By- og Landskabsstyrelsen

F. Kommuneplaners tilvejebringelse og ophævelse (planlovens kapitel 6)

F.1. Generelt om offentligheds- og høringsregler

Dette kapitel beskriver reglerne for tilvejebringelse af en kommuneplan samt tillæg hertil.

Kommuneplanlægning beskrives ofte som rullende planlægning. Det skal forstås som en løbende proces med delmål undervejs i form af planstrategier, kommuneplaner, borgermøder mv. Alle landets kommuner bygger videre på gældende planer. Der laves således en revision af kommuneplanen.

Det er ikke muligt at genvedtage hele kommuneplanen, blot med en forlængelse af gyldighedsperioden. Kommunalbestyrelsen har dog fortsat mulighed for at begrænse revisionen af planen til særlige emner eller geografiske områder i kommunen og genvedtage den øvrige del, som ikke indgår i denne/disse delvise revision(er).

Ifølge § 1, stk. 2, nr. 5, er det et selvstændigt formål med planloven, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Det er op til planmyndigheden at vurdere, hvordan dette konkret kan ske. Men loven indeholder nogle minimumsregler, som skal sikre offentligheden mulighed for at medvirke.

Offentlighedsreglerne skal sikre, at borgerne på et tidligt tidspunkt i planlægningsarbejdet får lejlighed til at debattere planlægningsmulighederne, fremsætte forslag og derved give deres synspunkter til kende, før der er udarbejdet et planforslag, dvs. før planmyndigheden har lagt sig fast på en bestemt løsning.

Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen sørge for en aktiv debat, enten sammen med fremlæggelse af planstrategien eller ved fremlæggelse af planforslaget. I loven er det formuleret som ”kommunalbestyrelsen …skal …. forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold” (§ 23 d).

Reglerne om offentlighed i den indledende fase af planlægningsarbejdet medfører ikke indskrænkninger i borgernes muligheder for at udtale sig senere, når et egentligt planforslag er udarbejdet.

Der er heller intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan vælge at have flere aktive offentlighedsperioder. Ligeledes kan der nedsættes grupper af borgere, virksomheder, foreninger mv., som samarbejder med kommunen i et stykke tid om et afgrænset område/emne. Veltilrettelagt offentlig deltagelse er med til at opnå en større forståelse af planlægningen blandt de berørte parter. Samtidig kan åbenheden vise, at kommunen gerne vil ”løfte” kommunens udvikling sammen med de lokale parter.

Det følger i øvrigt af kommunalbestyrelsens ansvar for planlægningen, at de kommunale myndigheder til enhver tid kan beslutte at ændre de eksisterende planer, når det sker i overensstemmelse med planlovens ændringsprocedurer og under iagttagelse af bestemmelserne om, at planerne ikke må stride mod den overordnede planlægning.

Hvis den overordnede planlægning ændres, skal kommuneplanen indrettes herefter senest ved førstkommende revision. Miljøministeren vil i øvrigt kunne fastsætte bindende regler herom, jf. lovens § 3.

Vedtagelsen af strategi, planforslag og endelige planer skal ske i selve kommunalbestyrelsen. Det kan ikke delegeres til de stående eller særlige udvalg.

Planlovens § 23 f stiller krav om, at kommunalbestyrelsen efter større ændringer af kommuneplanen skal tilvejebringe en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning i ét dokument af de gældende bestemmelser. Offentligheden skal have adgang til at benytte materialet.

Kommunalbestyrelse har en forpligtelse til at virke for kommuneplanens gennemførelse (§ 12, stk. 1). Det uddybes nærmere i kapitel H om kommuneplanens gennemførelse.

I det følgende beskrives procedurerne ved en kommuneplanrevision i grundtræk. Det er et forløb, der indledes med en planstrategi, og som gentages i hver valgperiode – altså hvert fjerde år. Herefter kommer nogle afsnit om ændringer gennem kommuneplantillæg, der ikke har været forudset i planstrategien, og et afsnit om statslige indsigelser (veto) mod kommuneplaner. Endelig er der en omtale af forskellige måder at revidere planen på (hel revision eller delvis revision af geografiske områder eller emner).

I forbindelse med tilvejebringelse af kommuneplaner og tillæg til kommuneplaner skal kommunen være opmærksom på reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller nogle særlige krav til høring af berørte myndigheder, tilvejebringelse af særlige dokumenter og krav til offentliggørelsen, som rækker ud over planlovens krav.

