2,1 2,9 4,2 105,6
Skanderborg 3,0 4,7 6,4 111,5
Syddjurs 2,8 3,9 4,3 52,5
Vejen 1,5 1,7 2,0 39,1
Vejle 2,1 2,9 4,1 98,5
Århus 6,3 8,4 9,6 51,3
Hele Østjylland 2,2 3,1 3,9 78,9
Hovedstadsområdet 5,5 7,5 8,7 59,4
Danmark 37,7 5,1 6,3 72,9

Tabel 23 Fordeling af kvalifikationer i Østjylland i perioden 1993-2007 (Andel af arbejdsstyrken med universitetsuddannelse som højest fuldførte uddannelse)

Figur 16  Vækst af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse i forhold til arbejdsstyrken 1993 - 2007 (%)

Figur 16 Vækst af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse i forhold til arbejdsstyrken 1993 - 2007 (%)

Figur 17  Vækst af personer med lang videregående uddannelse i forhold til arbejdsstyrken 1993 - 2007 (%)

Figur 17 Vækst af personer med lang videregående uddannelse i forhold til arbejdsstyrken 1993 - 2007 (%)


Fodnoter

6 Gennemsnitsvæksten for hele Østjylland perioden 1993-2000 lå på knap 4%

7 Tabellen i bilag D viser vækstraterne for alle kommunerne i Østjylland i begge perioder.

8 Se aldersfordelingen i Århus i forhold til Østjylland i bilag E

9 De specifikke promilleværdier for de to perioder kan ses i tabel 20 og de tilhørende tal for selve nettoflytningen kan ses i bilag F.

10 En visualisering af dette kan ses i bilag G.

11 Dette mønster er illustreret i bilag H.

12 Fordelingen af grundskoleniveauet i forhold til arbejdsstyrken er udregnet og afbildet på baggrund af bosted

13 Fordelingen af universitetsuddannede i forholdt til arbejdsstyrken er udregnet og afbildet på baggrund af bosted