I lovens § 3 står der, at der skal udarbejdes en miljøvurdering for planer og programmer inden for bl.a. fysisk planlægning og arealanvendelse, som fastlægger rammerne for den fremtidige arealanvendelse. Som udgangspunkt fastlægger planstrategierne ikke rammer for arealanvendelse, og de vil dermed ikke være omfattet af loven om miljøvurdering af planer og programmer(se E.8. samt vejledning nr. 9664 af 18/06/2006 om miljøvurdering af planer og programmer).

F.2. Planstrategi (§ 23 a)

F.2.1. Generelt

En kommuneplanrevision begynder med, at kommunalbestyrelsen – inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode – vedtager en planstrategi (i lovteksten også benævnt strategi for kommuneplanlægningen eller blot strategien) med kommunalbestyrelsens beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres.

Planstrategien skal indeholde (§ 23 a, stk. 2):

Punkt 2 skal forstås sådan, at når der kun laves en delvis revision af kommuneplanen, vil der være flere dele af kommuneplanen, som genvedtages uden ændringer, og de skal beskrives i strategien.

Med offentliggørelsen af, om der som følge af offentlighedsfasen er sket ændringer i planstrategien og en beskrivelse af eventuelle ændringer, er processen om tilvejebringelse af strategien færdig.

Kommunalbestyrelsen kan herefter udarbejde og fremlægge forslag til revision af kommuneplanen eller de forslag til ændringer (i form af områdetillæg og emnetillæg) til kommuneplanen, der er truffet beslutning om i planstrategien (§ 23 b. se også F.3. Om tillæg, der ikke er besluttet i strategien, se F.4.).

F.2.2. Offentliggørelse af planstrategien

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget planstrategien, skal den offentliggøres. Det sker ved annoncering i de lokale dag og/eller ugeblade, som dækker kommunens geografiske område.

Offentliggørelse af planstrategien skal ske inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode, dvs. senest d. 31. december 2007, d. 31. december 2011 osv. Kommunalbestyrelsen kan herudover offentliggøre en planstrategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt (§ 23 a, stk. 1).

Den offentlige bekendtgørelse af planstrategien skal indeholde oplysning om den frist, kommunalbestyrelsen har sat, for at offentligheden (borgere, virksomheder, foreninger mv.) kan komme med ideer, forslag og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Fristen skal være på mindst 8 uger (§ 23 a, stk. 4).

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening om revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres sammen med strategien. Dette sker med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet, sådan som det er beskrevet nedenfor under mindretalsbeskyttelse (§ 23 a stk. 3 – Se også F.5).

En offentliggørelse på kommunens hjemmeside kan ikke erstatte offentliggørelse i lokalpressen.

Samtidig med offentliggørelsen af planstrategien skal den sendes til miljøministeren (ved Miljøcenter Odense, Roskilde eller Århus), og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres (23 a, stk. 1). Kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, vil typisk være nabokommuner, men også kommuner, som ikke har fælles grænser, vil kunne være berørt.

I hovedstadsområdet skal planstrategien sendes til samtlige andre kommuner i området.

Planstrategien skal desuden sendes til det lokale kulturmiljøråd, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet at oprette det.

Indsendelse af planstrategien til de berørte myndigheder mv. skal (efter cirkulære nr. 68 af 06/09/2006 om det digitale planregister) ske ved, at dokumentet lægges ind på det fælles plansystem på www.plansystemDK.dk, sammen med angivelse af, hvilke myndigheder der skal orienteres. Hjemmesiden www.plansystemDK.dk indeholder vejledning om fremgangsmåden.

Loven giver ikke hverken statslige eller andre myndigheder mulighed for at fremsætte veto mod en planstrategi; men de har naturligvis mulighed for komme med ideer, forslag og kommentarer til den.

Efter fristens udløb tager kommunalbestyrelsen stilling til de bemærkninger, der er kommet frem, og beslutter, om der skal ændres i den offentliggjorte strategi (§ 23 a stk. 5). Der er ingen begrænsning i hvilke ændringer, der kan vedtages, og der kan således træffes en anden beslutning om revision end den offentliggjorte.

Herefter skal kommunalbestyrelsen offentligt bekendtgøre vedtagelsen af planstrategien. Det sker ved annoncering i de lokale dag- og/eller ugeblade, som dækker kommunens geografiske område. Det skal fremgå af annoncen, om der er vedtaget ændringer af strategien (§ 23 a stk. 6).

Den offentlige bekendtgørelse skal samtidig med den lokale offentliggørelse sendes til de samme myndigheder mv., som fik planstrategien tilsendt (miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt det lokale kulturmiljøråd, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet at oprette det.), jf. § 23 a, stk. 1 og 6. Orienteringen til myndigheder mv. skal også her ske gennem www.plansystem.DK.dk.

Det bemærkes, at planstrategier nu – hvor de skal indsendes til plansystemDK – ikke skal offentliggøres i Statstidende.

F.2.3. Konsekvensrettelser (§ 23 e)

Planloven fastsætter i § 23 e, at kommunalbestyrelsen kan foretage visse ændringer (konsekvensrettelser) i kommuneplanen uden offentlighedsprocedure i forbindelse med den offentlige fremlæggelse af planstrategien.

Som konsekvensrettelser betragtes rettelser, der er en direkte følge af den overordnede planlægning eller lovgivningen, og som er bindende for kommuneplanlægningen, fordi de er så præcise, at de ikke giver råderum for kommunens planlægning. ”Lovgivning” er forskrifter efter planlovens § 3 og retningslinjer i en regionplan, der midlertidigt helt eller delvis er opretholdt i medfør af lov nr. 571 af 24/06/2005 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen), § 3, stk. 1 og 2, eller § 4. Bestemmelserne er optaget efter kapitel 16 i lovbekendtgørelse nr. 813 af 21/06/2007 af lov om planlægning.

Konsekvensrettelser kan fx omfatte præcist udpegede placeringer til en bestemt anvendelse i den overordnede planlægning, hvor der ikke er mulighed for at ændre placeringen. Eller det kan være en retningslinje eller en rammebestemmelse, der må udgå, fordi den er i strid med ny overordnet planlægning eller lovgivning. Kommunalbestyrelsen vurderer selv, om betingelserne for konsekvensrettelser er opfyldt; men det er et retligt spørgsmål, der kan påklages til Naturklagenævnet.

Konsekvensrettelserne kan foretages ved at lade planstrategien indeholde et afsnit om konsekvensrettelserne med en beskrivelse af de emner, der skal rettes. Det giver andre myndigheder mulighed for at se, om de nødvendige konsekvensrettelser inden for deres område kommer med. Rettelserne skrives ind i kommuneplanen (fx som et rettelsesblad) eller i kommuneplanforslaget.

Planloven giver ikke mulighed for løbende opdatering med konsekvensrettelser; men den sikrer, at kommuneplanen opdateres med konsekvensrettelser fra overordnede planer og lovgivning hvert 4. år. Kommunalbestyrelsen kan vælge mellem konsekvensrettelser efter § 23 e uden offentlighed eller konsekvensrettelser i forbindelse med revisionen af kommuneplanen under iagttagelse af procedurereglerne herfor.

Efter bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 571 af 24/06/2005, om ændring af planloven (Udmøntning af kommunalreformen) skal kommunalbestyrelsen virke for retningslinjerne i ”Regionplan 2005”, der har samme virkning som landsplandirektiver. Det betyder efter By- og Landskabsstyrelsens opfattelse, at kommunalbestyrelsen ved kommuneplanrevision 2009 har pligt til at konsekvensrette kommuneplanen, for så vidt angår præcist udpegede placeringer til en bestemt anvendelse i ”Regionplan 2005”, medmindre kommunalbestyrelsen søger at få – og får – retningslinjerne ophævet.

Se i øvrigt kapitel B om planstrategien

F.3. Revision af kommuneplanens indhold

F.3.1. Offentliggørelse af planforslag besluttet i strategien (§ 23 b)

Planforslag skal offentliggøres sammen med redegørelsen for planens forudsætninger (se C.5. Se også F.5. om mindretalsbeskyttelse)

Kommunalbestyrelsen fastsætter en høringsperiodeperiode på mindst 8 uger med angivelse af den præcise høringsfrist.

Ved fremlæggelse af forslag skal der (efter § 24, stk. 1) gøres opmærksom på retsvirkningerne efter planlovens § 12, stk. 2 og 3, om at kommunalbestyrelsen, når planen er endeligt vedtaget,

Kommuneplanforslag, herunder forslag til tillæg til kommuneplanen, skal – samtidig med offentliggørelse i lokale dag- og/eller ugeblade – sendes til miljøministeren (ved Miljøcenter Odense, Roskilde eller Århus), til øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, og til den berørte nationalparkfond, oprettet efter lov om nationalparker (§ 25 stk. 1).

Indsendelse af forslaget til de berørte myndigheder skal (efter cirkulære nr. 68 af 06/09/2006 om det digitale planregister) ske ved at dokumentet lægges ind på det fælles plansystem på hjemmesiden www.plansystemDK.dk, sammen med angivelse af, hvilke myndigheder, der skal orienteres.

Fremsendelsen gennem plansystemDK skal som nævnt ske samtidig med offentliggørelsen, fordi indsigelsesfristen efter § 24, stk. 3, også gælder for myndighedsindsigelser efter §§ 29-29 c (vetoreglerne). For sen eller mangelfuld fremsendelse gennem plansystemDK bevirker, at fristen efter § 24, stk. 3, må forlænges tilsvarende (se Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen 13/1986).

Det bemærkes, at planforslag nu, hvor de skal indsendes til plansystemDK, ikke skal offentliggøres i Statstidende.

Hvis et forslag til kommuneplan (eller kommuneplantillæg) omfatter områder med kulturmiljøinteresser, skal det desuden sendes til det lokale kulturmiljøråd (§ 25, stk. 3), hvis kommunalbestyrelsen har valgt at oprette det.

F.3.2. Særligt om forholdet mellem nabokommuner.

Bestemmelsen i § 25, om at planforslag skal sendes til de kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, skal ses i sammenhæng med planlovens § 29 b, der giver kommuner mulighed for at komme med indsigelse mod nabokommuners forslag til kommuneplan/kommuneplantillæg (i hovedstadsområdet mod forslag fra alle kommuner i hovedstadsområdet). Det gælder dog kun, hvis forslaget har væsentlig betydning for den pågældende nabokommunes udvikling.

F.3.3. Planens endelige vedtagelse (§ 27, stk. 1, 1 pkt.)

F.3.3.1. Indledning

Efter at fristen for indsigelser er udløbet, kan kommuneplanforslaget vedtages, medmindre der er fremsat indsigelse (veto) fra miljøministeren, regionsrådet, kommunalbestyrelsen i en nabokommune eller den berørte nationalparkfond. I hovedstadsområdet kan alle kommunalbestyrelser komme med indsigelse.

Indsendelse af planen til de berørte myndigheder skal ske via det fælles plansystem på hjemmesiden www.plansystemDK.dk med markering af hvilke myndigheder, systemet skal videresende planerne til.

F.3.3.2. Ændringer ved endelig vedtagelse (§ 27, stk. 2)

Offentlighedsperioden kan have ført til et ønske om at ændre det fremlagte forslag. Hvis ændringerne på væsentlig måde har betydning for andre borgere eller myndigheder mv. end dem, der er kommet med indsigelser på dette punkt, så kan den endelige vedtagelse ikke ske, før de pågældende har haft mulighed for at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for denne ekstra høring.

Ved væsentlige ændringer i et forslag til kommuneplan skal miljøministeren altid have lejlighed til – inden for fristen – at udtale sig.

Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres mv. efter reglerne i lovens §§ 24-26, som beskrevet i de foregående afsnit om selve planforslaget.

Se nko_119/1996, om ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslag i forhold til § 27, stk. 2 (tidligere § 27, stk. 3).

F.3.3.3. Offentliggørelse af planen

Den endeligt vedtagne plan skal offentligt bekendtgøres ved annoncering i de lokale dag- og/eller ugeblade, som dækker det geografiske område. En offentliggørelse på kommunens hjemmeside kan ikke erstatte offentliggørelse i lokalpressen.

Den offentlige bekendtgørelse (Annoncen) skal indeholde oplysning om retsvirkningerne efter planlovens § 12, stk. 2 og 3 – om muligheden for forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne, henholdsvis forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne (§ 30, stk. 2).

Planen skal samtidig med offentliggørelsen – gennem plansystemDK – sendes til de samme myndigheder, som skulle have planforslaget, nemlig miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesse berøres, og til den berørte nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Planen skal desuden sendes til kulturmiljørådet, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet at oprette et kulturmiljøråd, og planen omfatter områder med kulturmiljøinteresser.

Det bemærkes, at planer og planforslag nu – hvor de skal indsendes til plansystemDK – ikke skal offentliggøres i Statstidende.

F.3.3.4. Oversigt over planens indhold

I mange tilfælde vil kommuneplanen ikke blive afløst af en helt ny plan hvert fjerde år. Der kan være tale om, at de gældende bestemmelser findes dels i den oprindelige plan, dels i et større eller mindre antal tillæg. For at sikre offentligheden en sikker adgang til at bruge planen, er der behov for en teknisk gennemskrivning. Planloven indeholder derfor pligt for kommunalbestyrelsen til at sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen findes en oversigt over planens indhold (en indholdsfortegnelse) og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte (§ 23 f).

Planen skal være offentlig tilgængelig (§ 30, stk. 1, 2. pkt.). Det betyder, at der skal være mulighed for at læse planen på kommunekontoret, på bibliotek eller lignende. Planen skal også kunne udleveres, eventuelt mod betaling. Parter i en plansag må kunne få planen – fx i en printet udgave.

F.4. Kommuneplantillæg uden for strategien (§ 23 c)

F.4.1. Indledning

Efter endelig vedtagelse af planstrategien kan der opstå behov for yderligere ændringer af kommuneplanen, dvs. ændringer, der ikke er besluttet i strategien. Behovet opstår i de fleste tilfælde, når gennemførelse af et givet projekt forudsætter VVM-tillæg (se E.8. om VVM) eller lokalplan, som forudsætter et kommuneplantillæg.

F.4.2. Hovedreglen – Foroffentlighed

Før udarbejdelsen af forslag til tillæg til kommuneplanen, der ikke er besluttet i en strategi, skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag mv. (§ 23 c). Bestemmelsen har stor praktisk betydning.

Kommunalbestyrelsen bestemmer formen og proceduren for denne forudgående offentlighed. § 23 c og § 11 g, stk. 2 (VVM-tillæg) indeholder dog nogle (minimums)regler for proceduren.

Indkaldelsen skal offentligt bekendtgøres og indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i planen. Det betyder, at spørgsmålet om den kommende planlægning skal lægges åbent frem med henblik på en debat om de fremtidige forhold. Ved tillæg til kommuneplaner for anvendelsen af bestemte arealer er det en god ide, at der i indkaldelsen redegøres for eventuelle begrænsninger eller restriktioner i den øvrige planlægning og i lovgivningen, så man får en hensigtsmæssig afgrænsning af debatten.

Indkaldelse efter § 11 g, stk. 2 (VVM-tillæg) skal indeholde en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg med henblik på at få idéer og forslag til brug for fastlæggelsen af redegørelsens nærmere indhold. Der henvises til E.8.

Den offentlige bekendtgørelse sker ved annoncering i de lokale dag og/eller ugeblade, som dækker det pågældende geografiske område. En offentliggørelse på kommunens hjemmeside kan ikke erstatte offentliggørelse i lokalpressen.

Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter, hvor lang fristen for at indsende ideer og forslag mv. skal være. Fristen bør fastsættes i forhold til karakteren af det påtænkte tillæg. Efter planlovens forarbejder forudsættes fristen dog at være mindst 14 dage.

Planloven stiller ikke krav om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med indkaldelsen af ideer og forslag skal orientere berørte myndigheder, men det må – som hidtil – anses for god planlægningspraksis, at kommunalbestyrelserne undervejs i planlægningsarbejdet orienterer om og drøfter relevante spørgsmål med berørte myndigheder.

Loven stiller heller ikke krav om, at kommunalbestyrelserne ved foroffentlighed eller den egentlige offentlighed i forbindelse med forslag til kommuneplantillæg efter § 23 c – dvs. uden for planstrategien – skal ”forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en debat”, sådan som det er krævet i forbindelse med en kommuneplanrevision (§ 23 d).

Manglende foroffentlighed til et kommuneplanforslag kan medføre ugyldighed (Se NKO 108/1996, NKO_374/2006, og Statsamtet Københavns udtalelse af 14. april 2005, J. nr. 2004-613/415).

F.4.3. Undtagelse fra foroffentlighed ved mindre ændringer

Pligten til at gennemføre en forudgående offentlighed ved ændringer af kommuneplaner gælder ikke, hvor planforslaget kun går ud på mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur (§ 23 c, stk. 2). Der tænkes her navnlig på ganske små rammeændringer foranlediget af et lokalplanforslag, som fx mindre ændringer af grænserne mellem områder med forskellige anvendelsesbestemmelser eller mindre justeringer af bestemmelser om maksimal højde, bebyggelsesprocent mv.

Spørgsmål, om et planforslag er omfattet af kravet om forudgående offentlighed, er af retlig karakter og kan påklages til Naturklagenævnet efter § 58, stk. 1 (se NKO108/1996, samt NKO_374/2006).

F.4.4. Offentliggørelse af forslaget til kommuneplantillæg

Ved offentliggørelse af forslag til tillæg til kommuneplanen, der ikke har været omfattet af planstrategien, gælder de samme regler, som er beskrevet ovenfor under afsnittet om revision af kommuneplanens indhold.

Proceduren i kort punktform fremgår her:

Indsendelse af planen til de berørte parter skal ske via det fælles plansystem på hjemmesiden www.plansystemdK.dk Ved indsendelsen af planer til plansystemDK markerer kommunen, hvilke myndigheder, systemet skal videresende til.

Fremsendelsen – gennem plansystemDK – skal ske samtidig med offentliggørelsen, fordi indsigelsesfristen efter § 24, stk. 3, også gælder for myndighedsindsigelser efter §§ 29-29 c (vetoreglerne). For sen eller mangelfuld eller fremsendelse – gennem plansystemDK – bevirker, at fristen efter § 24, stk. 3, må forlænges tilsvarende (se Afgørelser og vejledende udtalelser fra Planstyrelsen 13/1986).

Det bemærkes, at planer og planforslag nu – hvor de skal indsendes til plansystemDK – ikke skal offentliggøres i Statstidende.

Efter den endelige behandling af indsigelser og bemærkninger og den endelige vedtagelse skal planen offentlig bekendtgøres på helt samme måde som ved offentliggørelsen af forslaget. Den endeligt vedtagne plan sendes til de samme myndigheder, som planforslaget blev sendt til.

Der gælder særlige regler for udarbejdelse af tillæg med VVM-redegørelse og planer inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Der henvises til bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01/05/2007) samt vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder fra 2001 (under revision).

F.5. Mindretalsbeskyttelse

Planlovens regler om offentliggørelse af planstrategien og planforslag indeholder en særlig regel om mindretalsbeskyttelse (§ 23 a, stk. 3).

For planstrategien går den ud på, at ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange, at eventuelle afvigende meninger om revisionsbeslutningen offentliggøres sammen med strategien. Det er en forudsætning, at det pågældende medlem har fået sin afvigende mening om planforslaget tilført beslutningsprotokollen ved behandlingen af forslaget. Medlemmet kan desuden kræve at få offentliggjort en kort begrundelse for hvert enkelt punkt eller eventuelt samlet for flere punkter. Begrundelsen formuleres af det eller de medlemmer, der har forlangt den afvigende mening protokolleret.

I praksis sker det ved, at mindretalsudtalelsen med begrundelse fremlægges sammen med strategien, og at det i annoncen oplyses, at der er en eller flere mindretalsudtalelser.

Reglen om mindretalsbeskyttelse gælder tilsvarende ved offentliggørelse af alle typer forslag til kommuneplaner og kommuneplantillæg (§ 24, stk. 2). Planlovens mindretalsregler gælder derimod ikke indkaldelse af ideer og forslag efter § 23 c.

F.6. Indsigelser mod planforslag (veto)

F.6.1. Indledning

Planloven indeholder nogle bestemmelser, der giver myndigheder mulighed for at gribe ind over for et forslag til kommuneplan (eller tillæg til kommuneplan) med den virkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage det endeligt. De myndigheder, der har denne mulighed for at gribe ind, er

Kommunalbestyrelsen kan ikke vedtage et forslag til kommuneplan, hvis miljøministeren har kaldt forslaget ind efter lovens § 3, eller hvis en myndighed i henhold til §§ 29, 29 a, 29b eller 29 c har fremsat indsigelse, medmindre der opnås enighed mellem parterne (§ 28).

Indsigelse fra myndigheder mv. mod forslaget (eller typisk dele heraf) skal være skriftlig, den skal være begrundet og skal fremsættes inden udløbet af offentlighedsperioden. Det skal i den skriftlige meddelelse af indsigelsen udtrykkeligt over for kommunen angives, at det drejer sig om en indsigelse efter planlovens § 28.

Uenighed mellem regionsråd og kommunalbestyrelse kan indbringes for miljøministeren (§ 28, stk. 2) ved Miljøcenter Odense, Roskilde eller Århus, jf. § 18, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1128 af 26. september 2007 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre (delegationsbekendtgørelsen).

Uenighed mellem Nationalparkfond og kommunalbestyrelse kan indbringes for miljøministeren (§ 28, stk. 4).

Uenighed mellem kommuner kan indbringes for regionsrådet (§ 29 b, stk. 3, 1. punktum). Hvis de uenige kommuner ikke ligger i samme region, er det dog miljøministeren, der træffer afgørelsen (§ 29 b, stk. 3, 2. punktum). Miljøministerens kompetence er delegeret til henholdsvis miljøcenter Odense, Roskilde og Århus, jf. delegationsbekendtgørelsen § 18, stk. 2, nr. 6

Se NKO 55/1995: Endelig vedtagelse af en kommuneplan uanset uafklaret amtsligt veto kendtes ugyldig.

F.6.2. Miljøministerens pligt ved ”overordnede interesser” (§ 29, stk. 1)

Efter § 29, stk. 1, har miljøministeren, ved Miljøcenter Odense, Roskilde eller Århus, pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens § 28 over for forslag til kommuneplaner og ændring af kommuneplaner, når det vurderes, at forslaget ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Indsigelsen skal fremsættes i den offentlighedsperiode på mindst 8 uger, kommunalbestyrelsen har fastsat efter § 24, stk. 3.

Indsigelsesbeføjelsen udøves på vegne af samtlige statslige myndigheder, hvis interesser berøres af kommuneplanforslaget. Bestemmelsen forudsætter således en tæt koordination af den statslige vurdering af og stillingtagen til disse planforslag.

En statslig indsigelse efter § 29, stk. 1, vil normalt danne udgangspunkt for en forhandling mellem kommunalbestyrelsen og staten, repræsenteret ved Miljøministeriet (Miljøcenter Odense, Roskilde eller Århus) og berørte sektormyndighed(er).

Udtrykket ”overordnede interesser” i § 29, stk. 1, 1. pkt., dækker over forhold, som har interesse ud over kredsen af en kommunes indbyggere og typisk også har interesse for kommende generationer. Der kan fx være tale om at opfylde internationale forpligtigelser til at beskytte særlige naturområder, tilgodese behovet for rent drikkevand nu og i fremtiden eller varetage andre statslige sektorinteresser i landbrug, trafik og kulturmiljø. Det kan også være en overordnet interesse at sikre energi- eller trafikforsyning for en del af landet, eller at der ikke placeres støjfølsomt byggeri inden for støjkonsekvenszonen omkring forsvarets skyde- og øvelsesaktiviteter.

Efter planlovens § 2 a skal miljøministeren hver fjerde år offentliggøre en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen med beskrivelser af de bindinger for kommunernes planlægning, der bl.a. er lagt fast i de forskellige ministeriers lovgivning.

Der er tale om et overblik over de interesser og hensyn, som stammer fra politisk vedtagne beslutninger i form af lovgivning, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger samt aftaler indgået mellem stat og kommuner. Hvis et forslag til kommuneplan eller til kommuneplantillæg er i strid med statslige interesser, kan det udløse en statslig indsigelse.

”Oversigten over statslige interesser” vil desuden kunne indeholde en række opfordringer til kommunalbestyrelserne ved at give nogle bud på, hvilket grundlag og hvilke vurderinger der kan være vigtige forudsætninger for selve planernes udformning, fx antagelser om udviklingen, beregninger og dokumentation, statusopgørelser m.m. Der er her ikke tale om yderligere krav, men om eksempler på, hvordan der kan tages hensyn til de statslige interesser, eller hvordan de kan indarbejdes i kommuneplanerne. Opfordringerne kan desuden give offentligheden en fornemmelse af, hvad der kan forventes af planerne.

Oversigten beskriver de statslige interesser i kommuneplanlægningen på offentliggørelsestidspunktet. Oversigten kan således ikke være udtømmende, idet der løbende vil kunne komme nye politiske krav, der skal iagttages i forbindelse med kommunernes planlægning.

F.6.3. Regionsrådets adgang til indsigelse (§ 29 a)

Efter planlovens § 29 a kan regionsrådet gøre indsigelse over for forslag til kommuneplaner og ændringer af kommuneplaner, hvis de pågældende forslag er i strid med den regionale udviklingsplan. Regionsrådets indsigelsesret skal være båret af overordnede hensyn til regionens samlede udvikling, herunder hensynet til regionens bæredygtige udvikling.

Fremsætter regionsrådet indsigelse inden for indsigelsesfristen, kan kommuneplanforslaget ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Uafklarede spørgsmål kan af hver af parterne indbringes for miljøministeren, ved Miljøcenter Odense, Roskilde eller Århus.

Baggrunden for bestemmelsen er et ønske, om at regionsrådet skal kunne modvirke kommunale dispositioner, der vil stille sig i vejen for realiseringen af den regionale udviklingsplan. Loven pålægger dog ikke kommunerne pligt til at virke for den regionale udviklingsplans gennemførelse.

Som et eksempel kan nævnes, at et regionsråd kan gøre indsigelse mod udlægning af areal til en større forurenende virksomhed eller til en vindmøllepark, hvis det kan begrundes, at anlægget eller mølleparken vil ødelægge et landskabsområde, der er væsentligt for den regionale udviklingsplans ønsker for den fremtidige udvikling af friluftslivet, der vil kunne tiltrække turister til området. Regionsrådet kan derimod ikke generelt modsætte sig, at kommuner udlægger arealer til forurenende virksomhed eller til vindmølleparker. Regionsrådet kan heller ikke gøre indsigelse, hvis en kommune nedlægger en aktivitet, selvom den er beskrevet i den regionale udviklingsplan.

Da udviklingsplanen er udarbejdet efter dialog med regionens kommuner, forventes bestemmelsen om regionsrådenes indsigelsesmulighed kun at blive udnyttet sjældent.

Regionsrådet har efter § 29 a, stk. 2, pligt til at underrette miljøministeren (ved Miljøcenter Odense, Roskilde eller Århus) om indsigelser efter § 29 a, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er generelt at give ministeren mulighed for at følge udviklingen på planlovens område.

F.6.4. Nabokommuners adgang til indsigelse (§ 29 b)

Efter § 29 b kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 11 e, nr. 8, om at redegørelsen til kommuneplanen skal beskrive kommuneplanens sammenhæng til nabokommunernes planlægning. Bestemmelserne skal sikre, at tværkommunal koordinering af byggeri, arealinteresser, infrastrukturanlæg mv., der rækker over kommunegrænsen, tænkes ind i kommuneplanprocessen.

Et forslag om byudvikling i én kommune kan således afgørende påvirke byudviklingsmulighederne og have betydelige trafikale konsekvenser i andre kommuner, og et rekreativt område i én kommune kan meget vel være af betydning for borgere i nabokommunerne.

§ 29 b, stk. 1, kan både anvendes, hvor et forslag strider mod eksisterende planlægning i nabokommunen, og hvor et planforslag stiller hindringer i vejen for en fremtidig hensigtsmæssig planlægning i nabokommunen.

I hovedstadsområdet gælder indsigelsesretten for alle kommuner i området (§ 29 b, stk. 2), fordi hovedstadsområdet udgør ét byområde.

Bestemmelserne forudsætter, at planforslag sendes i høring hos nabokommuner og for kommuner i hovedstadsområdet hos alle kommuner inden for området.

Hvis kommunerne ikke selv kan forhandle sig til enighed om planlægningen, skal uenigheden indbringes for regionsrådet, der træffer afgørelse (§ 29 b, stk. 3). I den situation, hvor kommunerne ikke ligger i samme region, indbringes uenigheden for miljøministeren (ved Miljøcenter Odense, Roskilde eller Århus).

F.6.5. En berørt nationalparkfonds adgang til indsigelse (§ 29 c)

Bestemmelsen i § 29 c giver en berørt nationalparkfond samme mulighed for at gøre indsigelse over for et planforslag, der har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling, som planloven i øvrigt giver de berørte myndigheder. Det betyder, at planen ikke kan vedtages, før der er opnået enighed, eller spørgsmålet er afklaret af miljøministeren.

F.7. Forskellige måder at revidere på

F.7.1. Generelt

Kommuneplanen kan revideres på følgende måder:

Der kan ikke foretages en ren genvedtagelse af planen blot med forlængelse af tidsperioden.

F.7.2. Hel revision

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en vurdering af udviklingen og den udførte planlægning samt en strategi for udviklingen beslutte at revidere hele kommuneplanen.

En beslutning om en hel revision kan fx afspejle et behov for grundlæggende kursændringer, som griber ind i den samlede kommuneplan. Udviklingen kan generelt være løbet fra kommuneplanen, eller den politiske holdning kan være ændret efter et valg. Ønsker om at strukturere kommuneplanen på en anden måde og gøre den mere overskuelig kan også være baggrunden for en hel revision.

F.7.3. Delvis revision

F.7.3.1. Områderevision

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at revidere kommuneplanen for et eller flere geografisk afgrænsede områder, mens resten af kommuneplanen genvedtages uændret.

Baggrunden for en områderevision kan være et ønske om at sætte fokus på en by, en bydel eller andre geografiske områder. Der kan fx være behov for en revision af kommuneplanen for midtbyen eller dele af havneområdet, eller der kan være behov for en ny hovedstruktur for en eller flere af kommunens byer. En områderevision kan også omfatte bestemte områdetyper som fx de grønne områder i byen, centerområderne, erhvervsområderne eller landskabsområder i det åbne land.

Samtidig med områderevisionen skal der foretages konsekvensrettelser i andre dele af kommuneplanen.

Ved en områderevision ændres de bestemmelser i hovedstrukturen, de rammebestemmelser og de retningslinjer i kommuneplanen, som påvirkes.

F.7.3.2. Emnerevision

Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen som en del af planstrategien beslutte at revidere kommuneplanen for et eller flere emner, mens resten af kommuneplanen genvedtages uændret.

En emnerevision er relevant, når vurderingen af den udførte planlægning og af udviklingen peger på et eller flere planlægningsemner for hele kommunen.

Emnerne kan fx tage udgangspunkt i de emner, der er behandlet i planlovens § 11 a. De kan fx handle om erhvervsudvikling, detailhandel, friluftsliv, det åbne land, kulturmiljø, trafiksikkerhed, bykvalitet eller værdifulde landskaber.

Samtidig med revisionen af emnerne skal der gennemføres konsekvensrettelser i andre dele af kommuneplanen. Ved en emnerevision ændres de bestemmelser i hovedstrukturen, og de rammebestemmelser og retningslinjer, som berøres.

Ofte vil både en hel og en delvis revision af kommuneplanen indeholde noget områdebestemt og noget emnebestemt. Område- og emnerevisioner kan således supplere hinanden.